Rådsmøde nr. 3693 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 22-23/5-19, kultur- og sportsdelen

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
Rådsmøde 3693 - uddannelse m.v. Bilag 2
Offentligt

30. april 2019

Samlenotat

Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2019

Kultur og sport

8. Rådskonklusioner om unge kreative generationer

–

side 2

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

9. Rådskonklusioner om fremme af grænseoverskridende cirkulation af europæiske

audiovisuelle værker med fokus på koproduktioner

–

side 5

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

10. Fra bekæmpelse af desinformation til genopbygning af EU-borgeres tillid til

medierne

–

side 8

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

11. Rådskonklusioner om adgang til sport for personer med nedsat funktionsevne

KOM-dokument foreligger ikke

–

side 11

- Vedtagelse

12. Resolution fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer,

forsamlet i Rådet, om medlemsstaternes repræsentation i WADA’s repræsentant-

skab og koordineringen af EU’s og dets medlemsstaters positioner forud for

WADA’s møder

–

side 15

KOM dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

13. Øge børn og unges deltagelse i sport i det 21. århundredes Europa

–

side 17

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

Jour. nr. 19/00164-12

Rådsmøde nr. 3693 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 22-23/5-19, kultur- og sportsdelen

Side 2

Ad 8. Rådkonklusioner om unge kreative generationer

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

Nyt notat.

1. Resumé

Formandskabet har fremlagt forslag til rådskonklusioner om unge kreative genera-

tioner.

Udkastet til rådskonklusioner følger bl.a. op på det rumænske formandskabspro-

gram, Kommissionens meddelelse om en ny europæisk kulturdagsorden fra 2018

samt Kulturarbejdsplanen for 2019-2022.

Rådskonklusionsudkastet lægger op til en strategisk tilgang til unges deltagelse i

kultur til fordel for de unge og set i et bredere samfundsperspektiv. Medlemsstater

og Kommissionen inviteres til at adressere følgende fem prioriterede områder: 1)

Forbedre unges adgang og deltagelse, 2) Styrke tværfagligt samarbejde særligt mel-

lem kultur og uddannelse, 3) Facilitere unges entreprenørskab, 4) Udvikle nye talen-

ter og 5) Fremme digitale færdigheder og mediekendskab.

Regeringen har noteret sig formandskabets ønske om at sætte de unge kreative gene-

rationer på dagsordenen, idet regeringen dog lægger vægt på, at kultur- og uddan-

nelsespolitik er national kompetence.

Rådskonklusionsudkastet er sat på dagsordenen til vedtagelse på rådsmødet (ud-

dannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2019. Rådskonklusionerne for-

ventes vedtaget på rådsmødet.

2. Baggrund

Udkastet til rådskonklusionerne skal ses i sammenhæng med det rumænske for-

mandskabsprogram og dets fokus på bl.a. unge og unges adgang til kultur.

Rådskonklusionsudkastet følger endvidere op på bl.a. Kommissionens meddelelse

fra maj 2018 om en ny europæisk kulturdagsorden (KOM (2018) 267) og Kulturar-

bejdsplanen for 2019-2022, vedtaget i november 2018, som under det prioriterede

tema ”samhørighed og trivsel”

lægger op til at skærpe opmærksomheden mod inte-

resser og behov blandt særlige grupper som f.eks. unge, sårbare grupper mv.

3. Formål og indhold

Udkastet til rådskonklusioner tager afsæt i, at unge mødes af udfordringer i form

af f.eks. arbejdsløshed, social udelukkelse, migration mv. Endvidere mødes de af

den udfordring, der knytter sig til brugen af ny teknologi. På den ene side giver

brugen af ny teknologi således mange muligheder for de unge, men kan på den

anden side også være med til at forstærke uligheder og forskelle mellem de unge.

Der henvises til, at den digitale udvikling har ændret vilkårene for bl.a. skabelse,

formidling, forbrug, distribution og værdiskabelse af kulturelle værker, ligesom

Rådsmøde nr. 3693 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 22-23/5-19, kultur- og sportsdelen

Side 3

den digitale teknologi har øget mulighederne for at få kulturelle værker ud globalt.

Det fremhæves i den forbindelse, at udvikling af kunstneriske og kreative færdig-

heder vil kunne spille en væsentlig rolle for opnåelse af en intelligent, bæredygtig

og inklusiv vækst.

På den baggrund peges der bl.a. på, at der er behov for en mere strategisk tilgang

til unges deltagelse i kultur. Dels for at fremme de unges kreativitet og kritiske

tænkning og dels

–

set i et bredere perspektiv

–

for at udvikle færdigheder, der er

vigtige for de unges livskvalitet, følelse af at høre til, aktive medborgerskab, sociale

inklusion og fremtidige beskæftigelsesegnethed.

På linje hermed opfordres medlemsstaterne og Kommissionen til, inden for deres

respektive kompetenceområder og under behørigt hensyn til nærhedsprincippet, at

adressere følgende fem prioriteter:

1. Forbedre børns og unges adgang og deltagelse i kultur,

hvorunder

med-

lemsstaterne og Kommissionen

bl.a. inviteres til at fremme børn og unges adgang

til kultur med fokus på at skabe lige adgang og nå bredest muligt ud til publikum.

Kommissionen

inviteres i den forbindelse endvidere til bl.a. at understøtte udveks-

ling af bedste praksis mellem medlemsstaterne.

2. Styrke tværfagligt samarbejde med fokus på synergi mellem kultur og

uddannelse,

hvorunder

medlemsstaterne og Kommissionen

bl.a. inviteres til at

støtte kultur og uddannelse og udnytte digitale teknologiers potentiale i den for-

bindelse.

Kommissionen

inviteres endvidere til bl.a. at fortsætte sit samarbejde

med internationale organisationer, som f.eks. OECD og UNESCO, med henblik på

at udvikle projekter og programmer om kreativitet i uddannelse og formidle resul-

taterne af initiativerne bredt.

3. Facilitere unges entreprenørskab i de kulturelle og kreative sektorer,

hvorunder

medlemsstaterne

inviteres til bl.a. at overveje bedre udnyttelse af eksi-

sterende støttemuligheder for at støtte unges entreprenørskabsprojekter og frem-

me kultur, kreativitet og innovation gennem livslang læring.

Kommissionen

invite-

res i den forbindelse bl.a. til at støtte uddannelse og videreuddannelse i kulturelt

og kreativt entreprenørskab også uden for uddannelsesinstitutionerne f.eks. i virk-

somheder og bredere i samfundet.

4. Fremme udviklingen af nye unge talenter,

hvorunder

medlemsstaterne

bl.a.

inviteres til at overveje at styrke samarbejdet mellem interessenter på kultur- og

uddannelsesområdet for at understøtte kreative talenter og udvide adgangen til

nye teknologier til styrkelse af unge talenter.

Kommissionen

inviteres i den forbin-

delse til bl.a. at fremme kulturområder som musik og kunst gennem uddannelses-

og videreuddannelsesprogrammer.

5. Fremme digitale færdigheder og mediekendskab,

hvorunder

medlemssta-

terne

bl.a. inviteres til at fremme digitale færdigheder og kreativ tænkning, der er

af stor betydning for de unges evne til at tilpasse sig fremtidige ændringer i digita-

Rådsmøde nr. 3693 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 22-23/5-19, kultur- og sportsdelen

Side 4

le teknologier. Endvidere kan digitale færdigheder og kreativ tænkning fremme de

unges beskæftigelsesegnethed.

Medlemsstaterne og Kommissionen

inviteres ligele-

des til bl.a. at understøtte mediekendskab, der er meget vigtig, når man bruger

digitale teknologier, og bidrager til at fremme kritisk tænkning og evnen til at ska-

be kulturelt indhold.

Kommissionen

inviteres derudover til at overveje muligheden

af at indsamle og formidle eksisterende initiativer inden for mediekendskab med

det formål at skabe bevidsthed blandt de unge om nøglespørgsmål, der knytter sig

til det digitale mediemiljø.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af konklusionsudkastet har ingen lovgivningsmæssige konsekven-

ser.

Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionsudkastet medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konse-

kvenser og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konse-

kvenser for EU’s budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien eller beskyttelses-

niveauet.

8. Høring

Udkastet til rådskonklusioner har været sendt i høring i EU-specialudvalget for

kulturpolitiske spørgsmål med frist den 29. april 2019. Høringen gav ikke anled-

ning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Udkastet til rådskonklusioner bakkes generelt op af medlemsstaterne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter overordnet de fem specifikke prioriteter.

Ift. de enkelte prioriteter bemærkes følgende:

1. Forbedre børns og unges adgang og deltagelse i kultur

Denne prioritet ligger i tråd med den danske politik på området, som både histo-

risk og aktuelt vægter deltagelsen af disse grupper højt. Aktuelt udbyder kultur-

ministerens projekt ”Kend dit land” eksempelvis busture til kultur-

og naturople-

velser i hele Danmark til landets 4. klasses elever. Dette med henblik på, at alle

børn får et kendskab til landets kultur, natur og historie. Ligeledes støtter staten

Rådsmøde nr. 3693 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 22-23/5-19, kultur- og sportsdelen

Side 5

eksempelvis musikskoler, børneteater, idrætsaktiviteter og gratis adgang for børn

og unge under 18 til alle landets statsanerkendte museer med henblik på at give

børn og unge adgang til kultur.

Styrke

tværfagligt samarbejde med fokus på synergi mellem kultur og ud-

dannelse

Denne prioritet er helt i tråd med den danske politik på området, hvor der eksem-

pelvis aktuelt samarbejdes mellem kulturliv og skoler inden for rammerne af ”den

åbne skole”.

Facilitere unges entreprenørskab i de kulturelle og kreative sektorer

Under denne prioritet opfordres medlemsstaterne bl.a. til at overveje bedre udnyt-

telse af eksisterende støttemuligheder for at støtte unges entreprenørskabsprojek-

ter. Dette harmonerer med dansk politik på området. Der arbejdes meget målrettet

med entreprenørskab på de kunstneriske uddannelser. I 2018 er der desuden op-

rettet to regionale kunstfonde, som bl.a. skal understøtte entreprenørskab på

kunstområdet, og som også vil kunne være relevante for unge entreprenører her.

4. Fremme udviklingen af nye unge talenter,

Her opfordres medlemsstaterne bl.a. til at overveje at styrke samarbejdet mellem

interessenter på kultur- og uddannelsesområdet for at understøtte kreative talen-

ter og udvide adgangen til nye teknologier til styrkelse af unge talenter. Dette pas-

ser fint med eksempelvis den talentindsats, som varetages af Statens Kunstfond,

og af musik og kulturskoler landet over og suppleres i øvrigt af den særlige indsats,

som Kulturministeriet udarbejdede i 2018 med fokus på unge kunstneres karriere-

udvikling og udviklingen af lokale talentmiljøer.

Fremme digitale færdigheder og mediekendskab,

Arbejdet med at styrke mediekundskab og digital dannelse har i en årrække været

et indsatsområde for regeringen. Medierådet for Børn og Unge har fået sine opga-

ver udvidet til også at omfatte mediekendskab, ligesom Rådet fungerer som natio-

nalt videnscenter for digital dannelse. Desuden fremmes børn og unges brug af

teknologi gennem undervisningstilbud, hvor skolebørn får mulighed for at arbejde

med produktion af film.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Ad 9. Rådskonklusioner om fremme af grænseoverskridende cirkulation

af europæiske audiovisuelle værker med fokus på koproduktioner

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

Nyt notat.

1. Resumé

Rådsmøde nr. 3693 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 22-23/5-19, kultur- og sportsdelen

Side 6

Det rumænske formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner om fremme af

grænseoverskridende cirkulation af europæiske audiovisuelle værker med et særligt

fokus på koproduktioner.

Der tages udgangspunkt i, at samproducerede audiovisuelle værker kan bidrage til

både at styrke konkurrenceevnen for europæisk film og formidle kulturarven og den

kulturelle mangfoldighed i Europa. På den baggrund opfordres medlemsstaterne og

Kommissionen til at fremme koproduktioner gennem to indsatsområder om hhv. 1)

direkte foranstaltninger til fremme af samproduktioner og 2) fremme af et bæredyg-

tigt økosystem for samproduktioner.

Regeringen ser positivt på formandskabets initiativ til at sætte emnet om fremme af

cirkulation af audiovisuelle værker på dagsordenen. Regeringen støtter konklusi-

onsudkastets ambitioner herom.

Rådskonklusionsudkastet er sat på dagsordenen til vedtagelse på rådsmødet (ud-

dannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2019. Rådskonklusionerne for-

ventes vedtaget på rådsmødet.

2. Baggrund

Udkastet til rådskonklusioner skal bl.a. ses som et bidrag til opfølgning af Kultur-

arbejdsplanen for 2019-2022, som fastlægger prioriterede temaer og indsatser for

kultursamarbejdet i den kommende periode. Ifølge Kulturarbejdsplanen udgør

koproduktioner i den audiovisuelle sektor et område, der bør nyde særlig bevågen-

hed.

Rådskonklusionsudkastet indgår derudover i det rumænske formandskabspro-

gram, som har fokus på den europæiske filmindustri, der er med til at formidle

europæisk indhold og Europas kulturelle mangfoldighed.

3. Formål og indhold

Udgangspunktet for udkastet til rådskonklusioner er, at den kulturelle og sprogli-

ge mangfoldighed udgør et vigtigt aktiv for den europæiske audiovisuelle sektor.

Endvidere formidler audiovisuelle værker en kulturarv, som bør fremmes og beva-

res til de kommende generationer.

Der henvises til undersøgelser, der viser, at en stor del af de film, der produceres i

EU, er europæiske koproduktioner, og at koproduktioner har større chancer for at

nå ud til et større publikum end rent nationale film.

Samtidig peges der på, at markedet for den europæiske audiovisuelle sektor er

fragmenteret, hvilket et fokus på koproduktion kan være med til at afhjælpe. Vis-

ninger af koproduktioner på filmfestivaler kan i den forbindelse skabe større syn-

lighed og bidrage til at bane vejen for øget cirkulation af europæiske audiovisuelle

værker.

Rådsmøde nr. 3693 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 22-23/5-19, kultur- og sportsdelen

Side 7

På den baggrund lægges der op til at fremme udbredelse af europæiske koproduk-

tioner gennem to indsatsområder, der går på

1) direkte foranstaltninger til fremme

af koproduktioner

2) fremme af et bæredygtigt

”økosystem” for koproduktioner.

I forhold til indsatsområdet

direkte foranstaltninger til fremme af koproduk-

tioner

understreges det bl.a., at både nationale filmfonde, filminstitutter mv. og

europæiske fonde som f.eks. Mediadelprogrammet 2014-2020 bidrager væsentligt

til udvikling og markedsføring af europæiske samproduktioner.

Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres på den baggrund inden for deres

respektive kompetenceområder til bl.a. at tilskynde til europæiske koproduktioner

mellem lande med forskellige udgangspunkter, herunder også små sprogområder.

Endvidere opfordres der til at udveksle god praksis i forhold til f.eks. at lette ad-

gangen til støttemuligheder.

Medlemsstaterne opfordres derudover til bl.a. at fortsætte med at understøtte nati-

onale og regionale fondes fokus på samproduktioner. Medlemsstaterne opfordres

ligeledes til bl.a. at bruge digital teknologi for at gøre det lettere at ansøge om støt-

te.

Kommissionens opfordres endelig til bl.a. at udforske muligheder for yderligere at

fremme og forenkle støttemuligheder for samproduktioner, øge synligheden af

samproduktioner og styrke samarbejdet blandt filmaktører.

Hvad angår indsatsområdet vedr. et

bæredygtigt

”økosystem” for koproduk-

tioner

henvises bl.a. til, at europæiske samproduktioners potentiale kan udnyttes

yderligere ved at udvikle et økosystem, der fremmer samproducerede værker gen-

nem hele værdikæden fra udvikling og manuskriptskrivning over distribution til

fremvisning af koproduktioner.

Med henblik herpå opfordres medlemsstaterne og Kommissionen inden for deres

respektive ansvarsområder til bl.a. fortsat at understøtte den audiovisuelle sektor,

fremme netværksaktiviteter inden for sektoren, overveje særlige foranstaltninger

til at hjælpe unge professionelle aktører i gang og have fokus på fremme af film-

kundskab.

4. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Den danske filmlov giver mulighed for at yde støtte til udenlandske koproduktio-

ner, der er optaget i samarbejde med en danske producent, og det fremgår af den

filmpolitiske aftale for 2019-2023, at der skal ydes støtte til koproduktioner. Film-

loven har desuden til formål, at fremme kendskabet til danske og internationale

film, ligesom der kan ydes støtte til distribution af europæiske filmværker i Dan-

mark og danske films deltagelse i internationale filmfestivaler.

7. Konsekvenser

Rådsmøde nr. 3693 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 22-23/5-19, kultur- og sportsdelen

Side 8

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af konklusionsudkastet har ingen lovgivningsmæssige konsekven-

ser.

Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionsudkastet medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konse-

kvenser og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konse-

kvenser for EU’s budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien eller beskyttelses-

niveauet.

8. Høring

Udkastet til rådskonklusioner er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for

kulturpolitiske spørgsmål med frist den 29. april 2019. Høringen gav ikke anled-

ning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Udkastet til rådskonklusioner forventes at opnå opbakning fra alle lande.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser positivt på formandskabets initiativ til at sætte emnet om fremme

af cirkulation af audiovisuelle værker på dagsordenen. Regeringen støtter konklu-

sionsudkastets ambitioner om at sætte fokus på koproduktioner gennem direkte

foranstaltninger til fremme af samproduktioner og til fremme af et bæredygtigt

økosystem for samproduktioner. Dette kan tilsammen bidrage til at styrke konkur-

renceevnen i europæiske produktioner og fremme publikums mulighed for at ople-

ve koproduktioner og herved få et bedre kendskab til den kulturelle mangfoldighed

i Europa.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Ad 10. Fra bekæmpelse af desinformation til genopbygning af EU-

borgeres tillid til medierne

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

Nyt notat.

1. Resumé

Det rumænske formandskab har foreslået en politisk drøftelse under overskriften

”fra bekæmpelse af

desinformation til genopbygning af EU-borgeres tillid til medi-

erne”.

Til brug for drøftelsen forventes har det rumænske formandskab fremsendt et di-

skussionsoplæg, som lægger op til at drøfte 1) initiativerne på EU-niveau for at be-

kæmpe desinformation og sikre kvalitetsjournalistik og 2) koordineringen på EU-

niveau for at håndtere udfordringen, herunder hvorvidt der er behov for en styrket

politik på det audiovisuelle område på EU-niveau.

Rådsmøde nr. 3693 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 22-23/5-19, kultur- og sportsdelen

Side 9

Regeringen ser positivt på muligheden for at udveksle synspunkter om emnet. Rege-

ringen vil under drøftelsen tage udgangspunkt i, at der generelt i forhold til både

bekæmpelse af desinformation og tiltag, der skal medvirke til at genopbygge borger-

nes tillid til medierne, er behov for, at der på såvel nationalt som europæisk plan

arbejdes på fælles initiativer og tiltag af forskelligartet karakter, og at der i arbejdet

tages højde for at sikre beskyttelsen af menneskerettigheder, herunder særligt retten

til ytringsfrihed og pressefrihed.

Alle lande forventes på rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-

23. maj 2019 at bidrage til den politiske drøftelse.

2. Baggrund

Det rumænske formandskab har foreslået en politisk drøftelse af bekæmpelse af

desinformation og genopbygning af EU-borgeres tillid til medierne. Drøftelsen vil

tage udgangspunkt i formandskabets diskussionsoplæg.

På baggrund af Det Europæiske Råds konklusioner af 18. oktober 2018, som bl.a.

efterspurgte foranstaltninger til beskyttelse af EU’s demokratiske systemer og til

at bekæmpe desinformation, herunder i forbindelse med de kommende europæiske

valg har Europa-Kommissionen og Den Fælles Udenrigstjeneste d. 5. december

2018 i en fælles meddelelse fremlagt en handlingsplan for bekæmpelse af desin-

formation.

Handlingsplanen ligger i forlængelse af Kommissionens meddelelse fra april 2018

om ”Bekæmpelse af desinformation på internettet: en europæisk tilgang”, som un-

derstregede civilsamfundets og den private sektors (især sociale medieplatforme)

rolle i håndteringen af udfordringen med desinformation. Som opfølgning på med-

delelsen har online platforme (Facebook, Twitter og Google) og reklameindustrien i

september 2018 i fællesskab udarbejdet et kodeks, som skal øge gennemsigtighe-

den online og beskytte borgerne.

Handlingsplanen for bekæmpelse af desinformation består af fire søjler:

1) Forbedring af EU-institutionernes evne til at opdage, analysere og blotlæg-

ge desinformation.

2) Styrkelse af den koordinerede fælles indsats til bekæmpelse af desinforma-

tion.

3) Mobilisering af den private sektor i forbindelse med bekæmpelse af desin-

formation.

4) Øget kendskab til desinformation og forbedring af samfundets modstands-

dygtighed.

For kulturområdet er den fjerde søjle mest relevant, idet den primært består af

uddannelses- og oplysningstiltag. Tiltagene skal bl.a. understøtte uddannelse og

videreuddannelse inden for mediekendskab, samarbejde mellem mediekendskabs-

udøvere og udarbejdelsen af praktiske redskaber til udbredelsen af mediekendskab

i offentligheden og støtte til uafhængige medier.

Rådsmøde nr. 3693 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 22-23/5-19, kultur- og sportsdelen

Side 10

3. Formål og indhold

Punktet har til formål at skabe mulighed for, at ministrene deler synspunkter om

bekæmpelsen af desinformation og genopbygning af EU-borgeres tillid til medier-

ne.

Drøftelsen tager udgangspunkt i formandskabets diskussionsoplæg. Oplægget

præsenterer de igangværende tiltag og næste skridt på EU-niveau for at bekæmpe

desinformation og styrke EU-borgernes tillid til medierne, såsom:

a) Udarbejdelsen af et kodeks (Code

of Practice)

om desinformation, som

Kommissionen i samarbejde med European Regulators Group for Audio-

visual Media Services (ERGA) vil evaluere ultimo 2019.

b) Lanceringen af SOMA (the

Social Observatory for Disinformation and Soci-

al Media Analysis)

som et led i opfølgningen på Kommissionens meddelelse

om bekæmpelse af desinformation på internettet og handlingsplanen for

bekæmpelse af desinformation. Næste skridt er lanceringen af en europæ-

isk online platform om desinformation i september 2019. Platformen for-

ventes bl.a. finansieret af Connecting Europe Facility-instrumentet med

2,5 mio. €.

c) De tiltag til fremme af mediekendskab, som medlemsstaterne er forpligtet

til at igangsætte som led i AVMS-direktivet.

d) At der i Kommissionens forslag til Et Kreativt Europa og Horizon-

programmerne for 2021-2027 foreslås afsat midler til at støtte kvalitets-

journalistik.

Der lægges op til, at ministrene drøfter:

1. Hvordan ministrene vurderer de igangsatte tiltag på EU-niveau og,

2. hvordan en koordineret tilgang mellem medlemsstaterne og EU-

institutionerne kan intensiveres for at håndtere udfordringerne, herunder

hvorvidt politik på det audiovisuelle område på EU-niveau skal styrkes.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres i forbindelse med den politiske drøftelse på

rådsmødet.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Punktet om den politiske drøftelse har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Rådsmøde nr. 3693 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 22-23/5-19, kultur- og sportsdelen

Side 11

Punktet om den politiske drøftelse medfører ikke i sig selv økonomiske konsekven-

ser og vurderes ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser for EU’s

budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Punktet vedrørende den politiske drøftelse er blevet sendt i høring i EU-

specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål med frist den 30. april 2019. Hørin-

gen gav ikke anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle lande forventes at deltage i den politiske drøftelse på rådsmødet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser positivt på muligheden for at drøfte spørgsmålet om bekæmpelse af

desinformation og genopbygning af EU-borgeres tillid til medierne. Regeringen vil

under drøftelsen tage udgangspunkt i, at der generelt både i forhold til bekæmpel-

se af desinformation og påvirkningskampagner og tiltag, der skal medvirke til at

genopbygge EU-borgeres tillid til medierne, er behov for, at der på såvel nationalt

som europæisk plan arbejdes på fælles initiativer og tiltag af forskelligartet karak-

ter, og at der i arbejdet tages højde for at sikre beskyttelsen af menneskerettighe-

der, herunder særligt retten til ytringsfrihed og pressefrihed.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Punktet har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg, men en

drøftelse om bekæmpelse af desinformation på internettet under det østrigske for-

mandskab har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 23. no-

vember 2018, forud for rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 26.-

27. november 2019.

Ad 11. Rådskonklusioner om adgang til sport for personer med nedsat

funktionsevne

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

Nyt notat.

1. Resumé

Det rumænske formandskab har fremlagt udkast til rådkonklusioner vedrørende

adgang til sport for personer med nedsat funktionsevne.

Udkastet tager afsæt i, at sport har en række veldokumenterede fordele i form af

fysisk og psykisk velvære, ligesom sport i forhold til personer med nedsat funktions-

evne også har en rekreativ virkning, idet sporten kan bidrage til fysisk rehabilite-

ring og social inklusion. Dog oplever mange med en nedsat funktionsevne, at for-

skellige barrierer hindrer deres deltagelse i sport.

Rådsmøde nr. 3693 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 22-23/5-19, kultur- og sportsdelen

Side 12

Hensigten med de fremlagte rådskonklusioner er at vedtage et sæt konklusioner der

kan medvirke til at forbedre adgangen til sport for personer med nedsat funktions-

evne. Der lægges her særlig vægt på at adressere de hindringer, personer med nedsat

funktionsevne møder, for bedst muligt at understøtte deres deltagelse i sport og an-

dre fysiske aktiviteter, ligesom der lægges vægt på at sport kan bidrage til inklusion.

På denne baggrund inviterer konklusionsudkastet på forskellig vis medlemsstater-

ne, Kommissionen og idrætsbevægelsen til at understøtte adgangen til sport for per-

soner med nedsat funktionsevne.

Konklusionerne forventes at blive vedtaget på rådsmødet (uddannelse, ungdom,

kultur og sport) den 22. og 23. maj 2019.

2. Baggrund

Det rumænske formandskab har valgt „Samhørighed, en fælles europæisk værdi”

som overordnet emne for dets formandskab på sportsområdet. Under underover-

skriften ’Europa af fælles værdier’ har formandskabet udarbejdet udkast til kon-

klusioner om adgang til sport for personer med nedsat funktionsevne. Konklusio-

nerne er desuden i tråd med EU-arbejdsplanen for sport for perioden 1. juli 2017 til

31. december 2020, som fremhæver tre hovedfokusområder, som medlemsstaterne

og Kommissionen skal give høj prioritet i perioden juli 2017 til december 2020. Som

hovedfokusområde er bl.a.

fremhævet ’Sport og samfund’,

som danner udgangs-

punktet for rådskonklusionsudkastet.

3. Formål og indhold

Afsættet for konklusionerne er, at sport kan spille en vigtig rolle for personer med

nedsat funktionsevne, idet sport har en række veldokumenterede fordele i form af

fysisk og psykisk velvære, ligesom sport i forhold til denne gruppe borgere også har

en rekreativ virkning, da sporten kan bidrage til fysisk rehabilitering og social

inklusion. Særligt for personer med nedsat funktionsevne kan der dog være for-

skellige barrierer, der hindrer deres deltagelse i sport.

På den baggrund er formålet med rådskonklusionerne at forbedre adgangen til

sport for personer med nedsat funktionsevne, hvorved der sættes fokus på, hvordan

de forskellige aktører bedst muligt bidrager hertil.

Konklusionsudkastet opfordrer bl.a. medlemsstaterne i overensstemmelse med

nærhedsprincippet og på de relevante niveauer til:

a. At understøtte den sociale bevidsthed og uddannelseskampagner rettet mod

relevante aktører, herunder familiemedlemmer, undervisere, træner, med eller

uden nedsat funktionsevne med henblik på at fremme en åben og inkluderende

tilgang til personer med nedsat funktionsevne samt udbrede forståelsen om-

kring muligheder og fordele ved deltagelse i sportsaktiviteter for alle, herunder

børn og voksne med nedsat funktionsevne.

Rådsmøde nr. 3693 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 22-23/5-19, kultur- og sportsdelen

Side 13

b. At træffe foranstaltninger der sikre adgang for personer med eller uden nedsat

funktionsevne til sportsinfrastruktur, herunder deltagelse i sportsbegivenhe-

der, træning eller deltagelse i sport.

c. Hvor det er hensigtsmæssigt i de nationale skolesystemer, at fremme inklude-

rende sports- og undervisningsprogrammer for at tilgodese de særlige behov

som børn med nedsat funktionsevnes har, for at sikre lige muligheder for alle

børn.

Konklusionsudkastet opfordrer bl.a. Kommissionen og medlemsstaterne inden for

deres respektive kompetenceområder til:

a. At overveje at yde økonomisk støtte til organisationer specielt dedikeret til at

fremme sport for personer med nedsat funktionsevne og til konventionelle

sportsorganisationer, der udvikler sportsaktiviteter til personer med nedsat

funktionsevne med henblik på at bringe de to sportslige samfund tættere på

hinanden.

b. Hvor det er passende på EU niveau at fremme og understøtte tiltag i forbindel-

se med regelmæssig indsamling af statistikker og udvikling af indikatorer ved-

rørende sport og personer med nedsat funktionsevne.

At fremme bevidstheden om de positive resultater som arbejdet inden for om-

rådet sport for personer med nedsat funktionsevne har

d. medført, herunder sportens positive indvirkning på inklusion af personer med

nedsat funktionsevne.

Konklusionsudkastet opfordrer bl.a. Kommissionen til:

a. At fortsætte arbejdet med at inkludere sport i kommende tiltag der understøt-

ter fremtidige handicappolitikker ved at bygge videre på de hidtidige erfaringer

ved gennemførelsen af den europæiske handikapstrategi.

b. At i dialoger om sport med relevante aktører at søge at inkludere EU-politikker

og foranstaltninger, der adresserer de behov som personer med nedsat funkti-

onsevne har, samt fremme denne gruppe og deres repræsentative organisatio-

ners deltagelse i drøftelserne.

c. At udbrede sport for personer med nedsat funktionsevne i EU-regi i relation til

forskellige sportslige anliggender.

Konklusionsudkastet opfordrer idrætsbevægelsen til:

a. At anvende eksisterende solidaritetsmekanismer, særligt på professionelt

sportsniveau, således at sport for personer med nedsat funktionsevne kan opnå

tilstrækkelig finansiering.

b. At sikre adgang til trænings-, sports- og indkvarteringsfaciliteter samt sikre at

indkvartering imødekommer de behov, som personer med nedsat funktionsvene

har.

c. At styrke bevidstheden blandt personer med nedsat funktionsevne om eksiste-

rende muligheder for sportsudøvelse og træningsmuligheder, der svarer til de-

res behov.

Rådsmøde nr. 3693 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 22-23/5-19, kultur- og sportsdelen

Side 14

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af rådskonklusionsudkastet har ingen lovgivningsmæssige konse-

kvenser.

Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionsudkastet medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konse-

kvenser og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konse-

kvenser for EU’s budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller

beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Udkastet til rådskonklusioner er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for

kulturpolitiske spørgsmål med frist den 29. april 2019.

Udkastet har desuden været sendt i høring hos idrætsorganisationerne DIF, DGI

og Firmaidrætten samt Idrættens Analyseinstitut (Idan), Team Danmark og An-

tidoping Danmark, Sportevent Danmark, Parasport Danmark og International

Sport and Culture Association (ISCA).

DGI og ISCA har tilkendegivet, at konklusionerne bør indeholde en henvisning til,

at sport kan skabe en arena for møder mellem mennesker med og uden nedsat

funktionsevne, hvorfor sport bør betragtes som et værdifuldt redskab til fremme af

inklusion og gensidig forståelse.

Fra dansk side er der efterfølgende i drøftelserne på arbejdsgruppeniveau arbejdet

for, at DGI og ISCA’s forslag indarbejdes i konklusionsteksten,

hvilket har mødt

støtte og nu indgår i det foreliggende udkast til rådskonklusioner.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel opbakning blandt medlemsstaterne til udkastet til konklusioner.

Fra dansk side har der været arbejdet aktivt for at sikre en ordlyd i rådskonklusi-

onsudkastet, som er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

10. Regeringens generelle holdning

Rådsmøde nr. 3693 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 22-23/5-19, kultur- og sportsdelen

Side 15

Regeringens tilgang til idrætssamarbejdet i EU er, at man fra dansk side især har

fokus på emner af grænseoverskridende karakter, hvor EU-samarbejdet giver en

klar merværdi.

Et generelt opmærksomhedspunkt for regeringen er, at skiftende formandskaber

tager emner op inden for idrætsområdet, der i bedste fald er perifere at adressere

for EU-niveauet. I den forbindelse har regeringen været skeptisk over for behovet

for at adressere emnet om adgang til sport med nedsat funktionsevne, som i rege-

ringens optik

ikke er det mest centrale for EU’s idrætssamarbejde,

men bedst

adresseres på nationalt plan.

Regeringen finder imidlertid samlet set, at det foreliggende konklusionsudkast

indeholder et passende niveau af opfordringer og vejledning til medlemsstaterne,

Kommissionen og idrætsbevægelsen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Ad 12.

Resolution

fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes re-

geringer, forsamlet i Rådet, om medlemsstaternes repræsentation

i WADA’s

repræsentantskab og koordineringen

af EU’s og dets medlemsstaters positi-

oner

forud for WADA’s møder

KOM-dokument foreligger ikke.

- Vedtagelse

Nyt notat.

1. Resumé

Det tidligere østrigske formandskab fremlagde udkast til ny resolution om EU-

medlemsstaternes repræsentation og koordinering af EU’s og dets medlemsstaters

positioner i Det Internationale Antidoping Agentur - WADA. Resolutionsudkastet

blev ikke færdiggjort under det tidligere formandskab og er blevet viderebehandlet

under det nuværende rumænske formandskab.

Resolutionsudkastet skal ses i lyset af, at den nuværende resolution indeholder en

bestemmelse om, at Rådet inden den 31. december 2018 skal se på erfaringerne og

overveje evt. tilpasninger.

Den nuværende resolution fra 2011 omhandler dels en model for udvælgelse af EU's

repræsentanter i WADA's bestyrelse, dels en model for koordinering af en fælles EU-

linje forud for møder i WADA.

Resolutionsudkastet har været drøftet på møder i Rådets sportsarbejdsgruppe. På

mødet den 19. marts 2019 blev der opnået enighed om en resolutionstekst, der bety-

der at den nuværende repræsentationsmodel fortsætter med ganske få tilpasninger.

Rådsmøde nr. 3693 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 22-23/5-19, kultur- og sportsdelen

Side 16

I arbejdsgruppen er der støtte til, at koordineringen kun kan gå ud over fællesskabs-

lovgivning og omfatte emner inden for områder, hvor der er medlemsstatskompeten-

ce, hvis en fælles position giver en klar merværdi.

Resolutionsudkastet er sat på dagsordenen for rådsmødet (uddannelse, ungdom,

kultur og sport) den 22.-23. maj 2019. Resolutionsudkastet forventes at opnå opbak-

ning fra medlemsstaterne.

2. Baggrund

Det følger af den nuværende resolution fra 2011 om repræsentation og koordine-

ring forud for møderne i WADA, at Rådet og medlemsstaterne inden den 31. de-

cember 2018 skal se på erfaringerne med anvendelsen af den nuværende resolution

og overveje, om ordningen heri skal tilpasses.

3. Formål og indhold

Resolutionsudkastet har til formål at se på erfaringerne med anvendelsen af reso-

lutionen og overveje, om ordningen heri skal tilpasses.

Der lægges op til en videreførelse af den nuværende mandat-udpegning, hvor EU

har tre medlemmer, hvoraf én udpeges blandt den kommende trio, en kommer fra

den siddende trio og en udpeges som ekspert på ministerniveau blandt de reste-

rende medlemsstater.

Det nuværende resolutionsudkast lægger op til, at koordineringen

–

såfremt det

giver en klar merværdi

–

også kan gå ud over EU's kompetencer, idet koordinerin-

gen omfatter emner inden for medlemsstaternes kompetencer.

Desuden lægges op til igen at se på erfaringerne med anvendelsen af resolutionen

og overveje, om ordningen heri skal tilpasses senest den 31. december 2021.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser:

En vedtagelse af resolutionsudkastet har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Resolutionsudkastet medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekvenser

og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære konsekvenser for EU’s budget,

statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

Rådsmøde nr. 3693 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 22-23/5-19, kultur- og sportsdelen

Side 17

8. Høring

Resolutionsudkastet er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpoliti-

ske spørgsmål med frist den 28. november 2018. Høringen gav ikke anledning til

bemærkninger.

Udkastet har atter været sendt ud i specialudvalgshøring med frist den 29. april

2019. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Resolutionsudkastet har været drøftet i rådsarbejdsgruppen for sport med fokus

på, om koordineringen skal være bredere end fællesskabslovgivningen, og hvordan

man undgår dobbeltarbejde ift. Europarådet.

Der har i arbejdsgruppen været et generelt ønske om at fortsætte den nuværende

repræsentationsmodel med ganske få tilpasninger. Det indebærer en videreførelse

af den nuværende mandat-udpegning, hvor EU har tre medlemmer, hvoraf én ud-

peges blandt den kommende trio, en kommer fra den siddende trio, og en udpeges

som ”ekspert”

på ministerniveau blandt de resterende medlemsstater.

Der er i arbejdsgruppen ligeledes bred enighed om, at den nuværende koordine-

ringsproces er tung og uhensigtsmæssig, hvilket bl.a. kan tilskrives tidsfaktoren,

herunder den sene distribution af mødematerialet

fra WADA’s side, det antal koor-

dinerende fora, som skal behandle materialet samt uklarheder i arbejdsdeling mel-

lem Europarådet og EU.

Danmark har forsøgt at begrænse omfanget af koordinering, så det i størst muligt

omfang afspejler kompetencefordelingen mellem EU og medlemsstaterne. Dan-

mark har på den baggrund foreslået, at fælles koordinering inden for områder med

medlemsstatskompetence alene skal finde sted, såfremt den giver en klar mervær-

di. Der er i rådsarbejdsgruppen opnået opbakning til Danmarks forslag. Forslaget

skal ses i lyset af, at Danmark så vidt muligt ønsker at undgå dobbeltarbejde i EU

og Europarådet, herunder bl.a. med henblik på at sikre en effektiv arbejdsdeling og

minimere risikoen for, at EU og Europarådet har forskellige linjer på samme em-

ner.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan tilslutte sig det nuværende resolutionsudkast, der primært fokuse-

rer på koordineringen inden for EU's kompetencer. Koordineringen inden for med-

lemsstatskompetence kan kun iværksættes, hvis den giver en klar merværdi.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Ad 13. Øge børn og unges deltagelse i sport i det 21. århundredes Europa

KOM-dokument foreligger ikke

Rådsmøde nr. 3693 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 22-23/5-19, kultur- og sportsdelen

Side 18

- Politisk drøftelse

Nyt notat.

1. Resumé

Formandskabet har foreslået en politisk drøftelse på rådsmødets sportsdel over em-

net ”øge børn og unges deltagelse i sport i det 21. århundredes Europa”.

Drøftelsen

forventes at tage udgangspunkt i et skriftligt oplæg fra formandskabet.

Til drøftelsen har formandskabet fremlagt et skriftligt oplæg, der sætter fokus på, at

børn og unges deltagelse i sport i EU i disse år generelt er udfordret af en række

forskellige faktorer, om end udviklingen er forskellig blandt medlemsstaterne. Til

drøftelsen har formandskabet stillet følgende spørgsmål:

1. Hvordan kan offentlige myndigheder og sportsbevægelsen samarbejde på

EU- og medlemsstatsniveau med henblik på at øge antallet af børn og unge,

der dyrker sport? I hvilket omfang ville et sådant samarbejde medføre ud-

fordringer for idrættens autonomi?

2. Hvilke foranstaltninger kan der træffes på EU-niveau for at styrke forbin-

delserne mellem elitesport og sport på græsrodsniveau med henblik på bedre

at understøtte sportens sociale og uddannelsesmæssige dimension?

Danmark vil deltage i drøftelsen på rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og

sport) den 22.-23. maj med afsæt i egne erfaringer, hvor særligt det danske for-

eningsliv vil blive fremhævet.

2. Baggrund

Det rumænske formandskab sætter i sit skriftlige oplæg fokus på, at børn og unges

deltagelse i sport i disse år er udfordret af en række forskellige faktorer, som for-

mandskabet har identificeret. Næsten en fjerdedel af alle unge europæere mellem

15 og 24 år deltager ikke i nogen sport eller dyrker motion, og den manglende

sportsudøvelse er steget med 7 procentpoint fra 2009 til 2017. På den baggrund

ønsker formandskabet en drøftelse af, hvordan man bedre kan understøtte børn og

unges deltagelse

–

både på nationalt og EU-plan.

Emnet for den politiske drøftelse er i tråd med EU-arbejdsplanen for sport for peri-

oden 1. juli 2017 til 31. december 2020.

3. Formål og indhold

og mulige løsninger, der kan bidrage til en mere sportsbevidst og engageret euro-

pæisk ungdom.

Formandskabets diskussionsoplæg peger i den forbindelse på, at deltagelse i sport

har en række veldokumenterede fordele, men sporten er i disse år udfordret, og

den gennemsnitlige interesse for at dyrke sport er faldende i EU. Ifølge formand-

skabet, er sporten særligt udfordret af de mange tekniske fritidstilbud såsom com-

Rådsmøde nr. 3693 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 22-23/5-19, kultur- og sportsdelen

Side 19

puterspil, ligesom brugerbetaling til at dyrke sport også kan udgøre en udfordring

for deltagelsen. Formandskabet påpeger endvidere, at der kan være udfordringer

forbundet med elitesporten, som på den ene side kan inspirere børn og unge til at

dyrke sport, men som på den anden side også kan fokusere for meget på sportens

kommercielle aspekter, hvorved sportens sociale og uddannelsesmæssige funktion

står i baggrunden.

Formandskabet fremhæver endvidere, at diskussionen skal fokusere på de karak-

teristika, der gør sig gældende for de nuværende generationer af børn og unge og

herunder, hvad der motiverer dem til at dyrke sport. Undersøgelser har desuden

vist, at børn og unge er mere tilbøjelige til at engagere sig i mindre veletablerede

sportsgrene, og i den sammenhæng er det vigtigt at undersøge, i hvilket omfang

det europæiske sportsmarked er åben for nye sportsaktører.

Derudover lægger formandskabet op til, at diskussionen skal fokusere på, at piger

og unge kvinder samt personer med nedsat funktionsevne generelt dyrker mindre

sport. En indsats med fokus på disse grupper, både på EU-niveau og medlems-

statsniveau, kunne understøtte en øget deltagelse i sport.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Punktet om den politiske drøftelse har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Punktet om den politiske drøftelse medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske

konsekvenser og vurderes ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekven-

ser for EU’s budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien

eller beskyttelsesni-

veauet.

8. Høring

Punktet om den politiske drøftelse er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for

kulturpolitiske spørgsmål med frist den 30. april 2019. Høringen gav ikke anled-

ning til bemærkninger.

Formandskabets diskussionspapir har desuden været sendt i høring hos idrætsor-

ganisationerne DIF, DGI og Firmaidrætten samt Idrættens analyseinstitut (Idan),

Team Danmark, Antidoping Danmark, Spor Event Danmark, Parasport Danmark

og International Sport and Culture Association (ISCA).

Rådsmøde nr. 3693 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 22-23/5-19, kultur- og sportsdelen

Side 20

Der er indkommet bemærkninger fra ISCA og DGI, som påpeger, at det ikke er

hensigtsmæssigt at sætte sport op mod digitale tilbud, bl.a. fordi der er masser af

muligheder for at bruge digital teknologi til at fremme eller styrke idrætsoplevel-

sen. Endvidere bemærkes det, at økonomi i

–

modsætning til hvad der anføres i

diskussionsoplægget

–

ikke synes at være den vigtigste barriere for idrætsdeltagel-

sen. Ligeledes finder ISCA og DGI ikke, at der er belæg for at påstå, at professionel

sport i sig selv kan få flere unge til at dyrke sport, men at det derimod er sandsyn-

ligt, at medieeksponeringen, professionalisering og kommercialisering kan skabe et

billede af sport og idræt, som ikke er attraktivt for mange unge. Endelig påpeges

det, at det er stærkt begrænset, hvad den økonomiske solidaritet mellem ”top” og

”bund” i idrætten har af betydning i dag, og at det i flere idrætsgrene er bredden,

der betaler for eliten.

Til formandskabets spørgsmål har ISCA og DGI anført, at det med hensyn til

spørgsmål 1 er oplagt at styrke samarbejde og vidensudveksling mellem både rege-

ringer og civilsamfundsorganisationer i EU, og at samarbejde ikke skal ses som et

problem for idrættens autonomi, ligesom det nærmere kan være en fordel med et

mere formaliseret samarbejde. I forhold til spørgsmål 2 bemærkes det, at det næp-

pe er det vigtigste at styrke linket mellem elitesporten og sporten, der udøves på

græsrodsniveau. Mere relevant er det at sikre, at der er et tvær-sektor fokus på

deltagelse i idræt og fysisk aktivitet generelt og ikke kun på sport i traditionel for-

stand.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle lande forventes at deltage i den politiske drøftelse.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder, at emner af grænseoverskridende karakter som f.eks. antido-

ping og matchfixing især

er relevante for EU’s idrætssamarbejde, mens det foreslå-

ede emne om at øge børns og unges deltagelse i sport i mindre grad har relevans for

EU-samarbejdet på idrætsområdet. Diskussionen om børn og unges idrætsdelta-

gelse kan dog være interessant i forhold til udveksling af bedste praksis og ikke

mindst udfordringer på området. I den forbindelse er det grundlæggende vigtigt at

få børn og unge til at dyrke motion og idræt, idet det kan have gavnlige effekter i

forhold til f.eks. sundhed, inklusion, foreningskultur og dannelse. Der kan samtidig

være særlige udfordringer med børn og unges deltagelse i eliteidræt, hvis der ikke

er særlig fokus på de sundhedsskadelige og psykiske slagsider

–

herunder spisefor-

styrrelser

–

eliteidræt kan have.

På den baggrund vil Danmark deltage i drøftelsen med udgangspunkt i nationale

erfaringer på området, som kan bidrage til at nuancere billedet, med fokus på

hvordan det danske foreningsliv bidrager til og understøtter børn og unges delta-

gelse i sport.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3693 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 22-23/5-19, kultur- og sportsdelen

Side 21