Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
Rådsmøde 3693 - uddannelse m.v. Bilag 3
Offentligt
Skriftlig orientering
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2019 - 693
Doknr.
699950
Dato
09-05-2019
Skriftlig orientering af Folketingets Europaudvalg om Ministerrådsmødet
for Uddannelse og Ungdom den 22. maj 2019
Jeg vil gerne orientere udvalget om mødet i Ministerrådet den 22. maj 2019,
hvor Rådets henstilling ”Førskoleundervisning og børnepasningsordninger
(dagtilbud) af høj kvalitet” er på dagsordenen. Jeg henviser i øvrigt til det over-
sendte samlenotat. Dagsordenspunktet forelægges til orientering.
Rådshenstillingen om førskoleundervisning og børnepasningsordninger
(dagtilbud) af høj kvalitet
–
KOM (2018)271
På Børne- og Socialministeriets ressort er hovedpunktet på Ministerrådsmødet
rådshenstillingen om dagtilbud af høj kvalitet.
Kommissionen offentliggjorde forslag til Rådets henstilling om førskoleunder-
visning og børnepasningsordninger af høj kvalitet 22. maj 2018. Forslaget er
fremsat med hjemmel i TEUF artikel 165 og skal behandles efter den alminde-
lige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Initiativet indeholder ikke forslag
om udvidelse af EU's lovgivningsbeføjelser eller bindende forpligtelser for med-
lemsstaterne. Medlemsstaterne beslutter selvstændigt, hvordan de bedst gør
brug af henstillingen i overensstemmelse med deres nationale forhold.
Rådshenstillingen er formuleret i lyset af princip 11 i den europæiske søjle for
sociale rettigheder, hvoraf det fremgår, at alle børn bør have ret til prismæssigt
overkommelige dagtilbud af høj kvalitet. Desuden bør børn fra socialt dårlige
kår have ret til særlige foranstaltninger til fremme af lige muligheder.
Rådshenstillingen har det formål at forbedre adgangen til og kvaliteten af dag-
tilbud for alle børn i Europa. Dagtilbud ses i den forbindelse som en væsentlig
forudsætning for at sikre, at børn får en god start i livet og har desuden betyd-
ning sidenhen for uddannelse, arbejdsliv m.v. I forslaget indgår samtidig et initi-
ativ om en kvalitetsramme, der indeholder en række centrale principper for kva-
litet i dagtilbud. Forslaget, herunder kvalitetsrammen, skal ses som et redskab,
der selvstændigt kan benyttes af medlemsstaterne, og som kan være retnings-
givende i udviklingen af kvalitet på dagtilbudsområdet.
1