Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
Rådsmøde 3693 - uddannelse m.v. Bilag 4
Offentligt
2056798_0001.png
Departementet
Afdeling for Analyse og
Rådgivning
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
MIN: Skriftlig forelæggelse for Folketingets Europaudvalg af mi-
nisterrådsmødet (uddannelse og ungdom) den 22. maj 2019
Der afholdes rådsmøde (uddannelse og ungdom) den 22. maj 2019. Der
henvises til samlenotatet, som er oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 7. maj 2019. Alle sager forelægges til orientering.
1. Vedtagelse af rådskonklusioner om unge og fremtidens ar-
bejdsmarked
Rådskonklusionerne en opfølgning på rådsresolutionen
om EU’s ung-
domsstrategi for 2019-2027, som blev vedtaget på rådsmødet for ung-
dom i november 2018. Rådskonklusionerne centrerer sig om, at fremti-
dens arbejdsmarked ændrer sig hastigt og bliver påvirket af bl.a. globali-
sering, klimaændringer, demografiske ændringer og teknologiske frem-
skridt. Disse situationer giver både nye muligheder og skaber udfordrin-
ger for Europas unge. Formålet med rådskonklusionerne er at øge op-
mærksomheden på de muligheder og udfordringer, som Europas unge
står overfor i relation til fremtidens arbejdsmarked. Rådskonklusionerne
har bl.a. sigte på at anerkende og tilpasse kompetencer til den fremtidige
efterspørgsel på arbejdsmarkedet, som fx kvalifikationer fra frivilligt ar-
bejde, praktikophold m.v. og fremme iværksætteri blandt unge, her-
iblandt iværksætteruddannelser, rådgivning m.v. Rådskonklusionerne har
også sigte på at forbedre samarbejdet mellem medlemslandene og frem-
me en tværsektoriel tilgang til beskæftigelsespolitiske spørgsmål om unge
på nationalt og europæisk plan. Regeringen støtter vedtagelsen af råds-
konklusionerne, idet det er vigtigt, at der på EU-plan fremmes en bedre
kvalificering af unge og forbedring af deres muligheder på fremtidens
arbejdsmarked.
2. Vedtagelse af rådsresolution om retningslinjer for forvaltningen
af EU’s ungdomsdialog
Rådsresolutionen er en opfølgning på rådsresolutionen om EU’s ung-
domsstrategi for 2019-2027, som blev vedtaget på rådsmødet for ung-
dom i november 2018. EU’s ungdomsdialog er et forum for unge og
10. maj 2019
Sagsnr.:19/07209
Rådsmøde nr. 3693 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2019 - Bilag 4: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde uddannelse m.v. 22-23/5-19 - uddannelsesdelen
ungdomsorganisationerne, hvor de kan inddrage eksperter, forskere og
beslutningstagere efter behov, som skal tjene for fælles overvejelser og
høring om prioriteter for gennemførelsen og opfølgningen på EU-
samarbejdet på ungdomsområdet. Formålet med rådsresolutionen er at
give vejledning om
styringen af EU’s ungdomsdialog, herunder den or-
ganisatoriske ramme for aktiviteterne, aktiviteternes placering og de in-
volverede aktørers roller. Regeringen støtter vedtagelsen af rådsresoluti-
onen, da det er vigtigt, at der på EU-plan fremmes en forbedring af un-
ges muligheder for at få indflydelse og deltage i de politiske beslutnings-
processer i EU.
3. Unge som aktører for demokrati i Den Europæiske Union
Formandskabet lægger op til en politisk drøftelse om opfølgning på
rådsmødet for ungdom i november 2018, hvor der blev vedtaget en råds-
resolution om EU’s ungdomsstrategi for 2019-2027
med fokus på at
fremme ungdomsdeltagelse i det demokratiske liv, som var en opfølg-
ning på Kommissionens meddelelse om ”Engagement. Netværk. Mobili-
sering: En ny EU-strategi
for unge” fra 2018 og på det øgede fokus på
unges situation i Europa, som stats- og regeringscheferne satte på mødet
i Det Europæiske Råd i december 2017. Ministrene opfordres til at ud-
veksle synspunkter om, hvordan EU-institutionerne og medlemslandene
kan imødegå de udfordringer og samfundsmæssige tendenser, som unge
står overfor, med henblik på at øge unges engagement i det demokratiske
liv i EU. Herudover vil der være en drøftelse om unges deltagelse med
fokus på deres styrker, profiler og interesser, idet de unges deltagelse i
demokratiet er øgende, om end deres deltagelse er under forandring og
anderledes end tidligere. Fra dansk side vil regeringen afstå fra at bidrage
til drøftelsen som følge af folketingsvalget.
4. Rådshenstilling om en samlet tilgang til sprogundervisning og
sproglæring
Formålet med rådshenstillingen er at fremme sprogundervisning og
sproglæring samt hjælpe flere unge til at blive kompetente sprogbrugere
og tilegne sig et niveau som kvalificeret bruger i mindst et andet EU-
sprog før afslutning af en ungdomsuddannelse og tilskynde dem til at
tilegne sig endnu et sprog. Forslaget er et element i at indfri visionen om
et europæisk uddannelsesområde i 2025. Det henstilles til medlemssta-
terne at gøre brug af samlede tilgange til at forbedre sprogundervisnin-
gen og sprogindlæringen på nationalt, regionalt og lokalt niveau i et rele-
vant omfang og adressere alle sektorer indenfor uddannelse og indlæring.
Det henstilles bl.a. til medlemsstaterne, som en del af en samlet strategi,
at understøtte udviklingen af sproglig bevidsthed i skolen og på er-
hvervsuddannelsesinstitutioner ved blandt andet at yde en aktiv støtte til
elevers og læreres mobilitet, styrke elevernes kompetencer indenfor sko-
lens sprog som basis for videre indlæring samt at overveje muligheder
for at vurdere sprogkompetencer, som ikke er en del af curriculum.
2
Rådsmøde nr. 3693 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2019 - Bilag 4: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde uddannelse m.v. 22-23/5-19 - uddannelsesdelen
Det henstilles endvidere til medlemsstaterne at støtte lærere, undervisere
og skoleledere i at udvikle sproglig bevidsthed ved at investere i uddan-
nelse og videreuddannelse af sproglærere for at bibeholde et bredt tilbud
om sprog, styrke frivilligt samarbejde mellem institutioner med ansvar
for uddannelsen af sproglærere, inkludere forberedelse af sproglig diver-
sitet i klasselokalet og fremme læringsmobilitet i sproglæreruddannelser-
ne, så nye lærere drager nytte af gerne et semesters uddannelse og under-
visningserfaring i udlandet. Regeringen støtter forslaget til rådshenstilling
om en samlet tilgang til sprogundervisning og sprogindlæring og ser det
som et godt initiativ med mange positive elementer, som ligger på linje
med mange af initiativerne i regeringens sprogstrategi, ligesom regerin-
gen generelt finder det vigtigt, at Europas unge mestrer mere end ét
sprog.
5. Rådshenstilling om førskoleundervisning og børnepasningsord-
ninger af høj kvalitet
Punktet forelægges af børne- og socialministeren.
6. Rådskonklusioner om implementeringen af rådshenstillingen
om Opkvalificeringsforløb: Nye muligheder for voksne
Den 19. december 2016 vedtog Rådet henstillingen om Opkvalificerings-
forløb: Bedre muligheder for voksne. Den skulle bidrage til at sikre lavt-
uddannede europæere mulighed for opkvalificering, særligt inden for
læse-, skrive- og regnefærdigheder og digitale kompetencer. I rådshenstil-
lingen henstilledes det til medlemsstaterne at tilbyde lavtuddannede
voksne adgang til opkvalificeringsmuligheder opbygget omkring tre trin:
en realkompetencevurdering for at identificere eksisterende færdigheder
og behov for opkvalificering, et skræddersyet tilbud om læring, og mu-
ligheder for at få de opnåede færdigheder og kompetencer valideret.
Formålet med de foreliggende rådskonklusioner er, at Rådet noterer sig
Kommissionens rapport om implementeringen af rådshenstillingen om
opkvalificeringsforløb. Rapporten fremhæver bl.a. nye muligheder for
voksne, som er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i
rådshenstillingen, og tager beskik af fremskridtene i landenes implemen-
tering, herunder at vedtagelsen af rådshenstillingen i 2016 i nogle med-
lemsstater har styrket den nationale debat om emnet og igangsat nye
politiske initiativer for at understøtte op- og omkvalificering af den
voksne befolkning jf. formålet med rådshenstillingen. I rådskonklusio-
nerne understreges tilslutningen til ambitionerne i rådshenstillingen. Re-
geringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Regeringen tager
Kommissionens statusrapport for implementeringen af rådshenstillingen
om Opkvalificeringsforløb: Bedre muligheder for voksne til efterretning
og støtter, at der fortsat sættes fokus på behovet for at styrke de grund-
læggende færdigheder hos den europæiske arbejdsstyrke for at understøt-
te væksten og beskæftigelsen i Europa og opfordrer til en koordineret
tværsektoriel indsats fra Kommissionens side.
3
Rådsmøde nr. 3693 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2019 - Bilag 4: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde uddannelse m.v. 22-23/5-19 - uddannelsesdelen
7. At bygge Europas fremtid: Uddannelsesområdets bidrag til at
styrke den sociale sammenhængskraft
Formålet med drøftelsen er at give undervisningsministrene mulighed for
at reflektere over tiltagene og næste skridt vedrørende skabelsen af et
europæisk uddannelsesområde, som har været en del af opfølgningen på
stats- og regeringschefernes drøftelse om rollen for uddannelse og kultur
på det sociale topmøde i Göteborg den 14. november 2017. Desuden
lægger formandskabets oplæg an til en udveksling af nationale eksempler
på, hvordan medlemsstaterne fremmer en læringskultur baseret på fælles
værdier og social sammenhæng. Fra dansk side vil regeringen afstå fra at
bidrage til drøftelsen som følge af folketingsvalget.
4