Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
Rådsmøde 3694 - konkurrenceevne Bilag 1
Offentligt
2057006_0001.png
NOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
29. april 2019
19/03446-1
Indhold
1. Konkurrenceevnetjekket ........................................................................ 2
2. Rådskonklusioner om en EU industripolitisk strategi: Vision for
2030............................................................................................................ 5
3. Rådskonklusioner om det indre marked .............................................. 11
4. Rådskonklusioner om vigtigheden af turisme for EU økonomisk
vækst og regional udvikling ..................................................................... 15
Rådsmøde nr. 3694 (konkurrenceevne) den 27.-28. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27-28/5-19, indre markedsdelen
2/17
1. Konkurrenceevnetjekket
Nyt notat
1.
Resumé
Rådet (konkurrenceevne) vil drøfte det såkaldte konkurrenceevnetjek.
Konkurrenceevnetjekket ventes at fokusere på, at der er tegn på stigende
markedskoncentration i de globale markeder, herunder særligt i USA,
men også i mindre grad i EU, hvilket kan have betydning for konkurrence
både på det indre marked og globalt.
Formålet med konkurrenceevnetjekket er dels at skabe en mere åben og
spontan debat i Rådet og dels at give rådsmøderne et mere horisontalt
tværgående præg.
2.
Baggrund
Det nuværende rumænske formandskab har sat det såkaldte konkurrence-
evnetjek på dagsordenen rådsmødet (konkurrenceevne) den 27. maj 2019
til drøftelse.
Konkurrenceevnetjekket indebærer for det første, at Rådet
på baggrund
af en præsentation fra Kommissionen
drøfter den generelle økonomiske
udvikling i EU og konkurrenceevnen. Derudover kan ministrene diskutere
konkrete sager på tværs af alle politikområder, der ventes at have væsent-
lige konsekvenser for EU’s konkurrenceevne.
Debatforummet blev indført ved rådsmødet (konkurrenceevne) den 1.
oktober 2015 og er generelt blevet godt modtaget af medlemsstaterne.
Det ventes, at konkurrenceevnetjekket på rådsmødet den 27. maj 2019 vil
omhandle markedskoncentration, da der er tegn på at denne er stigende.
Markedskoncentration er et udtryk for koncentrationen af aktiviteter og
økonomi fordelt på virksomheder inden for en sektor, hvor en sigende
markedskoncentration betyder, at aktiviteterne i højere grad bliver samlet
på færre virksomheder. Dette gør sig særligt gældende for USA, men der
er også tegn på dette i EU. Ligeledes er dette særligt relevant for nye di-
gitale områder, hvor store virksomheder har større mulighed for at inve-
stere i ny teknologi og således udkonkurrere mindre virksomheder med
mindre kapital, idet dette bidrager til en øget markedskoncentration.
Derudover forventes det, at Kommissionen vil understrege, at der er et
gensidigt forstærkende forhold mellem konkurrencen på det indre marked
og europæiske virksomheders konkurrenceevne på globalt plan. Herud-
over forventes der at blive sat fokus på sammenhængen mellem konkur-
Rådsmøde nr. 3694 (konkurrenceevne) den 27.-28. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27-28/5-19, indre markedsdelen
2057006_0003.png
3/17
renceevnen og produktivitet, idet produktiviteten i de europæiske virk-
somheder anses som den langsigtede drivkraft for konkurrenceevnen.
3.
Formål og indhold
Formålet med konkurrenceevnetjekket er dels at skabe en mere åben og
spontan debat i Rådet (konkurrenceevne) og dels at give Rådet et mere
tværgående indblik i de problemstillinger og sager, der har væsentlig betyd-
ning for konkurrenceevnen i EU.
Kommissionen ventes at indlede konkurrenceevnetjekket med en præsen-
tation af deres analyser, som fremhæver tegn på øget markedskoncentra-
tion og dets betydning for konkurrenceevnen. Der ventes ikke at være
skriftlige diskussionsoplæg forud for drøftelsen. Ministrene forventes derfor
at reagere på præsentationerne med korte, spontane indlæg.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke i i sig selv lovgivningsmæssige konsekven-
ser.
Økonomiske konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkono-
miske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv andre konsekvenser eller konse-
kvenser for beskyttelsesniveauet.
8.
Høring
Sagen skal ikke sendes i høring.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Generelt har de øvrige lande været positive over for konkurrenceevne-
tjekket som debatform. Da det konkrete emne for konkurrenceevnetjekket
ikke har været drøftet forud for rådsmødet, er der kun begrænset kend-
skab til øvrige landes holdninger.
Rådsmøde nr. 3694 (konkurrenceevne) den 27.-28. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27-28/5-19, indre markedsdelen
4/17
10.
Regeringens generelle holdning
Regeringen er enig i, at Rådet (konkurrenceevne) bør spille en vigtig rolle
i forhold til at fremme EU’s indre marked og i forhold til at forbedre kon-
kurrenceevnen generelt.
Regeringen støtter en mere åben og spontan drøftelse af den generelle
økonomiske udvikling i EU og konkurrenceevnen på tværs af alle politik-
områder under hensyntagen til arbejdsfordelingen i Rådet.
Regeringen er positiv overfor, at Kommissionen har fokus på de tegn der
er på en stigende markedskoncentration, og herunder særligt ift. nye digi-
tale markeder, da en øget markedskoncentration kan medføre større ad-
gangsbarriere til marked og mindre konkurrence til harme for både for-
brugere virksomheder som ønske at komme ind på marked, herunder sær-
ligt SMV'er.
Regeringen mener, at man gennem det indre marked fjerner barrierer og
styrker markedsadgang for virksomheder, hvorved man modarbejdet øget
markedskoncentration på både nationalt og EU-niveau. Regeringen mener
i forlængelse heraf, at fri og lige konkurrence uden unødvendige barriere
på det indre marked vil bidrage til at styrke EU's konkurrenceevne glo-
balt.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Konkurrenceevnetjekket blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg
den 8. februar 2019 forud for rådsmødet den 18. februar 2019.
Rådsmøde nr. 3694 (konkurrenceevne) den 27.-28. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27-28/5-19, indre markedsdelen
5/17
2. Rådskonklusioner om en EU industripolitisk strategi: Vision for
2030
Nyt notat
1.
Resumé
Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner for en fremti-
dig strategi for EU’s industripolitik, der ventes drøftet med
henblik på
vedtagelse på rådsmødet. Derudover ventes en generel drøftelse af ho-
vedelementerne i rådskonklusionerne.
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økono-
miske konsekvenser.
2.
Baggrund
Rådet (konkurrenceevne) og Det Europæiske Råd opfordrede i deres kon-
klusioner fra hhv. maj og juni 2017 Kommissionen til at levere en holi-
stisk industripolitisk strategi, der skulle sætte mellem- og langsigtede mål
for EU’s industri. Europa-Parlamentet
vedtog i juni 2017 en resolution
om industrispolitik med en lignende opfordring til Kommissionen.
På baggrund af disse opfordringer leverede Kommissionen i september
2017 meddelelsen ”En fornyet industripolitisk strategi for Europa”. Den-
ne meddelelse gav et overblik over de initiativer, som EU allerede havde
iværksat eller havde planer om at iværksætte i det kommende år, og som
tilsammen skal bidrage til at forbedre den europæiske industris konkur-
renceevne. Blandt nye initiativer kan især fremhæves nedsættelsen af et
”High Level Industrial Roundtable”, der skal rådgive Kommissionen.
I Rådets (konkurrenceevne) konklusioner fra november 2017 blev denne
strategi anerkendt som et første skridt, men Rådet opfordrede samtidig
Kommissionen til at lave en holistisk og ambitiøs strategi, der leder frem
mod 2030. Det er det rumænske formandskabs hensigt at bibeholde mo-
mentum bag dette ønske ved på rådsmødet (konkurrenceevne) den 27.
maj 2019 at vedtage rådskonklusioner, og derved tilskynde den kommen-
de Kommission til at udarbejde en ny industripolitisk strategi. Rådskon-
klusionerne vedtages med enstemmighed og udlægger således Rådsformati-
onens (Konkurrenceevne) samlede visioner for industripolitikken.
3.
Formål og indhold
I udkastet til rådkonklusioner opfordres Kommissionen til at påbegynde
forberedelserne til arbejdet med en ny industripolitisk strategi, og det un-
derstreges, at EU industri spiller en vigtig og rolle for EU's vækst, øko-
nomiske udvikling og for at nå Parisaftalens mål. Samtidig understreges
det også, at der er behov for at styrke EU's konkurrenceevne, således in-
Rådsmøde nr. 3694 (konkurrenceevne) den 27.-28. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27-28/5-19, indre markedsdelen
2057006_0006.png
6/17
dustrien kan konkurrere globalt, hvorfor opfordringen fra tidligere kon-
klusioner om at tænke konkurrenceevne ind i alle politikområder også
gentages.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke i i sig selv lovgivningsmæssige konsekven-
ser.
Økonomiske konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke i i sig selv statsfinansielle, samfundsøko-
nomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv andre konsekvenser eller konse-
kvenser for beskyttelsesniveauet.
8.
Høring
Det rumænske formandskabs første udkast til rådskonklusioner om en EU
industripolitisk strategi har været sendt i høring i EU-specialudvalget for
konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål den 14. marts 2019.
Der er modtaget høringsvar fra Dansk Industri, Forbrugerrådet Tænk,
Danske Rederier, Danske Maritime, og Dansk Metal. De indkomne be-
mærkninger sammenfattes nedenfor.
Dansk Industri
(DI) lægger afgørende vægt på, at alle politiske initiati-
ver, der skal fremme europæisk industri, tager udgangspunkt i en moder-
ne forståelse af industripolitikken. EU’s indre marked
er i den sammen-
hæng hjørnestenen i EU’s industripolitik. Fortsat digitalisering af indu-
strien, acceleration af den grønne omstilling, en ambitiøs forsknings- og
innovationspolitik samt en aktiv handelspolitik bør efter DI’s opfattelse
fremadrettet fortsat være centrale elementer i bestræbelsen på at skabe
konkurrencedygtige europæiske virksomheder og fastholde industriar-
bejdspladser i Europa.
Rådsmøde nr. 3694 (konkurrenceevne) den 27.-28. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27-28/5-19, indre markedsdelen
7/17
DI
finder, at EU's svar på industriens udfordringer ikke må være at vende
ryggen til fundamentale markedsprincipper, som har gavnet europæiske
borgere og virksomheder i snart 30 år og bidraget til den velstand, som
vores samfund bygger på.
DI
udtrykker derfor tilfredshed med, at der kun i begrænset omfang omta-
les mere protektionistiske instrumenter i industripolitikken.
DI
mener i
stedet, at industripolitik fortsat bør være baseret på principper om fri kon-
kurrence, åbenhed og optimale rammevilkår for europæiske virksomhe-
der, og opfordre derfor regeringen til at fastholde en kritisk tilgang til
forslag, der peger i retning af et mere politisk styret indre marked og be-
skyttelse af visse industrier.
DI
finder det positivt, at udkastet til rådskonklusionerne fremhæver
Kommissionens meddelelse ”A
Clean Plan for all”.
Et samlet dansk er-
hvervsliv støtter ambitiøse EU-klimamål frem mod 2050.
DI
håber derfor,
at EU senere på året vil vedtage en langsigtet klimastrategi med afsæt i en
målsætning om klimaneutralitet i 2050. Den grønne omstilling er en mu-
lighedsdagsorden, hvor der kan investeres i fremtidens bæredygtige ener-
gisystem og gøre europæiske virksomheder til frontrunners i kapløbet om
fremtidens bæredygtige teknologi.
DI
deler opfattelsen af at der vil være
behov for at beskytte konkurrenceudsatte virksomheder i den grønne om-
stilling, særligt inden for energiintensive sektorer, men finder at vægtnin-
gen af behovet for beskyttelse af energiintensive industrier i rådskonklu-
sionerne synes uforholdsmæssig stor.
DI
mener det er positivt, at strategien for digitalisering af europæisk indu-
stri fremhæves i udkastet til rådskonklusionerne og Det nye program Di-
gital Europe Programme hilses velkommen, ligesom der er behov for at
sikre, at al EU’s lovgivning fremadrettet bliver digitaliseringsparat.
DI
noterer sig at, henvisningen i rådskonklusionerne til Kommissionens
meddelelse vedr. standardisering og fremhæver i den forbindelse, at man
er enig i målet men betvivler hvorvidt tiltagene i meddelelsen vil opnå
dette.
DI
anbefaler endvidere, at Rådet anmoder Kommissionen om en
redegørelse af nødvendigheden og proportionaliteten af de ændringer,
som Kommissionen er ved at indføre i det etablerede standardiseringssy-
stem, og hvordan de bidrager til at understøtte europæisk konkurrenceev-
ne.
DI
understreger vigtigheden af at sikre overensstemmelse mellem råds-
konklusionerne for indre markedspolitikken og industripolitikken,
særligt i forhold til standardisering,
Rådsmøde nr. 3694 (konkurrenceevne) den 27.-28. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27-28/5-19, indre markedsdelen
8/17
Forbrugerrådet Tænk
(FT) kan tilslutte sig de generelle betragtninger
om bæredygtig vækst, innovation og udvikling, der medvirker til at bidra-
ge til miljø og klimamålsætningerne samt de bekymringer, der stammer
fra usikkerheden i den internationale handel og den stigende protektio-
nisme.
FT
finder, at det ville være en fordel, også i den kommende indu-
stripolitik, at tilføje at det er vigtigt at have for øje, at EU's industripolitik
ikke kun omhandler industriens forhold, men at den bør leve op til alle de
krav, som stilles i dagens samfund herunder fx også vedr. forbrugerbe-
skyttelse/indflydelse.
FT
har også noteret sig henvisningen til bedre regu-
leringsprincipperne og minder i den forbindelse om, at det ikke udeluk-
kende skal dreje sig om at formindske "byrderne" for erhvervslivet, lige-
som udviklingen af kunstig intelligens er et område, der både indebærer
fordele og ulemper.
FT
støtter betragtningerne om det indre marked og
henvisningen til Kommissionens Meddelelse om standardisering, idet
FT
minder om at det er vigtigt, at alle stakeholders inkl. forbrugerne deltager
i processen, hvilket giver borgerne tillid til resultatet.
Danske Rederier
henviser til at IMO-landene i 2018 vedtog en historisk
ambitiøs klimastrategi, hvor skibsfarten forpligter sig til at reducere driv-
husgasemissioner og arbejder for en udfasning hurtigst muligt i dette år-
hundrede.
Danske Rederier
bemærker, at en af de største enkeltstående
udfordringer er at få tilstrækkeligt forskning og innovation til at tilveje-
bringe den nødvendige teknologi, herunder drivmidler, til at opnå Parisaf-
talens og IMO’s målsætninger.
Det er afgørende, at der udvikles løsninger
og udstyr til at tackle CO2-udfordringen og stigende miljøkrav, som kan
levere danske løsninger til en tiltagende trend mod global grøn omstilling.
Her er især tale om en gensidig fordelagtig løsning, hvor globale udfor-
dringer løses samtidig med at vi skaber nye europæiske væksteventyr.
Danske Rederier
opfordrer derfor til eksplicit at fremme behovet for
forskning og udvikling i EU’s kommende industripolitik.
Dansk Maritime
har med tilfredshed konstateret, at udkastet ligger på
linje med opfordringen i brevet fra INDUSTRY4EUROPE til stats- og
regeringscheferne om en ny og mere ambitiøs EU industripolitisk strate-
gi.
Dansk Maritime
genkalder at SEA Europe i år offentliggjort et mani-
fest, hvori Rådet og det rumænske formandskab opfordres til at henstille
til Kommissionen, dels at prioritere den europæiske maritime industri
som et strategisk vigtigt erhverv for Europa, dels at udvikle en konkret og
ambitiøs sektorspecifik maritim industristrategi som afløser for Leader-
SHIP2020, hvilket
Dansk Maritime
støtter.
Dansk Metal
er enige i, at industripolitik bør spille en central rolle for
den kommende Kommission og opfordre til at regeringen støtter en sådan
strategi. Det skyldes ikke mindst udviklingen i USA og Kina, hvor der i
begge lande er en erkendelse af, at det er afgørende at fastholde industri-
Rådsmøde nr. 3694 (konkurrenceevne) den 27.-28. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27-28/5-19, indre markedsdelen
9/17
arbejdspladser.
Dansk Metal
henviser i den forbindelse til deres egen
publikation
”Et
stærkt EU, der sikrer danske produktionsarbejdspladser
"
for konkrete forslag og fremhæver særligt forslaget om et skatteincita-
ment til at flytte produktion hjem til Europa fra tredjelande.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Udkastet til rådskonklusioner har været drøftet i rådets arbejdsgruppe for
konkurrenceevne og vækst.
Der er generelt opbakning blandt medlemsstaterne til rådskonklusionernes
overordnede formål om at sikre det rette erhvervsklima for europæisk
industri, ligesom der er enighed om behovet for at styrke konkurrenceev-
ne. Der er dog forskellige syn på, hvordan dette bedst opnås, hvor en
gruppe af lande har ønsket at tage en mere sektorspecifik tilgang, hvor der
fokuseres på sektorspecifikke tiltag for den mere klassiske industri, mens
en anden gruppe lande har ønsket at tage en mere holistisk tilgang, hvor
industripolitikken tænkes sammen med indre markedspolitikken.
En mindre gruppe lande har ønsket at fremhæve industriens muligheder
og ikke blot udfordringer ifm. klimaomstillingen, hvilket er blevet mødt
af modstand fra en tilsvarende gruppe lande, som i stedet ønsker at lægge
vægt på, at omstillingen ikke må gå udover konkurrenceevnen og væk-
sten.
10.
Regeringens generelle holdning
Den danske regering støtter overordnet Rådets udkast til konklusioner om
en fornyet strategi for europæisk industripolitik.
Regeringen arbejder for, at der skabes gode rammevilkår for alle virk-
somheder og ikke fokuseres på enkelte sektorer, og finder det derfor ær-
gerligt, at formandsskabet har valgt at lave to sæt rådskonklusioner, et for
industripolitikken og et for indre markedspolitikken, fremfor et samlet sæt
rådskonklusioner.
Det er vigtigt for regeringen, at rådskonklusionerne reflekterer betydnin-
gen af digitalisering og bedre regulering for at sikre gode rammer for den
europæiske industri. Regeringen arbejder desuden for, at potentialet i om-
stillingen til klimaneutral og cirkulær økonomi for europæisk industri,
understreges i konklusionerne.
Regeringen mener desuden, at der bør trædes varsomt ift. at indføre mål-
tal for industrien og tiltag i retning af en politisk styret økonomi. Måltal
bør kun indføres i det omfang, at det kan godtgøres, at det er muligt at
udarbejde meningsfulde indikatorer og det ikke kolliderer med andre fæl-
lesskabsmålsætninger. Regeringen argumenterer desuden i den forbindel-
Rådsmøde nr. 3694 (konkurrenceevne) den 27.-28. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27-28/5-19, indre markedsdelen
10/17
se imod en mere politisk styret økonomi, idet Regeringen finder at mar-
kedet med fri konkurrence er bedst til at udvælge dette.
Regeringen lægger vægt på, at rådskonklusionerne ikke foregriber for-
handlingerne om den kommende flerårige finansielle ramme for perioden
efter 2020, idet regeringens hovedprioritet for MFF-forhandlingerne er at
realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af EU27's BNI.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Rådsmøde nr. 3694 (konkurrenceevne) den 27.-28. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27-28/5-19, indre markedsdelen
2057006_0011.png
11/17
3. Rådskonklusioner om det indre marked
Nyt notat
1.
Resumé
Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om det indre
marked, der ventes drøftet med henblik på vedtagelse på rådsmødet (Kon-
kurrenceevne) den 27. maj 2019. Rådskonklusionerne har ikke i sig selv
lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser, men udlægger Rådets
samlede visioner for videreudviklingen af det indre marked i den kommende
institutionelle cyklus med ny Kommission og et nyt Europa-Parlament.
Rådskonklusionerne forventes at lægge vægt på behovet for en integreret
tilgang til det indre marked, en understregning af behovet for at videreud-
vikle det indre marked for tjenesteydelser, bedre og mere ensartet imple-
mentering og håndhævelse af eksisterende regler og tilvejebringelse af fakta
og evidens gennem en koordineret analyse og dertilhørende handlingsplan.
Regeringen støtter udkastet til rådskonklusioner og støtter, at det indre
marked tilpasses nye markedsudviklinger og teknologiske udviklinger. Re-
geringen lægger vægt på, at der i videreudviklingen af det indre marked
fokuseres på en integreret tilgang, hvor barrierer fjernes, kompleksiteten
mindskes og hidtidig silotænkning nedbrydes.
2.
Baggrund
Rådskonklusionerne for det indre marked skal ses i lyset af arbejdet frem
mod fastlæggelsen af prioriteterne for EU’s næste strategiske dagsorden,
som forventes vedtaget af Det Europæiske Råd den 20.-21. juni 2019, her-
under for den kommende Europa-Kommission. Rådskonklusionerne bygger
videre på Det Europæiske Råds konklusioner fra den 21.-22. marts 2019,
der understreger behovet for at uddybe det indre marked i alle sine dimensi-
oner for at sikre Europas økonomi og konkurrenceevne. Rådskonklusioner-
ne vedtages med enstemmighed og udlægger således Rådsformationens
(Konkurrenceevne) samlede visioner for det indre marked.
Rådskonklusionerne skal derudover ses i lyset af
meddelelse om ”Det indre
marked i en verden i forandring: Et unikt aktiv med behov for fornyet poli-
tisk engagement” (KOM(2018) 772) fra 22. november 2018,
hvori Kom-
missionen bl.a. kalder på en åben debat om samt et fornyet politisk enga-
gement til at styrke det indre marked.
1
1
Grund- og nærhedsnotat om meddelelsen er oversendt til Folketingets Europaudvalg 17. decem-
ber 2018.
Rådsmøde nr. 3694 (konkurrenceevne) den 27.-28. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27-28/5-19, indre markedsdelen
2057006_0012.png
12/17
Rådskonklusionerne for det indre marked forhandles parallelt med de sær-
skilte rådskonklusioner om hhv. industripolitik og turisme.
3.
Formål og indhold
Rådskonklusionerne om det indre marked skal være med til at sætte retnin-
gen for videreudviklingen af det indre marked under en ny Kommissions
mandatperiode og et nyt Europa-Parlament.
Det er forventningen, at rådskonklusionerne vil fokusere på en bred vifte af
indsatser, herunder kan fremhæves:
at der skal være en integreret (holistisk) tilgang til det indre marked,
hvor der er mulighed for synergier imellem dets forskellige dimen-
sioner (fx varer, tjenester, digitale tjenester og klimapolitikken), og
hvor barrierer, der ikke kan retfærdiggøres, fjernes;
at det indre marked for tjenesteydelser må integreres yderligere, at
der er et stort vækstpotentiale i denne sektor, og at digitale tjenester
og dataøkonomien er en vigtig del af det indre markedherunder sær-
ligt industrien;
at implementering og håndhævelse skal styrkes nationalt, regionalt
og lokalt, og at der er behov for mere transparens fra Kommissionen
angående dette;
at Kommissionen og medlemsstaterne samarbejder om at forbedre
det indre marked baseret på fakta og behov ved at have en koordine-
ret plan for analyser og dertilhørende koordineret handlingsplan;
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke i i sig selv lovgivnungsmæssige konsekven-
ser.
Økonomiske konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke i i sig selv statsfinansielle, samfundsøko-
nomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Rådsmøde nr. 3694 (konkurrenceevne) den 27.-28. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27-28/5-19, indre markedsdelen
13/17
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv andre konsekvenser eller konse-
kvenser for beskyttelsesniveauet.
8.
Høring
Et udkast til rådskonklusionerne har været sendt i høring i EU-
specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål den 5.
april 2019. Der er modtaget høringssvar fra Dansk Erhverv og Dansk In-
dustri.
Dansk Industri (DI)
finder det positivt, at rådskonklusionerne fremhæver
behovet for en holistisk tilgang, enkel og teknologi-neutral lovgivning
med virksomhedernes og borgernes behov i centrum, samt bedre håndhæ-
velse og implementering. Dertil finder
DI
det vigtigt, at Kommissionen
opfordres til at se nærmere på standarders betydning for den europæiske
konkurrenceevne herunder behovet for øget på fokus på hvordan standar-
der udvikles og harmoniseres. Endeligt finder
DI
det positivt, at Rådet
betoner vigtigheden af SOLVIT, og opfordrer til, at der afsættes de nød-
vendige ressourcer til SOLVIT centrene med henblik på at sikre at med-
arbejderne har tilstrækkelig viden og kompetencer til at håndtere de rele-
vante sager.
Dansk Erhverv
lægger vægt på, at det indre marked for tjenesteydelser
udvikles eftersom tjenesteydelser udgør 70 % af Danmarks og EU’s be-
skæftigelse, og tendensen er stigende. I det lys hilser
Dansk Erhverv
udkastet til rådskonklusioner om det indre marked velkommen. Det er
positivt, at konklusionerne endnu en gang står ved deres forpligtigelse til
fortsat at styrke det indre marked
særligt tjenesteydelser og tilpasningen
til den digitale virkelighed. Det er endvidere godt, at der lægges pres på
Kommissionen for at styrke viden- og faktabaseret lovgivning i tæt dialog
med virksomheder og borgere, samt at der bedes om en samlet langsigtet
plan for implementering og håndhævelse.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Udkastet til rådskonklusioner har været drøftet i rådets arbejdsgruppe for
konkurrenceevne og vækst. Der er generelt opbakning blandt medlemssta-
terne til rådskonklusionerne, selvom strukturen og vægtningen af de en-
kelte emner har givet anledning til debat.
10.
Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter overordnet udkastet til rådskonklusioner om videreud-
viklingen af det indre marked til gavn for forbrugere og virksomheder.
Det indre marked er en hjørnesten i EU-samarbejdet, som er til stor gavn
for den danske økonomi. Men der er eksempler på øget kompleksitet i
reguleringen på tværs af grænserne, som gør det vanskeligt for virksom-
Rådsmøde nr. 3694 (konkurrenceevne) den 27.-28. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27-28/5-19, indre markedsdelen
14/17
hederne at agere, ligesom der er behov for at tilpasse det indre marked til
udviklingen ift. fx nye teknologier og produkter.
Regeringen lægger vægt på, at der i videreudviklingen af det indre mar-
ked fokuseres på en integreret (horisontal) tilgang, hvor silotænkningen
mellem eksempelvis markederne for varer og tjenesteydelser eller det
digitale og det ’klassiske’ indre marked nedbrydes,
eftersom mange virk-
somheders forretningsmodeller involverer både varer, fysiske tjenester,
data og digitale løsninger. En integreret tilgang til indre markedslovgiv-
ningen vil mindske kompleksiteten og reducere muligheden for, at virk-
somhederne møder forskellige og modsatrettede regelsæt og procedurer,
som de skal efterleve for at kunne eksportere på tværs af grænserne i EU.
Regeringen støtter desuden et styrket fokus på implementering og hånd-
hævelse, så de grundlæggende principper for det indre marked anvendes
mere ensartet og derigennem bidrager til juridisk sikkerhed, der gavner
investeringslysten og virksomhedernes mulighed for at skalere på tværs af
grænserne.
Regeringen arbejder derudover for, at videreudviklingen af det indre marked
baseres på fakta og behov. I den sammenhæng ser regeringen positivt på at
forbedre det samlede analysegrundlag, der kan ligge til grund for kommende
initiativer med henblik på at tilvejebringe faktabaseret lovgivning.
Nye teknologier rummer et enormt potentiale for vækst og innovation og
bidrager til udviklingen af nye tjenester, produkter og løsninger. Derfor
opfordrer regeringen til at sikre, at fremtidig lovgivning er digitalise-
ringsparat og teknologineutral og derigennem understøtter virksomheder
og forbrugeres mulighed for at drage fordel af den teknologiske udvik-
ling, som fx machine learning og kunstig intelligens.
Regeringen lægger vægt på, at rådskonklusionerne ikke foregriber for-
handlingerne om den kommende flerårige finansielle ramme for perioden
efter 2020, idet regeringens hovedprioritet for MFF-forhandlingerne er at
realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af EU27's BNI.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Rådsmøde nr. 3694 (konkurrenceevne) den 27.-28. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27-28/5-19, indre markedsdelen
15/17
4. Rådskonklusioner om vigtigheden af turisme for EU økonomisk
vækst og regional udvikling
Nyt notat
1. Resume
Det rumænske formandskab har sat et punkt om rådskonklusioner om
vigtigheden af turisme for EU økonomisk vækst og regional udvikling på
dagsordenen for konkurrenceevnerådsmødet d. 27. maj 2019.
Formandsskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om turisme-
sektoren som en drivkraft bag bæredygtig vækst, jobs og social samhørig-
hed for det næste årti, der ventes drøftet med henblik på vedtagelse på
rådsmødet.
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økono-
miske konsekvenser.
2. Baggrund
Under sit formandskab har Rumænien valgt at udpege turismesektoren
som en prioritetssektor. Fokus har fra formandskabets side været på tu-
rismesektorens betydning for både økonomisk vækst og regional udvik-
ling i EU. Rådskonklusionerne vedtages med enstemmighed og udlægger
således Rådsformationens (Konkurrenceevne) samlede visioner for turisme.
3. Formål og indhold
Det rumænske formandskab har med rådskonklusionerne sat fokus på
bæredygtig turisme, digitalisering samt turisme som væksterhverv. Der
fokuseres desuden også på vigtigheden af kompetenceudvikling inden for
turismeerhvervet.
Rådskonklusionerne anerkender turisme som en nøglesektor for den eu-
ropæiske økonomi og anerkender også, at turisme bidrager til at styrke
vores fælleseuropæiske værdier.
Endvidere søger rådskonklusionerne bl.a. at:
Bekræfte at turisme bør udvikles på
bæredygtig vis for at bevare EU’s
kultur-, industri- og naturarv for fremtidige generationer;
Understrege nøglerollen som SMVer spiller for turisme samt at aner-
kende SMVers behov for et gunstigt erhvervsklima;
Anerkende den positive indvirkning af EU-programmer (f.eks.
COSME-programmet) på turismesektoren samt at anerkende vigtig-
heden af det potentielle bidrag til disse programmer under den fleråri-
ge finansielle ramme (MFF) uden at foregribe de igangværende for-
handlinger om MFF.
Rådsmøde nr. 3694 (konkurrenceevne) den 27.-28. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27-28/5-19, indre markedsdelen
2057006_0016.png
16/17
Inviterer Kommissionen til at foretage en dybdegående analyse af
turismesektoren (inklusiv seneste udviklinger og fremtidige tendenser
samt deres mulige effekt på turismesektoren). I forlængelse heraf in-
viteres Kommissionen, med aktiv deltagelse og bidrag fra medlems-
stater og relevante interessenter, at forfølge den mest relevante turis-
mepolitik frem mod 2030.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke i i sig selv lovgivnungsmæssige konsekven-
ser.
Økonomiske konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke i i sig selv statsfinansielle, samfundsøko-
nomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv andre konsekvenser eller konse-
kvenser for beskyttelsesniveauet.
8. Høring
EU-formandskabets udkast til rådskonklusioner har været sendt i høring i
EU-specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål
med frist for bemærkninger d. 4. april 2019.
Dansk Industri (DI)
bemærker, at man med fordel kan styrke markedsfø-
ringen mod fjernmarkeder/oversøiske markeder. Der er på dette område
behov for et styrket tværgående europæisk samarbejde.
DI
bemærker, at det af rådskonklusionerne bør fremgå, at man vil under-
støtte udviklingen af grønne bæredygtige services og teknologier inden
for turismesektoren.
Endelig så
DI
gerne, at man fra EU’s side lancerer en ny europæisk tu-
rismestrategi. I relation
hertil kan der med fordel nedsættes en ”high-
level-gruppe”, som understøtter dette arbejde.
Rådsmøde nr. 3694 (konkurrenceevne) den 27.-28. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27-28/5-19, indre markedsdelen
17/17
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Rådskonklusionerne har været drøftet i rådets arbejdsgruppe for konkur-
renceevne og vækst (turisme).
Der er generelt opbakning blandt medlemsstaterne til rådskonklusionernes
overordnede linje ift. at anerkende turisme som en vigtig sektor for den
europæiske økonomi samt fokusset på bl.a. bæredygtig turisme og digita-
lisering. En gruppe lande har arbejdet for, at konklusionerne skal indehol-
de referener til de igangværende forhandlinger til EU’s flerårige finansiel-
le ramme (MFF), hvilket en tilsvarende gruppe af lande har arbejde imod.
Det har desuden været en prioritet for mange medlemsstater, at kompe-
tencefordelingen på turismeområdet skal respekteres. Kommissionens
kompetence på turismeområdet er begrænset til en understøttrende og
koordinerende funktion, hvorfor flere medlemsstater har understreget, at
det er vigtigt at Kommissionens kompetencer ikke overskrides, i forbin-
delse med at der udarbejdes en turismeanalyse.
10. Regeringens generelle holdning
Den danske regering støtter overordnet rådskonklusionerne om vigtighe-
den af turisme for økonomisk vækst og regional udvikling, da turisme er
et vigtigt internationalt væksterhverv for Danmark. Regeringen hilser
særligt rådskonklusionernes fokus på bl.a. SMVer og samspillet mellem
digitalisering og turismesektoren velkommen.
Regeringen lægger vægt på, at rådskonklusionerne ikke foregriber for-
handlingerne om den kommende flerårige finansielle ramme for perioden
efter 2020, idet regeringens hovedprioritet for MFF-forhandlingerne er at
realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af EU27's BNI.
Regeringen lægger desuden vægt på, at den gældende kompetenceforde-
ling på turismeområdet og nærhedsprincippet respekteres. Dette vurderes
at være tilfældet i udkastet til rådskonklusioner.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.