Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
Rådsmøde 3695 - udenrigsanliggender Bilag 2
Offentligt
Udenrigsministeriet
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Kopi: UPN
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Kontor
Bilag
Sagsnummer
2019-417
HPA/EKN
23. maj 2019
SKRIFTLIG FORELÆGGELSE
Rådsmøde (udenrigsanliggender - handel) den 27. maj 2019
Dagsordenen for rådsmødet (udenrigsanliggender - handel) den 27. maj
2019 omfatter:
WTO-reform, EU-USA handelsrelationer og Vietnam
FTA/IPA.
Punkterne forelægges hermed Folketingets Europaudvalg til orientering.
Der henvises i øvrigt til samlenotatet for rådsmødet, der er oversendt til
Europaudvalget den 16. maj. Følgende kan fremhæves:
Dagsordenspunkt 1: WTO
Rådet ventes på baggrund af en orientering fra EU-Kommissionen at
drøfte situationen i WTO, herunder EU's indsats i forhold til modernise-
ring af WTO-systemet og løsning på krisen i appelorganet.
Uenigheder blandt WTO’s medlemmer
om blandt andet organisationens
rolle og kompetencer kombineret med den aktuelle handelskonflikt mel-
lem USA og Kina lægger fortsat pres på det multilaterale handelssystem
og vanskeliggør fremdrift i forhandlingssporet. Hertil kommer et grund-
læggende
behov for opdatering af WTO’s regelsæt,
ikke mindst for bedre
at kunne håndtere de negative aspekter af kinesisk handelsadfærd.
Det mest akutte problem i WTO er dog krisen i tvistbilæggelsessystemet,
hvor USA fortsat blokerer for udnævnelse af nye medlemmer til appel-
organet. Findes der ikke en løsning, vil der kun være ét medlem tilbage
efter december 2019, og så vil systemet ikke længere kunne fungere.
Baggrunden for USA’s
blokering er bl.a.,
at appelorganet i amerikansk
optik har bevæget sig ud over det, man blev enige om i forbindelse med
systemets oprettelse i 1995
eksempelvis en dynamisk retspraksis som
uden hjemmel er blevet regelskabende.
EU spiller fortsat en aktiv og konstruktiv rolle i moderniseringsproces-
sen og har sammen med en række andre WTO-medlemmer fremsat for-
Rådsmøde nr. 3695 (udenrigsanliggender - handel) den 27. maj 2019 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 27/5-19
slag om modernisering af tvistbilæggelsessystemet.
Hverken EU’s eller
andre medlemmers forslag har dog ført til reelt amerikansk engagement i
løsning af krisen. Da samtidig en række WTO-medlemmer nu er begyndt
at finde alternative veje til at løse handelskonflikter
i erkendelse af at
appelorganet vil kunne ophøre med at fungere ultimo 2019
ventes Rå-
det at drøfte den videre vej frem. Særligt fokus vil være på muligheden
for med hjemmel i tvistbilæggelsesaftalens
artikel 25 at lade WTO’s gene-
raldirektør optræde som mægler.
Med sigte på bedre at kunne håndtere unfair handelspraksis har EU,
USA og Japan gennem et trilateralt samarbejde fremsat forslag vedrøren-
de efterlevelse af regler om notifikation og gennemsigtighed. Derudover
arbejdes på et fælles forslag om regler for industrisubsidier.
I forhold til spørgsmålet om udviklingslandenes handelsvilkår
som ikke
mindst dækker over Kinas og større udviklingslandes særlige fordele af
de nuværende WTO-regler
– er det EU’s holdning, at der i højere grad
skal differentieres, således at kun de fattigste udviklingslande tilgodeses.
Trods
EU’s
aktive og vedholdende dialog med andre WTO-medlemmer,
herunder USA og Kina, går processen dog trægt.
Behovet for modernisering af WTO skal blandt andet ses i lyset af de
begrænsede fremskridt i de multilaterale forhandlinger, herunder vedrø-
rende fiskerisubsidier, som vedrører SDG 14.6 Til gengæld kan der spo-
res et vist momentum i drøftelserne vedrørende fælles regler om hhv. e-
handel og regulering af tjenesteydelser. Disse drøftelser finder sted i
grupper af interesserede WTO-medlemmer (plurilaterale forhandlinger).
Regeringen arbejder for, at EU fortsat skal spille en central rolle i WTO
for at fremme et stærkt og regelbaseret multilateralt handelssystem. Der
er fuld opbakning til denne linje i kredsen af EU-medlemslande.
Dagsordenspunkt 2: EU-USA
Trump og Juncker blev i juli 2018 enige om at styrke det handelspolitiske
samarbejde som udtrykt i en fælleserklæring med en række konkrete mål-
sætninger. Rådet vedtog på den baggrund den 15. april to forhandlingsdi-
rektiver om hhv. afskaffelse af told på industrivarer og transatlantiske
overensstemmelsesvurderinger. Tilsvarende har den amerikanske admini-
stration orienteret Kongressen om
USA’s
målsætninger med handelsfor-
handlingerne med EU.
Det er imidlertid uvist, hvordan den videre proces vil forløbe. Parterne
er grundlæggende uenige om forhandlingernes omfang, idet bl.a. USA’s
ønske om at inddrage landbrug afvises af EU. Fra europæisk side henvi-
ses til balancen i fælleserklæringen fra juli, der ikke omtaler landbrugs-
forhandlinger
men til gengæld heller ikke nævner offentlige indkøb,
geografiske betegnelser og andre emner, som USA ikke ønsker omfattet.
2
Rådsmøde nr. 3695 (udenrigsanliggender - handel) den 27. maj 2019 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 27/5-19
Endvidere udfordres det handelspolitiske forhold af Trumps trussel om
told på europæisk bileksport samt en række andre handelspolitiske
uoverensstemmelser.
Seneste udfordring er den såkaldte Airbus-Boeing sag. USA indledte i
2004 en WTO-sag mod EU’s statsstøtte til Airbus, mens EU i 2005 sva-
rede igen med en lignende sag mod USA vedrørende Boeing. Sagerne er
p.g.a. den politiske, økonomiske og strategiske betydning blevet kaldt de
største i WTO’s historie.
WTO’s appelorgan
traf for nylig endelig afgørelse i begge sager og gav
hhv. USA og EU medhold på flere klagepunkter. Parterne har derfor i
henhold til WTO-reglerne ret til at pålægge kompensationstold på mod-
partens produkter, hvis der ikke kan findes en forhandlet løsning.
Et voldgiftspanel er i færd med at opgøre størrelsen af de to parters
kompensationstold, hvor afklaring i Airbus-sagen ventes til juli, mens
Boeing-sagen ventes udmålt primo 2020. I afventning af beløbsudmålin-
gen har både USA og EU offentliggjort foreløbige bruttolister med varer,
der vil kunne pålægges told. Det er i den forbindelse et problem for EU
og mulighederne for en forhandlingsløsning, at USA p.g.a. sagernes
tidsmæssige forskydning vil kunne pålægge told på EU-produkter i 6-9
måneder, før kompensationstolden i Boeing-sagen når sin afklaring.
En anden aktuel udfordring vedrører USA’s aktivering af den såkaldte
Helms-Burton lov. Loven gør det muligt for amerikanske borgere at an-
lægge sag mod virksomheder, der opererer på områder, der blev ekspro-
prieret under Castro-styret. Udover at flere europæiske virksomheder
ventes at blive ramt, er Helms-Burton
i EU’s optik
i strid med internati-
onal lovgivning om sanktioners ekstraterritoriale virkninger.
Regeringen støtter Kommissionens forsøg på sammen med USA at nå
nye handelsaftaler og fælles løsninger, som vil være til gavn for danske
virksomheder.
Dagsordenspunkt 3: Vietnam FTA/IPA
Rådet ventes at drøfte af resultatet af forhandlingerne med Vietnam om
hhv. en frihandelsaftale og en investeringsbeskyttelsesaftale. Der forven-
tes generel opbakning til undertegnelse af aftalerne med sigte på endelig
vedtagelse uden yderligere debat på et snarligt rådsmøde.
Forhandlingerne med Vietnam blev indledt i 2012 og i 2013 udvidet til
også at omfatte investeringsbeskyttelse. Der blev i første omgang opnået
enighed om en samlet aftale i december 2015. Investeringsbeskyttelses-
bestemmelserne blev imidlertid efterfølgende genåbnet med henblik på
at reflektere udviklingen af EU’s koncept for tvistbilæggelse i form af
investeringsdomstolssystemet (ICS) svarende til handels- og investe-
3
Rådsmøde nr. 3695 (udenrigsanliggender - handel) den 27. maj 2019 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 27/5-19
ringsaftalen med Canada (CETA) og Singapore-aftalerne. Disse forhand-
linger afsluttedes i juli 2018, og resultatet heraf er udskilt i en separat in-
vesteringsbeskyttelsesaftale.
Aftalerne betragtes som EU’s
hidtil mest ambitiøse aftale med et udvik-
lingsland og indebærer blandt andet afskaffelse af told på 65% af EU’s
eksport til Vietnam ved ikrafttræden og afskaffelse af næsten al told in-
den for en tiårig overgangsperiode. Tilsvarende vil
stort set al EU’s told
på varer fra Vietnam blive afviklet over en 7-årig periode. Derudover
fjernes en lang række tekniske handelshindringer, og europæiske virk-
somheder får adgang til offentlige udbud og en række tjenesteydelser
inden for bl.a. miljø, banksektoren og maritim transport.
Der er endvidere et robust kapitel om handel og bæredygtig udvikling
med en lang række bindende forpligtigelser vedrørende effektiv gennem-
førelse af ILO konventioner samt miljø- og klimaaftaler, herunder Paris-
aftalen, samt til samarbejde og udveksling af erfaringer om handelsrelate-
rede aspekter herom. Vietnam arbejder allerede på en implementerings-
plan for tidlig implementering af forpligtigelser på dette område.
Investeringsbeskyttelsesaftalen sikrer gensidig beskyttelse af investeringer
mellem Vietnam og EU med investeringsdomstolssystemet (ICS) - med
appelmulighed - som grundsten. Aftalen om investeringsbeskyttelse fast-
slår endvidere staternes ret til at regulere på områder som miljø, sund-
hed, forbrugerbeskyttelse, arbejdstagerrettigheder m.v.
Regeringen finder, at der er tale om to gode aftaler til gavn for virksom-
heder, investorer, forbrugere og arbejdstagere, der samtidig sender et
vigtigt politisk signal om EU’s vilje til at indgå frihandelsaftaler i en tid
med protektionistiske tendenser. Derfor støtter regeringen, at aftalerne
undertegnes og indgås med henblik på snarlig ikrafttræden.
Anders Samuelsen
Alle dagsordenspunkterne hører under Udenrigsministeriets ressort.
4