Rådsmøde nr. 3697 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2019 - Bilag 4: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde RIA 6-7/6-19, integrationsdelen

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
Rådsmøde 3697 - RIA Bilag 4
Offentligt

Skriftlig forelæggelse

Skriftlig forelæggelse af rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni

2019 (til orientering)

Der afholdes rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2019. Der

henvises til samlenotat, der er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 21.

maj 2019.

Med nærværende skriftlige forelæggelse orienteres udvalget om de sager, der

drøftes på indenrigsdelen af rådsmødet.

Sagen vedrørende forslaget om udsendelsesdirektivet forelægges mundtligt for

udvalget med henblik på forhandlingsoplæg og er således ikke indeholdt i nærvæ-

rende notat.

Sidst i notatet orienteres der desuden om to verserende sager ved EU-Domstolen.

Forslag om EU-fondene under den flerårige finansielle ramme

Kommissionen fremsatte i juni 2018 tre forordningsforslag med henblik på videre-

førelse af den nuværende Asyl-, Migrations- og Integrationsfond (AMIF), etable-

ring af Fonden for Integreret Grænseforvaltning og videreførelse af Fonden for

Intern Sikkerhed (ISF), for så vidt angår politisamarbejde. De tre forslag er omfat-

tet af retsforbeholdet, men idet forordningsforslaget om etablering af et instru-

ment for finansiel støtte til grænseforvaltning og visum udgør en udbygning af

Schengen-reglerne, træffer Danmark i henhold til artikel 4 i protokollen om Dan-

marks stilling inden seks måneder afgørelse om, hvorvidt denne foranstaltning

gennemføres i national lovgivning.

Den nye Asyl- og Migrationsfonden (AMF) skal overordnet bidrage til en EU-politik

på migrationsområdet, der er robust, realistisk og retfærdig. Instrumentet til fi-

nansiel støtte til grænseforvaltning og visum under Fonden for Integreret Grænse-

forvaltning (BMVI) skal overordnet bidrage til en effektiv beskyttelse af EU’s ydre

grænser, da det er en forudsætning for et sikkert område, hvor personer og varer

kan bevæge sig frit. ISF har til formål at bidrage til at sikre et højt sikkerhedsni-

veau i EU ved navnlig at bekæmpe terrorisme og radikalisering, grov og organise-

ret kriminalitet og cyberkriminalitet og ved at bistå og beskytte ofre for kriminali-

tet.

Forslagene har siden Kommissionens fremsættelse været forhandlet i Rådet, hvor

man nu er nået til enighed for så vidt angår etablering af BMVI og videreførelse af

ISF (politisamarbejde), og disse vil blive præsenteret på rådsmødet til delvis gene-

rel indstilling, der omfatter bestemmelserne om den tekniske og administrative

Side

1/5

22. maj 2019

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Internationalt Udlændingesamarbejde

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Sagsbehandler

Ninna Kirstine Engelbrecht

Tel.

Mail

61 98 33 14

[email protected]

Rådsmøde nr. 3697 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2019 - Bilag 4: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde RIA 6-7/6-19, integrationsdelen

forvaltning af instrumenterne og bestemmelser om instrumenternes anvendel-

sesområde.

Den delvise generelle indstilling vedrører således

ikke

den budgetmæssige del, der

indgår i forhandlingerne om det overordnede flerårige budget, og som fremlæg-

ges særskilt på et senere tidspunkt. For så vidt angår AMF har det ikke været mu-

ligt for formandskabet at opnå tilstrækkelig opbakning til forslaget i Rådet. Det

forventes, at formandskabet frem mod rådsmødet vil fortsætte bestræbelserne

på at opnå opbakning hertil, således at også dette forslag vil kunne præsenteres til

delvis generel indstilling.

Som følge af, at der i Rådet tegnede sig enighed om forslaget om etablering af

BMVI, som er den eneste, Danmark kan deltage i, blev sagen den 26. april 2019

forelagt Folketingets Europaudvalg med henblik på forhandlingsoplæg.

Regeringen har været positiv over for de dele af forslaget, som er omfattet af den

delvise generelle indstilling. Der forventes ikke at være en substansdrøftelse af

forslagene på rådsmødet.

Migration and Asylum: Challenges ahead

Rådet forventes at have en drøftelse af asyl- og migrationsområdet med fokus på

fremtidige udfordringer. Drøftelsen forventes at have til formål at medvirke til at

danne grundlag for Det Europæiske Råds drøftelse den 20.-21. juni 2019 af frem-

tiden på asyl- og migrationsområdet som led i vedtagelsen af den såkaldte strate-

giske dagsorden.

Med den strategiske dagsorden fastlægger Det Europæiske Råd en række strategi-

ske interesser og mål for Unionen. Formålet med den strategiske dagsorden er

således at sætte den overordnede politiske retning for EU’s

udvikli g og arbejde i

den kommende strategiske cyklus for perioden 2019-2024, herunder Det Europæ-

iske Råds overordnede forventninger til den nye Kommission og dennes arbejds-

program. Det er forventningen, at asyl- og migrationsområdet vil indgå som et

fokusområde i Det Europæiske Råds strategiske dagsorden.

Drøftelsen på rådsmødet forventes at have særlig fokus på behovet for en reform

af EU's asylregler. Dette skal bl.a. ses i lyset af den manglende fremdrift i forhand-

lingerne om forslaget til reform af det fælles europæiske asylsystem (CEAS-pakken

fra 2016), herunder at der er lange udsigter til at opnå enighed om forslaget til

ændringen af Dublin-forordningen, særligt for så vidt angår forslaget om obligato-

risk omfordeling, og at en række lande fortsat er modstandere af en opsplitning af

CEAS-pakken, hvilket umuliggør vedtagelse af de forslag, der de facto er opnået

enighed om.

Fokus må endvidere forventes at være på beskyttelsen af EU's ydre grænser, hvor

den allerede opnåede politiske aftale om en ny Frontex-forordning er et velkom-

ment skridt i den rigtige retning, samt sammenhængen med den eksterne dimen-

sion, herunder indsatserne langs migrationsruterne.

Side

2/5

Rådsmøde nr. 3697 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2019 - Bilag 4: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde RIA 6-7/6-19, integrationsdelen

Bagtæppet for drøftelsen er flerfoldigt. For det første er faldet i indrejsetallet

fortsat ind i 2019. For det andet er der sket en markant reduktion i antallet af

ankomster på den centrale middelhavsrute. Trods de faldende tendenser er det

for det tredje fortsat vurderingen, at der fortsat er et stort pres på EU's ydre

grænser grundet den demografiske udvikling i bl.a. Afrika og politisk uro i flere

lande på den anden side af Middelhavet. For det fjerde ses antallet af asylansøg-

ninger i EU-medlemsstaterne desuden at være på et højere niveau end i 2018.

Endeligt

–

for det femte

–

vurderes udsigten til endnu en sommer med ad hoc

løsninger for omfordelingen af personer, der er reddet til søs, at give anledning til

drøftelsen.

Siden sidst: Orientering om sager ved EU-Domstolen

Der verserer aktuelt to relevante sager ved EU-Domstolen,

Chenchooliah

Vethanayagam.

Danmark har afgivet indlæg i de to sager, hvor hhv. udtalelse fra

Generaladvokaten og selve afgørelsen ventes inden alt for længe.

C-94/18,

Chenchooliah

Sagen er forelagt EU-Domstolen som led i en verserende irsk retssag, som er an-

lagt til prøvelse af en afgørelse om udvisning af Irland af en tredjelandsægtefælle

(mauritisk statsborger) til en portugisisk unionsborger, som har udøvet sin ret til

fri bevægelighed i Irland. Unionsborgeren er siden vendt tilbage til sin egen med-

lemsstat (Portugal) med henblik på afsoning af en fængselsdom og er således

ophørt med at udøve sin ret til fri bevægelighed. Den mauritiske ægtefælle for-

blev imidlertid i Irland og fortsatte sit ophold der. Efter de irske myndigheders

beslutning, som er baseret på den irske udlændingelovgivning, står hun nu til at

blive udvist med et tidsubegrænset indrejseforbud, idet hun ikke længere kan

aflede en opholdsret fra sin portugisiske ægtefælle efter opholdsdirektivet (direk-

tiv 2004/38/EF).

Den irske ret har til brug for sin afgørelse vedrørende myndighedernes frem-

gangsmåde ved udvisningen af den mauritiske ægtefælle forelagt EU-Domstolen

to spørgsmål om anvendelsen af opholdsdirektivets bestemmelser om udsendelse

i en situation som den foreliggende. Sagen for EU-Domstolen rejser i den forbin-

delse nærmere spørgsmålet, om udvisningen, som er begrundet i at den pågæl-

dende ikke længere har et opholdsgrundlag i Irland, kan ske efter de irske udlæn-

dingeregler, der giver mulighed for at fastsætte et indrejseforbud, eller om EU-

retten forpligter de irske myndigheder til at gå frem efter EU-opholdsdirektivets

udsendelsesregler (artikel 15, jf. artiklerne 30 og 31), hvorefter et indrejseforbud

ikke lovligt kan fastsættes.

Europaudvalget blev ved notat af 17. maj 2018 orienteret om sagen på baggrund

af regeringens beslutning om at afgive skriftligt indlæg. Regeringen har endvidere

deltaget i den mundtlige domsforhandling i Luxembourg den 15. januar 2019,

hvor den afgav indlæg i overensstemmelse med den argumentationslinje, der

fremgår af notatet til udvalget.

Side

3/5

Rådsmøde nr. 3697 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2019 - Bilag 4: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde RIA 6-7/6-19, integrationsdelen

Dansk ret

Efter dansk ret vil en tredjelandsstatsborger, som befinder sig i en tilsvarende

situation som den mauritiske ægtefælle, kunne udvises i henhold til udlændinge-

loven. Der vil i forbindelse med en sådan afgørelse samtidig blive meddelt et ind-

rejseforbud, der som udgangspunkt vil blive fastsat til to år. I det omfang EU-

Domstolen i denne sag måtte finde, at en praksis som den irske er i strid med op-

holdsdirektivet, vil sagen således også kunne få betydning for muligheden for at

opretholde den danske praksis i tilsvarende sager.

Forslaget til afgørelse

Generaladvokaten har den 21. maj 2019 fremsat sit forslag til afgørelse i sagen.

Generaladvokatens forslag er ikke bindende for EU-Domstolen. Det er derfor

først, når EU-Domstolen har afsagt dom, at sagens eventuelle betydning for dansk

ret kan vurderes.

Generaladvokaten giver i sit forslag til afgørelse udtryk for den opfattelse, at en

tredjelandsstatsborger, som befinder sig i en situation som i hovedsagen, kan

miste

si status so ”berettiget perso ” so o ha dlet i opholdsdirektivets arti-

kel 3, stk. 1, når denne som følge af unionsborgerens tilbagevenden til den med-

lemsstat, hvor unionsborgeren er statsborger, i princippet ikke længere opfylder

den betingelse, som er fastsat i artikel 3, stk. 1, nemlig at

ledsage

eller

slutte sig til

unionsborgeren. Generaladvokaten finder imidlertid, at en sådan tredjelands-

statsborger

–

uanset det forhold, at den pågældende har mistet sin status som

berettiget person i henhold til opholdsdirektivets artikel 3, stk. 1

–

fortsat skal

anses for at være omfattet af de processuelle garantier i opholdsdirektivet, der

gælder i forbindelse med udsendelse fra værtsmedlemsstaten, med bl.a. den kon-

sekvens, at der ved afgørelsen ikke kan fastsættes et indrejseforbud.

Generaladvokaten henviser til støtte for sin konklusion bl.a. til, at

følgerne

af for-

tabelse af status so ”berettiget perso ”, heru der udse delse,

stadig er knyt-

tet

til den periode, hvori unionsborgeren og dennes mauritiske ægtefælle opholdt

sig lovligt i Irla d so ”berettigede perso er”.

Det er på nuværende tidpunkt endnu ikke oplyst, hvornår EU-Domstolen vil afsige

dom i sagen, men dom må forventes ultimo 2019.

C-680/17,

Vethanayagam m.fl.

Sagen vedrører reglerne om klageadgang i visumsager. Nærmere bestemt er

spørgsmålet, hvilken medlemsstat der skal behandle klagen, når ansøgningen i

første række er behandlet af en anden medlemsstat end den primære destinati-

onsstat i medfør af en indgået repræsentationsaftale.

Europaudvalget er skriftligt orienteret om sagen i et notat oversendt den 13.

marts 2018, og der henvises til denne orientering for så vidt angår sagens om-

stændigheder og den danske interesse i sagen. Den danske regering har afgivet

skriftligt indlæg i sagen i marts 2019 og mundtligt indlæg i sagen i december 2018

Side

4/5

Rådsmøde nr. 3697 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2019 - Bilag 4: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde RIA 6-7/6-19, integrationsdelen

i overensstemmelse med den argumentationslinje, der fremgår af notatet til ud-

valget.

Forslaget til afgørelse

Den 28. marts 2019 fremsatte en af EU-Domstolens generaladvokater sit forslag til

afgørelse i sagen.

Generaladvokaten kommer i forslaget til afgørelse frem til den modsatte fortolk-

ning af visumkodeksen end den, som indtages af den danske regering, seks andre

landes regeringer samt Kommissionen. Generaladvokaten mener således, at kom-

petencen til at behandle klager forbliver hos den medlemsstat, som er hovedde-

stinationen.

Generaladvokatens forslag til afgørelse i sagen er ikke bindende for Domstolen.

Det er derfor først, når Domstolen har afsagt dom, at sagens eventuelle betydning

for Danmark kan vurderes.

Det er endnu ikke fastlagt, hvornår EU-Domstolen afsiger dom, men dommen må

forventes i løbet af sommeren.

Side

5/5