Rådsmøde nr. 3699 (økonomi og finans) den 14. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/6-19

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
Rådsmøde 3699 - økofin Bilag 1
Offentligt

29. maj 2019

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 14. juni 2019

1) Særordning på momsområdet for små virksomheder

KOM(2018)21

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Fremskridtsrapport om styrkelse af bankunionen

KOM-nummer foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

3) Opfølgning på G20-mødet for finansministre og centralbankchefer 8.-9. juni 2019

KOM-nummer foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

4) Præsentation af Kommissionens udkast til landespecifikke anbefalinger for 2019

KOM-nummer foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Ren planet for alle: Strategiske og langsigtede vision for en klimaneutral økonomi

KOM(2018) 773

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

6) Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

KOM-nummer foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

7) Status for handlingsplan mod hvidvask

KOM-nummer foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

EU’s handlingsplan for misligholdte lån (NPL)

KOM-nummer foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

9) Instrument til fremme af konkurrenceevne og konvergens i eurolandene (BICC)

KOM-nummer foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Rådsmøde nr. 3699 (økonomi og finans) den 14. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/6-19

Dagsordenspunkt 1:

Særordning på momsområdet for små virksomheder

KOM(2018)21

1. Resume

Kommissionen fremsatte 18. januar 2018 et forslag, der reducerer momsforpligtelser og efterlevel-

sesomkostninger for små og mellemstore virksomheder (SMV’er), herunder særligt virksomheder,

hvis samlede årlige omsætning i EU ikke overstiger 100.000 EUR.

Ifølge Kommissionen har SMV’er fortsat uforholdsmæssigt store efterlevelsesomkostninger på

momsområdet, samtidig med at det nuværende momssystem skaber negative konkurrenceforvrid-

ninger i EU og i de nationale markeder, bl.a. fordi de enkelte EU-landes gældende momsfritagelser

(dvs. fritagelse fra at skulle betale moms, men ikke nødvendigvis fritagelse fra øvrige momsforplig-

telser som fx registrering, indberetning af moms og udstedelse af fakturaer) til gavn for SMV’er

dag kun er tilgængelige for virksomheder, der er etableret i det pågældende EU-land, og ikke for

SMV’er, der opererer fra andre EU-lande.

Forslaget består af fire elementer: i) Fastsættelse af en øvre grænse for nationale momsfritagelses-

tærskler, som afgør, hvilke virksomheder, der kan gøre brug af momsfritagelsen i de enkelte EU-

lande, ii) Indførelse af momsfritagelse for samtlige berettigede virksomheder i EU uanset hjemland,

iii) Indførelse af overgangsordning for små virksomheder, der midlertidigt overskrider momsfrita-

gelsesgrænsen, og iv) Forenkling af momsforpligtelser for små virksomheder.

Formandskabet sigter aktuelt efter at opnå politisk enighed om sagen på det kommende ECO-

FIN, men det er uklart om det vil være muligt, da nogle EU-lande har anført, at forslaget ikke

er færdigbehandlet på teknisk niveau, og endnu ikke er klar til vedtagelse.

Regeringen er som udgangspunkt positiv over for forslag, som forbedrer det nuværende momssystem

og medfører administrative lettelser for små virksomheder samt lige konkurrencevilkår i det indre

marked. Regeringen støtter en løsning på linje med det aktuelle kompromisforslag.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2018) 21 af 18. januar 2018 fremsat et forslag om

ændring af direktiv 2006/112/EF (momsdirektivet) for så vidt angår særordningen

for små virksomheder

Forslaget er en del af Kommissionens momshandlingsplan, der blev præsenteret 7.

april 2016, og supplerer to andre initiativer, som følger af momshandlingsplanen: i)

e-handelsforslaget, som indebærer at virksomheder via en såkaldt One Stop Shop

(OSS) kan foretage deres momsindberetninger via ét enkelt EU-land i stedet for i

samtlige EU-lande, hvor de har et marked (dette forslag blev vedtaget i Rådet 5.

december 2017), og ii) forslaget om det endelige momssystem, som bl.a. indebærer,

Iht. EU-definitionen er en virksomhed

lille,

hvis den har mindre end 50 ansatte og en samlet årlig omsætning, der ikke

overstiger 10 mio. EUR. En virksomhed tilhører kategorien

mellemstor,

hvis den beskæftiger 50-249 ansatte og har en årlig

omsætning, der ikke overstiger 50 mio. EUR, eller en årlig samlet balance, der ikke overstiger 43 mio. EUR.

Rådsmøde nr. 3699 (økonomi og finans) den 14. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/6-19

at varer i endnu højere grad er momspligtige i forbrugslandet (dette forslag behand-

les fortsat i Rådets arbejdsgruppe).

For mindre virksomheder er momsforpligtelserne og efterlevelsesomkostningerne

relativt store. Momsdirektivet indeholder en vis grad af fleksibilitet, som allerede i

dag i nogle EU-lande er omsat til særlige lempelige vilkår, der letter byrderne for

SMV’er. EU-landene har i dag bl.a. mulighed for at momsfritage SMV’er med en

årlig omsætning under en vis national fastsat momsfritagelsestærskel. Ligeledes kan

EU-landene forenkle momsforpligtelserne for udvalgte virksomheder, fx kan de

give SMV’er adgang til forlængede afregningsperioder (fx kvartalsvis i stedet for

månedlig momsafregning). I Danmark er der sammenfald mellem grænsen for

momsfritagelse og grænsen for adgang til forenklede momsforpligtelser, således at

virksomheder, der fritages fra at betale moms, også fritages fra øvrige momsforplig-

telser, herunder momsregistrering. I de øvrige EU-lande er der ikke nødvendigvis

sammenfald mellem grænsen for momsfritagelse og grænsen for adgang til forenk-

lede momsforpligtelser. Der vil således være virksomheder, som er fritaget fra

moms, men som samtidig skal efterleve øvrige momsforpligtelser, herunder fx re-

gistrering, indberetning af omsætning og pligt til at udstede fakturaer. Trods disse

muligheder, peger Kommissionen

på, at SMV’er fortsat har uforholdsmæssig store

efterlevelsesomkostninger på momsområdet.

Kommissionen anfører desuden, at det nuværende momssystem skaber konkurren-

ceforvridninger i EU. De nationale momsfritagelser og forenklinger er i det gæl-

dende momssystem alene tilgængelige for virksomheder etableret i det pågældende

EU-land, hvilket har negativ indvirkning på konkurrencesituationen for virksom-

heder, der er etableret i et andet EU-land, men har omsætning i det samme marked.

Kommissionen anfører, at konkurrencesituationen vil blive forværret yderligere ved

indførelse af det endelige momssystem, i hvilket varer i højere grad er momspligtige

i forbrugslandet. Det vil således betyde, at SMV’ers adgang til momsfritagelser i

andre lande vil have større betydning end i dag.

I de enkelte nationale markeder opstår der som resultat af såkaldte ”tærskeleffekter”

konkurrenceforvridninger. Tærskeleffekterne indebærer, at SMV’er for at undgå at

overskride momsfritagelsestærsklen eller grænsen for adgang til forenklede moms-

forpligtelser i hjemlandet ikke udnytter deres vækstpotentiale.

Kommissionen vurderer på den baggrund, at der er behov for en revision af moms-

forpligtelserne i det gældende momsdirektiv for så vidt angår små virksomheder.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 113 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF), der kræver høring af Europa-Parlamentet og Det

Økonomiske og Sociale Udvalg samt enstemmig vedtagelse i Rådet.

Rådsmøde nr. 3699 (økonomi og finans) den 14. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/6-19

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag

Kommissionens forslag af 18. januar 2018 har til formål at skabe en moderne, for-

enklet ordning, som reducerer momsforpligtelser og efterlevelsesomkostninger for

SMV’er.

Kommissionens forslag består af fire elementer

i. Fastsættelse af en øvre grænse for nationale momsfritagelsestærskler

ii. Indførelse af momsfritagelse for samtlige berettigede virksomheder i EU uanset

hjemland

iii. Indførelse af overgangsordning for små virksomheder, der midlertidigt over-

skrider fritagelsesgrænsen

iv. Forenkling af momsforpligtelser for små virksomheder

Ad i) Fastsættelse af en øvre grænse for nationale momsfritagelsestærskler

I dag kan EU-landene momsfritage virksomheder, hvis omsætning ikke overstiger

en national vedtaget momsfritagelsestærskel. Virksomheder, hvis omsætning ligger

under den pågældende nationale tærskel, er således ikke forpligtet til at opkræve

moms af deres salg. I Nederlandene og Spanien har man ikke indført en momsfri-

tagelsestærskel, og samtlige virksomheder uanset størrelse er således momspligtige

i disse to lande. Blandt de øvrige EU-lande ligger den fastsatte momsfritagelsestær-

skel mellem ca. 3.000 EUR i Sverige og ca. 100.000 EUR i Storbritannien. I Dan-

mark er momsfritagelsestærsklen 50.000 DKK (ca. 6.700 EUR).

For at sikre, at fritagelsesområdet er begrænset til små virksomheder og for at be-

grænse de eventuelle forvridende effekter af momsfritagelserne, foreslår Kommis-

sionen at indføre en øvre grænse for momsfritagelsestærsklen på 85.000 EUR (ca.

630.000 DKK). I dag er det alene momsfritagelsestærsklen i Storbritannien, som

overstiger denne foreslåede øvre grænse.

Kommissionens forslag indebærer desuden mulighed for, at EU-landene kan fast-

sætte forskellige momsfritagelsestærskler for forskellige sektorer på grundlag af ob-

jektive kriterier.

Ad ii) Indførelse af momsfritagelse for samtlige berettigede virksomheder i EU uanset hjemland

I dag gælder de nationale momsfritagelsestærskler kun for de virksomheder, som er

etableret i det pågældende land. Det betyder, at momsfritagelsestærsklen på 50.000

DKK i Danmark kun omfatter virksomheder, som er etableret i Danmark. Virk-

somheder, som er etableret i et andet EU-land, kan således ikke benytte den nævnte

momsfritagelse i Danmark. Der kan derfor opstå situationer, hvor en udenlandsk

virksomhed er momspligtig ved sit salg i Danmark, mens en dansk virksomhed af

samme størrelse ikke er momspligtig ved sit salg i Danmark.

Kommissionens forslag omfatter reelt ikke samtlige SMV’er, men derimod kun de mindre virksomheder.

Rådsmøde nr. 3699 (økonomi og finans) den 14. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/6-19

Kommissionen foreslår derfor, at momsfritagelserne i de enkelte EU-lande skal

gælde for alle berettigede virksomheder i EU, uanset om de er etableret i det EU-

land, hvor de har deres omsætning, eller i et andet EU-land.

For at undgå misbrug af ordningen er en virksomhed alene berettiget til momsfri-

tagelse i et andet EU-land, end det, hvori den er etableret, hvis



virksomhedens samlede årlige omsætning i EU ikke overstiger 100.000

EUR, og

virksomhedens årlige omsætning i EU-landet, der giver momsfritagelsen,

ikke overstiger den nationale momsfritagelsestærskel i det pågældende EU-

land.

Det betyder, at en virksomhed, som er etableret i et andet EU-land end Danmark

og har en samlet omsætning i EU, som ikke overstiger 100.000 EUR, kan momsfri-

tages i Danmark, indtil virksomhedens årlige omsætning i Danmark overstiger den

danske momsfritagelsestærskel på 50.000 DKK.

I dag er virksomheder, som er etableret i Danmark, og hvis samlede omsætning ikke

overstiger 50.000 kroner, fritaget fra moms og fra momsregistrering samt øvrige

momsforpligtelser som indberetning af moms og fakturering. I andre EU-lande er

momsfritagelsestærsklen og momsregistreringstærsklen ikke nødvendigvis sam-

menfaldende.

Iht. Kommissionens forslag skal virksomheder, der ønsker at gøre brug af andre

EU-landes momsfritagelser for små virksomheder, registrere sig til skattemyndig-

hederne i hjemlandet, i hvilket de tillige skal indberette oplysninger om deres om-

sætning i de relevante EU-lande. Disse oplysninger skal automatisk udveksles med

myndighederne i de øvrige EU-lande. Det betyder konkret, at danske virksomheder,

der ønsker at benytte momsfritagelser i andre EU-lande, skal registrere sig hos de

danske skattemyndigheder og oplyse dem om omsætninger mv. for at få adgang til

at benytte momsfritagelserne i de øvrige EU-lande.

Ad iii) Indførelse af overgangsordning for små virksomheder, der midlertidigt overskrider fritagel-

sesgrænsen

Kommissionen foreslår at indføre en overgangsordning, som indebærer, at virk-

somheder, hvis omsætning alene i et enkelt kalenderår overstiger en national moms-

fritagelsestærskel med op til 50 pct., fortsat kan gøre brug af momsfritagelsen i det

pågældende år og land.

Ad iv) Forenkling af momsforpligtelser for små virksomheder

Det gældende momsdirektiv giver de enkelte EU-lande mulighed for nationale sær-

ordninger, som kan forenkle momsforpligtelser for fx SMV’er, herunder ved at fri-

tage disse fra momsregistrering, indberetning af moms og fakturering. Mange ele-

menter i de nationale særordninger varierer væsentligt på tværs af EU.

Rådsmøde nr. 3699 (økonomi og finans) den 14. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/6-19

De nationale særordninger, som gælder i de enkelte EU-landene i dag, er i vid ud-

strækning alene tilgængelige for virksomheder, som er etableret i landet. Det bety-

der, at små virksomheders adgang til forenklinger i et konkret land afhænger af, om

virksomheden er etableret i det pågældende land.

Mhp. at tilvejebringe en vis harmonisering af reglerne foreslår Kommissionen obli-

gatoriske forenklinger på momsområdet for alle virksomheder, hvis samlede årlige

omsætning i EU ikke overstiger 2 mio. EUR. Dvs. at forenklingerne som noget nyt

vil skulle gælde for alle små virksomheder, uanset om virksomheden er etableret i

det pågældende land eller ej.

De foreslåede forenklinger, som skal gælde på tværs af EU-landene, indebærer bl.a.,

at afgiftsperioderne forlænges, således at omfattede virksomheder i udgangspunktet

alene skal afregne moms én gang om året. Forenklingerne indebærer tillige bl.a. let-

tere registrering og enklere regnskabsføring, herunder fritagelse fra forpligtelsen til

at udstede fakturaer.

Formandskabets kompromisforslag

Kommissionens forslag har været behandlet i Rådets arbejdsgruppe. I forlængelse

heraf har det rumænske formandskab fremsat et kompromisforslag, som indebærer

følgende:

Ad i) Fastsættelse af en øvre grænse for nationale momsfritagelsestærskler

Kompromisforslaget fastholder en øvre grænse for den nationale momsfritagelse-

stærskel på 85.000 EUR.

Ad ii) Indførelse af momsfritagelse for samtlige berettigede virksomheder i EU uanset hjemland

Kompromisforslaget fastholder, at momsfritagelsen skal gælde for alle berettigede

virksomheder i EU, og at en virksomhed er berettiget, indtil virksomhedens sam-

lede årlige omsætning i EU overstiger 100.000 EUR, og indtil virksomhedens årlige

omsætning i EU-landet overstiger den nationale momsfritagelsestærskel.

Også iht. kompromisforslaget har virksomheder, der ønsker at gøre brug af andre

EU-landes momsfritagelser for små virksomheder, pligt til registrering og indberet-

ning af omsætning i deres hjemland.

Ad iii) Indførelse af overgangsordning for små virksomheder, der midlertidigt overskrider fritagel-

sesgrænsen

Ifølge kompromisforslaget gælder overgangsordningen alene for virksomheder,

hvis omsætning alene i et enkelt kalenderår overstiger den nationale momsfritagel-

sestærskel med op til 10 pct. eller 25. pct. EU-landene afgør selv, hvilken af de to

tærskler, der skal gælde nationalt. Begge udsvingstærskler vil indebære en mere re-

striktiv adgang til momsfritagelse ift. Kommissionens oprindelige forslag.

Ad iv) Forenkling af momsforpligtelser for små virksomheder

Ifølge kompromisforslaget gælder de forenklede momsforpligtelser alene virksom-

heder, som er berettiget til momsfritagelsen (dvs. der har en omsætning, som i hele

Rådsmøde nr. 3699 (økonomi og finans) den 14. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/6-19

EU er under 100.000 EUR, og som i det enkelte land ligger under den nationale

momsfritagelsestærskel), og således ikke virksomheder, der ikke er berettiget til

momsfritagelse, selv om deres samlede årlige omsætning i EU ikke overstiger 2 mio.

EUR. Endvidere er de fleste krav om forenklinger i det væsentligste gjort frivillige,

således at EU-landene selv afgør, hvilke forenklinger de vil indføre. Kompromis-

forslaget indebærer således en mere restriktiv adgang til forenklingerne end Kom-

missionens oprindelige forslag, men i kraft af den udvidede adgang til momsfrita-

gelse for SMV’er på tværs af grænserne

som følger af både Kommissionens forslag

og kompromisforslaget, vil adgangen til momsforenklinger ligeledes udvides sam-

menlignet med de gældende regler i dag.

4. Europa-Parlamentets holdning

Kommissionens forslag kræver høring af Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet

har 11. september 2018 udtalt sig om Kommissionens forslag, hvortil der var bred

tilslutning.

For en gengivelse af betænkningen fra ordføreren i Europa-Parlamentets Øko-

nomi- og Valutaudvalg henvises der til Skatteministeriets reviderede grund- og nær-

hedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 3. december 2018.

5. Nærhedsprincippet

Administrative forenklinger og harmonisering af momsreglerne kan alene opnås

ved fælles regulering. Regeringen vurderer derfor, at forslagene er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet. Der henvises til Skatteministeriets reviderede grund-

og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 3. december 2018 for en

nærmere beskrivelse af nærhedsprincippet og vurderingen heraf.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Momsområdet er EU-harmoniseret, og implementeringen af de fælles EU-regler

findes i den danske momslov samt i momsbekendtgørelsen.

I henhold til de gældende danske regler er

alle

virksomheder, hvis årlige momsplig-

tige leverancer ikke overstiger 50.000 kr., momsfritaget og fritaget for at blive

momsregistreret, hvis de er etableret i Danmark, uanset i hvilke EU-lande, de har

deres omsætning.

Sælger en sådan virksomhed varer eller ydelser, som er moms-

pligtige i et andet EU-land, skal virksomheden som udgangspunkt momsregistreres

dér.

I den danske momslov har man omsat fleksibiliteten i momsdirektivet til en række

forenklinger. Således skal virksomheder i Danmark, som har momspligtige leveran-

cer for under 5 mio. kr. årligt, afregne moms hvert halve år, mens virksomheder i

Danmark, som har momspligtige leverancer for mellem 5 og 50 mio. kr. årligt, skal

afregne moms kvartalsvis (øvrige virksomheder afregner månedsvis). Derudover er

I Danmark gælder desuden to særlige momsfritagelser: 1) blindes salg af varer og ydelser, når salget ikke overstiger 170.000

kr. årligt, og 2) kunstneres eller disses arvingers førstegangssalg af visse af kunstnerens egne kunstgenstande, når salget hver-

ken i det løbende eller i det foregående kalenderår overstiger 300.000 kr.

Rådsmøde nr. 3699 (økonomi og finans) den 14. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/6-19

små virksomheder, hvis omsætning ligger under momsfritagelsestærsklen, fritaget

fra bl.a. momsregistrering og indberetning af moms.

Forslaget vil kræve, at den danske momsfritagelsestærskel (momsregistreringsgræn-

sen) på 50.000 kr. for små virksomheder gøres tilgængelig for berettigede virksom-

heder, der er etableret i andre EU-lande. Disse virksomheder vil desuden blive side-

stillet med danske virksomheder i relation til øvrige forenklinger på momsområdet

for små virksomheder.

Forslaget vil endvidere kræve, at der indføres visse momsforpligtelser, herunder re-

gistrering og indberetning af omsætning, for små danske virksomheder, der ønsker

at benytte momsfritagelser i andre EU-lande.

Derudover kræver forslaget, at der indføres en overgangsordning, hvorefter moms-

fritagelsestærsklen på 50.000 kr. under visse betingelser kan overskrides.

Det vurderes på denne baggrund, at en vedtagelse af forslaget vil kræve ændring af

den danske momslov og eventuelt momsbekendtgørelsen.

Hvis man i Danmark fortsat vil

anvende forenklinger for SMV’er, herunder fx fri-

tagelse fra pligt til at udstede fakturaer, vil sådanne ordninger omfatte små, beretti-

gede virksomheder fra andre EU-lande og tillige kræve ændring af den danske

momslov.

For uddybende gennemgang af forslagets konsekvenser for dansk ret henvises til

Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Eu-

ropaudvalg 3. december 2018.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Muligheden for at udenlandske virksomheder med omsætning under den danske

momsfritagelsesgrænse på 50.000 kr. ikke længere vil skulle registrere sig for moms,

skønnes med væsentlig usikkerhed at medføre et mindreprovenu på ca. 10 mio. kr.

årligt.

Overgangsordningen, som i kompromisforslagets udgave indebærer, at en række

virksomheder vil kunne anvende momsfritagelsen i kalenderår, hvor deres omsæt-

ning overstiger den nationale momsfritagelsestærskel med op til 25 pct., skønnes

med nogen usikkerhed at medføre et årligt mindreprovenu på ca. 5 mio. kr.

Til brug for udvekslingen af oplysninger om virksomheders salg på tværs af lande-

grænser forventes det, at der skal udvikles et it-system, som bl.a. kan indeholde og

udveksle oplysninger om salg og omsætning i de respektive EU-lande. På det fore-

liggende grundlag vurderes det, at systemudvikling og -implementering i Danmark

vil medføre administrative omkostninger på i alt 71,6 mio. kr. Forslaget forventes

implementeret i løbet af en 2-årig periode. Systemudviklingen medfører udgifter i

løbet af udviklingsperioden samt en 8-årig afskrivningsperiode ved idriftsættelse

Rådsmøde nr. 3699 (økonomi og finans) den 14. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/6-19

som følge af forventet nyudvikling. Hertil medfører forslaget årlige driftsudgifter

samt udgifter primært til vejledning og kontrol på ca. 5,5 mio. kr. i Danmark fra

ikrafttrædelse.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

I det omfang forslaget bidrager til udligning af konkurrencesituationen mellem virk-

somheder, som er etableret i forskellige EU-lande, men som har omsætning i det

samme marked, har dette positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

Samtidig vil en mulig reduktion af tærskeleffekten som følger af indførelsen af en

overgangsordning bidrage til, at små, berettigede virksomheder i højere grad udnyt-

ter deres vækstpotentiale, hvilket tillige har positive samfundsøkonomiske effekter.

Muligheden for, at danske virksomheder kan anvende de nationale fritagelsesgræn-

ser i andre EU-lande øger omsætning og indtjening ved salg til private forbrugere i

andre EU-lande og medfører en samfundsøkonomisk gevinst.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vurderer, at Kommissionens

forslag både medfører administrative lettelser og administrative byrder (dvs. både

positive og negative administrative konsekvenser) for erhvervslivet. Det vurderes

dog samlet, at forslaget potentielt vil kunne medføre væsentlige administrative let-

telser, dvs. over 4 mio. kr. årligt, for de mindre danske virksomheder.

De positive effekter begrænses væsentligt med kompromisforslaget, som indsnæv-

rer antallet af virksomheder, der har adgang til de forenklede momsforpligtelser.

Ifølge kompromisforslaget gælder de forenklede momsforpligtelser alene virksom-

heder, som er berettiget til momsfritagelsen og ikke alle virksomheder, hvis samlede

årlige omsætning i EU ikke overstiger 2 mio. EUR.

8. Høring

Der henvises til Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotat om forslaget

oversendt til Folketingets Europaudvalg 3. december 2018 for en nærmere gennem-

gang af høringssvarene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene forventes generelt at være positivt indstillede over for kompromisfor-

slaget, herunder at afsnittet om obligatorisk indførelse af forenklede momsforplig-

telser for de såkaldte ikke-fritagne virksomheder med en samlet årlig omsætning op

til 2 mio. EUR er udgået. Nogle EU-lande har dog anført, at forslaget ikke er fær-

digbehandlet på teknisk niveau, og endnu ikke er klar til vedtagelse.

Nogle EU-lande har været skeptiske over for visse dele af forslaget, herunder

momsfritagne virksomheders registrering og indberetninger i forbindelse med an-

vendelsen af andre EU-landes fritagelsesgrænse.

Rådsmøde nr. 3699 (økonomi og finans) den 14. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/6-19

Nogle EU-lande har desuden været kritiske over for kompromisforslaget, herunder

ift. den øvre grænse for de nationale momsfritagelsestærskler samt ift. procentsat-

serne i overgangsordningen for momsfritagne virksomheder.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er som udgangspunkt positiv over for forslag, som mindsker konkur-

renceforvridninger inden for EU og medfører administrative lettelser på momsom-

rådet for små virksomheder. Regeringen er derfor positiv over for, at virksomheder

etableret i Danmark kan gøre brug af de nationale momsfritagelser i andre EU-

lande.

Regeringen lægger endvidere generelt vægt på, at der skal være en balance mellem

på den ene side hensynet til, at det skal være attraktivt at drive virksomhed i Dan-

mark, og på den anden side hensynet til myndighedernes mulighed for at føre kon-

trol. I den forbindelse er regeringen tilfreds med, at små virksomheder, hvis moms-

pligtige leverancer ikke overstiger 50.000 kr., og som ikke har momspligtige leve-

rancer i andre EU-lande fortsat ikke påføres administrative byrder i form af regi-

strering og årlige indberetninger/angivelser over omsætning.

Regeringen kan endvidere støtte, at virksomheder, som ikke udelukkende sælger

varer eller ydelser i hjemlandet, og ønsker at gøre brug af momsfritagelser for små

virksomheder i andre EU-lande, skal registrere sig til skattemyndighederne i hjem-

landet, i hvilket de tillige skal indberette oplysninger om deres omsætning i de rele-

vante EU-lande, idet dette skal medvirke til at sikre balancen mellem administrative

lettelser og kontrol.

Regeringen er tilfreds med, at små ikke-momsfritagne virksomheder med en opsæt-

ning på op til 2 mio. EUR ikke skal indrømmes længere afgiftsperioder, idet mindre

hyppig indberetning af moms vil forringe myndighedernes kontrolmuligheder og

øge risikoen for momssvig.

Regeringen kan samlet set støtte en løsning på linje med det aktuelle kompromis-

forslag.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Skatteministeri-

ets grund- og nærhedsnotat om sagen er oversendt til Folketingets Europaudvalg

15. februar 2018, mens et revideret grund- og nærhedsnotat er oversendt 3. decem-

ber 2018. Et samlenotat om sagen blev oversendt til Folketingets Europaudvalg 2.

maj 2019.

Rådsmøde nr. 3699 (økonomi og finans) den 14. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/6-19

Dagsordenspunkt 2:

Fremskridtsrapport om styrkelse af bankunionen

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN ventes 14. juni 2019 at godkende en fremskridtsrapport om styrkelse af bankunionen.

Aktuelt foregår der et arbejde med at styrke bankunionen i den udvidede eurogruppe (uformelle

møder for finansministrene fra alle EU-lande undtagen UK), herunder arbejde på en køreplan for

etablering af en fælles indskyderforsikringsordning (EDIS). Forskellige modeller for styrkelse af

bankunionen og EDIS har i 1. halvår af 2019 været drøftet i en højniveaugruppe, som forventes

at afrapportere i juni 2019. Det er endnu uklart, om gruppen vil lægge op til nye beslutninger til

styrkelse af bankunionen, herunder vedr. EDIS. Der ventes ikke lagt op til nye beslutninger om

bankunionen på ECOFIN. Fremskridtsrapporten er endnu ikke fremlagt. Fra dansk side for-

venter man at kunne tage fremskridtsrapporten til efterretning.

2. Baggrund

Bankunionen består af et fælles tilsyn (SSM

–

Single Supervisory Mechanism) i regi

af Den Europæiske Centralbank, ECB, samt en fælles afviklingsmyndighed (SRM

–

Single Resolution Mechanism), herunder en sektorfinansieret afviklingsfond (SRF

–

Single Resolution Fund). Kun eurolande deltager aktuelt i bankunionen, mens

ikke-eurolande kan vælge at deltage.

EU-landene arbejder aktuelt på at styrke bankunionen, herunder gennem yderligere

tiltag til at styrke bankers robusthed og mindske risikoen for finansielle kriser samt

etablering af en sektorfinansieret fælles indskyderforsikringsordning (EDIS

–Euro-

pean Deposit Insurance Scheme). ECOFIN vedtog 17. juni 2016, at politiske drøf-

telser om EDIS først indledes, når der er sket tilstrækkelige fremskridt med tiltag til

at reducere risici i banksektoren.

På det udvidede eurotopmøde 14. december 2018 besluttede man at nedsætte en

højniveauarbejdsgruppe, som i juni 2019 ventes at komme med forslag til, hvorledes

der kan opnås fremskridt henimod etableringen af EDIS sammen med andre tiltag

til at styrke bankunionen, herunder yderligere tiltag til at styrke bankers robusthed

og mindske risikoen for finansielle kriser (risikoreduktionstiltag). EDIS vil alene

omfatte bankunionens deltagerlande, mens risikoreduktionstiltag som udgangs-

punkt vil gælde for alle EU-lande og ikke kun for lande i bankunionen.

Rådets formandskab ventes forud for ECOFIN 14. juni 2019 at fremlægge en frem-

skridtsrapport om styrkelse af bankunionen.

3. Formål og indhold

Højniveauarbejdsgruppen vedr. EDIS

Højniveauarbejdsgruppen har drøftet EDIS og styrkelse af bankunionen generelt i

1. halvår 2019 og skal rapportere til udvidet eurogruppe i juni 2019. Det er endnu

uklart, om der vil blive lagt op til nye beslutninger til styrkelse af bankunionen,

Rådsmøde nr. 3699 (økonomi og finans) den 14. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/6-19

herunder EDIS, i juni 2019. Drøftelserne om styrkelse af bankunionens ventes at

fortsætte i 2. halvår 2019.

Højniveauarbejdsgruppen har bl.a. drøftet følgende emner, som muligvis vil indgå

i en styrkelse af bankunionen:



Fælles indskydergaranti, EDIS:

Det drøftes, om EDIS skal udgøre en

tredje søjle i bankunionen udover SSM og SRM. Der arbejdes på en køreplan

for at kunne starte politiske drøftelser om EDIS.

Rammer for afvikling og insolvens:

Det drøftes, om bankunionens ram-

mer for afvikling af nødlidende banker skal styrkes, herunder rammerne for

at yde likviditet ifm. restrukturering af nødlidende banker. Det skal ses i lyset

af, at nødlidende banker umiddelbart under og efter en restrukturering kan

have et behov for likviditet, som ikke kan dækkes alene af markedsfinansie-

ring. Styrkede rammer for afvikling kan muligvis også indebære en ændring

af Kommissionens retningslinjer (’bankmeddelelsen’ fra 2013) vedr. stats-

støtte til banker, herunder for at sikre konsistens mellem dels de fælles EU-

regler (direktivet for alle EU-lande om genopretning og afvikling af nødli-

dende banker, BRRD (Bank Recovery and Resolution Directive), samt SRM-

forordningen) og de nationale insolvensregler, særligt mht. at sikre, at om-

kostningerne ved nødlidende banker bæres af bankerne selv og deres interes-

senter (bail-in).

Dette arbejde kan også indebære forslag om tilpasning af na-

tionale insolvensrammer for at sikre konsistent behandling af nødlidende

banker, hvad enten de håndteres under de fælles EU-regler eller under natio-

nale insolvensregler.

Disse tiltag vil i udgangspunktet gælde for alle EU-

lande, ikke kun inden for bankunionen.

Regulering af statseksponeringer og sikkert aktiv:

Det drøftes, om den

nuværende regulering af bankers beholdninger af statsobligationer

(’statsek-

sponeringer’) skal ændres i retning af en mere risikobaseret tilgang. Bankers

statseksponeringer opnår i dag en særbehandling i reguleringen, hvor der som

hovedregel ikke er krav til bankerne om kapital til at modstå tab på statsek-

sponeringerne eller grænser for, hvor store statseksponeringerne må være. I

sammenhæng hermed drøftes, om der bør etableres et såkaldt sikkert aktiv

(”safe asset”), dvs. et finansielt aktiv med lav risiko, som bankerne kan inve-

stere i som et alternativ til statseksponeringer mod deres hjemland. En reform

af reguleringen af statseksponeringer vil i udgangspunktet gælde for alle EU-

lande.

Home-host-balance:

Det drøftes, om balancen mellem kompetencer til til-

syns-

og afviklingsmyndigheder i hjemlande (”home” –

det land hvor en bank

er hjemmehørende) og værtslande (”host” –

det land hvor en bank har et



Under de fælles EU-regler stilles der krav om nedskrivning af aktionærer og kreditorer svarende til mindst 8 pct. af en

nødlidende banks passiver (bail-in), inden der kan gøres brug af afviklingsfond og evt. midlertidige statslige midler i form af

lån. Kommissionens bankmeddelelse, som fastlægger rammerne for byrdefordeling (bail-in) ifm. statsstøtte under nationale

insolvensregler (dvs. uden for de fælles EU-regler), indeholder ikke krav om bail-in i samme omfang.

Håndtering under de fælles EU-regler forudsætter, at en afviklingsmyndighed (i bankunionen SRB) vurderer, at afvikling af

banken er i offentlighedens interesse. Er det ikke tilfældet skal banken håndteres under nationale insolvensregler.

Rådsmøde nr. 3699 (økonomi og finans) den 14. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/6-19



datterselskab eller en filial) er den rette eller skal ændres i retning af færre

beføjelser til værtslandet og flere til hjemlandet. Det kan fx vedrøre kompe-

tencer ift. tilsyn og regulering af bankers kapital og likviditet. Reguleringen

indeholder generelt en balance: På den ene side er der et hensyn til at finan-

sielle koncerner, inkl. deres udenlandske datterselskaber og filialer, er under-

lagt ens regler i både hjem- og værtslande på tværs af EU, herunder inden for

bankunionen. På den anden side er der et hensyn til at værtslandet har indfly-

delse på tilsyn og regulering, som har betydning for finansiel stabilitet i det

pågældende land, og derfor i et vist omfang kan fastsætte specifikke regler for

datterselskaber og filialer. Det drøftes i sammenhæng hermed, om en styr-

kelse af bankunionen bør indebære mere ensartede (harmoniserede) fælles

EU-regler, herunder inden for bankunionen. Ændringer af home-host-balan-

cen vil i udgangspunktet omfatte alle EU-lande.

Gennemførelse af allerede vedtagne tiltag:

Styrkelse af bankunionen har

også fokus på gennemførelse af allerede vedtagne tiltag. Det gælder gennem-

førelse af risikoreduktionspakken (revision af kapitalkrav (CRR/CRD IV) og

afviklingsregler (BRRD/SRM-forordningen), hvor der blev opnået politisk

enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet i februar 2019, implemente-

ring af Rådets handlingsplan vedr. nedbringelse af misligholdte lån i banker

(NPL

–

Non-Performing Loans) samt implementering af Rådets handlings-

plan til bekæmpelse af hvidvask (AML

–

Anti-Money Laundering). Der hen-

vises for uddybning af disse handlingsplaner til seperate dagsordenspunkter.

Vedtagne tiltag indebærer derudover fokus på bankers opbygning af ned-

skrivsningsegnede passiver (NEP) i overensstemmelse med de NEP-krav til

bankerne, som aktuelt er under indfasning mhp. at sikre grundlaget for bail-

in, samt fokus på bankers nedbringelse af NPL. Med undtagelse af SRM-for-

ordningen vil disse tiltag gælde for alle EU-lande.

Status for tekniske drøftelser om EDIS

Det er endnu uklart, hvad der vil kunne opnås enighed om fsva. betingelser for

etablering, udformning og indfasning af EDIS.

EDIS drøftes aktuelt på teknisk niveau i Rådet, hvor der i 1. halvår 2019 har været

afholdt ét arbejdsgruppemøde, da man har afventet udfaldet af drøftelserne i høj-

niveaugruppen. Man drøfter forskellige modeller for en mulig indledende fase af

EDIS,

jf. tabel 1.

Fælles for alle de drøftede modeller er, at der i en mulig indledende

fase af EDIS alene ydes

likviditetsstøtte

og ikke

tabsdeling.

Både likviditets- og tabs-

dækning er en del af Kommissionens 2015-forslag.

Rådsmøde nr. 3699 (økonomi og finans) den 14. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/6-19

Tabel 1

Fælles indskydergarantiordning i bankunionen (EDIS)

–

mulige modeller for indledende likviditetsfase

Model

Genforsikring (Reinsu-

rance)

Foreslået af Kommissio-

nen i meddelelse fra

2017

Beskrivelse

System af fælles fond

(DIF) og nationale

DGS’er (fonde)

Mulig likviditetsstøtte fra

fælles fond øges grad-

vist. Pågældende natio-

nal fond bruges først,

dernæst fælles fond. In-

gen deling af tab

Hybrid model

Foreslået af østrigske for-

mandskab i 2. halvår 2018

System af fælles fond og

nationale fonde. Kombine-

rer genforsikring og obliga-

torisk långivning

Likviditetsstøtte. Pågæl-

dende national fond bruges

først, dernæst fælles fond

og til sidst obligatorisk lån-

givning fra alle nationale

fonde. Ingen deling af tab

Obligatorisk långivning (Man-

datory lending)

Drøftet under bulgarske formand-

skab i 1. halvår 2018

Kan udformes som a) netværk af

nationale fonde, b) central styring

af obligatorisk långivning mellem

fonde, men ingen fælles fond, c)

central styring og central fond

med nationale afdelinger

Likviditetsstøtte via obligatoriske

lån mellem nationale fonde/afde-

linger i fælles fond, evt. loft på lån.

Pågældende national fond bruges

først, dernæst andre nationale

fonde/afdelinger. Ingen deling af

tab

Støtte

Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af papir fra det østrigske formandskab (formandskab i 2. halvår 2018).

Et udestående spørgsmål er, om man efter en mulig første fase med likviditetsdæk-

ning skal gå over til fuld risikodeling mellem deltagerlandene banker, hvor der etab-

leres en egentlig fælles indskydergaranti, som både kan dække likviditet og tab.

Fælles offentlig bagstopper for afviklingsfonden, SRF

I december 2018 godkendte man på det udvidede eurotopmøde en rammeaftale for

udformning af den fælles offentlige bagstopper for den sektorfinansierede afvik-

lingsfond SRF. Bagstopperen skal som sidste udvej kunne låne til SRF til at hånd-

tere nødlidende banker, men først når aktionærer og kreditorer i bankerne har taget

tab (bail-in) og SRF er tom. Lån fra bagstopperen til SRF skal altid tilbagebetales

(såkaldt finanspolitisk neutralitet).

Eurolandenes fælles lånefacilitet, ESM, skal bruges som bagstopper. Ikke-eurolande

deltager ikke i ESM. Der er lavet en supplerende løsning, så ikke-eurolande, der

vælger at deltage i bankunionen, kan deltage i bagstopperen på ligeværdige vilkår

med eurolande ved at stille kreditter til rådighed for SRF parallelt med ESM.

Bagstopperen skal senest være etableret i 2024. Den kan etableres før 2024, såfremt

der er sket tilstrækkelig fremskridt med risikoreduktion. Der skal træffes politisk

beslutning om evt. tidlig introduktion i 2020.

I 1. halvår 2019 har man drøftet, hvordan rammeaftalen for bagstopperen nærmere

skal operationaliseres, herunder en ændring af eurolandenes ESM-traktat mhp. at

etablere bagstopperen.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om fremskridtsrapporten.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Rådsmøde nr. 3699 (økonomi og finans) den 14. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/6-19

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

ECOFIN’s drøftelse af status for bankunionen har ikke i sig selv statsfinansielle

konsekvenser. Tiltag til at styrke bankunionen kan have statsfinansielle konsekven-

ser. Det vil afhænge af udformningen af det enkelte tiltag.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

ECOFIN’s drøftelse af status for bankunionen har ikke i sig selv samfunds-

erhvervsøkonomiske konsekvenser. Tiltag til at styrke bankunionen kan have sam-

funds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Det vil afhænge af udformningen af

det enkelte tiltag.

8. Høringer

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at tage fremskridtsrapporten til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forventer at kunne tage fremskridtsrapporten til efterretning. Regerin-

gen støtter generelt arbejdet med at styrke bankunionen, herunder at EDIS etable-

res i sammenhæng med tiltag til at reducere bankers risiko.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der henvises til tidligere forelæggelser vedr. styrkelse af bankunionen, senest ifm.

ECOFIN 4. december 2018.

Rådsmøde nr. 3699 (økonomi og finans) den 14. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/6-19

Dagsordenspunkt 3:

Opfølgning på G20-mødet for finansministre og cen-

tralbankchefer 8.-9. juni 2019 i Fukuoka, Japan

KOM-nummer foreligger ikke

1. Resume

Kommissionen og det rumænske EU-formandskab ventes at afrapportere fra G20-mødet for fi-

nansministre og centralbankchefer i Fukuoka, Japan, 8.-9. juni 2019.

2. Baggrund

Fra EU’s side ventes man i den fælles EU-holdning

(Terms of Reference) til G20-

mødet for finansministre og centralbankchefer i Fukuoka, Japan, 8.-9. juni 2019

bl.a. at lægge vægt på følgende:



Afmatningen i den globale vækst flader ud,

men der er fortsat negative risici til

vækstudsigterne. At løse handelskonflikter bør være højeste prioritet. Yderli-

gere økonomisk afmatning vil kræve en rettidig, differentieret og balanceret

sammensætning af politiktiltag. Lande med finanspolitisk råderum og store

betalingsbalanceoverskud kan fremme investeringer. Lande med høje gælds-

niveauer bør fortsat genopbygge finanspolitiske buffere. Alle lande bør

fremme

implementering af yderligere strukturelle reformer, der sikrer langsigtet og inklusiv vækst.

EU ventes fortsat at lægge vægt på en

åben og regelbaseret global økonomi samt et

inklusivt multilateralt handelssystem med WTO i centrum.

Det internationale samar-

bejde skal håndtere de grundlæggende årsager til de igangværende handels-

spændinger ved at sikre lige konkurrencevilkår for handel, investeringer og

intellektuelle rettigheder. EU ventes at støtte arbejdet med modernisering af

WTO.

EU ser det som en høj prioritet at finde

globale løsninger til beskatning af den

digitale økonomi,

hvorfor EU ser frem til ambitiøse, fair, effektive og velfunge-

rende globale løsninger hertil og støtter OECD’s arbejde med at finde en

konsensusløsning i 2020. Mens globale løsninger er foretrukket, ønsker

mange lande en midlertidig løsning, som tager forbehold for udviklingen i

OECD-arbejdet.

G20-arbejdet til

sikring af skattegennemsigtighed

bør intensiveres, herunder ved

at overveje obligatoriske indberetningsregler for skatterådgivere, opdatere

OECD’s liste over ikke-samarbejdsvillige

jurisdiktioner og overveje defensive

tiltag, samt ved nøje at overvåge landenes implementering af tilsagn i forhold

til BEPS og de internationalt aftalte standarder for automatisk informations-

udveksling. G20 bør også fremme den effektive implementering af internati-

onale standarder vedr. transparens og reelle ejerskab af juridiske personer/ar-

rangementer.

EU ventes fortsat at forpligte sig til at sikre

fuld, rettidig og konsistent færdiggørelse

og implementering af de aftalte finansielle reformer.

For at sikre lige vilkår for banker

på globalt plan, og for at understøtte den finansielle stabilitet, bør alle andre

store jurisdiktioner implementere aftalen

om færdiggørelse af Basel III (”Ba-

sel IV”) fuld, rettidigt og konsistent.



Rådsmøde nr. 3699 (økonomi og finans) den 14. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/6-19



EU ventes at finde det vigtigt, at der fortsat sikres fremskridt i arbejdet med

cybersikkerhed, herunder gennem internationalt samarbejde med henblik på

at adressere cyberrisici og håndtere udfordringer og risici af teknologiske

fremskridt. Der vil fortsat blive arbejdet med global finansiel regulering af

kryptovalutaer, herunder de initiativer som allerede er igangsat i relation til

bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering i overensstemmelse med

FATF’s (Financial Action Task Force) standarder. FATF opfordres til at

fremme den globale implementering af disse initiativer. EU støtter desuden

arbejdet i forhold til bæredygtig finansiering.

EU-landene ventes fuldt ud at støtte et

stærkt, kvotebaseret og velfinansieret IMF

centrum for det globale finansielle sikkerhedsnet. Det er EU-landenes inten-

tion at opretholde det nuværende niveau af IMF-ressourcer under forudsæt-

ning af tilstrækkelig bred byrdefordeling mellem landene.

EU-landene ventes at støtte arbejdet i IMF, Verdensbanken og G20 med

fremme gældsholdbarhed og -gennemsigtighed i lavindkomstlande

ift. både officielle og

private kreditorer.

EU-landene ventes at genbekræfte deres engagement i at

fremme G20’s styrkede

dialog med Afrika (”G20 Compact with Africa”).

Implementeringen bør indebære

koordineret indsats af udviklingsbanker samt udvidede roller for deltagende

internationale organisationer, herunder Verdensbanken, IMF og den Afrikan-

ske Udviklingsbank.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes på baggrund af en afrapportering fra Kommissionen og det ru-

mænske EU-formandskab at drøfte udfaldet af G20-mødet for finansministre og

centralbankchefer 8.-9. juni 2019 i Fukuoka, Japan. G20-mødet vil forberede G20-

topmødet 28.-29. juni 2019 i Osaka.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Rådsmøde nr. 3699 (økonomi og finans) den 14. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/6-19

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes generelt at kunne tage Kommissionens og EU-formandskabets af-

rapportering til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark ventes at kunne tage Kommissionens og EU-formandskabets afrappor-

tering fra G20-mødet til efterretning.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedr. internationale møder, herunder

ECOFIN’s forberedelse af G20-mødet

for finansministre og centralbankchefer den 8.-9. juni 2019, blev forelagt Europaud-

valget til orientering 9. maj 2019 forud for rådsmødet (ECOFIN) 17. maj 2019.

Rådsmøde nr. 3699 (økonomi og finans) den 14. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/6-19

Dagsordenspunkt 4:

Præsentation af Kommissionens udkast til landespe-

cifikke anbefalinger for 2019

KOM-nummer foreligger ikke

1. Resume

På ECOFIN 14. juni 2019 ventes en præsentation af Kommissionens udkast til rådsudtalelser

om EU-landenes stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer samt

udkast til landespecifikke anbefalinger for 2019. Kommissionens pakke med udkast til rådsud-

talelser og anbefalinger ventes offentliggjort 5. juni 2019. Præsentationen af Kommissionens pakke

på ECOFIN ventes efterfulgt af en indledende drøftelse af pakken. Som følge af Kommissionens

sene offentliggørelse af pakken ventes Rådet først at vedtage anbefalingerne og rådsudtalelserne på

ECOFIN 9. juli.

Kommissionens udkast til landespecifikke anbefalinger ventes at fokusere på de mest presserende

økonomisk-politiske udfordringer i de enkelte EU-lande som identificeret i Kommissionens lande-

rapporter af 27. februar 2019. De landespecifikke anbefalinger ventes endvidere at have et styrket

fokus på investeringsudfordringer i EU-landene sammenlignet med tidligere år.

2. Baggrund

EU-landene fremlægger hvert år senest i april stabilitets- eller konvergensprogram-

mer (SCP) og nationale reformprogrammer (NRP).

Stabilitets- og konvergensprogrammerne (programmer for henholdsvis eurolande

og ikke-eurolande) fremlægger det enkelte lands mål og økonomisk-politiske tiltag

vedr. udviklingen i de offentlige finanser på kort og mellemlang sigt samt mål for

finanspolitikkens langsigtede holdbarhed. Programmerne redegør for landenes pla-

ner for overholdelse af reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten, herunder efterlevelse

af eventuelle henstillinger om at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP, samt

landenes fremskridt mod deres mellemfristede mål for den strukturelle saldo

(MTO). Ikke-eurolande redegør desuden for deres penge- og valutakurspolitik.

De nationale reformprogrammer redegør dels for landenes opfølgning

på EU’s lan-

deanbefalinger fra 2018 dels for udviklingen i igangsatte og eventuelle nye tiltag for

at bidrage til opfyldelsen af Europa 2020-strategiens overordnede mål vedr. beskæf-

tigelse, forskning, innovation, energi, uddannelse og social inklusion.

Den 5. juni 2019 ventes Kommissionen at offentliggøre udkast til rådsudtalelser om

de nationale reformprogrammer og stabilitets- eller konvergensprogrammer samt

udkast til Rådets landespecifikke anbefalinger for 2019. Kommissionens udkast til

udtalelser og anbefalinger er bl.a. baseret på landenes programmer og Kommissio-

nens landerapporter af 27. februar 2019, herunder vurderingen af, hvorvidt landene

oplever makroøkonomiske ubalancer.

På ECOFIN 14. juni 2019 ventes en præsentation og indledende drøftelse af Kom-

missionens udkast til anbefalinger og rådsudtalelser. Anbefalinger og udtalelser

Rådsmøde nr. 3699 (økonomi og finans) den 14. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/6-19

vedr. arbejdsmarkeds- og socialpolitik præsenteres og drøftes på EPSCO 13. juni

2019. På baggrund af drøftelserne på EPSCO og ECOFIN hhv. 13 og 14. juni for-

bereder GAC 18. juni en synteserapport vedr. de overordnede temaer i anbefalin-

gerne og udtalelserne. Synteserapporten ventes at føde ind i drøftelserne og kon-

klusionerne på DER 20.-21. juni. På ECOFIN 9. juli ventes Rådet at vedtage anbe-

falingerne og rådsudtalelserne for 2019

Vedtagelse af landespecifikke anbefalinger og udtalelser om landenes nationale re-

formprogrammer har hjemmel i traktatens artikel 121 stk. 2 og artikel 148, stk. 4.

For så vidt angår anbefalinger på baggrund af processen vedr. makroøkonomiske

ubalancer, har dette endvidere hjemmel i forordning 1176/2011. Vedtagelse af ud-

talelse om stabilitets- og konvergensprogrammer har hjemmel i Stabilitets- og

Vækstpagtens forordning 1466/97 som senest ændret ved forordning 1175/2011.

3. Formål og indhold

Kommissionens udkast til landespecifikke anbefalinger ventes at fokusere på EU-

landenes mest presserende økonomisk-politiske udfordringer som identificeret i

Kommissionens landerapporter af 27. februar 2019. Landerapporterne blev forelagt

Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 12. marts 2019 og ved det fælles

samråd med Folketingets Finansudvalg 11. marts 2019 som led i de to udvalgs pro-

ces for det nationale semester.

Landerapporterne viste, at flere EU-lande har udfordringer, herunder at 13 lande

har makroøkonomiske ubalancer, jf.

bilag 1.

Flere lande er udfordret af høj arbejds-

løshed, lav produktivitetsvækst og svag konkurrenceevne. Høj offentlig og privat

gæld udfordrer også flere lande, ligesom en række lande fortsat har udfordringer i

den finansielle sektor, herunder i form af store beholdninger af misligholdte lån. I

nogle lande tynges økonomierne også af ineffektiv offentlig administration og svage

institutioner.

Landerapporterne for 2019 havde også et styrket fokus på investeringsudfordringer

i de enkelte EU-lande sammenlignet med tidligere år, hvilket også ventes afspejlet i

de landespecifikke anbefalinger.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Kommissionen offentliggør normalvis pakken med landespecifikke anbefalinger i maj hvert år. Kommissionen har dog

meddelt, at offentliggørelsen af pakken med landespecifikke anbefalinger for 2019 udskydes til 5. juni. Det forhindrer i praksis

den sædvanlige behandling og godkendelse på ECOFIN i juni, hvorfor godkendelsen af anbefalingerne i år er udskudt til

ECOFIN 9. juli 2019.

Rådsmøde nr. 3699 (økonomi og finans) den 14. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/6-19

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Kommissionens præsentation og den efterfølgende drøftelse vil ikke i sig selv have

samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser.

Det kan have positive samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske og statsfinan-

sielle konsekvenser, i det omfang en konsistent implementering af landespecifikke

anbefalinger bidrager til at understøtte bæredygtig vækst og beskæftigelse i EU.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landenes holdning til Kommissionens udkast til rådsudtalelser om landenes

programmer og udkast til landespecifikke anbefalinger for 2019 kendes endnu ikke.

10. Regeringens generelle holdning

Man kan fra dansk side notere sig præsentationen af Kommissionens pakke med

udkast til anbefalinger og rådsudtaleser. Dansk holdning til de landespecifikke an-

befalinger, herunder anbefalinger til Danmark, fastlægges efter Kommissionens ud-

kast offentliggøres og frem mod vedtagelsen af de landespecifikke anbefalinger på

ECOFIN 9. juli 2019.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens udkast til udtalelser om landenes programmer samt udkast til lan-

despecifikke anbefalinger for 2019 er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaud-

valg.

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om Kommissionens landerapporter for

2019 forud for ECOFIN 12. marts 2019. Landerapporterne for 2019 blev endvidere

forelagt Folketingets Europaudvalg og Folketingets Finansudvalg i forbindelse med

samrådet 11. marts 2019 som led i de to udvalgs proces for det nationale semester.

Rådsmøde nr. 3699 (økonomi og finans) den 14. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/6-19

Bilag 1

–

EU-Kommissionens konklusion i de dybdegående analyser 2019

EU-lande med makroøkonomiske ubalancer, marts 2019

Lande

Cypern

Kategorisering

Alvorlige ubalancer

Beskrivelse af ubalancer

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Banksek-

toren er udfordret af en stor andel misligholdte lån. Re-

lativt høj ledighed og lav potentiel økonomisk vækst.

Høj offentlig gæld, svag udvikling i produktivitet. Højt ni-

veau af misligholdte lån. Høj ledighed.

Høj offentlig gæld og høj udlandsgæld. Banksektoren

er udfordret af en høj andel misligholdte lån. Høj ledig-

hed og lav potentiel økonomisk vækst.

Grækenland

Alvorlige ubalancer

Italien

Alvorlige ubalancer

Er nu ikke længere underlagt et finansielt hjælpepro-

gram og indgår derfor i overvågningen under det euro-

pæiske semester.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland Lav poten-

tiel vækst.

Kroatien

Ubalancer

Proceduren er nedtrappet

ift. sidste år med henvisning

til reduktion af offentlig og privat gæld.

Bulgarien

Ubalancer

Sårbar finansiel sektor samt høj gældsætning og mislig-

holdte lån hos private virksomheder.

Høj offentlig gæld, lav produktivitetsvækst og svag kon-

kurrenceevne.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Dog er

landets ubalancer under betydelig forbedring.

Stort overskud på betalingsbalancen. Høj privat gæld.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland og lav pro-

duktivitetsvækst. Banksektor udfordret af en høj andel

misligholdte lån.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Høj ledig-

hed.

Høj og voksende gæld blandt husholdningerne. Over-

vurderede boligpriser.

Højt og vedvarende overskud på betalingsbalancen

som følge af lavt investeringsniveau i den private og of-

fentlige sektor.

Forværret konkurrenceevne samt stigende betalingsba-

lanceunderskud som et resultat af lempelig finanspolitik

samt ustabilt erhvervsklima.

Frankrig

Irland

Nederlandene

Portugal

Ubalancer

Spanien

Ubalancer

Sverige

Ubalancer

Tyskland

Ubalancer

Rumænien

Ubalancer

Proceduren er optrappet

ift. sidste år bl.a. med henvis-

ning til forværret konkurrenceevne i lyset af lempelig fi-

nanspolitik.

Rådsmøde nr. 3699 (økonomi og finans) den 14. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/6-19

Dagsordenspunkt 5:

En ren planet for alle: En strategisk og langsigtet vi-

sion for en klimaneutral økonomi

KOM(2018)773

1. Resume

Kommissionen har 28. november 2018 offentliggjort en meddelelse om europæisk strategisk lang-

sigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi.

Kommissionens udspil har til hensigt at sætte en retning og skabe en vision for, hvordan EU på

lang sigt skal gennemføre en grøn omstilling på linje med Parisaftalen. Udspillet skal samtidig

fungere som et analytisk grundlag for fremtidige politiske drøftelser ved at fremvise forskellige sce-

narier for EU frem mod 2050. Kommissionen lægger op til, at udspillet skal danne rammen for

den langsigtede lavemissionsstrategi, som EU skal levere til FN’s rammekonvention om klima-

forandringer, UNFCCC, i henhold til Parisaftalen senest i 2020.

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen. Klimaforskningen viser, at verden skal

nå en balance mellem udledninger og optag af drivhusgasser i midten af århundredet, hvis man

fortsat skal have en mulighed for at nå Parisaftalens langsigtede temperaturmål. Derfor vil rege-

ringen arbejde for, at Danmark og EU når netto-nuludledning senest i 2050. Regeringen finder,

at det er vigtigt, at EU er med til at lede vejen og viser, at udviklingen mod et klimaneutralt

samfund går hånd i hånd med en konkurrencedygtig økonomi, der understøtter vækst og beskæf-

tigelse.

På ECOFIN 14. juni ventes en drøftelse af Kommissionens meddelelse med særlig fokus på

økonomiske og finansielle aspekter.

2. Baggrund

Det Europæiske Råd opfordrede 22. marts 2018 Kommissionen til senest i første

kvartal 2019 under hensyntagen til de nationale planer at fremlægge et forslag til en

strategi for langsigtet reduktion af drivhusgasemissioner i EU i overensstemmelse

med Parisaftalen.

Kommissionen har 28. november 2018 offentliggjort en meddelelse om et udspil til

en europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkur-

rencedygtig og klimaneutral økonomi (den langsigtede klimastrategi).

Det Europæiske Råd 13.-14. december 2018 opfordrede Rådet til at arbejde på de

forskellige dele af meddelelsen. Det Europæiske Råd ville komme tilbage med vej-

ledning ift. den overordnede retning og politiske prioriteter i første halvår 2019

mhp. at EU kunne være klar med en langsigtet strategi i 2020 i tråd med Parisaftalen.

7 At Parisaftalen fremgik, at alle parter bør søge at formulere og kommunikere langsigtede udviklingsstrategier for lavemis-

sion, og alle parter blev inviteret til senest i 2020 at fremlægge strategier med en tidshorisont for midten af århundredet.

Rådsmøde nr. 3699 (økonomi og finans) den 14. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/6-19

Meddelelsen har siden været drøftet i flere rådsformationer, herunder i miljørådet

(20. december 2018 og 5. marts 2019), konkurrenceevnerådet (18. februar 2019),

energirådet (4. marts 2019) og rådet for landbrug og fiskeri (14. maj 2019).

Det Europæiske Råd 21.-22. marts 2019 opfordrede Rådet til at intensivere arbejdet

med den langsigtede klimastrategi forud for Det Europæiske Råd 20.-21. juni 2019.

3. Formål og indhold

Kommissionens meddelelse

Kommissionens meddelelse sætter retning og skaber en vision for, hvordan EU på

lang sigt skal gennemføre en grøn omstilling på linje med Parisaftalen og nå netto-

nuludledning i 2050. Meddelelsen er ledsaget af en dybdegående analyse. Meddelel-

sen har til hensigt at sætte rammen for den langsigtede lavemissionsstrategi, som

EU skal levere til FN’s rammekonvention

om klimaforandring, UNFCCC, i hen-

hold til Parisaftalen senest i 2020.

Udspillets vision er, at EU skal nå netto-nuludledning af drivhusgasser i 2050 (være

klimaneutral). Det vil sige, at EU ikke skal udlede flere drivhusgasser, end der op-

tages i 2050. Det fremhæves i udspillet, at EU står over for en stor opgave, som

dog samtidig rummer store muligheder for en retfærdig og omkostningseffektiv

omstilling til gavn for EU’s borgere, virksomheder og økonomi som helhed. Ud-

spillet indeholder syv strategiske byggesten

for EU’s vej til en klimaneutral øko-

nomi:

1. Maksimering af fordelene ved energieffektivitet, herunder energineutrale byg-

ninger.

2. Maksimering af anvendelsen af vedvarende energi og af elektricitet til fuldt ud

at dekarbonisere Europas energiforsyning.

3. Udnyttelse af ren, sikker og forbundet mobilitet.

4. En konkurrencedygtig EU-industri og den cirkulære økonomi som vigtig kata-

lysator for reduktion af drivhusgasemissionerne.

5. Udvikling af en passende intelligent netværksinfrastruktur og sammenkoblin-

ger.

6. Fuld udnyttelse af bioøkonomiens fordele og etablering af vigtige kulstofdræn.

7. Håndtering af de resterende CO

-emissioner med CO

-opsamling og -lagring.

Udspillet rummer samtidig et analytisk grundlag for fremtidige politiske drøftelser,

der hviler på otte scenarier frem mod 2050. De otte scenarier tager alle udgangs-

punkt i, at EU’s allerede vedtagne politikker og mål frem mod 2030 indfries, hvilket

omfatter en revision af EU's emissionshandelssystem, nationale mål for reduktion

af drivhusgasemissioner, lovgivning til bevaring af EU's land- og skovdræn, de af-

talte 2030-mål om energieffektivitet og vedvarende energi såvel som den foreslåede

lovgivning om forbedring af CO

-effektiviteten for biler og lastvogne. Med disse

politikker og mål forventes reduktioner af drivhusgasemissionerne på omkring 45

pct. inden 2030 og omkring 60 pct. inden 2050 ift. 1990.

Rådsmøde nr. 3699 (økonomi og finans) den 14. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/6-19

Der tages i scenarierne frem mod 2050 udgangspunkt i eksisterende og i nogle til-

fælde nye løsninger og teknologier, der skal anvendes i større skala og optimeres.

Scenarierne har derudover hver sin vægtning af de syv strategiske byggesten og for-

skellige investeringsbehov.

I de første fem scenarier reduceres drivhusgasudledningerne med ca. 80 pct. i 2050

i forhold til 1990-niveauet med sigte på at holde temperaturstigningerne under 2

grader ift. det førindustrielle niveau i henhold til Parisaftalen. Det sjette scenarie

reducerer drivhusgasudledningerne med 90 pct. i 2050 med sigte på Parisaftalens

1,5-gradsmålsætning. De sidste to scenarier sigter på at holde temperaturstignin-

gerne under 1,5 grader med målsætning om netto-nuludledning i 2050. Disse to

baseres ligeledes på kendte og i nogle tilfælde nye teknologier samt videreudvikling

af teknologiske løsninger, der kræver opskalering samt fokus på forskning og ud-

vikling.

Af meddelelsen fremgår det, at alle scenarierne har det til fælles, at de kræver ambi-

tiøse politiske tiltag og konkrete løsninger, markante offentlige og private investe-

ringer og et massivt fokus på forskning og udvikling af lav- og nulemissionsløsnin-

ger. Kommissionen vurderer dog samtidig, at det vil kunne medføre økonomisk

vækst i EU, forbedre konkurrenceevnen for europæiske virksomheder og dermed

bidrage til jobs og en retfærdig omstilling for EU’s borgere.

ECOFIN’s drøftelse om økonomiske

og finansielle aspekter

ECOFIN ventes 14. juni at drøfte Kommissionens meddelelse med særlig fokus på

økonomiske og finansielle aspekter. Drøftelsen baseres bl.a. på en note forberedt i

den Økonomisk-politiske Komité 24.-25. april 2019 og i den Økonomisk Finan-

sielle Komité 3.-4. juni 2019.

Drøftelsen ventes bl.a. at fokusere på 1) hvorvidt Kommissionens meddelelse vur-

deres at sætte den rette retning for EU’s langsigtede bidrag til at opfylde Parisafta-

lens målsætninger 2) hvilken rolle ECOFIN og finansministre bør have ift. en lang-

sigtet strategi for en klimaneutral økonomi, hvordan klima- og miljørisici kan blive

integreret i processen for økonomiske og finansielle beslutninger og hvilke priori-

teter, der bør reflekteres i det fremadrettede arbejde 3) hvilke foranstaltninger og

rammebetingelser der er behov for på EU-plan og nationalt plan for bedst at

fremme private investeringer, idet omstillingen først og fremmest vil skulle drives

af investeringer i den private sektor og 4) hvordan investeringer i forskning og in-

novation inden for lav- og nulemissionsteknologi kan intensiveres og koordineres i

EU for at fremskynde udviklingen og udbredelsen af innovative løsninger.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har 14. marts 2019 vedtaget en erklæring om den langsigtede

klimastrategi, der bl.a. bifalder Kommissionens meddelelse og nævner, at EU kan

være i front ift. at skabe vejen for klimaneutralitet ved bl.a. at investere i innovative

Rådsmøde nr. 3699 (økonomi og finans) den 14. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/6-19

teknologiske løsninger og ved at sammentænke forskellige politikområder (energi,

industri og forskning mv.), og samtidig sikre en social fair omstilling.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

I det omfang Kommissionens meddelelse udmøntes i konkrete initiativer, vil det

skulle vurderes, om det vil medføre lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. I det omfang Kommissionens

meddelelse udmøntes i konkrete initiativer, vil det skulle vurderes, om det vil med-

føre statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser. I det omfang Kom-

missionens meddelelse udmøntes i konkrete initiativer, vil det skulle vurderes, om

det vil medføre samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser. I det omfang Kom-

missionens meddelelse udmøntes i konkrete initiativer, vil det skulle vurderes, om

det vil medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen

vedr. ECOFIN’s drøftelse

har ikke været i ekstern høring. Kommissionens

meddelelse har været i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsynings- og Klima-

politik. For høringssvar henvises til samlenotat oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg 21. februar 2019 i forbindelse med energi-, forsynings- og klimaministe-

rens forelæggelse 1. marts 2019 forud for rådsmøde (energi) 4. marts 2019 og råds-

møde (miljø) 5. marts 2019.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke uddybende kendskab til andres EU-landes holdninger til indhol-

det af strategien. Kommissionens meddelelse er blevet drøftet på Det Europæiske

Råd 21.-22. marts 2019 med henblik på at give vejledning om den overordnede

retning og politiske prioriteter. En gruppe EU-lande, herunder Danmark, arbejdede

for, at EU skulle sætte retning mod klimaneutralitet senest i 2050 på linje med Pa-

risaftalens 1,5-gradersmålsætning, mens en anden gruppe EU-lande mente, at det

var for tidligt i processen til at fastsætte en sådan målsætning. Det Europæiske Råd

http://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-8-2019-0217_EN.pdf

Rådsmøde nr. 3699 (økonomi og finans) den 14. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/6-19

skal drøfte sagen igen 20.-21. juni 2019. Der ventes dog bred enighed om, at ECO-

FIN og finansministrene bør spille en helt central rolle i omstillingen, ikke mindst

som følge af de makroøkonomiske og budgetmæssige implikationer, men også for

at sikre en omkostningseffektiv transition.

10. Regeringens generelle holdning

I forbindelse energi-, forsynings- og klimaministerens forelæggelse i Folketingets

Europaudvalg 1. marts 2019 forud for rådsmøde (energi) 4. marts 2019 og råds-

møde (miljø) 5. marts 2019 blev oversendt samlenotat 21. februar med følgende

generelle holdning:

Regeringen er overordnet positiv over for Kommissionens udspil. Klimaforsknin-

gen viser, at verden skal nå en balance mellem udledninger og optag af drivhusgas-

ser i midten af århundredet, hvis det skal være muligt at holde de globale tempera-

turer inden for Parisaftalens mål. Derfor finder regeringen det vigtigt, at EU fast-

lægger et mål om at nå netto-nuludledning senest i 2050. Regeringen finder, at EU

skal lede vejen og vise, at udviklingen af et klimaneutralt samfund går hånd i hånd

med en konkurrencedygtig økonomi, der understøtter vækst og beskæftigelse, så

parterne til Parisaftalen følger med.

Regeringen vil i arbejdet mod netto-nuludledning af drivhusgasser arbejde for at

reducere omkostningerne ved klimaindsatser i alle sektorer af økonomien. Dette

skal gøres gennem forskning, udvikling og demonstration af innovative og omkost-

ningseffektive teknologier og løsninger samt europæiske politikker, der kan til-

skynde til innovation, industrialisering og konkurrence og derigennem reducere om-

kostningerne. EU’s langsigtede strategi skal desuden identificere synergier med an-

dre økonomiske og miljømæssige mål og tiltag samt sætte retning for et markant

skift i finansieringsstrømmene mod lav- og nulemissionsteknologier gennem inno-

vative forretnings- og finansieringsmodeller.

Regeringen vil arbejde for, at EU, som en del af en langsigtet klimaindsats, går i

spidsen for at fremme en missionsorienteret forsknings- og innovationsindsats.

Denne bør bl.a. støtte udvikling af nye teknologier og identificere innovative løs-

ninger, der er nødvendige for at kunne nå den overordnede målsætning om netto-

nuludledning, samt reducere omkostningerne af klimatiltag.

Regeringen vil arbejde for en tilpasningsdygtig, fleksibel politisk ramme, der gør det

muligt for EU løbende at tilpasse politikker en uforudsigelig fremtid. Regeringen

vil arbejde for, at EU’s modeller baseres på

åbne, gennemsigtige og regelmæssigt

opdaterede data, og at omkostningerne ved klimaforandringerne belyses nærmere.

Regeringen vil desuden arbejde for, at EU ’s langsigtede strategi adresserer såvel

samfundsøkonomiske omkostninger ved EU’s klimaindsats, omkostningerne

ved

ikke at imødegå klimaforandringerne som potentialer og udfordringer i forhold til

at indfri andre globale og europæiske mål.

Regeringen vil arbejde for, at der fastlægges en ramme for, hvordan overgangen til

et energisystem fuldt baseret på vedvarende energi kan ske på en omkostningsef-

fektiv måde. Nøgleelementer skal være en effektiv pris på CO

-udledninger, der kan

Rådsmøde nr. 3699 (økonomi og finans) den 14. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/6-19

anspore investeringer som den centrale drivkraft for en markedsdrevet udnyttelse

af vedvarende energi og udfasning af fossile brændstoffer i hele Europa. Regeringen

ønsker desuden et mere effektivt indre energimarked, en integreret energiinfrastruk-

tur, regionalt samarbejde og integration af markeder i hele EU, og et fortsat fokus

på energieffektivitet i produkter, bygninger, transport og industri.

Regeringen vil arbejde for, at EU fokuserer på at udnytte vedvarende energi opti-

malt ved at koble sektorer til et mere integreret energisystem. Dette vil kræve et

strategisk skifte i retning af den bedst mulige anvendelse af vedvarende energi ved

at elektrificere, sikre fleksibilitet på markedet samt koble sektorer til et smartere og

mere integreret energisystem. Regeringen vil også arbejde for at øge omfanget af

EU's kvotehandelssystem for at skabe et ensartet prissignal på tværs af sektorer og

gøre klimaindsatsen mere omkostningseffektiv.

Regeringen vil arbejde for, at EU's langsigtede strategi skal danne grundlag for en

målrettet indsats for at mindske udledningerne fra industrien gennem forskning og

udvikling af ny teknologi samt øget ressourceeffektivitet gennem cirkulær økonomi.

Regeringen vil arbejde for, at EU skal fremskynde udbredelsen af nulemissionstek-

nologi inden for vejtransport. Regeringen mener derfor, at EU bør fokusere på

stærke CO

-krav på EU-plan, og at der skal udarbejdes en tidsplan for udfasning af

nye benzin- og dieseldrevne biler i EU. Der bør derudover fokuseres på at støtte

udviklingen af teknologier og forskning for mere energieffektive transportformer

samt i emissionsreduktioner inden for luftfart, søtransport og tung transport. Rege-

ringen vil dertil arbejde for at sikre en effektiv international ramme for reduktion af

luftfartsemissioner i FN’s internationale luftfartsorganisation, ICAO.

Grundet

skibsfartens globale karakter finder regeringen det centralt, at regulering m.v. af

drivhusgasudledninger skal ske i

FN’s internationale søfartsorganisation

IMO. Re-

geringen vil opfordre IMO til at følge op på sin ambition om at stoppe drivhusgas-

emissioner fra international skibsfart så hurtigt som muligt og reducere de samlede

årlige drivhusgasemissioner med mindst 50 pct. i 2050 i forhold til 2008.

Regeringen vil arbejde for et styrket fokus på forskning, udvikling og demonstration

af nye løsninger til at styrke landbrugets klimaindsats samt en fælles tilgang til land-

brugets udledninger, der kan understøtte, at landbruget på tværs af hele EU redu-

cerer udledningen af drivhusgasser og øger kulstofoptaget. Den fælles tilgang bør

samtidig understøtte, at der sikres hensyntagen til erhvervets muligheder for effek-

tiv produktion og konkurrenceevne. Fælles tiltag og rammer for landbruget på kli-

maområdet på tværs af EU kan understøtte innovation i nye omkostningseffektive

løsninger, bidrage til reduktion af landbrugets drivhusgasudledninger i hele EU og

imødegå risikoen for konkurrenceforvridning mellem landbrugssektorerne i EU-

landene.

Regeringen vil derudover arbejde for, at EU undersøger behovet og mulighederne

for CO2-optag og løsninger for negative udledninger. Regeringen vil samtidig ar-

bejde for, at EU udvikler og øger incitamentet både for naturlige og teknologiske

løsninger til at øge optag og lagring af CO2, da netto-nuludledning vil kræve optag

og lagring i stor skala. Regeringen vil arbejde for, at de potentielle konsekvenser for

Rådsmøde nr. 3699 (økonomi og finans) den 14. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/6-19

andre mål, herunder for fødevareproduktion, arealanvendelse og biodiversitet ana-

lyseres. Regeringen ønsker desuden, at der udvikles et effektivt regnskabssystem

understøttet af måling, rapportering og verifikation samt langsigtede incitamenter

til øget optag og lagring af CO2 i jordbund, skov og træprodukter samt geologisk

lagring. Regeringen vil ligeledes arbejde for, at der udvikles rammer for at skabe

forretningsmodeller, der tilskynder til optag af CO2 i stor skala. Regeringen ønsker,

at optag og lagring af kulstof understøttes af forskning, udvikling og demonstration,

og at anvendelse af biomasse undersøges nærmere med henblik på at sikre incita-

menter til en klimavenlig anvendelse af biomasse, der er kompatibel med at nå

netto-nuludledning.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens meddelelse har været forelagt for Folketingets Europaudvalg forud

for behandlingen i andre rådsformationer. Sagen har senest været forelagt for Fol-

ketingets Europaudvalg 10. maj 2019 til orientering (miljø- og fødevareministeren).

Derudover har sagen været forelagt for Folketingets Europaudvalg 1. marts 2019

til orientering forud for rådsmøde (energi) 4. marts 2019 og rådsmøde (miljø) 5.

marts 2019, jf. samlenotater oversendt 21. februar 2019.

Derudover har sagen været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet 7. de-

cember 2018 til orientering (energi-, forsynings- og klimaministeren) samt 8. februar

2019 til orientering (erhvervsministeren). Der blev oversendt grund- og nærheds-

notat 2. januar 2019.

Rådsmøde nr. 3699 (økonomi og finans) den 14. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/6-19

Dagsordenspunkt 6:

KOM-nummer foreligger ikke

1. Resume

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

Kommissionen ventes 5. juni 2019 at offentliggøre en pakke med vurderinger og forslag til skridt

under Stabilitets- og Vækstpagten (SGP) som led i den løbende overvågning af landenes finans-

politik. Eventuelle konkrete forslag under Stabilitets- og Vækstpagten ventes behandlet i ECO-

FIN 14. juni eller ECOFIN 9. juli.

Pakken ventes at indeholde et forslag om at ophæve Spaniens EDP-henstilling. Den kan derud-

over indeholde vurderinger om andre landes efterlevelse af reglerne og evt. forslag om tildeling af nye

eller reviderede henstillinger under både den forebyggende og korrigerende del af Stabilitets- og

Vækstpagten.

Fra dansk side lægger man vægt på, at EU-landene

lever op til EU’s fælles regler om finanspoli-

tik, herunder at landene efterlever deres konkrete henstillinger, således at der sikres en sund øko-

nomisk udvikling i de enkelte lande og i EU som helhed, mhp. at fastholde lave renter og forebygge

nye gældskriser. Fra dansk side vil man tage nærmere stilling til de konkrete vurderinger og forslag,

når de foreligger. Danmark har som ikke-euroland ikke stemmeret vedr. sager om gennemførelse

af Stabilitets- og Vækstpagten for eurolande.

2. Baggrund

Kommissionen ventes 5. juni 2019 at offentliggøre en pakke med vurderinger og

forslag til skridt under Stabilitets- og Vækstpagten (SGP) som led i den løbende

overvågning af landenes finanspolitik. Eventuelle konkrete forslag under Stabilitets-

og Vækstpagten ventes behandlet i ECOFIN 14. juni eller ECOFIN 9. juli.

Pakken ventes at indeholde et forslag om at

ophæve

Spaniens

skærpede EDP-henstilling

(pålæg), idet Spanien har bragt sit offentlige underskud under 3 pct. af BNP i 2018.

Spanien er aktuelt det eneste land, som har en EDP-henstilling.

Pakken kan derudover indeholde vurderinger og forslag om lande, som har over-

skredet

3 pct.-grænsen for det offentlige underskud

i 2018 (Cypern) eller som ventes at

gøre det i år (Frankrig og

Rumænien)

og/eller næste år (Italien og

Rumænien).

Det er også muligt, at der vil blive foretaget opdaterede vurderinger og evt. fremsat

forslag vedr. bl.a.

Italiens

Belgiens

efterlevelse af

gældsreglen.

Pakken vil muligvis indeholde nye vurderinger og forslag om

Ungarn

Rumæ-

nien

under Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del. De har begge i forvejen

MTO-henstilling

under den forebyggende del. Derudover kan pakken også inde-

holde vurderinger og forslag om andre lande under de forebyggende regler.

Baggrund om Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del

Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del består af reglerne om, at det faktiske

underskud

ikke må overstige 3 pct. af BNP (”3

pct.-grænsen”),

og at den offentlige

Rådsmøde nr. 3699 (økonomi og finans) den 14. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/6-19

bruttogæld ikke må overstige 60 pct. af BNP. Er gælden kommet over 60 pct. af

BNP skal landet sikre, at den nedbringes tilstrækkeligt hurtigt. Det indebærer over-

ordnet, at gælden årligt i gennemsnit skal reduceres med mindst 1/20 af den andel

af gælden, der ligger ud over 60 pct. af BNP, når man måler over en treårig periode

(”gældsreglen”).

Hvis en af eller begge de numeriske regler i den korrigerende del er overskredet,

laver Kommissionen en vurderingsrapport. Her vurderes det, hvorvidt der skal til-

deles en

EDP-henstilling,

under inddragelse af alle relevante faktorer, herunder særligt

økonomiens udvikling, fremskridt hen imod landets mellemfristede mål for struk-

tursaldoen (MTO), den mellemfristede gældsudvikling og gennemførelse af struk-

turreformer. Fsva. overskridelser af 3 pct.-grænsen kan et land også undgå en hen-

stilling, hvis overskridelsen vurderes at være ”lille og midlertidig”

og exceptionel

(dvs. kan forklares af en usædvanlig begivenhed udenfor landets kontrol).

Hvis et

euroland,

der er blevet tildelt en EDP-henstilling, ikke efterlever denne, kan

den optrappes til et

pålæg,

som er en skærpet henstilling med mere udspecificerede

krav til finanspolitikken. Der er desuden muligheder for at pålægge

eurolande

grad-

vise sanktioner i form af deponeringer af et beløb eller bøder under Stabilitets- og

Vækstpagtens korrigerende del.

Betingelsen for at

ophæve en underskudsprocedure

fra

før

styrkelsen af Stabilitets- og

Vækstpagten ("six-pack") i

2011

(dvs. de regler der gælder for Spanien) er, at un-

derskuddet er bragt under 3 pct. af BNP til fristen (det skal bekræftes af regnskabs-

tal), og at der er tale om en

varig

korrektion (dvs. at underskuddet ventes at forblive

under 3 pct. af BNP i hele Kommissionens prognoseperiode). For underskudspro-

cedurer åbnet

efter 2011

gælder der desuden et krav om, at gæld over 60 pct. af BNP

samtidig nedbringes i et passende tempo, hvis henstillingen skal ophæves.

Baggrund om Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del

Lande som ikke har EDP-henstillinger er underlagt Stabilitets og Vækstpagtens

fo-

rebyggende

regler og skal således sikre tilpasning hen imod deres nationalt fastsatte

mellemfristede mål for den strukturelle saldo (MTO) og sikre en offentlig nettoud-

giftsvækst (målt ved EU’s

udgiftsregel

), som er i overensstemmelse med den pågæl-

dende tilpasning af struktursaldoen.

Kommissionen foretager løbende vurderinger af, om disse krav er efterlevet. Der

er tale om en helhedsvurdering, som både omfatter struktursaldoen og udgiftsreglen

samt evt. andre relevante forhold. Med styrkelsen af EU’s finanspolitiske regler i

2011 (”six-packen”) blev det muligt for Rådet at åbne en procedure for væsentlige

I praksis normalt et underskud på højst 3,5 pct. af BNP, som bringes tilbage under 3 pct. indenfor ét eller to år

Udgiftsreglen sætter et benchmark for den vækst i et konkret mål for de offentlige udgifter (bl.a. justeret for renteudgifter

og konjunkturbetingede ledighedsudgifter) som er muligt, hvis der samtidig skal sikres tilpasning mod MTO. Hvis et land

gennemfører diskretionære tiltag, som øger indtægterne, kan udgifterne øges yderligere og fortsat være forenelige med tilpas-

ningen i struktursaldoen.

Rådsmøde nr. 3699 (økonomi og finans) den 14. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/6-19

afvigelser (”significant deviation procedure” –

SDP)

og tildele særlige forebyggende

henstillinger (”MTO-henstillinger”) til lande, som vurderes at have en "væsentlig over-

skridelse" af de forebyggende regler

. Sådanne henstillinger kan kun tildeles "ex

post", dvs. på baggrund af observerede overskridelser i de to senest afsluttede år.

Der er mulighed for at pålægge

eurolande,

der ikke efterlever en MTO-henstilling,

sanktioner i form af en deponering af et beløb.

Hjemmel og stemmeregler

Forslag under Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del (herunder forslag vedr.

MTO-henstillinger) har hjemmel i TEUF artikel 121. I sager om utilstrækkelige til-

tag til efterlevelse af MTO-henstillinger og tildeling/revidering af MTO-henstillin-

ger under artikel 121 træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslag under Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del (herunder tildeling af

henstillinger) har hjemmel i TEUF artikel 126. Ved rådsbeslutninger om uforholds-

mæssigt store underskud og tildeling af henstillinger under artikel 126 træffer Rådet

afgørelse med kvalificeret flertal

I sager under Stabilitets- og Vækstpagten (både artikel 121 og 126) stemmer landene

ikke i deres egne sager. Desuden er det kun eurolande, der stemmer i sager, som

vedrører eurolande. Danmark har således stemmeret i sager om andre ikke-euro-

lande, men ikke i sager om eurolande.

3. Formål og indhold

Spanien

–

Mulig ophævelse af pålæg

Der blev åbnet en underskudsprocedure mod Spanien med en EDP-henstilling i

2009. Rådet har fire gange vedtaget en revideret henstilling med udskudt frist for at

bringe det faktiske underskud under 3 pct. af BNP. Den seneste forlængelse er fra

2016, hvor henstillingen blev skærpet til et pålæg. Pålægget havde frist for at bringe

det faktiske underskud under 3 pct. af BNP i 2018.

Regnskabstal for 2018 viser, at underskuddet blev bragt ned på 2,5 pct. af BNP.

Kommissionens forårsprognose peger desuden på, at det forholdsmæssigt store un-

derskud er korrigeret varigt, dvs. at underskuddet forbliver under 3 pct. af BNP i år

og næste år. Kommissionen ventes derfor at stille forslag til ECOFIN om at op-

hæve Spaniens pålæg.

Der foreligger en "væsentlig afvigelse" (”significant deviation")”,

hvis der afviges mindst �½ pct. af BNP i et enkelt år eller

sammenlagt over to år fra MTO, fra tilpasningen hen imod MTO eller fra udgiftsbenchmarket.

Rådsmøde nr. 3699 (økonomi og finans) den 14. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/6-19

Tabel 1

Spaniens offentlige finanser

Pct. af BNP

Faktisk saldo

Strukturel saldo

Bruttogæld

2016

-4,5

-3,1

99,0

2017

-3,1

-2,7

98,1

2018

-2,5

-2,7

97,1

2019

-2,3

-2,9

96,3

2020

-2,0

-3,2

95,7

Kilde: Kommissionens forårsprognose 2019

Frankrig

–

Mulig rapport om overskridelse af 3 pct.-grænsen

Frankrig fik ophævet sin EDP-henstilling i juni 2018 og har aktuelt ikke en henstil-

ling. Kommissionens forårsprognose peger nu på, at Frankrigs underskud i 2019

ventes at ville udgøre 3,1 pct. af BNP og dermed overskride 3 pct.-grænsen. Det er

muligt, at Kommissionens pakke vil indeholde en vurdering af, hvorvidt Frankrig

på den baggrund bør tildeles en ny EDP-henstilling

Forårsprognosen peger på, at en del af underskuddet kan tilskrives en engangspost

af regnskabsteknisk art svarende til 0,9 pct. af BNP relateret til en reform af reglerne

for arbejdsgiveres bidrag til sociale sikringsordninger. Dette vil kunne spille ind i en

evt. vurdering.

Tabel 2

Frankrigs offentlige finanser

Pct. af BNP

Faktisk saldo

Strukturel saldo

Bruttogæld

2016

-3,5

-2,8

98,0

2017

-2,8

-2,7

98,4

2018

-2,5

-2,6

98,4

2019

-3,1

-2,6

99,0

2020

-2,2

-2,5

98,9

Kilde: Kommissionens forårsprognose 2019

Cypern - Mulig rapport om overskridelse af 3 pct.-grænsen

Cypern har ikke aktuelt en EDP-henstilling. Cypern havde ifølge Kommissionens

forårsprognose et underskud på 4,8 pct. af BNP i 2018 og overskred dermed 3 pct.-

grænsen. Det er derfor muligt, at Kommissionens pakke vil indeholde en vurdering

af, hvorvidt Cypern bør tildeles en henstilling. Kommissionen oplyser i prognosen,

at hele underskuddet i 2018 skyldes en engangsudgift relateret til restrukturering af

en kriseramt bank (Cyprus

Cooperative Bank)

. Den offentlige saldo ventes således at

vende tilbage til et betydeligt overskud allerede igen i 2019 og frem. Dette vil kunne

spille ind i en evt. vurdering.

Kommissionen har godkendt statens

indskud under EU’s statsstøtteregler. Restruktureringsprocessen startede i februar

2014 på basis af nationale afviklingsregler og har ikke således ikke været omfattet af EU-reglerne om bankafvikling, som først

trådte i kraft senere (særligt direktivet om genopretning og afvikling af banker

–

BRRD - og forordningen om den fælles

afviklingsmekanisme under bankunionen

–

SRM-forordningen).

Rådsmøde nr. 3699 (økonomi og finans) den 14. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/6-19

Tabel 3

Cyperns offentlige finanser

Pct. af BNP

Faktisk saldo

Strukturel saldo

Bruttogæld

2016

0,3

1,1

105,5

2017

1,8

1,3

95,8

2018

-4,8

2,0

102,5

2019

3,0

1,1

96,4

2020

2,8

0,7

89,9

Kilde: Kommissionens forårsprognose 2019

Italien

–

Mulig rapport om overskridelse af 3 pct.-grænsen og opfølgning på gældsreglen

Kommissionen vurderede i november 2018, at Italiens budgetplan (en slags over-

ordnet udkast til budgettet) for 2019 ville bryde med

EU’s gældsregel i den korrige-

rende del af Stabilitets- og Vækstpagten. Dialogen mellem Kommissionen og Italien

førte til, at Italien vedtog et budget med et mindre underskud end oprindeligt plan-

lagt. Kommissionen konkluderede, at der med det vedtagne budget ikke var grund-

lag for en henstilling. Kommissionen oplyste dog samtidig, at man fortsat løbende

ville overvåge udviklingen.

Det er således muligt, at Kommissionens kommende pakke kan indeholde en op-

følgning på Italiens efterlevelse af gældsreglen, evt. i form af en formel rapport. En

evt. vurdering kan også inddrage, at Italien (pba. af en teknisk fremskrivning af fi-

nanspolitikken

–

dvs. ikke på baggrund af en egentlig finanslov, der først vedtages

i slutningen af 2019) vil kunne få et underskud på 3,5 pct. af BNP i 2020 og i givet

fald overskride 3 pct.-grænsen.

Tabel 4

Italiens offentlige finanser

Pct. af BNP

Faktisk saldo

Strukturel saldo

Bruttogæld

2016

-2,5

-1,7

131,4

2017

-2,4

-2,1

131,4

2018

-2,1

-2,2

132,2

2019

-2,5

-2,4

133,7

2020

-3,5

-3,6

135,2

Kilde: Kommissionens forårsprognose 2019

Belgien

–

Mulig opfølgning på efterlevelse af gældsreglen

Kommissionen foretog i maj 2018 en vurdering af Belgiens efterlevelse af gælds-

reglen. Kommissionen fandt dengang ikke, at der var grundlag for at tildele en hen-

stilling, men at yderligere budgetforbedringer ville være nødvendige i 2018. En ny

vurdering af Belgien kan evt. være indeholdt i Kommissionen pakke.

Rådsmøde nr. 3699 (økonomi og finans) den 14. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/6-19

Tabel 5

Belgiens offentlige finanser

Pct. af BNP

Faktisk saldo

Strukturel saldo

Bruttogæld

2016

-2,4

-2,1

106,1

2017

-0,8

-1,4

103,4

2018

-0,7

-1,4

102,0

2019

-1,3

-1,4

101,3

2020

-1,5

-1,8

100,7

Kilde: Kommissionens forårsprognose 2019

Rumænien

–

Mulig opfølgning på MTO-henstilling og overskridelse af 3 pct.-grænse

Rumænien blev tildelt en MTO-henstilling i juni 2017 pba. afvigelser fra MTO-

reglerne om tilpasning af den strukturelle saldo til landets mellemfristede mål. Den

er siden forlænget tre gange, senest i december 2018. Den seneste henstilling inde-

bærer krav om en

forbedring

af den strukturelle saldo på 1,0 pct. af BNP i 2019,

hvilket svarer til, at nettoudgiftsvæksten ikke må overstige 4,5 pct. i 2019. Det frem-

går af Kommissionen forårsprognose, at Rumænien ventes at

svække

den struktu-

relle saldo med 0,6 pct. af BNP i 2019.

Det er muligt, at Kommissionen i sin pakke vil følge op på efterlevelsen af MTO-

henstillingen fra juni 2018. En evt. vurdering vil også omfatte nettoudgiftsvæksten,

som der endnu ikke er offentliggjort tal for. Vurderer Kommissionen samlet set, at

Rumænien ikke lever op til kravene, kan der stilles forslag om en revideret MTO-

henstilling.

Kommissionens prognose peger samtidig på en risiko for, at Rumænien overskrider

3 pct.-grænsen for den faktiske saldo i år og næste år, hvilket evt. kan medføre en

vurdering om behov for en EDP-henstilling.

Tabel 6

Rumæniens offentlige finanser

Pct. af BNP

Faktisk saldo

Strukturel saldo

Bruttogæld

2016

-2,7

-1,7

37,3

2017

-2,7

-2,9

35,2

2018

-3,0

35,0

2019

-3,5

-3,6

36,0

2020

-4,7

-4,8

38,4

Kilde: Kommissionens forårsprognose 2019

Ungarn

–

Mulig opfølgning på MTO-henstilling

Ungarn blev tildelt en MTO-henstilling i juni 2018 pba. afvigelser fra MTO-reg-

lerne, som blev forlænget i december 2018. Den aktuelle henstilling indebærer krav

om en forbedring af den strukturelle saldo på 1,0 pct. af BNP i 2019, hvilket svarer

til, at nettoudgiftsvæksten ikke må overstige 3,3 pct. i 2019. Det fremgår af Kom-

missionen forårsprognose, at Ungarn ventes at forbedre struktursaldoen med 0,4

pct. af BNP i 2019.

Rådsmøde nr. 3699 (økonomi og finans) den 14. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/6-19

Det er muligt, at Kommissionens pakke vil indeholde en vurdering af Ungarns ef-

terlevelse af henstillingen i 2018. En evt. vurdering vil også omfatte nettoudgifts-

væksten, som der endnu ikke er offentliggjort tal for. Vurderer Kommissionen sam-

let set, at Ungarn ikke lever op til kravene, kan der stilles forslag om en revideret

MTO-henstilling.

Tabel 7

Ungarns offentlige finanser

Pct. af BNP

Faktisk saldo

Strukturel saldo

Bruttogæld

2016

-1,6

-1,8

76,0

2017

-2,2

-3,4

73,4

2018

-2,2

-3,7

70,8

2019

-1,8

-3,3

69,2

2020

-1,6

-2,7

67,7

Kilde: Kommissionens forårsprognose 2019

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte statsfinansielle- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Sikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene generelt, herunder

efterlevelse af landenes henstillinger og dermed lavere underskud, gæld og renter,

vil understøtte stabilitet, vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.

Andre EU-landes sikring af sunde og holdbare offentlige finanser har således posi-

tive effekter på den samlede økonomiske udvikling i Europa og dermed Danmark,

herunder tilliden til finanspolitikken.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre landes holdninger kendes endnu ikke.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at EU-landene

lever op til EU’s fælles regler om finans-

politik, herunder at landene efterlever deres konkrete henstillinger, således at der

sikres en sund økonomisk udvikling i de enkelte lande og i EU som helhed, mhp.

at fastholde lave renter og forebygge nye gældskriser. Det er vigtigt, at der opbygges

Rådsmøde nr. 3699 (økonomi og finans) den 14. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/6-19

tilstrækkelige buffere og nedbringes gæld i gode tider, således at man sikrer råderum

til dårlige tider.

Fra dansk side vil man tage nærmere stilling til de konkrete vurderinger og forslag,

når disse foreligger (idet det bemærkes, at Danmark som ikke-euroland ikke har

stemmeret vedr. sager om gennemførelse af Stabilitets- og Vækstpagten for euro-

lande).

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sager under dagsordenspunktet

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

er løbende

forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN-møderne i perioden 2009-

2018. Udvalget blev orienteret skriftligt om tildelingen af Spaniens konkrete pålæg

2. august 2016. Tildelingen af Ungarns og Rumæniens aktuelle MTO-henstillinger

blev forelagt forud for ECOFIN 4. december 2018, mens samlenotat om sagen blev

oversendt 22. november 2018.

Rådsmøde nr. 3699 (økonomi og finans) den 14. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/6-19

Dagsordenspunkt 7:

KOM-nummer foreligger ikke

1. Resume

Status for handlingsplan mod hvidvask

Rådet vedtog på ECOFIN 4. december 2018 rådskonklusioner om en handlingsplan for bekæm-

pelse af hvidvask. Handlingsplanen skal ses i forlængelse af Kommissionens meddelelse af 12.

september 2018 vedr. bekæmpelse af hvidvask i lyset af en række alvorlige hvidvask-sager i EU.

Rådet ventes på ECOFIN 14. juni 2019 at gøre status på implementeringen af handlingsplanen.

Handlingsplanen fokuserer på gennemførelsen af en række ikke-lovgivningsmæssige tiltag frem til

starten af 2020, som primært skal gennemføres af de nationale finanstilsyn hhv. hvidvasktilsyns-

myndigheder samt de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA’erne, herunder især EBA for bank-

området), men som også involverer Kommissionen, ECB og EU-landene.

Generelt er der siden vedtagelsen af handlingsplanen sket fremskridt med implementeringen heraf.

Regeringen støtter handlingsplanen.

2. Baggrund

EU-landene har i dag med hvidvaskdirektivet (Anti-Money Laundering Directive

–

AMLD) en fælles lovgivningsmæssig ramme for bekæmpelse af hvidvask

. Hvid-

vaskdirektivet er blevet opdateret to gange de seneste år, bl.a. for at styrke indsatsen

mod terrorfinansiering i opfølgning på løbende terrorangreb i Europa. Rådet og

Europa-Parlamentet vedtog i 2015

EU’s fjerde hvidvaskdirektiv,

som havde frist

for national implementering i midten af 2017. Der blev i 2017 opnået enighed om

femte hvidvaskdirektiv, som er blevet implementeret i dansk ret i maj 2019. Hvid-

vaskdirektivet er et minimumsharmoniseringsdirektiv, der gør det muligt for EU-

landene at have strammere regler nationalt. Tilsynet med hvidvask og terrorfinan-

siering sker i dag på nationalt niveau i alle EU-lande.

I lyset af en række alvorlige sager på hvidvaskområdet i flere EU-lande det seneste

stykke tid, præsenterede Kommissionen 12. september 2018 dels en meddelelse om

styrkelse af de fælles europæiske rammer for tilsyn med forebyggelse og bekæmpelse

af hvidvask i de finansielle institutter, og dels et lovforslag om at samle og tildele

styrkede beføjelser på hvidvaskområdet til Den Europæiske Banktilsynsmyndig-

hed

(EBA) i form af et ændringsforslag til forslaget til revision af de Europæiske

Finansielle Tilsynsmyndigheder (ESA’erne).

Rådet og Europa-Parlamentet vedtog i marts 2019 et kompromisforslag om

ESA’erne, herunder forslaget om at styrke EBA’s

beføjelser på hvidvaskområdet.

EU’s hvidvaskregler bygger i høj grad på implementering af anbefalinger fra Financial Action Task Force (FATF), som er

et internationalt organ, der udarbejder globale anbefalinger for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Danmark er,

som en række øvrige EU-lande, medlem af FATF. Samtidig udfører FATF løbende vurderinger af nationale regler for og

tilsyn med bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.

EBA er en af de tre europæiske tilsynsmyndigheder på det finansielle område, der understøtter lovgivningsarbejdet på de

relevante ressortområder og bidrager til en mere harmoniseret anvendelse af de finansielle EU-retsakter igennem bl.a. erfa-

ringsudvekslinger, ensartede fortolkninger mv. Alle EU-landes nationale tilsynsmyndigheder (i Danmark Finanstilsynet) er

repræsenteret i EBA. De øvrige to europæiske tilsynsmyndigheder er EIOPA på området for forsikring- og arbejdsmarkeds-

pensioner og ESMA som har ansvar for værdipapirer og markeder.

Rådsmøde nr. 3699 (økonomi og finans) den 14. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/6-19

Der henvises til samlenotatet forud for ECOFIN 12. februar 2019 for en gennem-

gang af Rådets position på revisionen og til grund- og

–

nærhedsnotatet, oversendt

til Folketinget 23. oktober 2018, for en uddybende gennemgang af Kommissionens

meddelelse. Meddelelsen varsler kommende initiativer til langsigtede løsninger, der

skal sikre bedre håndtering af hvidvaskrisici i EU. Kommissionen forventes at præ-

sentere sådanne initiativer, eller nærmere overvejelser herom, i løbet af 2019. Kom-

missionen forventes bl.a. at overveje at gøre dele af hvidvaskdirektivet til en for-

ordning, samt at tilføre specifikke beføjelser på hvidvaskområdet til en institution

på europæisk niveau. Det er uklart, hvorvidt nogle af initiativerne udelukkende vil

vedrøre lande inden for det styrkede banksamarbejde, eller om alle initiativerne vil

vedrøre alle EU-landene.

Derudover vedtog Rådet på ECOFIN 4. december 2018 parallelt med forhandlin-

gerne om styrkelsen af EBA på hvidvaskområdet, rådskonklusioner om en hand-

lingsplan for bekæmpelse af hvidvask. Handlingsplanen fokuserer på gennemførel-

sen af en række ikke-lovgivningsmæssige tiltag frem til starten af 2020, som primært

skal gennemføres af de nationale finanstilsyn hhv. hvidvasktilsyn samt de europæi-

ske tilsynsmyndigheder, men som også involverer Kommissionen og ECB. I råds-

konklusionerne opfordres Kommissionen til at gøre status for implementeringen af

handlingsplanen hver 6. måned, startende i juni 2019.

3. Formål og indhold

Handlingsplanen indeholder en række ikke-lovgivningsmæssige tiltag, der overord-

net har otte mål:

Identificere hvilke faktorer der bidrog til de seneste hvidvask-sager i EU-ban-

ker, hvilket skal danne grundlag for evt. kommende initiativer.

Kortlægge relevante risici ift. hvidvask og terrorfinansiering (hvidvask mv.)

og bedste praksis for, hvordan de prudentielle tilsynsmyndigheder, som fører

tilsyn med overholdelse af kapitalkrav og lign., også kan bidrage til at håndtere

disse risici.

Styrke tilsynsmæssig konvergens vha. fælles vejledninger om hvordan be-

kæmpelse af hvidvask mv. kan inkorporeres i det prudentielle tilsyn.

Sikre effektivt samarbejde mellem de prudentielle tilsynsmyndigheder og

hvidvask-tilsynsmyndighederne mv.

Klargøre aspekter ift. inddragelse af tilladelser, dvs. hvornår brud på hvid-

vaskregler kan føre til, at en banktilladelse inddrages.

Forbedre tilsynet med hvidvask mv. og forbedre udvekslingen af information

mellem de relevante myndigheder.

Dele bedste praksis ift. tilsyn med hvidvask mv. og finde grund for konver-

gens heri under forståelse for nationale specificiteter.

Forbedre ESA’ernes kapacitet til at gøre bedre brug af de eksisterende tilsyns-

mæssige kompetencer og værktøjer

Handlingsplanen indebærer konkret bl.a., at der i løbet af 2019 skal foretages en

såkaldt post-mortem analyse af de seneste hvidvask-sager i EU, at der skal udarbej-

des vejledninger for tilsynet med hvidvask mv. og at der skal indgås aftaler mellem

tilsynsmyndighederne om udveksling af information.

Rådsmøde nr. 3699 (økonomi og finans) den 14. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/6-19

Der er generelt sket fremskridt med implementeringen af handlingsplanen. Kom-

missionen har bl.a. iværksat post-mortem analysen som forventes at være færdig i

løbet af sommeren 2019. ECB og de kompetente nationale hvidvask-tilsynsmyn-

digheder i EU-landene har indgået en aftale om rammerne for udveksling af infor-

mation. Og ESA’erne har iværksat arbejde med at udforme en række vejledninger.

Der henvises til

bilag 1

for en uddybende gennemgang af de forskellige initiativer i

handlingsplanen og status herpå.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Handlingsplanen består af ikke-lovgivningsmæssige tiltag.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Handlingsplanen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Handlingsplanen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser. Bedre ram-

mer for bekæmpelse af hvidvask i EU kan have positive samfundsøkonomiske kon-

sekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Handlingsplanen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Handlingsplanen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt støtte til handlingsplanen og generelt bred opbakning fra EU-lan-

dene til at styrke rammerne for bekæmpelse af hvidvask i EU.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på en styrket indsats for bekæmpelse af hvidvask mhp.

at styrke integriteten, stabiliteten og effektiviteten i det finansielle system. Regerin-

gen finder, at hvidvask er et grænseoverskridende problem, og er derfor positiv over

for forslag, der styrker EU's indsats på området. Regeringen støtter konkret imple-

menteringen af handlingsplanen, som indeholder en lang række relevante ikke-lov-

givningsmæssige tiltag på området, herunder at styrke samarbejdet mellem relevante

myndigheder på området, herunder samarbejde mellem myndigheder på tværs af

grænserne.

Regeringen lægger desuden generel vægt på, at der sikres implementering og hånd-

hævelse af allerede vedtagne tiltag på området, og at arbejdet prioriterer tiltag, som

Rådsmøde nr. 3699 (økonomi og finans) den 14. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/6-19

har størst mulig effekt i bekæmpelse af hvidvask, og spiller effektivt sammen med

andre tiltag, herunder særligt ift. det globale samarbejde i FATF.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusionerne inkl. handlingsplanen er forelagt Folketingets Europaudvalg i

forbindelse med ECOFIN 4. december 2018. Der henvises til samlenotatet, over-

sendt 22. november 2018.

Rådsmøde nr. 3699 (økonomi og finans) den 14. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/6-19

Bilag 1. Handlingsplan for bekæmpelse af hvidvask på kort sigt

Tabel 1

EU handlingsplan for bekæmpelse af hvidvask på kort sigt

Mål

1. At identifiere de

faktorer

der

bidrog

til

seneste hvidvask

sager

EU-

banker,

hvilket

skal

danne

grundlag for evt.

yderlige tiltag på

længere sigt.

Kortlægge

relevante risici ift.

hvidvask

terrorfinansiering

(hvidvask mv.) og

’best

practices’

for, hvordan det

prudentielle tilsyn

kan

håndtere

disse risici.

Styrke

tilsynsmæssig

konvergens vha.

fælles

vejledninger om

hvordan

bekæmpelse af

hvidvask mv. kan

inkorporeres i det

prudentielle tilsyn

Tiltag

Ansvarlige

Kommissionen,

ESA’erne, i

samar-bejde med

ECB, EU-

landende og de

nationale tilsyns-

myndigheder.

Tidshorisont

Fremskridt

Foretage en grundig analyse af

de seneste skandaler på

området (”post-mortem”)

der

involverer EU-banker.

Midt-2019

Kommissionen venter at

have en rapport klar i løbet

af sommeren 2019.

a) identifiere relevante aspekter

af bekæmpelse af hvidvask mv.

for prudentielle formål

b) Identifiere kerneområderne

ift. disse risici hvor der er behov

for styrket tilsyn fra de

prudentielle tilsynsmyndigheder

c) Identifiere ’best practices’ ift.

at inkorporere hvidvask mv. I

det prudentielle tilsyn

Specifiere hvordan de

prudentielle tilsynsmyndigheder

bør tage højde for risici ift.

hvidvask mv., bl.a. ifm. processr

for a) tilladelse, b) vurdering af

akvisitioner, c) ’fit-og-proper’

vurdering af ledelsen, d)

gennemgang af den interne

risikostyring.

EBA, i

samarbejde med

EIOPA og ESMA

hvor relevant,

samt relevante

tilsynsmyndighed

er for hvidvask

mv.

Kortlægnings-arbejde

undervejs i EBA/ESA-

arbejdsgrupper.

Udgangen af

2019

Resultaterne af EBA’s

’Breach of Union Law’

(BuL) sager, samt

hvidvask-reviews og post-

mortem arbejdet vil

informere dette arbejde.

Udviklingen af fælles

vejledning er i gang med at

blive sekvenseret med

kortlægningsarbejdet under

punkt 2, som vil blive brugt

til at identifiere hvor, og i

hvilken form, fælles

vejledning er mest

nødvending

EBA, i

samarbejde med

EIOPA og ESMA

hvor relevant,

samt relevante

tilsynsmyndighed

er for hvidvask

mv.

Udgangen af

2019

a) Samarbejde gennem de

forskellige faser i

tilsynsprocessen, mhp. at

etablere tilfredsstillende kanaler

for løbende informations-

udveksling, på linje med femte

hvidvaskdirektiv

Prudentielle

tilsyns-

myndigheder

samt

tilsynsmyndighed

er ift. hvidvask

mv. samt

ESA’erne.

4. Sikre effektivt

samarbejde

mellem

prudentielle

tilsynsmyndighed

erne ift. hvidvask

mv.

b) Kortlægge hvilke

tilsynsmyndigheder ift. hvidvask

mv. er de relevante modparter

for de prudentielle

tilsynsmyndigheder, ift.

grænseoverskridende

koncerner.

ESA’erme

Samarbejdet vil blive

styrket gennem:

Hvidvask-kollegier

Kontaktpunkter som er

oprettet på linje med

den multilaterale aftale

Januar 2020

mellem ECB og de

hvidvask-kompetente

myndigheder

Sikring af effektivt link

med de prudentielle

kollegier

Relevante lister over

myndigheder er i gang med

at blive opført, i to faser:

Først en overordnet

liste, som EBA

Udgangen af

allerede har opført.

2019

Dernæst vil der blive

udført en yderligere

kortlægningsfase i takt

med oprettelsen af

hvidvask-kollegierne.

c) Sende et klart signal til

sektoren om, at de prudentielle

tilsynsmyndigheder også vil

tage højde for risici ift. hvidvask

mv., under hensyn til de to typer

tilsynsmyndigheders respektive

kompetencer, samt at der er et

tæt samarbejde mellem de to

typer tilsynsmyndigheder.

d) Konkludere en bred

multilateral aftalememorandum

mellem alle relevante

tilsynsmyndigheder for hvidvask

mv. på linje med femte

hvidvaskdirektiv

Prudentielle

tilsyns-

myndigheder

samt

tilsynsmyndighed

er ift. hvidvask

mv.

ECB,

tilsynsmyndig-

heder ift. hvidvask

mv. med støtte fra

ESA’erne

Midt-2019

EBA vil foreslå fælles

ordbrug og koordinere

beskeder til

tilsynsmyndighederne i

midt-2019.

10. januar

2019

Gennemført.

Rådsmøde nr. 3699 (økonomi og finans) den 14. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/6-19

Tabel 1

EU handlingsplan for bekæmpelse af hvidvask på kort sigt

Mål

Tiltag

e) Sikre velfungerende

muligheder for i praksis at sikre,

at tilsynsmyndigheder for

hvidvask mv. kan kommunikere

bekymringer til ECB, samt at

ECB kan tage højde for disse i

sit tilsyn

a) Klargøre de prudentiellle

tilsynsmyndigheder grad af

diskretion ifm., samt kriterierne

for, inddragelse af tilladelse ved

konstatering af seriøse brud på

reglerne for hvidvask mv. uht.

forskelle i praksis og juridiske

rammer i landene

b) sikre uniform fortolkning af

bestemmelserne om seriøse

brud på reglerne for hvidvask

mv. i kapitalkravsdirektivet

(CRD)

Ansvarlige

ECB, prudentielle

tilsynsmyndighed

er samt

tilsynsmyndig-

heder ift. hvidvask

mv. samt

ESA’erne

Tidshorisont

Fremskridt

Midt-2019

Status ikke kendt.

Der er opstartet et arbejde

med at forstå, hvorledes

hensyn ift. hvidvask har

spillet en rolle ift. hidtidige

inddragelser af

banktilladelser.

EBA anfører arbejdet:

Gennem AMLC (en ny

permanent Anti-

Hvidvask Komité,

bestående af de

nationale anti-

hvidvask myndigheder

og EBA), mhp. at

udvikle en fælles

forståelse for, hvad

der udgør et seriøst

brud på hvidvask

reglerne i EU

Sammen med de

prudentielle bank-

tiladdelses eksperter

og ECB, mhp. at

udvikle en fælles

fortolkning af det

fælles sprog fsva.

seriøst brud på

hvidvask reglerne ift.

overvejelser om

inddragelse af

banktilladelse.

Dette arbejde vil informere

tiltagene under punkt c) og

d).

Der er begyndt

overvågning gennem

drøftelser i AMLC samt

workshops organiseret af

EBA samt på baggrund af

EBA’s erfaringer ifm.

reviews af de nationale

hvidvask-tilsyn på tværs af

EU.

ESA’erne, i

samarbejde med

de prudentielle

Klargøre

c) sikre konsistent fortolkning af tilsyns-

aspekter

ift.

konsekvenserne af inddragelse myndigheder

inddragelse

af licens, særligt ift. behovet for samt

tilladelse

at videreføre kritiske funktioner i tilsynsmyndighed

banken, involveringen af

er ift. hvidvask

afviklingsmyndighederne,

mv.

beskyttelse af indskud, samt

mulighed for indskydergaranti-

fonden til at suspendere

udbetaling af indskud

d) identifiere tiltag tilgængelige

for de prudentielle

tilsynsmyndigheder for at

adressere prudentielle hensyn

som følge af risici ift. hvidvask

mv. samt brud på reglerne

herfor

a) Overvåge implementeringen

af ESA’erne fælles vejledning

om risiko-baseret tilsyn, og

udvide disse fsva.

administrative sanktioner for

brud på reglerne for hvidvask

mv. Dette uht. forskellig praksis

og juridiske rammer i EU-

landene samt uden at ændre på

EU-landenes muligheder for at

pålægge strafferetlige

sanktioner

b) styrke ESA’erne fælles

ESA’erne

vejledning om risiko-baseret

tilsyn vedr. fælles procedurer og

metoder for

tilsynsmyndighederne for

hvidvask mv. med finansielle

institutters overholdelse af

reglerne om hvidvask mv.

c) Opfølgning på

Kommissionens anbefalinger til

ESA’erne i rapporten om den

Supranationale risikovurdering

fra 2017, samt update af

rapporten

Midt-2019

Udgangen af

2019

Forbedre

tilsynet

med

hvidvask

terrorfinansiering

forbedre

udvekslingen af

information

mellem

relevante

myndigheder

Udgangen af

2019

Overvågning og analyse

under a) vil informere

forbedringen af

vejledningerne vedr. risiko-

baseret tilsyn. Arbejde

herpå vil opstarte ved

udgangen af 2019.

Færdiggjort. ESA’erne har

sendt et fælles svar til

Kommissionen 18. januar

2019.

Januar 2019

Rådsmøde nr. 3699 (økonomi og finans) den 14. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/6-19

Tabel 1

EU handlingsplan for bekæmpelse af hvidvask på kort sigt

Mål

Tiltag

d) Færdiggøre vejledning om

samarbejde og

informationsudveksling mellem

prudentielle tilsynsmyndigheder

og tilsynsmyndigheder for

hvidvask mv., som vil etablere

hvidvasktilsyns-kollegier, uht.

bredest mulig

informationsdeling

e) Færdiggøre den fælles ESA-

udtalelse [om risiciene for

hvidvask mv. der påvirker EU’s

finansielle system, som skal

udgives hvert andet år], der

følger af artikel 6(5) i

hvidvaskdirektivet

Ansvarlige

Tidshorisont

Fremskridt

Høring herom er overstået.

Det overvejes nu yderligere

hvorvidt vejledningen

korrekt fanger linket mellem

prudentielt og hvidvask-

tilsyn.

Midt 2019

Januar 2019

Ventes offentliggjort i

sommeren 2019.

7. Dele ’best

practices’ ift. tilsyn

med hvidvask mv.

og finde grund for

konvergens heri

under forståelse

for

nationale

specificiteter

relation

til

hvidvask mv.

Udvikle programmer for

regelmæssig udveksling af

medarbejdere mellem

tilsynsmyndighederne og

potentielt med ESA’erne

Tilsynsmyndighed

erne for hvidvask

mv., i samarbejde

med ESA’erne

Midt 2019

AMLC drøftede og blev

enige om at fremme

udvekslings-programmer.

EBA vil føre en intranet-

side med dette formål, som

vil være klar i 2. kvartal

2019.

a) Foretage strikse, ikke-

overlappende, evaluerin-ger af

tilsynsmyndighederne

(prudentielle og ift. hvidvask

mv.) for at identifiere svagheder

og best-practices

EBA har påbegyndt en

flerårig proces med

evalueringer. De første tre

evalueringer er i forskellige

faser.

EBA er begyndt at give

bilateral feedback til de

kompetente

tilsynsmyndigheder som

den har evalueret, mhp. at

styrke deres hvidvask-tilsyn

med banker.

Erfaringerne fra

evalueringerne vil blive

brugt til:

At udvikle EBA’s

træningsprogrammer

At informere

tilpasningen af

ESA’ernes hvidvask-

vejledninger vedr.

risikobaseret tilsyn

Igangværende.

Igangværende. AMLC

agerer allerede som et

forum for udveksling af

information, nuværende og

opstående hvidvask-risici

og gode praksis. ESA’erne

har drøftet med AMLC

hvordan denne funktion

kan styrkes.

Igangværende. ESA’erne

har i november 2018

udgivet vejledninger der

skal forbedre samarbejdet

og informationsudveksling

mellem hvidvask-

myndigederne

i EU. EBA’s

stående komité med ansvar

for prudentielle

tilsynskollegierovervejer

aktuelt, hvorledes der kan

gøres yderligere.

b) Baseret på ovenstående

evalueringer, forøge antallet af

kurser med fokus på hvidvask

mv. tilgængelige for

tilsynsmyndighederne, samt

give tematisk vejledning til

myndighederne

Forbedre

ESA’ernes

kapacitet til at

gøre bedre brug

c) Løbende overvåge behovet

eksisterende

for at undersøge brud på EU-

tilsynsmæssige

retten fsva. hvidvask mv.

kompetencer og

værktøjer

d) Gøre større brug af anti-

hvidvask kommittéen (AMLC)

som forum for udveksling af

synspunkter vedr. tilsyn med og

risiko ift. hvidvask mv.

ESA’erne

Med det

samme

e) Fremme brugen af de

eksisterende tilsynskollegier til

at forbedre koordinationen og

informationsudveksling om

konkrete sager med hvidvask

mv. samt samspillet mellem

kollegier for prudentielt tilsyn og

tilsyn med hvidvask mv.

Rådsmøde nr. 3699 (økonomi og finans) den 14. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/6-19

Tabel 1

EU handlingsplan for bekæmpelse af hvidvask på kort sigt

Mål

Tiltag

f) Bruge artikel 33 i ESA-

forordningerne i dets

nuværende form som juridisk

basis for at udvikle en strategi

for interaktionen med tilsyns-

myndighederne for hvidvask

mv. i tredjelande

Ansvarlige

Tidshorisont

Fremskridt

Igangværende. EBA

overvejer hvordan der kan

udvikles en strategi for

interaktionen med

tredjelandes hvidvask-

myndigheder.

Anm.:

’Hvidvask mv.’ refererer til hvidvask og terrorfinansiering. I handlingsplanen refererer tilsynsmyndigheder for

hvidvask mv. kun til tilsynsmyndgihederne for hvidvask mv. i den finansielle sektor.

Kilde:

Rådskonklusionerne, Kommissionen, ESA’erne og egen

tilvirkning

Rådsmøde nr. 3699 (økonomi og finans) den 14. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/6-19

Dagsordenspunkt 8:

EU’s handlingsplan for misligholdte lån (NPL)

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

Rådet vedtog på ECOFIN 11. juli 2017 en handlingsplan for nedbringelse af misligholdte lån

(NPL) i EU’s kreditinstitutter (banker mv.). Siden er der i EU iværksat en lang række initi-

ativer som opfølgning herpå. En høj mængde NPL i banker kan være et problem, bl.a. fordi det

kan presse bankernes kapitalgrundlag og begrænse mulighederne for nye udlån, samt medføre tvivl

om bankernes generelle sundhedstilstand og derved den finansielle stabilitet. Kommissionen ventes

på ECOFIN 14. juni 2019 at give en status på implementeringen af handlingsplanen på bag-

grund af en fremskridtsrapport, som Kommissionen ventes at vedtage 12. juni 2019. Regeringen

støtter handlingsplanen og arbejdet med at reducere NPL og risici generelt i europæiske banker.

2. Baggrund

Europæiske banker har de senere år i lyset af krisen generelt været udfordret af

betydelige mængder af misligholdte lån på deres balancer, NPL (Non-Performing

Lo-

ans).

Udviklingen i EU er dog de seneste år gået markant i den rigtige retning, med

støt faldende niveauer af NPL,

jf. figur 1.

EU-gennemsnittet for bankers NPL (i

pct. af samlede udlån) er således næsten halveret i perioden 2016-18.

Figur 1

Misligholdte lån i EU-landes banker, gennemsnit (pct. af bankers samlede lån)

Pct.

Kilde: Europæiske banktilsynsmyndighed, EBA.

Europæiske tilsynsmyndigheder betragter normalt et lån som misligholdt, når låntageren er mere end 90 dage forsinket

med at betale et aftalt afdrag.

Rådsmøde nr. 3699 (økonomi og finans) den 14. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/6-19

I flere EU-lande, særligt i Syd- og Østeuropa, er banker dog fortsat tynget af en høj

andel af NPL,

jf. figur 2.

For stort set alle EU-lande gælder imidlertid, at andelen af

bankers NPL er reduceret i perioden 2016-18.

Figur 2

Misligholdte lån (NPL) i EU-landes banker (pct. af bankers samlede lån)

Pct.

Anm.: * For Cypern er tal for juni 2018 og ikke for december 2018.

Kilde: EBA.

En høj mængde NPL kan bl.a. presse bankers kapitalgrundlag og lægge en dæmper

på nye udlån til virksomheder og husholdninger (både nationalt og internationalt)

samt medføre tvivl om bankernes generelle sundhedstilstand og derved den finan-

sielle stabilitet. Høj andel af NPL kan derved øge sandsynligheden for behov for

offentlig intervention i banksektoren, fx til afvikling af nødlidende banker. Desuden

kan høje andele af NPL gøre det sværere for centralbanker at styre prisudviklingen

(inflationen) med deres pengepolitiske instrumenter, fordi svækkede banker i min-

dre grad reagerer på centralbankers renteændringer gennem ændringer i kreditgiv-

ningen. Derudover er den europæiske banksektor generelt integreret på tværs af

hele EU. En stor mængde NPL er derfor både en national udfordring og en udfor-

dring for hele EU, herunder for lande som deltager i bankunionen.

ECOFIN vedtog 11. juli 2017 en handlingsplan for håndtering af udfordringer med

NPL. Siden er der i EU iværksat en lang række initiativer som opfølgning på hand-

lingsplanen. ECOFIN har senest i december 2018 fulgt op på handlingsplanen.

3. Formål og indhold

Kommissionen vil på ECOFIN 14. juni 2019 give en status for implementeringen

af Rådets NPL-handlingsplan på baggrund af en fremskridtsrapport, som Kommis-

sionen ventes at vedtage 12. juni 2019. Handlingsplanen indebærer en indsats, som

CY*

december 2018

marts 2016

Rådsmøde nr. 3699 (økonomi og finans) den 14. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/6-19

både skal nedbringe mængden af eksisterende NPL og forebygge opbygningen af

nye NPL, særligt med tiltag på flg. områder:



Styrket tilsyn gennem bedre tilsynsredskaber og øget fokus på NPL hos til-

synsmyndighederne samt yderligere vejledning til bankerne fsva. deres hånd-

tering af NPL, fx ift. interne procedurer, hensættelser mm.

Erfaringsdeling med og reformer af nationale insolvensregimer, herunder

mhp. sikring af effektive og hurtige processer i tilfælde af konkurser, som fx

kan understøtte adgangen til den underliggende sikkerhed til dækning af NPL,

Styrkede sekundære markeder for NPL, således at mulighederne forbedres

for, at banker kan videresælge NPL til andre banker/investorer, som bedre

kan håndtere risikoen ved og realisere værdien af lånene.

Fokus på at understøtte restrukturering af banksektoren ved bl.a. at håndtere

ikke-levedygtige banker, men uden konkrete tiltag i handlingsplanen.

Tabel 1

giver et overblik over de specifikke tiltag i handlingsplanen, samt den fore-

løbige opfølgning herpå.

Siden ECOFIN’s seneste status for NPL-handlingsplanen

på rådsmødet 4. decem-

ber 2018 har Rådet og Europa-Parlamentet blandt andet opnået enighed om lov-

givningsmæssige minimumskrav til hensættelser på nye nødlidende lån ifm. revisi-

onen af kapitalkravsdirektivet og -forordningen.

Rådsmøde nr. 3699 (økonomi og finans) den 14. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/6-19

Tabel 1

Opfølgning på de specifikke elementer i Rådets NPL-handlingsplan fra juli 2017, status maj 2019

Rådets handlingsplan, juli 2017

Tilsyn

Kommissionen opfordres til i sommeren 2017 at give sin

fortolkning af den relevante EU-lovgivning, bl.a. kapital-

kravsdirektivet (CRD IV), fsva. tilsynsmyndighedernes

beføjelser til at stille krav til bankers hensættelser på

NPL (da der er uklarhed herom).

Kommissionen offentliggjorde 11. oktober 2017 en rapport

om den foreløbige implementering af SSM, hvori Kommis-

sionen giver sin fortolkning af den relevante EU-lovgivning

for tilsynsmyndighederne, herunder lovgivning vedr. NPL.

Status, maj 2019

Kommissionen stillede 14. marts 2018 forslag til en forord-

Kommissionen opfordres til, i regi af revisionen af CRD

ning, der indfører minimumskrav til den mængde kapital,

IV og kapitalkravsforordningen (CRR), at overveje at som banker skal afsætte til at dække mulige tab vedr. NPL.

stille forslag til lovgivningsmæssige minimumskrav til Der blev opnået politisk enighed mellem Rådet og Europa-

hensættelser på nye NPL.

Parlamentet (EP) i februar 2019. Forordningen trådte i kraft

medio april 2019.

SSM opfordres til, sammen med de nationale tilsyns-

SSM har samarbejdet med EBA om færdiggørelse af ret-

myndigheder, fra udgangen af 2018, at implementere

ningslinjer vedr. NPL offentliggjort 31. oktober 2018 (se pkt.

en tilpasset version af de offentliggjorte NPL-vejlednin-

herunder). Retningslinjerne vil proportionalt også finde an-

ger (for de største banker

(SI’er) under SSM’s direkte

vendelse for LSI’er.

tilsyn) også for mindre banker (LSI) i bankunionen.

EBA opfordres til, senest i sommeren 2018, at udsende

generelle vejledninger fsva. bankers håndtering af NPL

samt deres udlånsstandarder, vedr. fx vurderinger af

EBA har 31. oktober 2018 offenliggjort vejledning til alle

kreditværdighed, bankernes interne processer og trans-

banker i EU fsva. håndteringen af NPL.

parens ifm. långivning osv.

EBA’s vejledning vil svare til

SSM’s (jf. ovenfor), men skal gælde

for

alle

banker i

hele EU.

Det Europæiske Systemiske Risikoråd (ESRB) opfor- En rådgivende ekspertkomité til ESRB offentliggjorde 1. ok-

dres til, inden udgangen af 2018, at udvikle makropru-

tober 2018 en teknisk rapport om en makroprudentiel til-

dentielle tiltag til at forebygge systemisk opbygning af gang til NPL. ESRB offentliggjorde i januar 2019 en rapport

NPL i EU-landes banker.

om makroprudentiel tilgang til NPL.

Insolvens

Kommissionen opfordres til inden udgangen af 2017 at

offentliggøre detaljerede resultater af den igangvæ-

rende benchmarking øvelse af EU-landenes insolvens-

regimer, samt at styrke fokus på insolvens-reformer i

det europæiske semester.

Der pågår en benchmarking-øvelse af EU-landenes insol-

vens-regimer. Resultaterne er ikke blevet offentliggjort

endnu. Kommissionen vurderer, at der er kommet større

fokus på insolvens-reformer i semesteret.

Kommissionen stillede 14. marts 2018 forslag til et direktiv

om kreditservicevirksomheder, kreditkøbere og realisering

Kommissionen opfordres til at analysere muligheden for af sikkerhedsstillelse, der handler om at skabe bedre vilkår

at forbedre beskyttelsen af sikrede kreditorer, dvs. kre- for, at pengeinstitutter kan sælge misligholdte lån til tredje-

ditorer der har udstedt lån med sikkerhed.

parter mhp. servicering samt etablere et værktøj til hurti-

gere realisering af sikkerhedsstillelser. Forslaget forhand-

les fortsat i Rådet.

EU-landene opfordres til inden udgangen af 2018, at fo-

Der pågår gensidige evalueringer af EU-landenes insol-

retage gensidige evalueringer (’peer-review’) af hinan-

vens-regimer.

dens insolvens-regimer.

Sekundære markeder for NPL

EBA opfordres til, inden udgangen af 2017, at vedtage

EBA offentliggjorde 14. december 2017 vejledninger og

vejledninger om, hvilke informationer, banker bør have

skabeloner vedr. bankernes interne datakvalitet. EBA of-

til rådighed om deres lån, dvs. vejledninger om data-

fentliggjorde en revideret version af vejledningerne i sep-

kvalitet internt i bankerne.

tember 2018.

EBA og andre kompetente myndigheder opfordres til,

inden udgangen af 2018, at implementere styrkede of- EBA offentliggjorde i december 2018 vejledning om styrkede

fentliggørelseskrav til banker ift. information om kvalite- krav til offentliggørelse af information vedr. NPL.

ten af deres aktiver, herunder deres misligholdte lån.

EBA offentliggjorde 14. december 2017 skabeloner til ban-

kerne, som de kan anvende til at redegøre for deres NPL til

investorer mv. Det er et frivilligt redskab, som det er menin-

gen skal blive en markedsstandard for ensartet rapportering

EBA, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Kommis- om NPL. EBA opdaterede skabelonerne 12. september

sionen opfordres til, inden udgangen af 2017, at foreslå 2018. EBA, ECB og Kommissionen har iværksat et arbejde

tiltag, der kan styrke data-infrastrukturen for sekundære med at se på mulighederne for at udvikle NPL-handelsplat-

markeder for NPL, herunder at overveje oprettelsen af forme.

såkaldte platforme, hvor der kan købes og sælges NPL.

ECB har siden 2011 arbejdet på et stort projekt ”Anacredit”,

om et datasæt, der skal indeholde detaljeret information

om individuelle banklån i euroområdet. Dataindsamlingen

er begyndt i september 2018.

Kommissionen opfordres til, sammen med andre rele-

Kommissionen offentliggjorde 14. marts 2018 en skabelon

vante EU-institutioner, inden udgangen af 2017, at ud-

for, hvordan EU-landene

kan indrette nationale AMC’er i

arbejde en

skabelon med principper for ”asset manage-

overensstemmelse med BRRD og statsstøttereglerne.

ment companies” (AMC’er),

i overensstemmelse med

Rådsmøde nr. 3699 (økonomi og finans) den 14. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/6-19

statsstøttereglerne og med den EU-lovgivningsmæs-

sige ramme på området, herunder BRRD

som, for at

beskytte skatteborgerne, bl.a. begrænser myndighe-

dernes muligheder for at indskyde offentlige midler i

banker, som ikke er under afvikling, herunder gennem

køb af dårlige lån.

Kommissionen opfordres til senest i sommeren 2018, at

udvikle en EU-tilgang til, hvordan man kan fjerne barri-

erer for at banker kan skille sig af med deres NPL, samt

fjerne barrierer for at andre banker og ikke-banker (fx

specialiserede investeringsfonde) derefter kan købe og

eje disse NPL.

Kommissionen stillede 14. marts 2018 forslag til et direktiv

om kreditservicevirksomheder, kreditkøbere og realisering

af sikkerhedsstillelse, der handler om at skabe bedre vilkår

for, at pengeinstitutter kan sælge misligholdte lån til tredje-

parter mhp. servicering samt etablere et værktøj til hurti-

gere realisering af sikkerhedsstillelser. Der er opnået en af-

tale i Rådet fsva. kreditservicevirksomheder mv. Forslaget

om realisering af sikkerhedsstillelse forhandles fortsat i Rå-

det.

Anm.: Grøn: Opnået, orange: pågår, rød: ikke påbegyndt. SSM: Den fælles tilsynsmekanisme, EBA: Den Europæiske

Banktilsynsmyndighed, ECB: Den Europæiske Centralbank.

Kilde: Kommissionen og egen tilvirkning.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Statusorienteringen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Statusorienteringen har i sig selv ikke statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Statusorienteringen har i sig selv ikke samfundsøkonomiske konsekvenser. En re-

duktion af de udestående mængder NPL og en forebyggelse af opbygning af nye

høje NPL-niveauer kan medvirke til at mindske usikkerheden ift. den finansielle

stabilitet, øge kreditgivningen til sunde formål og dermed bidrage til at understøtte

en stærkere og mere stabil økonomisk aktivitet, primært i de lande, som er hårdest

ramt af NPL-problemer, men også i mindre grad i andre EU-lande.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Statusorienteringen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser. En re-

duktion af de udestående mængder NPL kan medvirke til at skabe større tiltro til

banksektoren og bedre adgang til kredit, primært i de lande som er hårdest ramt af

NPL-problemer, men også i mindre grad i andre EU-lande.

8. Høring

Ikke relevant.

BRRD (bankkrisedirektivet) foreskriver, at private kreditorer/aktionærer tager eventuelle tab, før der kan gives offentlig

støtte (”bail-in”).

Rådsmøde nr. 3699 (økonomi og finans) den 14. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/6-19

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at tage statusorienteringen til efterretning. EU-landene støtter

generelt arbejdet med handlingsplanen og nedbringelse af NPL.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage statusorienteringen til efterretning. Regeringen støtter generelt

Rådets handlingsplan, og støtter således relevante initiativer på EU-plan, der kan

bidrage til at sikre, at der i hele EU er gode rammer for at håndtere de nuværende

NPL-problemer, samt forebygge en eventuel fremtidig ophobning af NPL.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om Rådets NPL-handlingsplan blev forelagt Folketingets Europaudvalg til

orientering forud for vedtagelsen ifm. ECOFIN 11. juli 2017 samt forud for ECO-

FIN 4. december 2018, hvor der senest blev gjort samlet status for handlingsplanen.

Rådsmøde nr. 3699 (økonomi og finans) den 14. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/6-19

Dagsordenspunkt 9:

Instrument til fremme af konkurrenceevne og konver-

gens i eurolandene (BICC)

KOM-nummer foreligger ikke

1. Resume

Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN 14. juni, men

vil skulle behandles i ECOFIN,

når

sagen på et tidspunkt måtte føre til konkrete lovgivningsforslag.

Som led i de løbende drøftelser om udvikling af ØMU’en, lagde det udvidede eurotopmøde 14. december

2018 op til etablering af et nyt budgetinstrument til fremme af konvergens og konkurrenceevne i euro-

området (BICC) med mulighed for, at ERM2-lande kan deltage på frivillig basis.

De aktuelle drøftelser om BICC foregår på uformelle møder i regi af udvidet eurogruppe (finansmini-

strene fra alle EU-lande på nær UK).

Finansministrenes drøftelser har hidtil fokuseret på forskel-

lige dele af BICC, særligt finansiering, styring (governance) og udgiftssiden. Der er foreløbigt ikke

konkluderet på de forskellige dele af instrumentet, men

der sigtes på at opnå en enighed om overord-

nede elementer i BICC forud for et nyt udvidet eurotopmøde i margin af Det Europæiske Råd 21.-

22. juni.

Fra dansk side har man støttet

arbejdet med at styrke ØMU’en, men

ser ikke et budgetinstrument

for euroområdet som en prioritet i dette arbejde. Man finder det i tråd med topmødeerklæringen

nødvendigt, at deltagelse og finansiering af budgetinstrumentet ikke bliver obligatorisk for ikke-

eurolande. Forslaget må derfor indrettes på en måde, så lande, der står uden for euroen, alene

bidrager til at garantere og finansiere instrumentet, såfremt de frivilligt vælger at deltage heri. Her-

udover arbejder man for at sikre, at instrumentet udformes, så det bedst muligt sikrer incitamenter

til sunde nationale politikker og bidrager til fremskridt med strukturreformer og produktive inve-

steringer.

2. Baggrund

Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN 14. juni, men vil skulle behandles i

ECOFIN, når sagen på et tidspunkt måtte føre til konkrete lovgivningsforslag.

Som led i de løbende drøftelser om styrkelse af ØMU’en gav

stats- og regerings-

cheferne fra EU-landene (på nær UK) i en topmødeerklæring fra det udvidede eu-

rotopmøde 14. december 2018 finansministrene i opdrag at arbejde videre med ind-

retning, implementering og timing af et nyt budgetinstrument til fremme af konver-

gens og konkurrenceevne i euroområdet (BICC

–

Budgetary Instrument for Competitive-

ness and Convergence).

Instrumentet skal ligge

inden for rammerne af EU’s budget

og flerårige finansielle ramme. Erklæringen lægger op til, at ERM II-lande vil have

mulighed for at deltage i instrumentet på frivillig basis. Ifølge erklæringen skal der

indgås en aftale om budgetinstrumentets overordnede elementer i juni 2019 og for-

handlingerne skal baseres på de relevante forslag fra Kommissionen, om nødven-

digt i en tilpasset form.

Der henvises til samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 22. januar 2019.

Rådsmøde nr. 3699 (økonomi og finans) den 14. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/6-19

De aktuelle drøftelser om BICC foregår uformelt i regi af udvidet eurogruppe (fi-

nansministrene fra alle EU-lande på nær UK), hvor der sigtes på at opnå en enighed

om overordnede elementer i BICC forud for et nyt eurotopmøde i margin af Det

Europæiske Råd 21.-22. juni.

Drøftelserne af BICC tager bl.a. udgangspunkt i et fælles tysk-fransk forslag (21.

februar 2019) samt løbende uformelle input fra Kommissionen. Kommissionen har

i forbindelse med de foreløbige drøftelser uformelt præsenteret overvejelser om at

basere BICC på en tilpasning af Kommissionens tidligere forslag om et europæisk

strukturreformstøtteprogram (ERSP) af 31. maj 2019

. Hvis det nye budgetinstru-

ment skal baseres på ERSP, kræver det, at Kommissionen fremlægger et ændret

ERSP-forslag. Der foreligger ikke aktuelt et sådant ændret forslag.

3. Formål og indhold

Finansministrenes drøftelser har hidtil fokuseret på forskellige dele af BICC, særligt

udgiftssiden, finansiering og governance. Der er generel opbakning til, at BICC skal

yde støtte til investeringer og reformer, men drøftelserne fortsætter om en lang

række mere specifikke spørgsmål.

Ift. udgiftssiden drøftes det bl.a., hvilke typer reformer/investeringer, BICC kan

støtte, principper for hvordan støtten skal fordeles mellem landene, hvor meget

landene selv skal medfinansiere, og hvorvidt denne medfinansieringsandel skal

kunne variere med konjunkturerne.

Ift. finansiering drøftes det bl.a., om finansieringen af BICC skal finde sted inden

for eller uden for MFF-lofterne, inden for EU-retten, i en mellemstatslig traktat

uden for EU-retten, eller en kombination heraf, og om BICC skal baseres på BNI-

baserede landebidrag eller særskilte indtægtskilder fx en finansiel transaktionsskat

(FTT).

Ift. governance drøftes bl.a. rammerne for fastlæggelse af de overordnede strategi-

ske prioriteter for BICC, relationen til det europæiske semester, arbejdsfordelingen

mellem Kommissionen og landene, når det kommer til at godkende støtteanmod-

ninger, hvad adgangskravene til støtte skal være, og hvordan der følges op på bru-

gen af støtten.

Der er e ikke konkluderet på drøftelserne af de forskellige aspekter af BICC.

Den udvidede eurogruppe ventes at søge enighed om nogle relativt overordnede

principper forud for eurotopmødet 20.-21. juni 2019, og drøftelserne ventes at fort-

sætte i andet halvår af 2019.

Jf. samlenotat forud for ECOFIN 17. maj 2019.

Rådsmøde nr. 3699 (økonomi og finans) den 14. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/6-19

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke nogen formel rolle ift. BICC og har ikke udtalt

sig om BICC. Europa-Parlamentet vil forventeligt skulle medvirke som medlovgi-

ver i vedtagelsen af i konkrete EU-lovgivningsforslag på området i henhold til

TEUF artikel 294 (den almindelige lovgivningsprocedure).

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv på nuværende tidspunkt statsfinansielle, samfundsøkono-

miske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Udgiftsniveauet og indretningen af BICC er endnu uafklaret. Det bemærkes hertil,

at instrumentet forhandles som led i Kommissionens forslag til den næste flerårige

finansielle ramme for 2021-2027, hvorunder et europæisk reformstøtteprogram

indgår.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er fortsat forskellige meninger om mange aspekter ved det konkrete design af

budgetinstrumentet (BICC), bl.a. spørgsmål om størrelse, finansiering, form, gover-

nance, sammenhæng med reformstøtteprogrammet mv.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side støtter man

arbejdet med at styrke ØMU’en.

Man har særligt arbejdet

for flg. hovedprioriteter: 1.

Styrkelse af bankunionen

i forlængelse af beslutnin-

gerne truffet i udvidet eurogruppe og på udvidet eurotopmøde. 2.

Sundere offent-

lige finanser

på basis af de fælles finanspolitiske regler, herunder så landene har

råderum til at fremme beskæftigelsen under lavkonjunkturer, og 3. Stærkere frem-

skridt med

nationale strukturreformer

til sikring af velfungerende og tilpasnings-

dygtige økonomier med høj beskæftigelse, som er robuste over for nye kriser m.v.

Den nationale økonomiske politik og reformer er både afgørende for landenes egne

økonomier, for EU's økonomi som helhed og for at sikre en velfungerende ØMU.

Man har fra dansk side ikke set et budgetinstrument for euroområdet som en prio-

ritet i forhold til at styrke ØMU’en.

Man er fra dansk side generelt fleksibel ift. den nærmere indretning af budgetinstru-

mentet, så længe det ligger inden for rammen af eurotopmødets erklæring herom.

Det er i tråd med erklæringen nødvendigt, at deltagelse og finansiering af et bud-

Rådsmøde nr. 3699 (økonomi og finans) den 14. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/6-19

getinstrumentet ikke bliver obligatorisk for ikke-eurolande. Forslaget må derfor ind-

rettes på en måde, så lande, der står uden for euroen, alene bidrager til at garantere

og finansiere instrumentet, såfremt de frivilligt vælger at deltage heri.

Man har fra dansk side arbejdet for, at BICC indrettes på en måde, der giver mer-

værdi og sikrer fremskridt med reformer og produktive investeringer samt giver

hensigtsmæssige incitamenter til national økonomisk politik generelt. Man har også

arbejdet for, at ikke-eurolande, der måtte vælge at deltage frivilligt i BICC, deltager

på lige vilkår med eurolande ift. beslutningstagning og støtte.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret skriftligt om evt. kobling

mellem ERSP og BICC 10. maj forud for ECOFIN 17. maj 2018.

Folketingets Europaudvalg blev senest skriftligt orienteret om ØMU’ens videreud-

vikling 18. januar 2019 forud for ECOFIN 22. januar 2019, hvor opfølgningen på

Det Europæiske Råd og eurotopmødet 14. december 2018 var på dagsordenen. Der

henvises til samlenotat oversendt 10. januar 2019.

Folketingets Europaudvalg blev 30. november 2018 i forbindelse med forelæggel-

sen af ECOFIN-mødet 4. december 2018 orienteret mundtligt om status for ØMU-

drøftelserne i regi af den udvidede eurogruppe og forberedelserne af eurotopmødet

forud for mødet i udvidet eurogruppe 3.-4. december 2018.