Rådsmøde nr. 3698 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 13.-14. juni 2019 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse 13-14/6-19, sundhedsdelen

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
Rådsmøde 3698 - beskæftigelse m.v. Bilag 3
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed:

MEDINT

Sagsbeh.: DEPANKH

Sagsnr.: 1900016

Dok. nr.: 921387

Dato: 24-05-2019

Samlenotat

vedrørende rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sund-

hed og forbrugerbeskyttelse) den 13.-14. juni 2019

–

sundhedspunk-

terne

6. Rådskonklusioner om antimikrobiel resistens (AMR)

Vedtagelse

7. Facilitering af investeringer for transformering og forbedring af sundhedssystemer

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde nr. 3698 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 13.-14. juni 2019 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse 13-14/6-19, sundhedsdelen

6. Rådskonklusioner om antimikrobiel resistens (AMR)

Vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resume

Rådskonklusioner om at gøre EU til en bedste praksis region i kampen mod antimikrobiel

resistens (AMR) er på dagsordenen for det kommende rådsmøde (EPSCO) den 14. juni 2019

ed he blik på vedtagelse. Rådsko klusio er e lægger op til e O e Health tilga g

til

bekæmpelsen af antimikrobiel resistens, eftersom resistensudfordringerne går på tværs af

veterinær-, human- og miljøsektorerne. Regeringen kan tilslutte sig rådskonklusionerne.

2. Bagrund

Antimikrobiel resistens

(AMR) er en alvorlig grænseoverskridende sundhedstrussel, som

ikke i tilstrækkelig grad kan håndteres af en medlemsstat alene, men kræver intensivt

samarbejde og koordination på tværs af medlemsstater såvel som sektorer. Indsatsen

mod AMR er et centralt fokusområde for Kommissionen, som senest i juni 2017 udgav en

ha dli gspla , so fokuserer på alle aspekter i de for de såkaldte ’O e Health’ til-

gang, dvs. både mennesker og dyrs sundhed og miljøet

Også for det rumænske formandskab udgør AMR et centralt fokusområde. Med henblik på

at styrke indsatsen mod

antimikrobiel resistens

i EU afholdte formandsskabet den 28. fe-

ruar til de . arts

høj i eauko fere e : ”Ne t steps to ards aki g the EU a

est pra ti e regio i o atti g A ti i ro ial Resista e”. Drøftelser e ed de e ko -

ference har tjent som inspiration til nærværende rådskonklusioner.

Rådskonklusionerne følger op på de seneste rådskonklusioner om AMR fra juni 2016, som

blandt andet opfordrer alle medlemslande til at udarbejde nationale handlingsplaner mod

AMR, som baserer sig på One Health tilgangen, inden medio 2017

. Det bemærkes, at

sundhedsministeren og miljø- og fødevareministeren lancerede en fælles dansk One

Health strategi mod antibiotikaresistens i juli 2017, ligesom de respektive ministre lance-

rede sektorspecifikke handlingsplaner inden for rammerne af denne.

Retsgrundlaget for rådskonklusionerne er artikel 168 om folkesundhed i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

https://ec.europa.eu/health/amr/sites/amr/files/amr_action_plan_2017_en.pdf

https://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2016/06/17/epsco-conclusions-antimi-

crobial-resistance/

Side 2

Rådsmøde nr. 3698 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 13.-14. juni 2019 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse 13-14/6-19, sundhedsdelen

Rådskonklusionerne er sat på dagsordenen for rådsmødet (EPSCO) den 14. juni. 2019 med

henblik på vedtagelse.

3. Formål og indhold

Rådskonklusionerne sætter fokus på, at AMR er en alvorlig global sundhedstrussel, som

ikke kan håndteres af den enkelte medlemsstat alene. Rådskonklusionerne bygger på et

One Health perspektiv.

Særligt følgende væsentlige punkter i rådskonklusionerne kan nævnes:

Medlemsstaterne tilskyndes i tråd med rådskonklusionerne fra 2016 fortsat til at

udarbejde og vedtage multisektorielle nationale handlingsplaner (NAP) samt sikre

koordinering og monitoreringsmekanismer.

Medlemsstaterne tilskyndes til at fastsætte konkrete målsætninger med det for-

mål at reducere infektionsforekomsten i mennesker og dyr og reducere forbruget

af antibiotika og antimikrobiel resistens i alle sektorer. Målsætningerne skal til-

passes forholdene i de enkelte medlemsstater og fastsættes derfor nationalt.

Medlemsstaterne tilskyndes til at håndhæve eksisterende lovgivning om brug og

salg af antibiotika, og særligt begrænse salg af antibiotika uden recept.

Medlemsstaterne tilskyndes i tråd med rådskonklusionerne fra 2016 fortsat til at

prioritere træning af professionelle på tværs af sektorer i AMR, Infection Preven-

tion Control (IPC) og

antimicrobial stewardship

Medlemsstaterne og Kommissionen tilskyndes til at støtte fuld implementering af

tilgængelige guidelines, under hensyn til specifikke nationale forhold, samt ud-

vikle nye guidelines inden for AMR, IPC og

antimicrobial stewardship.

Medlemsstaterne og Kommissionen tilskyndes til at støtte forskning i og imple-

mentering af økonomiske modeller for udvikling af nye antibiotika, som indbefat-

ter globalt ansvar for fornuftig og effektiv anvendelse af antibiotika og overkom-

melige priser.

Medlemsstaterne og Kommissionen tilskyndes til, at overvågning af AMR sker i et

One Health perspektiv. Der skal arbejdes for en sammenhængende og harmoni-

seret monitorering af AMR i mennesker, produktionsdyr, fødevarer og miljø i

medlemsstaterne. Det bør sikres at der benyttes de optimale metoder, samt at

udvikling og forskning prioriteres.

e det tætteste er ’ratio elt a ti iotika-

’A ti i ro ial ste ardship’ ka ikke o ersættes direkte,

for rug’

Side 3

Rådsmøde nr. 3698 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 13.-14. juni 2019 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse 13-14/6-19, sundhedsdelen

Medlemsstaterne og Kommissionen tilskyndes til at sikre, at EU har en fælles til-

gang i forbindelse med globale drøftelser om AMR, herunder særligt i forhold til

implementeringen af Verdenssundhedsorganisationens (WHO) globale handlings-

plan samt resolutioner fra Verdensorganisationen for dyresundhed (OIE)

og FN’s

Fødevarer- og landbrugsorganisation (FAO) om AMR.

Medlemsstaterne og Kommissionen tilskyndes til at overvåge antimikrobielle læ-

gemiddelrester fra brug og produktion, samt resistente mikroorganismer i jord,

overfladevand og grundvand i overensstemmelse med eksisterende EU- og natio-

nal lovgivning. Derudover opfordres medlemsstaterne og Kommissionen til at

overveje yderligere lovgivningsmæssige tiltag for at adressere tilstedeværelsen af

resistente mikroorganismer i miljøet.

Kommissionen tilskyndes til at støtte medlemsstater i at implementere nationale

handlingsplaner samt at identificere barrierer for udvikling og implementering af

nationale handlingsplaner (NAP) vedr. AMR, IPC og

antimicrobial stewardship

bidrage til at identificere effektive redskaber til at overkomme barrierer.

Det bemærkes, at der i Danmark er fokus på at tage et globalt ansvar i kampen mod AMR.

Den danske regering har i samarbejde med Verdensbanken taget initiativ til at etablere et

uafhængigt

International Centre for Antimicrobial Resistance Solutions

(ICARS), der skal

fungere som et tværfagligt forskning- og videnscenter, som ud fra et One Health perspek-

tiv skal støtte implementeringen af nationale handlingsplaner i lav- og mellemindkomst-

lande. Dette ved at samarbejde med det enkelte land om at identificere evidensbaserede

løsninger på specifikke AMR-relaterede problemer, samt understøtte implementeringen af

disse løsninger.

Det bemærkes endvidere, at Danmark i en årrække har arbejdet med reduktionsmål i den

veterinære sektor, herunder indførelsen af gult-kort ordningen i svineproduktionen i for-

bindelse med fastsættelsen af grænseværdier for antibiotikaforbrug. Det samme gælder

One Health samarbejdet mellem den humane og den veterinære sektor, hvor DANMAP

siden 1995 har formidlet overblik over resistensudviklingen hos mennesker, dyr og fødeva-

rer. Danmark var det første land, der introducerede en fælles overvågningsrapport (DAN-

MAP). Flere initiativer er blevet sat i værk i Danmark med baggrund i dette arbejde, eks. et

forbud mod at bruge vækstfremmere.

Det bemærkes slutteligt, at Danmark har fokus på tilstedeværelsen af relevante kemiske

stoffer i miljøet, f.eks. antimikrobielle lægemidler. Med henblik på overholdelse af EU-for-

pligtigelser o er åges e række læge idler, der er på de såkaldte ”o ser atio sliste”

(watchlist) under vandrammedirektivet. Der overvåges for nuværende for en række anti-

mikrobielle lægemidler i spildevand og enkelte i vandløb. Endvidere foretog Miljø- og

Side 4

Rådsmøde nr. 3698 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 13.-14. juni 2019 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse 13-14/6-19, sundhedsdelen

Fødevareministeriet i 2007 og i 2015 en screening af en række lægemidler i vandmiljøet,

herunder antimikrobielle lægemidler, med henblik på at vurdere behovet for at inddrage

flere lægemidler i overvågningen. Miljø- og Fødevareministeriet overvåger ikke for læge-

midler i grundvand eller for resistente mikroorganismer i miljøet under det nationale

overvågningsprogram.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om rådskonklusionerne.

5. Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om

stillingtagen til et konkret forslag.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådskonklusionerne har status af hensigtserklæringer og er ikke i sig selv retligt bindende.

Der forventes ikke ændringer af dansk lovgivning som følge af konklusionerne.

7. Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne skønnes ikke i sig selv at have statsfinansielle eller samfundsøkonomi-

ske konsekvenser, ligesom de ikke i sig selv medfører erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Danmark er allerede godt i gang med mange af de ting, der opfordres til i rådskonklusio-

nerne, men hvis Danmark frivilligt vælger at tage yderligere initiativer på egen hånd, kan

det have statsfinansielle konsekvenser.

8. Høring

Sagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug), EU Miljøspecialudvalget og i EU-udval-

get for sundhedsspørgsmål, hvor der er indkommet følgende bemærkninger:

Lægeforeningen kan generelt bakke op om de foreslåede rådskonklusioner. Lægeforenin-

gen har dog noteret at der i rådskonklusionerne nævnes, at medlemsstaterne tilskyndes til

at håndhæve eksisterende lovgivning om brug og salg af antibiotika, og særligt begrænse

salg af antibiotika uden recept. Lægeforeningen foreslår, at Danmark skal arbejde for en

stramning af denne konklusion, hvorefter salg af antibiotika uden recept afskaffes. Vejen

til at sikre at kun patienter og syge dyr med behov får antibiotika er via diagnostik og ordi-

nation foretaget af henholdsvis læger og dyrlæger. Et yderligere skridt i denne retning vil

herudover være at læger og dyrlæger ikke må sælge antibiotika. Begge dele er som be-

kendt lovmæssigt besluttet i Danmark, men kan med fordel i forhold til bekæmpelse af an-

tibiotikaresistens udbredes til hele EU.

Landbrug & Fødevarer hilser rådskonklusionerne velkomne. Konklusionerne afspejler den

indsats, som Danmark de sidste mange år har gennemført med henblik på at reducere for-

Side 5

Rådsmøde nr. 3698 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 13.-14. juni 2019 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse 13-14/6-19, sundhedsdelen

bruget af antibiotika og forekomsten af resistens. Særlig hilser Landbrug & Fødevarer for-

slaget om konkrete nationale målsætninger velkomment. Antibiotikaresistens er en udfor-

dring på tværs af landegrænser, og derfor er det afgørende, at alle EU-medlemsstater ta-

ger ansvar. Set i lyset af de store forskelle, der er i forbruget af antibiotika på tværs af

lande i EU, er nationale målsætninger en vigtig faktor for at nedbringe forbruget. Landbrug

& Fødevarer bemærker til Rådets anbefaling om at tilskynde til overvågning af antimikro-

bielle lægemiddelrester fra brug og produktion, samt resistente mikroorganismer i jord,

overfladevand og grundvand i overensstemmelse med eksisterende EU- og national lovgiv-

ning, at der endnu ikke er påvist en videnskabelig sammenhæng mellem antimikrobielle

reststoffer i miljøet og sundhed hos vild fauna, mennesker og dyr. Landbrug & Fødevarer

opfordrer til, at der, inden der etableres en omkostningstung overvågning af resistensfore-

komst i jord, overfladevand og grundvand, bør foretages en vurdering af allerede kendt

viden, herunder at det er meget vigtigt at inddrage epidemiologiske betragtninger baseret

på for eksempel landedata. Landbrug & Fødevarer gør endvidere opmærksom på, at Vand-

rammedirektivet allerede regulerer overvågning af dette, og at det er afgørende, at en

eventuel styrket indsats af overvågningen sker i regi af Vandrammedirektivet, og at der

ikke opbygges parallellovgivning på dette område.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være generel tilslutning til AMR-rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter en One Health tilgang til AMR. AMR er en udfordring, der går på tværs

af landegrænser, og det er derfor nødvendigt med et tæt europæisk samarbejde. På

denne baggrund kan rådskonklusionerne støttes.

Regeringen kan støtte fastsættelsen af konkrete målsætninger for reduktion af antibiotika-

forbruget til produktionsdyr og mennesker på nationalt niveau for at begrænse forekom-

sten af antibiotikaresistens. Regeringen finder, at monitorering og overvågning er afgø-

rende for at kunne igangsætte effektive indsatser. Det er vigtigt, at alle medlemsstater ar-

bejder på at nedsætte brugen af antibiotika for derved at nedbringe risikoen for udvikling

af antibiotikaresistens. For så vidt angår veterinærområdet vil man fra dansk side arbejde

for, at der fastsættes fælles EU-målsætninger for reduktion af antibiotikaforbrug.

Regeringen bifalder også, at Europa gerne vil gå foran globalt ved at være en bedste prak-

sis regio . Dette går godt i tråd ed ICARS’ formål

om at støtte implementering af natio-

nale handlingsplaner i lav- og mellemindkomst lande for at nedbringe AMR.

Regeringen kan derudover støtte, at rådskonklusionerne tilskynder til at alle medlemssta-

ter arbejder med implementering af internationale og nationale handlingsplaner, tilgæn-

gelige guidelines, politikker, lovgivning m.v. vedr. AMR, IPC og

antimicrobial stewardship.

Side 6

Rådsmøde nr. 3698 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 13.-14. juni 2019 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse 13-14/6-19, sundhedsdelen

Regeringen kan endvidere støtte rådskonklusionernes opfordring til at øge kendskabet til

antimikrobielle lægemiddelrester i miljøet samt til udvikling og spredning af

resiste te ikroorga is er. Dette ligger i forlæ gelse af EU’s strategiske tilga g til læge-

midler i miljøet fra 11. marts 2019

, som har til formål at begrænse tilstedeværelsen af

lægemidler i miljøet. Regeringen finder strategien positiv og følger arbejdet løbende.

Dertil finder regeringen det vigtigt, at der er etableret et stærkt EU One Health netværk,

som et forum for erfaringsudveksling. Det er dog vigtigt med et større engagement også

fra miljøsektoren, og det bør overvejes, om denne sektor derfor bør indgå i netværket på

lige fod med human- og veterinærsektorerne.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke været forelagt Folketingets Europaudvalg.

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DET EUROPÆISKE ØKO-

NOMISKE OG SOCIALE UDVALG. Den Europæiske Unions strategiske tilgang til lægemidler i miljøet.

COM(2019) 128 final.

Side 7

Rådsmøde nr. 3698 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 13.-14. juni 2019 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse 13-14/6-19, sundhedsdelen

7. Facilitering af investeringer for transformering og forbedring af sundhedssy-

stemer

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Formandskabet lægger op til en udveksling af synspunkter om facilitering af investeringer

for transformering og forbedring af sundhedssystemer. Dette skal ses i lyset af sundheds-

områdets stigende kompleksitet og den række af målsætninger som sundhedspolitiske til-

tag i stigende grad skal respondere på. Det er forventningen, at drøftelsen vil have fokus

hvordan der kan skabes synergi mellem relevante EU-finansieringsinstrumenter og med-

lemslandendes nationale sundhedspolitiske prioriteter, samt på hvordan fremtidige EU-fi-

nansieringsinstrumenter kan anvendes til implementering af sundhedspolitiske prioriteter

på medlemslandsniveau. Regeringen mener generelt, at det er vigtigt at investere i sund-

hedssektoren både nationalt og på EU-niveau.

2. Bagrund

Det rumænske formandskab lægger op til en generel drøftelse af anvendelsen af EU-mid-

ler til implementering af sundhedspolitiske prioriteter på medlemslandsniveau. Formand-

skabets udgangspunkt for drøftelsen er, at sundhedspolitiske tiltag i stigende grad skal re-

spondere på en lang række målsætninger så som at øge adgangen til sundhedsydelser,

forbedre kvaliteten i behandlingen, reducere ulighed i sundhed, forebygge sygdom samt

øge effektivitet og bæredygtighed i sundhedssystemerne. Dette samtidig med en stigende

grad af kompleksitet på sundhedsområdet.

Selvom de nødvendige ressourcer hovedsageligt kommer fra nationale budgetter, påpeger

formandskabet, at der også på EU-niveau er finansieringsmuligheder, som kan komple-

mentere nationale investeringer i sundhedsområdet. På den baggrund ønsker formand-

skabet en drøftelse af, hvordan EU-midler bedst muligt kan anvendes til at understøtte

sundhedsrelaterede investeringer i medlemslandene og hvordan der kan skabes synergi

mellem de tilgængelige EU-finansieringsinstrumenter.

3. Formål og indhold

Formålet med dagsordenspunktet er en udveksling af synspunkter om forskellige mulighe-

der for, at forbedre anvendelsen af de midler, der er til rådighed på EU-niveau, til sund-

hedsrelaterede investeringer. Som en del af oplægget til drøftelsen stiller formandskabet

følgende to spørgsmål:

Hvad kan der gøres for at forbedre anvendelsen af EU finansieringsinstrumenter

og midler og matche dem til investeringsprioriteter i sundhedssektoren?

Side 8

Rådsmøde nr. 3698 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 13.-14. juni 2019 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse 13-14/6-19, sundhedsdelen

Hvad er gode tiltag mhp. at sikre synergi mellem de forskellige EU finansieringsin-

strumenter?

I oplægget til drøftelsen fremhæver formandskabet at en forudsætning for en vellykket

national sundhedspolitik er tilstrækkelige og passende investeringer i sundhedssektoren.

Formandskabet påpeger, at der på EU-niveau er finansieringsmuligheder der kan komple-

e tere atio ale i esteri ger i su dhedso rådet. Her fre hæ es især EU’s su dheds-

program, Horisont 2020, den Europæiske Fond for Regional Udvikling (EFRU) og den Euro-

pæiske Socialfond (ESF).

Derudover nedsatte Kommissionen i 2016 styregruppen for sundhedsfremme, sygdomsfo-

rebyggelse og ikke-s

itso

e s gdo

e SGPP , og i

le SGPP’s a dat ud idet

fra at have fokus på at øge effekten af indsatser på NCD-området, til at dække sundheds-

området bredt. Formålet med SGPP er at give strategisk retning og rådgivning til, hvordan

Kommissionen skal bruge midler inden for sundhedsområdet, men også generelt priori-

tere sundhed fra et policy perspektiv.

Ud over et generelt fokus på eksisterende finansierings- og koordineringsinstrumenter,

fremhæves det ydermere, at der med den næste flerårige finansielle ramme for 2021-

2027 skabes nye finansieringsinstrumenter, der kan have relevans for sundhedsrelaterede

investeringer. Her nævnes blandt andet Horisont Europa, den Europæiske Socialfond Plus

(ESF+), InvestEU og Programmet for et digitalt Europa.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant, da der er tale om en drøftelse.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Udvekslingen af synspunkter omkring facilitering af investeringer for transformering og

forbedring af sundhedssystemer medfører ikke i sig selv konsekvenser for statsfinanserne,

samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til dagsordenspunktet.

Side 9

Rådsmøde nr. 3698 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 13.-14. juni 2019 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse 13-14/6-19, sundhedsdelen

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen mener generelt, at det er vigtigt at investere i sundhedssektoren for at sikre et

robust og bæredygtigt sundhedsvæsen. Danmark har i en lang årrække investeret i udvik-

ling og tilpasning af sundhedsvæsenet blandt andet med investeringer i fremtidens hospi-

taler og omlægningen af sygehusstrukturen.

Det er regeringens holdning, at det ligeledes er vigtigt, at der investeres i sundhedsområ-

det på EU-niveau, og her eksisterer allerede en række relevante finansieringsinstrumenter,

der anvendes til sundhedsrelaterede investeringer. Især

ka EU’s su dhedsprogra og

Horisont 2020 fremhæves som relevante instrumenter.

Fsva. fremtidige muligheder for finansiering af sundhedsrelaterede investeringer, mener

regeringen, at det er vigtigt at fastholde fokus på sundhedsområdet. Regeringen er derfor

overordnet positivt indstillet over for, at der med indsatsområdet for sundhed i den Euro-

pæiske Socialfond Plus (ESF+) lægges op til at fastholde særskilt fokus på sundhedsområ-

det under den næste flerårige finansielle ramme for 2021-2027.Derudover mener regerin-

gen at fora som SGPP kan være relevante ift. at skabe overblik over EU-midler der er til rå-

dighed for sundhedsområdet samt til at skabe synergi mellem relevante EU-midler og

medlemslandendes nationale sundhedspolitiske prioriteter.

Regeringen arbejder i forhandlingerne om samhørighedspolitikken generelt for, at samhø-

righedsmidlerne fokuseres på projekter målrettet mod vækst, innovation, beskæftigelse

og grøn omstilling. Bindinger på anvendelsen af midlerne må dog ikke hindre fokusererede

investeringer og skal stå mål med programmernes omfang og de administrative byrder

forbundet hermed. Regeringen lægger derfor vægt på, at der inden for de samlede ud-

giftsrammer under samhørighedspolitikken er muligheder for fleksibilitet for at under-

støtte national implementering.

Regeringen lægger vægt på, at drøftelserne ikke foregriber forhandlingerne om den kom-

mende finansielle ramme, idet regeringens hovedprioritet for MFF-forhandlingerne er at

realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af EU27's BNI.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 10