Rådsmøde nr. 3701 (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 18/6-19, fiskeridelen

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
Rådsmøde 3701 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Bilag

Sag/ID Nr.

Enhed

Dato

2019-471

Fiskeriafdelingen

3. juni 2019

_______________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2019

(fiskeripunkter)

____________________________________________________

1. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet

vedrørende status for Den Fælles Fiskeripolitik og høring om

fiskerimulighederne for 2020

- Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

s. 2

2. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU)

2019/124 for så vidt angår visse fiskerimuligheder

- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.

juni 2019, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med

henblik på vedtagelse

KOM (2019) 243

s. 7

3. Henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse af

Kommissionen til på vegne af Den Europæiske Union at indlede

forhandlinger om en ny protokol til fiskeripartnerskabsaftalen med

Mauretanien

- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.

juni 2019, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med

henblik på vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

s. 13

_______________________________________________________

Rådsmøde nr. 3701 (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 18/6-19, fiskeridelen

_______________________________________________________

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet

vedrørende status for Den Fælles Fiskeripolitik og høring om

fiskerimulighederne for 2020

KOM-dokument foreligger ikke

________________________________________________________

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen forventes at fremlægge sin meddelelse indeholdende en status for Den

Fælles Fiskeripolitik og retningslinjer for fastsættelsen af fiskerimuligheder for 2020.

Hensigten med meddelelsen er en tidlig drøftelse af principper forud for fremlæggelsen af

forslag til de årlige forordninger om fiskerimuligheder. Af meddelelsen forventes blandt

andet at fremgå en status for ressourcerne og en tidsplan for fremlæggelsen af forslagene

om fiskerimuligheder for 2020.

2. Baggrund

Kommissionen forventes at fremsende en meddelelse fra Kommissionen

til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende status for Den Fælles

Fiskeripolitik og høring om fiskerimuligheder for 2020.

Meddelelsen forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og

fiskeri) den 18. juni 2019 med henblik på præsentation og udveksling af

synspunkter.

3. Formål og indhold

Kommissionen forventes at fremlægge sin årlige meddelelse vedrørende

status for Den Fælles Fiskeripolitik og de politiske retningslinjer for

fastsættelse af fiskerimulighederne for 2020 (TAC

/kvoteforordninger).

Kommissionen ønsker at høre medlemsstaternes, de rådgivende råds,

interessenters og offentlighedens holdninger til den i meddelelsen

beskrevne strategi.

I henhold til grundforordningen 1380/2013 er Kommissionen forpligtet

til at rapportere årligt til Europa-Parlamentet og Rådet om fremskridt i

forhold til at opnå maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY)

for bestandene

og bestandssituationen i øvrigt. Disse elementer forventes inkluderet i

denne meddelelse. Endvidere er Kommissionen forpligtet til årligt at

afrapportere om implementering af landingsforpligtelsen. Dette element

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder

MSY = Maximum Sustainable Yield = maksimalt bæredygtigt udbytte

Rådsmøde nr. 3701 (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 18/6-19, fiskeridelen

forventes også inkluderet i meddelelsen. Endelig forventes meddelelsen at

indeholde en kortfattet økonomisk analyse.

Fiskerimulighederne for 2020 forventes fastsat i henhold til

målsætningerne i den fælles fiskeripolitik (CFP)

, særligt målsætningen om

at nå et maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) af bestandene i 2015, hvor

det er muligt, og på en progressiv gradvis måde senest i 2020. MSY skal

således være implementeret fuldt ud i 2020.

MSY og samspillet med flerårige planer

Et vigtigt skridt i forhold til opnåelse af den fælles fiskeripolitiks

målsætninger var vedtagelsen af den flerårige plan for Østersøen i 2016.

Der er i 2018 blevet vedtaget en flerårig plan for demersale bestande i

Nordsøen og i 2019 en flerårig plan for de demersale fiskerier i De Vestlige

Farvande. Kommissionen forventes at foreslå fiskerimuligheder i

overensstemmelse de flerårige planer. Til de flerårige planer har Det

Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) udarbejdet et spænd af

værdier for en række bestande, der vil tillade, at man kan nå målsætningen

om MSY inden for dette spænd, i stedet for at MSY fastlægges som én

enkelt værdi (punkt-værdi).

Forslag om fiskerimuligheder for 2020

Kommissionen forventes at foreslå fiskerimuligheder for 2020 på MSY-

niveau for de bestande, hvor der foreligger fuld analytisk rådgivning med

MSY-estimater.

Er der fastsat en flerårig forvaltningsplan for en bestand, forventes denne

at blive fulgt i Kommissionens forslag til fiskerimuligheder, medmindre

planen er blevet uanvendelig, f.eks. fordi dens mål ikke svarer til MSY. I

sådanne tilfælde Kommissionen forventes at foreslå fiskerimuligheder

med udgangspunkt i MSY.

Uanset at MSY-målsætningen implementeres fuldt ud for 2020 forudses

det fortsat, at der er bestande, hvor der ikke foreligger en fuld rådgivning

om MSY. Eksempelvis på grund af manglende viden om bestandene.

For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning,

forventes fiskerimuligheder at blive foreslået på basis af den foreliggende

videnskabelige rådgivning og uden at gå på kompromis med

bevaringsbehovet for bestandene.

CFP = Common Fisheries Policy = Den Fælles Fiskeripolitik.

Rådsmøde nr. 3701 (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 18/6-19, fiskeridelen

Hvor der slet ikke foreligger videnskabelig rådgivning, forventes

Kommissionen at anvende forsigtighedsprincippet. Kommissionen

arbejder tæt sammen med Det Internationale Havundersøgelsesråd

(ICES) om at udvikle redskaber til at udfylde huller i rådgivningen, så

Kommissionen kan fremlægge forslag på en systematisk, foruddefineret

og gennemsigtig måde.

Med reformen af den fælles fiskeripolitik er landingsforpligtelsen gradvist

blevet indført i 2015-2019. Man har på regionalt niveau arbejdet med den

gradvise implementering af landingsforpligtelsen gennem udarbejdelse af

discardplaner i de forskellige forvaltningsområder.

Med indførelse af landingsforpligtelsen fastsættes fiskerimulighederne

under hensyntagen til, at TAC skal afspejle fangsterne. Der er indført

fleksibilitetsmekanismer, som kan indgå i forvaltningen af bestande

landingsforpligtelsen. Det omfatter år-til-år-fleksibilitet, arts-fleksibilitet,

de minimis-undtagelser og undtagelser baseret på høj overlevelse.

MSY og bestandenes tilstand

Meddelelsen forventes på grundlag af afrapporteringsforpligtelsen at

indeholde oplysninger om bestandssituationen i de forskellige havområder

og fremskridt i forhold til MSY. Det forventes ligeledes at fremgå, at

bestandsanalyserne løbende bliver gennemgået videnskabeligt. Der kan

derfor være situationer, hvor man konkluderer, at der ikke er tilstrækkelige

videnskabelige oplysninger til at foretage fuldstændige analyser af en

bestand, der tidligere har været omfattet af en analytisk rådgivning. På den

anden side kan der ligeledes være nye bestande, hvor der kan gives en

analytisk rådgivning.

Implementeringen af landingsforpligtelsen

Meddelelsen forventes at indeholde oplysninger om status for

implementeringen af landingsforpligtelsen på baggrund af oplysninger fra

medlemsstaterne, de rådgivende råd og Det Europæiske

Fiskerikontrolagentur (EFCA). Det forventes, at det vil blive nævnt, at der

er behov for en yderligere indsats fra både erhverv og medlemsstater for

at forbedre data og vurdere virkningerne af landingsforpligtelsen såvel

som at iværksætte de nødvendige kontrol- og håndhævelsesredskaber. I

den forbindelse forventes det også, at Kommissionen vil fremhæve

mulighederne for i højere grad at anvende elektronisk moniteringsudstyr,

herunder sensorer og kameraer.

Rådsmøde nr. 3701 (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 18/6-19, fiskeridelen

Økonomisk analyse og MSY

Kommissionens meddelelse forventes at anføre, at den økonomiske

præstation af EU´s fiskeflåde er forbedret i de senere år. Kommissionen

forventes endvidere at anføre, at fiskeri på MSY-niveau skaber udsigt til,

at bestande kan levere højt udbytte.

Tidsplan for forslag til fiskerimuligheder 2020

Forslaget om fiskerimuligheder for Østersøen i 2020 forventes fremlagt i

august/september 2019 med henblik på vedtagelse på rådsmødet i oktober

2019. Forslag om fiskerimuligheder for Nordsøen, Skagerrak og Kattegat

samt for Sortehavet forventes fremlagt i november 2019 med henblik på

vedtagelse i december 2020.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en

meddelelse fra Kommissionen.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser. Meddelelsen har endvidere ikke i sig selv erhvervs-

økonomiske konsekvenser, men anvendelse af retningslinjerne i

sammenhæng med den videnskabelige rådgivning vil have betydning for

fastsættelsen af de årlige fiskerimuligheder. Uden kendskab til den samlede

videnskabelige rådgivning er det ikke muligt at vurdere konsekvenserne

heraf.

Fastsættelse af fiskerimuligheder på baggrund af den biologiske rådgivning

har på kort sigt erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der forventes både at

være stigende og faldende TAC’er af relevans for dansk fiskeri i de

kommende forslag om forordninger om fiskerimuligheder for 2020.

Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil imidlertid blandt andet

afhænge af den samtidige udvikling i afsætningspriserne samt omkost-

ninger, herunder brændstof, og af fiskerimønstre. Fiskerimulighedernes

størrelse har selvsagt også afledte erhvervsøkonomiske konsekvenser for

forarbejdningsindustrien.

Rådsmøde nr. 3701 (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 18/6-19, fiskeridelen

8. Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt.

Danmarks Fiskeriforening Producentorganisation (DFPO) hilste Kom-

missionens meddelelse om principper for fastlæggelse af fiskerimuligheder

for 2020 velkommen.

DFPO støttede grundlæggende, at fiskerimuligheder fastsættes efter

FMSY

–

dvs. en fiskeridødelighed og en forvaltning, som sikrer et

maksimalt bæredygtigt udbytte for de kommercielt vigtige bestande.

DFPO anførte, at det er et spørgsmål, om FMSY giver mening og kan

defineres for alle kvoterede arter, og om man arbejder med den rette

forståelse af FMSY, f.eks. i forhold til et blandet, demersalt fiskeri eller i

forhold til industrifiskeriet. DFPO anførte, at der er behov for en bedre

forståelse for, hvordan man kan operationalisere FMSY-begrebet, når det

skal være et centralt element i den fælles fiskeripolitik.

DFPO bemærkede også, at en stabilitetsmekanisme med hensyn til ud-

sving i kvoterne bør gælde for alle arter

–

uanset om arten er omfattet af

en eller anden form for forvaltningsplan eller ej. DFPO anførte, at det er

et helt centralt element,

som er blevet ”glemt” i de forskellige forvaltnings-

planer, som EU har vedtaget inden for de senere år. DFPO anførte videre,

at kvotefastsættelse efter FMSY inden for de senere år har givet kolossale

udsving i kvoterne, og at denne politik med ”yo-yo” kvoter hverken

er i

fiskernes eller fiskebestandenes interesse.

Generelt anbefalede

DFPO, at TAC’er ikke skal ændres igen og igen fra

år til år, så længe fiskeridødeligheden ligger i den centrale del af intervallet

(og rådgivningen kun anbefaler små og ubetydelige ændringer)

–

medmindre helt særlige forhold taler herfor. DFPO anførte, at alene den

usikkerhed, som der er forbundet med bestandsvurderingen gør, at det

ikke giver mening år efter år at foretage små og ubetydelige justeringer i

TAC’er.

Foreningen forholdt sig kritisk til den biologiske rådgivning i forhold til

flere konkrete bestande

–

ikke mindst i forhold til de antagelser og prin-

cipper, der ligger til grund for rådgivningen. DFPO anførte, at det eksem-

pelvis er et generelt problem, at ICES for de såkaldte databegrænsede

bestande rådgiver i forhold til ICES’ egne principper uden for

eksempel

en dialog med fiskerisektoren.

Rådsmøde nr. 3701 (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 18/6-19, fiskeridelen

Endelig anførte DFPO, at man beklager, at de konklusioner, der drages

om fiskeriets økonomiske situation sker på baggrund af ældre data og ikke

data for fiskeriet i 2018.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) anførte, at man støt-

ter den overordnede målsætning om at fastsætte TAC´er i

overensstemmelse med MSY.

DPPO anførte endvidere, at en forvaltning med udgangspunkt i MSY

forudsætter et solidt og troværdigt videnskabeligt grundlag samt en

dynamisk tilgang fra det videnskabelige system. DPPO mente ikke, at dette

grundlag er til stede i 2019, og at det heller ikke vil foreligge for 2020.

DPPO tilkendegav, at EU Kommissionen, medlemslande og andre

klienter i ICES har svigtet opprioritering af ressourcer til videnskabelig

rådgivning, der matcher de politiske målsætninger. Man mente, at alt for

meget MSY rådgivning er præget af voldsom usikkerhed, store udsving,

fejl, jongleren med principper og referenceperioder og introduktionen af

arbitrære TAC-lofter som bl.a. Fcap.

Endelig anførte DPPO, at indtil forudsætningerne for troværdig

videnskabelig MSY-rådgivning er på plads, er det politisk uansvarligt at

lægge sig fast på så usikkert et mål som MSY og på den måde fraskrive sig

det politiske ansvar for at fastsætte TAC´er og for at balancere svag biologi

med reelle samfundshensyn.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemsstaterne generelt vil støtte fastlæggelsen af

generelle principper for fastsættelse af fiskerimuligheder. Det forventes

ligeledes, at medlemsstaterne generelt vil støtte målet om MSY, som

fastlagt i forordning 1380/2013.

Endvidere forudses medlemsstaterne at fremhæve behovet for en konkret

vurdering for bestande uden absolut bestandsvurdering i den

videnskabelige rådgivning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er positiv over for fastlæggelsen af generelle principper for

vedtagelsen af fiskerimuligheder, og støtter det overordnede mål om at nå

MSY for bestandene i overensstemmelse med målsætningerne i reformen

af den fælles fiskeripolitik.

Rådsmøde nr. 3701 (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 18/6-19, fiskeridelen

Regeringen understreger vigtigheden af, at TAC’er

fastsættes, så de

afspejler, at fangsterne nu skal landes.

Regeringen understreger i øvrigt nødvendigheden af, at der findes praktisk

anvendelige løsninger på udfordringer i forbindelse med

implementeringen af landingsforpligtelsen, og at der arbejdes på

hensigtsmæssige løsninger i forhold til overvågning og kontrol.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3701 (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 18/6-19, fiskeridelen

_____________________________________________________

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU)

2019/124 for så vidt angår visse fiskerimuligheder

KOM(2019) 43

________________________________________________________

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag om ændring af Rådets forordning (EU) 2019/124

blandt andet for så vidt angår visse fiskerimuligheder for brisling, rejer og mørksej.

Forslaget indeholder derudover visse andre elementer.

2. Baggrund

Kommissionen har den 24. maj 2019 fremlagt forslag til Rådets forordning

om ændring af forordning (EU) 2019/124 for så vidt angår visse

fiskerimuligheder. Forslaget er modtaget i en dansk sprogversion den 24.

maj 2019.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3 og kan

vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.

juni 2019, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med

henblik på vedtagelse.

3. Formål og indhold

Rådet (landbrug og fiskeri) opnåede i december 2018 politisk enighed om

Rådets forordning 2019/124 om fastsættelse af fiskerimuligheder for 2019

i EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande og for visse

fiskebestande og grupper af fiskebestande.

Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning

(EU) 2019/124 indeholder ændring af visse fiskerimuligheder for brisling

i Nordsøen, rejer i Skagerrak, mørksej i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat

samt torsk i Nordsøen og hvilling i Nordsøen. Derudover indeholder

forslaget visse andre ændringer af fiskerimuligheder for 2019.

Brisling i Nordsøen

ICES fremlagde sin rådgivning den 12. april 2019. Rådgivningen dækker

som noget nyt både Skagerrak/Kattegat og Nordsøen. Hvor der tidligere

kun foreslå en MSY-rådgivning for Nordsøen, giver ICES nu MSY-

rådgivning for hele området. ICES rådgiver om en samlet TAC for brisling

Rådsmøde nr. 3701 (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 18/6-19, fiskeridelen

i Skagerrak/Kattegat og Nordsøen for perioden 1. juli 2019 til 30. juni

2020 på 138.726 tons.

Kommissionen har for Nordsøen foreslået en EU-TAC på 101.102 tons.

Kommissionen kommer frem til dette tal ved at fratrække den TAC, der

er fastsat i Skagerrak/Kattegat for kalenderåret 2019 på 26.624 t efter

bilaterale konsultationer med Norge i efteråret 2018. Derudover er der

fratrukket de aftalte overførsler af 10.000 tons til Norge og 1.000 tons til

Færøerne. Den danske andel af kvoten er 91.347 tons.

Rejer i Skagerrak og Norske Rende

ICES fremlagde den 28. marts 2019 en ny rådgivning for rejer i Skagerrak

og norske rende i Nordsøen for kalenderåret 2019, samt en foreløbig

rådgivning for de to første kvartaler i 2020. For 2019 anbefaler ICES nu

en TAC i 2019 på 6.163 tons, mens den foreløbige rådgivning for de første

to kvartaler af 2020 er på 6.329 t. Den nye rådgivning gives på baggrund

af den fælles EU/Norge forvaltningsstrategi for bestanden. Den nye

rådgivning er en opdatering af den tidligere ICES rådgivning fra 22.

november 2018, der anbefalede en TAC for de første to kvartaler af 2019

på 4.608 tons.

På et møde i London den 10.-11. april 2019 aftalte EU og Norge på den

baggrund at sætte den endelige TAC for rejer for 2019 i Skagerrak og norsk

del i Nordsøen til 6.163 tons, heraf 4.314 tons til Skagerrak. Det indebærer,

at EU-TAC’en

for Skagerrak og Kattegat revideres fra 1.723 tons til 2.304

tons, hvilket indebærer en tilsvarende forøgelse af den danske kvote for

Skagerrak og Kattegat fra 1.120 tons til 1.497 tons.

Mørksej i Skagerrak/Kattegat og Nordsøen

ICES fremlagde den 22. februar 2019 en revideret rådgivning for mørksej

i Skagerrak/Kattegat, Nordsøen og Nordvestlige farvande. Revisionen

betyder en reduktion af de anbefalede fiskerimuligheder for 2019 fra

135.035 tons til 103.327 tons.

På et møde i London den 10.-11. april 2019 aftalte EU og Norge på den

baggrund at reducere fiskerimulighederne for mørksej i 2019 på linje med

rådgivningen. Det indebærer, at EU-TAC’en

for Skagerrak/Kattegat og

Nordsøen revideres fra 58.524 tons til 44.735 tons, hvilket indebærer en

tilsvarende reduktion af den danske kvote fra 5.056 tons til 3.865 tons.

Derudover skal fiskerimulighederne for Nordvestlige farvande reduceres

fra 11.753 tons til 9.713 tons.

Rådsmøde nr. 3701 (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 18/6-19, fiskeridelen

Torsk og hvilling i Nordsøen

Forslaget indeholder justeringer af fiskerimuligheder for henholdsvis torsk

og hvilling i Nordsøen som følge af ændringer til de minimis undtagelser

i discardplanen for Nordsøen, som blev aftalt i forbindelse med rådsmødet

i december 2018 og efterfølgende er formaliseret gennem en revision af

discardplanen. Ændringerne indebærer, at den danske initialkvote for 2019

for torsk i Nordsøen forhøjes fra 4.758 tons til 4.998 tons og for hvilling

i Nordsøen fra 977 tons til 1.385 tons.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor

nærhedsprincippet er tilgodeset.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser. De foreslåede ændringer af TAC og kvoter har visse

erhvervsøkonomiske konsekvenser for danske fiskere, særligt for så vidt

angår brisling i Nordsøen, hvor Kommissionens forslag betyder en

reduktion af de danske fiskerimuligheder på ca. 60.000 tons sammenlignet

med fiskeriåret 2018/2019, hvilket repræsenterer en førstehåndværdi

omkring 100 millioner kr. Reduktionen af fiskermuligheder for mørksej

forventes isoleret set at få negative økonomiske konsekvenser, men det vil

helt eller delvis blive opvejet af de forøgede fiskerimuligheder for torsk,

hvilling og rejer. Fiskerimulighedernes størrelse har selvsagt også afledte

erhvervsøkonomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien.

8. Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt.

Danmarks Fiskeriforening Producentorganisation (DFPO) bemærkede, at

man sammen med Danmarks Pelagiske PO og Marine Ingredients

Denmark siden offentliggørelsen af ICES’ rådgivning

har anbefalet, at der

bliver set med kritiske øjne på den biologiske rådgivning for brisling. Det

De minimis” er en begrænset undtagelsesbestemmelse, som indebærer, at visse fangster inden for en nærmere fastsat

grænse ikke skal fratrækkes en kvote, ligesom der ikke er krav om, at sådanne fangster skal bringes i land, men de skal

dog registreres fuldt ud. Den overordnede bestemmelse fremgår af grundforordningen 1380/2013, mens de nærmere

betingelser fastlægges i discardplanerne.

Rådsmøde nr. 3701 (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 18/6-19, fiskeridelen

bemærkedes, at

ICES’ rådgivning for

at fiske brisling på MSY ikke blot

følger principperne for en MSY-rådgivning, men også indeholder

anbefaling om et loft for fiskeriindsatsen (Fcap - sikkerhedsmekanisme).

Niveauet for dette loft er

efter DFPO’s opfattelse

fastsat mere eller mindre

arbitrært af ICES, men det har negative konsekvenser for kvote-

fastsættelsen. DFPO påpegede, at loftet for fiskeriindsats som anvendt af

ICES medfører, at TAC’en i henhold til ICES bør reduceres i forhold til

2018/2919. Dette til trods for, at ICES vurderer, at bestanden generelt har

det godt. Der henvises bl.a. til, at gydebiomassen i 2019 er vurderet til at

være 248.824 tons. Rekrutteringen i 2018 vurderes også til at være 25%

højere end gennemsnittet for perioden 2008-2017. At man på den

baggrund kan foreslå en reduktion på 25%, virker ifølge DFPO derfor i

strid med al sund fornuft, når man tager vigtigheden af fiskeriet i

betragtning. DFPO anførte, at hvis rådgivningen ikke havde indeholdt

Fcap sikkerhedsmekanismen, men alene havde været en MSY-rådgivning,

ville rådgivningen have ført til en TAC på 417.874 tons

DFPO nævnte, at

kortlivede arter hurtigt opnår den gydedygtige alder og er kendetegnet ved

store udsving i gydebiomassen samt ikke mindst en høj naturlig

dødelighed. Mængder, som ikke indgår i fiskeriet, vil derfor hurtigt

forsvinde og resultere i en uhensigtsmæssig underudnyttelse af bestanden.

DFPO anbefalede på den baggrund en bedre balance mellem sikkerheds-

mekanismen i rådgivningen og de faktiske fiskerimuligheder ved at

anvende et højere loft for fiskeriindsatsen end anbefalet af ICES. Det ville

ifølge DFPO resultere i en TAC på 182.792 tons. Samtidig ville bestanden

stadig være inden for sikre biologiske rammer,

og man ville efter DFPO’s

opfattelse ikke gå på kompromis med kravet om at TAC/kvoter skal

fastsættes på MSY. DFPO påpegede, at den danske fiskeindustri gennem

de seneste fem år årligt har mistet, hvad der svarer til godt 200 mio. kr. i

fiskerimuligheder, som følge af denne underudnyttelse af bestanden. Det

fremhævedes, at brisling er en af de vigtigste arter i det danske

industrifiskeri og en helt central grundpille i produktionen af fiskemel og

-olie i Hanstholm, Thyborøn og Skagen. I 2018 var flere end 60 fartøjer

involveret i fiskeret efter brisling, og værdien af fangsterne er et vigtigt

bidrag til de lokale økonomier. DFPO opfordrede derfor til, at man

forsøger at overbevise EU-Kommissionen om, at socioøkonomiske

forhold også bør tages med i den samlede vurdering, når TAC/kvoter skal

fastsættes.

I forhold til rejer tog DFPO den endelige kvotefastsættelse til efterretning.

Med hensyn til mørksej kritiserede DFPO fremgangsmåden for

reduktionen, idet man er midt i 2019, og reduktionen har stor betydning

for mange fiskere, som har disponeret ud fra det oprindelige

kvotegrundlag og lagt en fiskeplan for året. Det understregedes, at sej

Rådsmøde nr. 3701 (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 18/6-19, fiskeridelen

optræder i det blandede fiskeri, ofte i store mængder, og at Danmarks

kvote i forvejen ikke svarer til de faktiske fangster. Kvotereduktionen gør

det ifølge DFPO sværere at bytte sig til sej fra andre EU-lande, som også

er berørt af reduktionen, og dansk fiskeri kan komme i klemme pga.

landingspligt, hvor sej kan optræde som ”choke species”. Efter DFPO’s

opfattelse havde det været mere hensigtsmæssigt, hvis man havde taget

tilpasningen af TAC/kvoten over et par perioder. Med hensyn til torsk og

hvilling tog man de foreslåede ændringer til efterretning, idet DFPO dog

fandt det skuffende, at det i EU-systemet tager så lang tid, at få sådanne

justeringer gennemført.

Marine Ingredients Denmark (MID)

var generelt enig i DFPO’s synspunk-

ter. MID anførte supplerende, at ICES tager udgangspunkt i en model,

som lægger et loft for fiskeridødeligheden, og derved indregner

usikkerheden i den videnskabelige rådgivning på en måde, hvor fiskeriet

går glip af mere end 280.000 tons i potentielle fiskerimuligheder i forhold

til rådgivning baseret på forsigtighedsprincippet og den MSY-regel, som

er fastsat i EU's Fælles Fiskeripolitik. Det blev understreget, at dansk

fiskeri og forarbejdning betaler en uforholdsmæssigt høj pris for den

videnskabelige usikkerhed, der er indregnet i ICES-rådgivningen. Hertil

kommer, at Kommissionen i sit forslag har trukket kvoten for 2019 i

Skagerrak og Kattegat fra, uden at præcisere om denne kvote fra 1. juli kan

fiskes i Nordsøen, som jo netop var formålet med sammenlægningen.

MID bemærkede, at brisling er den vigtigste art i det danske industrifiskeri

og en grundpille i produktionen af fiskemel- og fiskeolie i Hanstholm,

Thyborøn og Skagen, samt at brisling næsten udelukkende findes i dansk,

tysk og nederlandsk farvand og derfor en af de få betydelige arter, som

ikke er udfordret af Brexit. MID nævnte, at de danske fiskemels-

producenter er uforstående over rådgivningen, da bestanden befinder sig

langt over de kritiske referencepunkter og der er umiddelbart ingen

sammenhæng mellem den positive bestandsudvikling som ICES

konstaterer, og de fiskerimuligheder Kommissionen lægger op til. MID

mente også, at TAC’en skulle sættes til

182.792 tons beregnet på samme

måde som DFPO. Brisling er ifølge MID et ulykkeligt eksempel på, at en

urimeligt stor regning

–

i form af manglende fiskerimuligheder - sendes

videre til fiskeriet, forarbejdningsindustrien og fiskerihavnene, som følge

af usikre beregninger. Afslutningsvis pointere

de MID

, at brislingbestanden

er sund og i de senere år har vist en positiv udvikling; deri er fiskeriet og

det Internationale Havforskningsråd (ICES) enige. Hvor uenigheden

opstår

ifølge MID, hvilken

pris som skal betales for at leve op til

forsigtighedsprincippet. En pris som

MID mener

er så urimelig stor, at

det kræver en politisk stillingtagen til

om der er balance i forholdene.

Rådsmøde nr. 3701 (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 18/6-19, fiskeridelen

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) fremførte generelt

tilsvarende synspunkter som DFPO og MID.

DPPO tilføjede derudover,

at for 2019/2020 rådgiver ICES om én bestand af brisling i både

Nordsøen og i Skagerrak. For Skagerrak er der allerede fastsat en kvote

for 2019. Det er i den forbindelse DPPOs anbefaling, at TAC fastsættes

for Nordsøen alene for perioden frem til 31. december 2019.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger endnu ikke informationer om andre landes holdninger.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger generelt vægt på, at fiskeriet sker på baggrund af den

bedste videnskabelige rådgivning, herunder at fiskeriet sker i

overensstemmelse med princippet om maksimalt bæredygtigt udbytte

(MSY).

Den videnskabelige rådgivning for brisling i Nordsøen er ændret på en

måde, der påvirker fastsættelsen af fiskerimulighederne. Kommissionens

metode for fastlæggelsen af TAC i Nordsøen som følge heraf anses for

uhensigtsmæssig i lyset af det faktiske fiskeri i henholdsvis Nordsøen og

Skagerrak/Kattegat. Regeringen lægger på den baggrund vægt på, at der

findes en passende fleksibel overgangsordning for brisling i Nordsøen, der

tillader en balanceret fordeling af fiskerimulighederne mellem Nordsøen

og Skagerrak. En sådan overgangsordning bør fortsat være på linje med

princippet om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY).

Regeringen arbejder derudover for, at forslaget vedtages hurtigst muligt,

så sagen er på plads i forhold til brisling fra den 1. juli 2019.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3701 (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 18/6-19, fiskeridelen

_____________________________________________________

Henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse af

Kommissionen til på vegne af Den Europæiske Union at indlede

forhandlinger om en ny protokol til fiskeripartnerskabsaftalen med

Mauretanien

KOM-dokument foreligger ikke

________________________________________________________

Nyt notat.

1. Resumé

Den eksisterende protokol til fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Mauretanien

udløber den 15. november 2019. Fiskeriprotokollen indeholder fastsættelse af

fiskerimulighederne og EU’s finansielle modydelse. Den eksisterende protokol omfatter

adgang for EU-fiskere til fiskeri i mauretansk farvand af rejer, demersale arter, tun og

små pelagiske fisk på i alt 281.500 tons pr. år. Den eksisterende protokols samlede

finansielle modydelse fra EU er fastsat til i alt 236,5 mio. € (ca. 1,76 mia. kr.) for

hele perioden på fire år.

Hertil kommer redernes betaling på op til 31,7 mio. € (ca.

236,4 mio. kr.) årligt. Kommissionen har fået udarbejdet en evalueringsrapport om

protokollen, der viser, at den er moderat effektiv. Kommissionen forventes at fremlægge

en henstilling til Rådet om bemyndigelse af Kommissionen til på Den Europæiske

Unions vegne at indlede forhandlinger om en ny protokol til fiskeripartnerskabsaftalen

med Mauretanien.

2. Baggrund

Kommissionen forventes at fremsende forslag om henstilling med henblik

på Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til på vegne af

Den Europæiske Union at indlede forhandlinger om en ny protokol til

fiskeripartnerskabsaftalen med Mauretanien.

På baggrund af Kommissionens henstilling udarbejdes der et forslag til

Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede

forhandling på Den Europæiske Unions vegne om en ny protokol til

fiskeripartnerskabsaftalen. Forslaget fremsættes med hjemmel i TEUF

artikel 43, stk. 2, i sammenhæng med artikel 218, stk. 3, og kan vedtages af

Rådet med kvalificeret flertal uden inddragelse af Europa-Parlamentet.

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.

juni 2019, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med

henblik på vedtagelse.

3. Formål og indhold

Ifølge Kommissionens forslag til henstilling forventes det, at Rådet vil:

Rådsmøde nr. 3701 (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 18/6-19, fiskeridelen

bemyndige Kommissionen til at indlede og føre forhandlinger om

fornyelse af den pågældende protokol,

udpege Kommissionen til at føre forhandlingerne herom og

godkende forhandlingsdirektiverne i bilaget til henstillingen.

Forhandlingerne vil skulle gennemføres i samråd med Rådets

arbejdsgruppe vedrørende den eksterne fiskeripolitik.

Kommissionen forventes i udkastet til forhandlingsdirektiver at anføre, at

formålet med forhandlingerne er at få vedtaget en ny protokol som led i

fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Mauretanien i overensstemmelse

med Rådets konklusioner af 19. marts 2012 om Kommissionens

meddelelse af 13. juli 2011 om den eksterne dimension af den fælles

fiskeripolitik og forordningen om den fælles fiskeripolitik

(grundforordningen).

Med henblik på at sikre, at den nye protokol fremmer et bæredygtigt og

ansvarligt fiskeri, forventes Kommissionen at basere forhandlingerne på

følgende mål:

der tages behørigt hensyn til de bedste videnskabelige udtalelser,

der foreligger, og til de relevante regionale forvaltningsplaner for

at sikre og fremme et miljømæssigt bæredygtigt fiskeri, der ude-

lukkende vil være rettet mod de ressourcer, der er til rådighed,

under hensyntagen til fiskerikapaciteten hos den lokale flåde,

det sikres, at adgangen til fiskeressourcerne fastsættes ud fra de

kriterier, der gælder for den nuværende protokol, idet der tages

hensyn til den udvikling, der er observeret i de seneste år og til de

seneste videnskabelige vurderinger,

dialogen videreføres for at styrke sektorpolitikken for at fremme

gennemførelsen af en ansvarlig fiskeripolitik i tråd med Maure-

taniens udviklingsmål, idet der tages hensyn til de lokale fisker-

samfunds udkomme og interesser,

der bør indføres en klausul om konsekvenserne i tilfælde af en

tilsidesættelse af menneskerettigheder og demokratiske princip-

per, og

der bør indføres en klausul om forrang til EU-fartøjer frem for

andre tredjelandes fartøjer.

Aftalen med Mauretanien er den største af EU’s fiskeripartnerskabsaftaler.

Den eksisterende protokol løber fra 16. november 2016 til 15. november

2019 og omfatter adgang for EU-fiskere til fiskeri i mauretansk farvand af

rejer, demersale arter, tun og små pelagiske fisk.

Rådsmøde nr. 3701 (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 18/6-19, fiskeridelen

Fiskerimulighederne er fastsat i protokollen og fiskes primært af fartøjer

fra Spanien og Frankrig, men også Italien, Portugal, Tyskland,

Storbritannien, Letland, Litauen og Polen har fiskerimuligheder i området.

Den eksisterende protokols samlede finansielle modydelse er fastsat til i

alt 236,5 mio. € (ca. 1,76 mia. kr.) for hele perioden på fire år

og bygger

på:



et årligt finansielt bidrag for adgang for fartøjer fra EU på 55 mio.

€ (ca. 410 mio. kr.),



en yderligere bevilling, som EU betaler til støtte til imple-

mentering af Mauretaniens nationale fiskeri- og havpolitik,

svarende til 4,125 mio. € (ca. 31

mio. kr.) om året.

Hertil kommer redernes bidrag, der ved fuld udnyttelse

fiskerimulighederne skal betale 31,7

mio. € (ca. 236,4

mio. kr.).

Den økonomiske støtte til gennemførelse af den mauretanske

fiskeripolitik bidrager generelt til at udvikle og gennemføre den nationale

strategi for bæredygtig udvikling af fiskerierhvervet i Mauretanien med

henblik på at skabe et bæredygtigt og ansvarligt fiskeri i Mauretaniens

farvande i harmoni med de strategiske mål, der går ud på at bevare

fiskeressourcerne og få fiskeriet bedre integreret i den nationale økonomi.

For at sikre en bæredygtig og ansvarlig forvaltning af ressourcerne og

fremme fiskerierhvervets udvikling er indsatsområder valgt for

fiskeriforvaltningen, fiskeriets økonomiske og samfundsmæssige afkast,

samt beskyttelse af havmiljøet.

Både EU og Mauretanien er kontraherende parter i ICCAT (Den

Internationale Konvention for Bevarelse af Tunfiskebestanden i

Atlanterhavet). For de bestande, som er reguleret i ICCAT gennem kvoter,

som EU har andel i, fisker EU på egne ICCAT-kvoter i mauretanske

farvande.

Fiskerimulighederne forventes efter aftale at kunne udvides, hvis

udvidelsen er i overensstemmelse med konklusionerne fra Den Fælles

Videnskabelige Komite og ikke er til skade for en bæredygtig udnyttelse af

de mauretanske fiskeressourcer.

Vurdering af fiskeriprotokollen med Mauretanien

Der er på Kommissionens foranledning blevet udarbejdet en ex-post og

ex-ante evaluering af den eksisterende protokol mellem EU og

Mauretanien, der er modtaget i 12. april 2019. For så vidt angår fiskeriet

Rådsmøde nr. 3701 (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 18/6-19, fiskeridelen

henviser evalueringen til, at data fra den regionale fiskeriinstans, Komiteen

for det Østlige centrale Atlantiske Fiskeri (CECAF), viser, at visse små

pelagiske bestande (f.eks. sardiner, hestemakrel og ansjos varierer i

udnyttelse fra underudnyttet til overudnyttet. Det bemærkes dog, at EU-

fartøjer kun har udnyttet ca. halvdelen af deres fiskerimuligheder for disse

bestande, mens der har været moderat udnyttelse for øvrige

fiskerimuligheder. Bestandsmæssigt viser evalueringsrapporten desuden,

at senegalesisk kulmule er fuldt udnyttet og anbefales reduceret, at

rejebestandene, der fiskes af EU-fartøjer, ligeledes er fuldt udnyttet og at

blækspruttebestanden udnyttes fuld ud af mauretanske fiskere, og der

derfor ikke er et overskud heraf til andre nationers fiskere. Endelig har

ICCAT konkluderet, at der er en mindre overudnyttelse (men ikke

overfiskeri) af gulfinnet tun, mens der er fuld udnyttelse og overfiskeri af

storøjet tun, som følgelig er underlagt forvaltning- og

bevarelsesforanstaltninger på regionalt niveau.

For så vidt angår værdien af protokollen vurderes det, at protokollen

genererer 1,45 € (ca. 10,8 kr.) for hver anvendt 1 € (ca. 7,45 kr.) samt

direkte beskæftigelse for ca. 342 personer og næsten 900 personer i

indirekte beskæftigelse.

Generelt vurderes protokollen at være moderat effektiv, blandt andet i

forhold til bidrag til opnåelse af bæredygtig forvaltning i mauretansk

farvand og at være god i forhold til støtte til udvikling af den mauretanske

fiskerisektor.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslag til henstillinger om at

indlede forhandlinger. Forslag til endelig indgåelse af nye protokoller kan

først vedtages af Rådet efter Europa-Parlamentets godkendelse.

5. Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor

nærhedsprincippet er tilgodeset.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Forslaget om indledning af forhandling om en ny protokol har ikke i sig

selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller administrative konse-

kvenser, men en eventuel indgåelse af en ny protokol vil kunne have en

indvirkning på EU-budgettet.

Rådsmøde nr. 3701 (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 18/6-19, fiskeridelen

Den samlede finansielle modydelse i den eksisterende protokol er fastsat

til en samlet udgift på EU’s budget på 236,5 mio. € (ca. 1,76 mia. kr.) for

hele perioden på fire år. Den finansielle modydelse kan op- eller

nedjusteres som følge af ændringer i fiskerimulighederne inden for aftalens

ramme.

Danmark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter, svarende til en statslig

udgift ved aftalen på 1,18 mio. € (ca. 8,8 mio. kr.) pr. år

ved en årlig

budgetudgift for EU på 59 mio. € (ca. 441 mio. kr.).

8. Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt.

Danmarks Fiskeriforening Producentorganisation (DFPO) bemærkede, at

foreningen var positivt stemt over for, at fiskeriaftalen blev forlænget for

en ny periode. Det bemærkedes endvidere, at fiskeriaftalen med

Mauretanien er til gavn for EU’s fiskeri, og der er god udnyttelse af

fiskerimulighederne i aftalen. DFPO beklagede, at Danmark historisk ikke

har haft adgang til fiskerimulighederne i aftalen med Mauretanien, Med

udsigt til Brexit og den usikkerhed, det måtte medføre for det fremtidige

fiskeri, er det foreningens opfattelse, at dansk fiskeri også har interesse i at

få adgang til fiskeriet under aftalen med Mauretanien. DFPO anbefalede

derfor, at man fra dansk side under de kommende forhandlinger arbejder

for, at dansk fiskeri får adgang til fiskerimulighederne i en kommende

aftale.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) støttede forlæn-

gelsen af fiskeriaftalen mellem EU og Mauretanien, idet det blev

fremhævet, at fiskeriaftaler med tredjelande inkl. Grønland er et bærende

element i EU's fiskeripolitik og skaber værdi for EU's flåde og udvikling i

partnerskabslandene. DPPO anførte, at fiskeressourcerne ud for

Mauretanien er betydelige og der er et stort potentiale for at udvikle det

bæredygtige fiskeri efter små pelagiske arter. Danmark har historisk ikke

har haft adgang til fiskerimulighederne i aftalen med Mauretanien, men

med Brexit og den usikkerhed, det måtte medføre for det fremtidige

fiskeri, ville det ifølge DPPO være i dansk fiskeris interesse også at få

adgang til fiskeriet under aftalen med Mauretanien. DPPO støttede derfor

DFPO’s anbefaling.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger endnu ikke informationer om andre landes holdninger.

Rådsmøde nr. 3701 (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 18/6-19, fiskeridelen

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter særligt, at følgende principper indgår i den nye

fiskeriprotokol med Mauretanien:



At der alene må fiskes på et overskud,



Forbedrede videnskabelige bestandsvurderinger,



At parterne for vandrende og stærkt vandrende arter skal følge

den regionale videnskabelige rådgivning og forvaltningstiltag

vedtaget i de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer,



Styrket kontrol, herunder fremme af regionalt samarbejde,



Krav til overholdelse af menneskerettigheder og demokratisk

udvikling, herunder fremme af opbygning af høringsprocesser,



Størst mulig sikkerhed for, at EU’s midler anvendes til de

formål, som er opstillet i aftalerne, og



Størst mulig åbenhed i forbindelse med aftalens indgåelse og

evaluering.

Regeringen finder endvidere, at EU-fartøjers eksterne fiskeriaktiviteter

bør forvaltes og kontrolleres efter samme standard som inden for EU-

farvande, herunder at EU’s fiskeriaftaler påviseligt skal understøtte en

social og miljømæssigt bæredygtig udvikling.

Det er vigtigt, at den nye fiskeriprotokol opfylder de generelle principper

om fiskeripartnerskabsaftaler, der fremgår af Rådets konklusioner om

fiskeripolitikkens eksterne dimension af 19. marts 2012 og er i

overensstemmelse med de generelle principper om bæredygtige

fiskeripartnerskabsaftaler i forordningen om den fælles fiskeripolitik

(grundforordningen).

Midlerne fra fiskeripartnerskabsaftalerne bør i den sammenhæng komme

lokalbefolkningen til gode. Desuden er det vigtigt, at der fastsættes en

eksklusivitetsklausul, som sikrer, at EU-fartøjer, når der foreligger en

fiskeripartnerskabsaftale med et tredjeland, alene kan fiske i det

pågældende land inden for rammerne af aftalen og ikke indgå private

aftaler om fiskerimuligheder uden for aftalens rammer.

Ligeledes er regeringen opmærksom på de socio-økonomiske hensyn,

herunder beskyttelse af det mauretanske kystnære fiskeri, samt at

tunfiskeri i området er omfattet af forvaltningsforanstaltninger, som

vedtages inden for rammerne af ICCAT.

Regeringen vil under forhandlingerne afsøge mulighederne for at fremme

danske fiskeriinteresser under protokollen.

Rådsmøde nr. 3701 (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 18/6-19, fiskeridelen

Regeringen lægger vægt på, at forslaget ikke foregriber forhandlingerne

om den kommende flerårige finansielle ramme.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.