Kan I huske sommeren?
Solen skinnede, det var rigtig dejligt, vi fik en fantastisk maj.
Så blev det juni, solen skinnede, det var virkelig, virkelig dejligt, vi var alle sammen superglade.
Så blev det juli, solen skinnede, og der kom ikke så meget som en regndråbe.
Vi har jo en af vores fædrelandssange, som lyder »Du danske Sommer, jeg elsker dig«, og der er en meget berømt sætning:
»Byger, som gaar og kommer –/det er den danske Sommer«.
Det var det bare ikke i år.
Det var den varmeste sommer i over 100 år.
Det var den sommer, tror jeg, som alligevel fik os alle sammen til at sige:
Det er måske det, vi går og drømmer om, men er det ikke lige pludselig lidt uhyggeligt?
Er det ikke ubehageligt, at vi har lavet så meget om på forholdene, at vi faktisk har påvirket selv vejret?
I Californien var det mindre rart.
Der måtte folk gå rundt med masker på, fordi der var så voldsomme skovbrande, at man faktisk ikke kunne se en hånd for sig.
I Sverige var skovbrandene så voldsomme, at Danmark måtte sende brandmænd op og hjælpe vores naboer.
Og det er jo bare den ene udgave af klimaforandringerne.
Den anden har vi set, når vi har haft nogle regnskyl, hvor folk her vest og syd for København sejlede rundt i gaderne.
Det er jo det, der er problemet med klimaforandringerne.
Det er ikke sådan, at det bliver lidt rarere og lidt varmere; det bliver fuldstændig uforudsigeligt.
Sidste år regnede landbrugets høst væk, i år havde de tørkeproblemer og mistede ifølge deres egne tal 6,5 mia.
kr.
Klimaforandringerne er virkelige, de er voldsomt dyre, og det er den største udfordring for Folketinget herinde.
Det er den største udfordring for den danske befolkning og ikke mindst for de unge mennesker.
Som en, der har arbejdet på klimaområdet i snart 18 år, så er det da rart, at vi endelig er kommet dertil, hvor en meget bred skare her i Folketinget begynder at tage det alvorligt.
Det er ærgerligt, at vi skal have det helt ind på kroppen, og at det ikke er nok, at vi kan læse, hvad udsigterne er, men det skal vi åbenbart som menneskehed, før vi for alvor tager det her alvorligt.
Nu har vi så fået 12 år af FN til at lave om på alting.
Det er ikke lang tid, og hvis alle sidder og kigger på de andre lande og siger, at de nok gør det, at de nok fikser det, hvad sker der så?
Så sker der jo ikke noget.
Vi er godt nok et lille land i Danmark, men vi har vist vejen på ét område.
Lad mig minde om, hvad vi har gjort på energiområdet.
Vi har over de sidste 4 år bragt prisen på havvindenergi ned med 64 pct., så det nu er den næstbilligste energiform i verden, kun overgået af landvindenergi.
Så Danmark har spillet en enorm rolle i at lave energisektoren fuldstændig om.
Det er simpelt hen dyrere at bygge kulkraftværker, det er dyrere at lave olieudvinding og bruge gas, end det er at lave vind- og solenergi.
Danmark har en kæmpe rolle at spille.
Derfor er jeg også rigtig glad for, at vi kunne lave en energiaftale med regeringen, hvis første udspil faktisk hævede CO
2
-udledningen og ikke var så ambitiøst.
Men som Liberal Alliances ordfører også påpegede, fik vi, efter at en bred kreds i Folketinget kom med, en aftale, hvor man sagde:
I 2050 skal vi ikke bare være fossilfri, vi skal være nettonuludledere.
Det vil sige, at vi ikke skal udlede mere CO
2
, end vi selv kan optage i vores jorde.
Vi lavede en aftale om tre nye havvindmølleparker, at vores energiforsyning skal bestå af 100 pct.
grøn strøm, og at vores varmeforsyning skal være stort set grøn inden 2030.
Hvis det her skal kunne lade sig gøre, skal vi turde noget, og vi skal også nogle gange turde fokusere på de vigtigste ting.
Vi kan godt sprede os over en milliard forslag, men hvad med, at vi også nogle gange fokuserer?
På energiområdet bliver den næste opgave, at vi finder ud af at lagre energien på en smart måde, sådan at vi ikke skal betale de dyreste løsninger.
De dyreste løsninger er batterier, og det er store kabler til udlandet.
I virkeligheden kan vi ved at bruge ny teknologi på kunstig intelligens med den data, vi har på opsamling, lagre vores vindmøllestrøm f.eks.
i fjernvarmen og i store vandmængder alle steder, bl.a.
swimmingpools.
I kan grine, men en olympisk pool kan lagre mere strøm end 145 Teslaer.
Så hvis man har en swimmingpool og hæver temperaturen fra 25 til 30 grader, når der er for meget vindmøllestrøm, så er det altså en meget, meget billigere måde end at sende 145 Teslabatterier ud i verden.
Vi har en kæmpe mulighed nu, men det kræver, at vi får de her dynamiske afgifter på plads, som vi fik med ind i energiaftalen fra radikal side.
Derfor er det altså en meget, meget vigtig ting, at vi nu giver industrien, folk, der har spildevandsanlæg, folk, der har vandforsyning, folk, der har fjernvarme, muligheden for at gøre det rigtige.
Så hvis vi skal kigge på noget på afgiftsområdet, er det allervigtigste, at vi får de dynamiske afgifter ind, som faktisk afspejler den reelle CO
2
-udledning i energiproduktionen, altså sådan at når der er vind og sol, så er det det rigtige tidspunkt at bruge energien og lagre den.
Forbrugerne kan komme med og sørge for, at deres fryser køler ned, når der er billig strøm, at deres vaskemaskine vasker om natten, og at deres bil lader op om natten.
Det er den måde, vi skal lave afgifterne om på.
Det er det næste skridt, vi gerne vil tage.
Så skal vi sige, at det, vi gjorde på energiområdet, det mirakel, vi er ved at forme i Danmark, kan vi gøre igen.
Vi havde mange kampe på energiområdet, og der var mange, der sagde, det blev for dyrt, og at Danmark spildte en masse penge, men i dag er der ikke nogen, der siger det længere, i dag er man stolt af de 35.000 arbejdspladser, der er i den grønne industri, i dag er man jo glad for, at vi er det land, der har ledt verden.
Skulle vi ikke gøre det igen på landbrugsområdet?
Skulle vi ikke have en vision om, at dansk landbrug kommer allerallerforrest i den grønne omstilling?
Og vi skal gøre det sammen med landbruget, ligesom vi gjorde det inden for energisektoren.
Vi kan jo godt sige, at en stor del af dansk landbrug skal tænke nyt, og vi kan godt hjælpe dem med at give dem nogle rammevilkår.
En version er:
Lad os prøve at se på, om ikke vi kan lave noget andet på omkring en tredjedel af arealerne i Danmark.
I stedet for kun at lave dyrefoder på 80 pct.
af arealerne kunne vi tage nogle af dem ud af intensiv drift – vi har foreslået op imod en tredjedel af arealerne – altså lave noget andet på dem.
Turisme, jagt, høslæt, biobrændstoffer, der er masser af muligheder for at lave noget andet på vores arealer i dag, hvis vi tør at lægge støtten anderledes.
Lad os gå ind med præcisionslandbrug, med droneteknologi, med præcisionsgødning, lad os gå ind med kunstig intelligens og finde ud af, hvordan man dyrker planter.
Der er nogle, der nu er ved at blive langt bedre til at dyrke planter indendørs.
I gamle lagerhaller i New Jersey kan de simpelt hen dyrke planter med mindre energiforbrug, mindre vandforbrug, ingen pesticider og meget lidt gødning.
Kunne vi ikke tage vores landbrug derover, kunne vi ikke være dem, der producerede til de nye typer kød, som faktisk er ved at rykke verden?
Når man i New York står i kø langt ned ad gaden for at få en planteburger, hvor kødsaften driver ned, fordi det føles som en rigtig burger, er det så ikke det, der er vejen frem til folk derude, fremfor en kødskat?
Er det så ikke bedre at give dem et bedre produkt, der smager af det samme, der er sundere, og som ikke har nogen klimabelastning?
Det tror jeg.
Og skulle vi ikke have dansk landbrug med i den udvikling?
Det vil vi i hvert fald fra radikal side rigtig gerne.
Det tredje område, hvor vi kunne vise verden, at de næste 12 år kan bruges fornuftigt, er på transportområdet.
Det er rigtigt, at vi skal have kæmpe hjælp fra teknologiudviklingen her, men det får vi også, for der er ikke en bilproducent med respekt for sig selv, som ikke er i gang med at udvikle enten en elbil eller en brintbil.
De er faktisk alle sammen ved at udfase den ene linje med benzin eller diesel.
Jeg tror, der kommer elbiler rullende nu, og vi skal være klar til at få infrastrukturerne på plads, så vi kan håndtere så mange opladninger i vores net, at vores afgiftssystem ikke laver et kæmpe hul i statskassen, men at vi faktisk bliver klar til, i takt med at bilerne falder i pris, at ændre på registreringsafgiften, så det ikke nødvendigvis samlet set bliver meget billigere at køre i bil, men så vi får skiftet over til den grønne flåde, så en provenuneutral omlægning af registreringsafgiften vil være det rigtige skridt at tage.
Man har faktisk arbejdet med det her i Skatteministeriet siden 2009, og jeg er ikke sikker på, at en ny kommission var nødvendig, for jeg tror, det er det politiske mod til at lave omlægningen lige nu, det drejer sig om.
Det sidste tema, jeg vil nævne, som man kunne tage fat på lige nu, hvis man havde modet og ambitionerne, er hele ressourceeffektivitetsområdet, det, der også hedder cirkulær økonomi, altså hvordan vi kan bruge alle materialer smartere og klogere.
I dag har Dansk Affaldsforening peget på, at cirka 3 pct.
bedre ressourceeffektivitet i Europa, altså at vi bruger materialerne klogere og bedre, kan klare op imod 25 pct.
af CO
2
-problemerne med udledningerne.
Det vil sige reparation, genanvendelse, genfremstilling, nye designmanualer til, hvordan vi bruger emballage, og hvordan vi designer byggeri, sådan at vi kan have materialerne i meget længere tid og bruge dem på en fornuftig måde, altså en høj kvalitet, i stedet for at brænde dem af.
Vi har en regering, som desværre skal skubbes hele tiden, som vil aflyse havvindmølleparkerne, undskyld, de kystnære møller, som har skåret i energiforskningen, som droppede sit klimamål, som blev udnævnt til årets fossil på klimatopmødet i Paris, som afsætter formanden for Klimarådet, når de siger, at man sætter tempoet ned til en fjerdedel.
Det er den forkerte vej at gå.
Der er unge mennesker, der på fredag strejker, fordi de vil have os herinde i tale, der er klimapåmindelsen hver eneste torsdag, der står derude og minder os om det – ja, det er faktisk hele befolkningen.
Det er det vigtigste tema for borgerne til næste valg, så skulle vi ikke honorere det herinde og sige, at nu er der både vilje, og der er indsigt til, at det her skal ske?
Folk er klar til at rykke, og vi kan ikke spilde tiden!