Spm. nr. S 133

12) Til erhvervsministeren af:

Bjarne Laustsen (S) :

Hvem mener ministeren skal betale for en videreførelse af f.eks. MARCODs aktiviteter i Nordjylland i den maritime klynge, når nu ministeren selv mener, at de gør et godt arbejde, og da regeringen med sin erhvervsfremmeplan har besluttet, at regionerne ikke må have noget med erhvervspolitik at gøre?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak, hr. formand. Spørgsmålet lyder: Hvem mener ministeren skal betale for en videreførelse af f.eks. MARCODs aktiviteter i Nordjylland i den maritime klynge, når nu ministeren selv mener, at de gør et godt arbejde, og da regeringen med sin erhvervsfremmeplan har besluttet, at regionerne ikke må have noget med erhvervspolitik at gøre?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg er meget tryg ved og glad for at have min debut her med et § 20-spørgsmål fra netop folketingsmedlemmet fra Nordjylland, som ønsker at gøre noget godt for Nordjylland, for det er jeg jo meget vant til, også fra tidligere ordførerskaber.

Svaret på spørgsmålet er, at med den aftale, vi lavede om erhvervsfremmesystemet, reducerer vi antallet af politisk ansvarlige niveauer fra tre til to niveauer og opretter Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, som erstatter de seks regionale vækstfora og Danmarks Vækstråd, som bliver nedlagt. Og regionerne får ikke længere en rolle i erhvervsfremmesystemet. Så det er Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der skal lave en samlet strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats, og inden for strategien har de så mulighed for at give tilskud til decentrale erhvervsfremmeprojekter.

Derudover vil Uddannelses- og Forskningsministeriet også give penge til klynge- og netværksorganisationer som eksempelvis MARCOD inden for rammerne af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi. Så det er altså Erhvervsfremmebestyrelsen og Uddannelses- og Forskningsministeriet, der står for det, og det vil foregå efter ansøgning og i konkurrence med andre ansøgere. Endelig vil også kommuner kunne bidrage med finansieringen.

Erhvervsfremmebestyrelsen kan være fuldt funktionsdygtig fra januar 2019, og derfor kan bestyrelsen forhåbentlig allerede i starten af året udmønte tilskud til decentrale erhvervsfremmeaktiviteter. Region Nordjylland har givet tilskud til MARCOD til og med 2019, så organisationen MARCOD har altså et år til at udarbejde en ansøgning til bl.a. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og private fonde om en videreførelse fra 2020 og frem.

Hr. Bjarne Laustsen.

Tusind tak for svaret fra en ny erhvervsminister. Det er godt, at vi også kan have en snak om så vigtige emner som klyngerne inden for erhvervsfremmesystemet. Altså, der er ingen tvivl om, at både jeg og Socialdemokratiet synes, det var en utrolig dårlig idé at skrive regionerne ud af en erhvervsfremmeplan. Der har vi et klart konfliktpunkt.

Men det, der sker her, er, at det yderligere er en dårlig timing, fordi MARCODs finansiering – som ministeren også var inde på – jo udløber i 2019. Og med den aftale, man har lavet med kommunerne, er der færre penge, og der står direkte, at der skal være færre klynger. Så der er jo slet ikke nogen, der har sagt, at MARCOD kan og skal overleve, og om man kan finde den nødvendige finansiering.

Nu ved jeg jo, at ministeren i sit nye embede har været ude at rejse og også har været oppe at se MARCOD. Og jeg kan se af dagspressen, at ministeren synes godt om det arbejde, der bliver gjort. Og bare for lige at nævne, hvad man laver, kan jeg sige, at det maritime jo er et vækstområde for Danmark. Derfor er det vigtigt at have alle de forskellige ting, man laver – både lærlingeuddannelse og ting og sager, hvor man koordinerer en lang række ting, bindeled til universiteter og hvad ved jeg, uddannelse og rekruttering af medarbejdere. Det er jo noget, som de har påtaget sig.

Hvis det er, at den klynge ikke længere er der, kan vi risikere at få en svagere maritim situation i Nordjylland. Og derfor vil jeg spørge: Når der er færre eller slet ingen penge, hvor skal pengene så komme fra? Det er dybest set det, jeg spørger ministeren om.

Så er det ministeren.

Det er rigtigt, at jeg havde stor fornøjelse af at besøge MARCOD i Frederikshavn – jeg tror, det er en måneds tid siden, jeg var deroppe. Jeg har indtrykket af, at de gør et rigtig godt stykke arbejde for den nordjyske skibs- og værftsindustri. Det anerkender jeg fuldt ud.

Det bliver ikke mig, der tager stilling til, om de kommer til at få penge. Og det er jo helt rigtigt – det erkender jeg åbent – at når man laver om på noget, er der ingen garanti for, at det kommer til at fortsætte på samme måde, som det var, før man lavede det om. Sådan er det også her, når vi laver en erhvervsfremmereform. Så er der selvfølgelig den her usikkerhed om, hvor meget de kommer til at få i tilskud i fremtiden. Og det er nok svært at undgå, når man laver en reform.

Det er rigtigt, at der kommer til at være færre klynger fremover. Vi går fra omkring 60 til 10-12 klynger. Til gengæld kan de være større og landsdækkende. Altså, uden at jeg på nogen måde vil love noget, vil jeg da sige: Mon ikke der er en god mulighed for, at der kan komme en maritim klynge, sådan at nogle af de her aktiviteter dermed også kan fortsætte? Det vil være et gæt, men det er ikke mig, der tager den beslutning.

Spørgeren.

Nu er det jo sådan, at hovedparten af den finansiering, som MARCOD drives for, er kommet fra regionen, men den er jo væk nu. Jeg tror også, at ministeren har været ude at besøge nogle af de erhvervshuse, som findes rundtomkring i kommunerne, som også gør et godt stykke arbejde, og en af de ting, vi ved, og som er kommet frem ved den erhvervsfremmeplan, som regeringen har lagt frem og fået et flertal til, er, at virksomhederne og borgerne er utrolig godt tilfredse med det erhvervsfremmesystem, vi har haft, og det er derfor, man er bekymret for, at der kommer noget nyt, også når man ved, at der er færre penge til det. Når så lige pludselig hovedkilden til finansieringen af MARCOD – og det er jo ikke bare den eneste klynge, der er også andre klynger, inden for turisme osv., som ser ud til at måtte bukke under, fordi regeringen skærer ned her – hvordan skal de så klare sig i fremtiden?

Ministeren.

Min oplevelse af, hvordan erhvervsfremmereformen er blevet modtaget, er, at den er blevet taget rigtig godt imod af kunderne og virksomhederne i erhvervsfremmesystemet, og jeg har ikke indtryk af, at vi får et dårligere erhvervsfremmesystem fremover, for ellers ville vi selvfølgelig heller ikke lave reformen, da vi selvfølgelig mener, at det bliver bedre. Men det er klart, at jeg fuldt ud anerkender, at der selvfølgelig er den her usikkerhed, når vi laver tingene om. Der er en større grad af sikkerhed for de økonomiske bevillinger, hvis man havde fortsat på samme måde, som man gjorde før, men jeg er meget optaget af, at vi hurtigt får nedsat erhvervsfremmebestyrelsen, og at der også derved relativt hurtigt kan træffes nogle beslutninger, så der kan skabes sikkerhed for, hvad man kan forvente i fremtiden.

Så er det sidste gang for spørgeren.

Nu behøver ministeren jo ikke at være så beskeden, bare fordi det er debut her i Folketingssalen, for regeringen mener jo, at der er blevet brugt for mange penge på det her område, og at der er for mange klynger, og at der er for meget overlap. Det er jo det, regeringen har brugt som begrundelse. Men imod står der jo, at virksomhederne i særdeleshed har været glade for det her arbejde, for ellers havde de jo nok vendt tommelfingeren nedad. Så vi står altså med et problem her. Derfor er det også blevet sagt, om ikke man kunne udskyde ikrafttræden af lovgivningen her til 2020, så de her klynger, af hvilke ministeren ikke engang selv kan finde på nogen finansiering, får længere tid til at gennemføre det her i forhold til det, den nye regering vil her.

Så er det sidste gang til ministeren.

Nej, det har vi ingen planer om. Vi har planer om, at reformen skal træde i kraft fra 1. januar, og det har vi, fordi vi synes, det er en god reform, som vil forbedre virksomhedernes vilkår i Danmark med et godt og effektivt erhvervsfremmesystem, hvor der ikke bliver brugt for mange penge på administration, og hvor der ikke er for mange små organisatoriske enheder rundtomkring, men at pengene kommer ud at arbejde for den konkrete erhvervsfremmeindsats, som virksomhederne har gavn af. Derfor glæder vi os til, at reformen kan træde i kraft og vil derfor ikke udskyde den.

Med det siger vi tak til ministeren, og vi siger tak til hr. Bjarne Laustsen som spørger.

Hermed er spørgetiden sluttet.