Spm. nr. S 314

8) Til sundhedsministeren af:

Pernille Schnoor (ALT) :

Mener ministeren, at det er forsvarligt at sætte afgiften ned på øl og vin, når Danmark er det land i Europa, hvor flest unge drikker sig fulde, og vi ved, at alkohol i ungdommen skaber grundlaget for et senere alkoholmisbrug?

Værsgo.

Tak for det. Jeg læser spørgsmålet op: Mener ministeren, at det er forsvarligt at sætte afgiften ned på øl og vin, når Danmark er det land i Europa, hvor flest unge drikker sig fulde, og vi ved, at alkohol i ungdommen skaber grundlaget for et senere alkoholmisbrug?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Først og fremmest er det vigtigt for mig at understrege, at vi jo faktisk ser en positiv udvikling, når vi taler om unges alkoholforbrug. Den generation, der er unge i dag, drikker generelt sjældnere, og de drikker også mindre mængder sammenlignet med tidligere generationer. Det synes jeg er vigtigt at slå fast indledningsvis i forhold til spørgerens spørgsmål.

Andelen af unge, 16-24-årige, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænser for alkoholindtag, er faldet fra 19,7 pct. i 2010 til 11,5 pct. i 2017. Den udvikling kommer de afgiftslettelser på øl og vin, der indgår i finanslovsaftalen for 2019, ikke til at ændre afgørende på, men der er jo også en balance i, hvordan vi lægger vores skatter og afgifter med forskellige hensyn. Skatteministeren har oplyst om afgiftslettelserne, at de bl.a. forventes at føre til, at danskerne grænsehandler mindre øl og vin, og at de lavere afgifter også gør det mere attraktivt for danskerne at købe deres varer i danske butikker fremfor eksempelvis at køre over grænsen og købe dem billigere i Tyskland.

Jeg håber, spørgeren og jeg enige om, at det jo ikke er sådan, at en breezer, en øl eller en flaske vin købt i Tyskland er mere sund end den, der er købt i Danmark, men det kan sådan set betyde rigtig meget, både for dansk erhvervsliv og også for indtjeningen til statskassen, at vi også hele tiden sikrer, at vi ikke har danske afgifter, der ligger på et niveau, som er med til at skabe øget grænsehandel. De lavere afgifter kan også eksempelvis betyde, at svenskerne lægger deres penge i Danmark i stedet for i Sverige, og de kan på den måde også være til gavn for dansk erhvervsliv. Samtidig er vurderingen, at påvirkningen af danskernes alkoholforbrug vil være beskedent.

Spørgeren.

Tak. Selv om de unges forbrug af alkohol samlet set er faldet fra 2010 til 2017, som ministeren nævner, er Danmark jo fortsat det land i Europa, hvor flest unge drikker alkohol i løbet af en måned. Vi har 3.000 mennesker, der dør årligt af alkoholrelaterede årsager, vi har 122.000 børn og unge, der vokser op i familier med alkoholproblemer, og overforbrug af alkohol anslås at koste det danske samfund mindst 13 mia. kr. om året. I Skotland har man jo lige indført minimumspriser, hvad man også gjorde tidligere i England, og burde vi ikke som ansvarlige politikere i stedet sætte en minimumspris på alkohol, som man f.eks. lige har indført det i Skotland?

Ministeren.

Nej, det er ikke et synspunkt, som regeringen støtter. Jeg kan sådan set dække mig ind under det, som jeg sagde før. Der er ingen tvivl om, at det handler om at få unge mennesker til at drikke mindre, hvilket vi har et ønske om de gør, og de ændrer faktisk også deres adfærd. Ungdomskulturen ændrer sig, hvilket jeg sådan set også synes vi begynder at se i tallene, altså at der er en langt større bevidsthed hos den her generation af unge mennesker – de drikker mindre, de drikker mindre mængder end ungdomsgenerationen før dem.

Vi har fra statsligt hold fokus på en lang række forebyggelsesaktiviteter, som også har fokus på de unges alkoholindtag, og det gælder også på kommunalt plan. Sundhedsstyrelsen gennemfører også løbende kampagner med det formål at sætte fokus på alkohol og også skadevirkningerne af alkohol, og jeg ved også, at Sundhedsstyrelsen sammen med gymnasierektorerne og de danske gymnasier her tidligere på året også lavede en fælles aftale på det område, for det handler også om at påvirke ungdomskulturen, når vi taler om et for højt alkoholforbrug hos de unge.

Spørgeren.

Så kunne jeg godt tænke mig at høre, om ministeren anerkender, at prisen er en afgørende faktor for, hvor meget børn og unge drikker, som f.eks. Andreas Rudkøbing, der er formand for Lægeforeningen, har sagt. Jeg står her med et studie, som er offentliggjort i British Medical Journal, og som viser, at man i England, efter man lavede minimumspriser pr. genstand, altså har haft en kæmpe effekt i forhold til dødelighed og i forhold til alkoholrelaterede hospitalsindlæggelser. Det er faktisk et meget, meget stort antal, man har fået det ned med ved at lave minimumspriser pr. genstand. Anerkender ministeren, at prisen spiller en vigtig rolle for børn og unges alkoholforbrug?

Ministeren.

Ja, men det tror jeg sådan set heller ikke er en del af diskussionen, men det, jeg kan høre Alternativet ligesom fokuserer på, er, at det så er den gyldne løsning. Jeg tror bare, man må sige, at vi er nødt til også at kigge på det her bredere, både i forhold til hvad det er for nogle kulturændringer, der skal til, og det gælder for så vidt både alkohol, som det gælder rygning. Jeg synes sådan set, at det er vigtigt, at vi også ser, at der er flere, der også lokalt tager ansvar, og det gælder gymnasier, og det gælder erhvervsskoler, som også går sammen om at have politikker, klare politikker for, at man f.eks. ikke vil acceptere alkohol på rusture, at man har klare politikker for, hvad det er for et alkoholindtag, man har til skolefester, og at man ikke gør alkohol og det at servere alkohol til et konkurrenceparameter på at tiltrække elever eller til at holde fester, for det tror jeg sådan set påvirker de unge mindst lige så meget, altså hvor den populære fest er, som at man har en klar holdning til alkohol.

Spørgeren.

Så kan jeg forstå, at ministeren anerkender, at prisen er vigtig, i forhold hvor mange børn der drikker, og hvor meget de drikker. I Skotland, hvor man har indført det her nu, har de 1.056 årlige dødsfald, mens Sundhedsstyrelsen for Danmarks vedkommende anslår, at det er 3.000, der dør, og det er 23.700 færre hospitalsindlæggelser, det her studie viser, hvis man laver en minimumspris pr. genstand. Så jeg håber, at ministeren vil kigge på de her studier og så tage stilling til, om det, man har valgt at gøre nu, er så fornuftigt, altså at gøre det modsatte, så man faktisk gør det billigere, og så flere børn og unge kan drikke mere.

Ministeren.

Men så kan jeg forstå, at Alternativets ordfører ikke var enig med mig i, at en øl eller en breezer eller en flaske vin købt i Tyskland ikke er sundere end den i Danmark, for når regeringen fører den skatte- og afgiftspolitik, som vi fører, og som skatteministeren jo er ansvarlig for, så handler det jo om flere hensyn, og det var det, jeg forsøgte at sige indledningsvis. Og det drejer sig om at sikre, at pengene bliver lagt i Danmark, og at der ikke bare kommer en øget grænsehandel. For det at få købt store mængder hjem, som står på folks bopæle, er heller ikke nødvendigvis positivt i forhold til at animere til et sundt alkoholforbrug, altså hvis tilgængeligheden er for stor, og derfor er der nødt til at være balancer, og det håber jeg sådan set også Alternativets ordfører anerkender. Det er i hvert fald den samlede tilgang, vi har fra regeringens side, hvor vi både har forebyggelsesinitiativer, men hvor vi også fører en skattepolitik, der ikke sender pengene lige ud af landet, men samtidig sikrer, at folk alligevel får adgang til alt for store mængder alkohol, når vi taler om de unge.

Tak til sundhedsministeren og til fru Pernille Schnoor.

Vi går over til spørgsmål nr. 9, og det er også til sundhedsministeren, og spørgeren er fru Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)