Spm. nr. S 390

7) Til justitsministeren af:

Peter Kofod (DF) :

Mener ministeren, at der kan være behov for mere videoovervågning af det offentlige rum?

Værsgo at læse op.

Tak for det. Mener ministeren, at der kan være behov for mere videoovervågning af det offentlige rum?

Værsgo.

Tak for spørgsmålet. Hvis nogen skulle være i tvivl, har Dansk Folkeparti i hvert fald i dagens spørgetid med spørgsmål til ministrene fået understreget, at det er et område, man er meget opmærksom på. Det er godt, for jeg vil gerne begynde med at svare ja til spørgsmålet. Jeg mener således, at der kan være behov for mere tv-overvågning af det offentlige rum. Vi skal så bare finde balancen og undgå unødvendig tv-overvågning af det offentlige rum. Og det er jo der, balancen ligger.

På den baggrund har jeg, som spørgeren også er bekendt med, sendt et lovforslag i høring den 21. december 2018, der bl.a. skal ændre tv-overvågningsloven. Med forslaget lægges der netop op til en udvidelse af adgangen til at foretage tv-overvågning af det offentlige rum i visse tilfælde. Det foreslås f.eks., at der sker en udvidelse af mulighederne for, hvilke erhvervsdrivende der lovligt kan tv-overvåge visse situationer. Det foreslås desuden, at der indføres en adgang for politiet til i særlige tilfælde at meddele tilladelse til, at private kan foretage tv-overvågning. Med lovforslaget og de nugældende regler vil der i min optik være en lang række muligheder for at kunne foretage tv-overvågning af det offentlige rum.

Jeg antager på baggrund af spørgerens udtalelser i pressen, at spørgeren også ønsker at høre om kommuners adgang til at foretage tv-overvågning. Kommunerne har allerede efter de gældende regler visse muligheder for at kunne foretage tv-overvågning af det offentlige rum. Kommunerne kan bl.a. under visse betingelser tv-overvåge i nær tilknytning til områder, som tv-overvåges af boligorganisationer, som har fået tilladelse fra politiet. Og i det lovforslag, jeg sendte i høring i december, lægges der jo ikke op til, at de muligheder ændres. Det mener jeg er den rette balance, og det skal ses i lyset af, at der med aftalen om finansloven for 2019 igen ligesom i 2018 på Dansk Folkepartis foranledning er afsat en pulje til politikredsene til videoovervågning af steder, hvor der er behov for en særlig tryghedsskabende indsats.

Værsgo til spørgeren, hr. Peter Kofod.

Tak for det. Der er gode ting i ministerens besvarelse, og der er mindre gode ting. Den gode ting er, at ministeren svarer klart, at ja, der skal være mere videoovervågning af det offentlige rum. Det er sådan set glædeligt. Det er jeg enig i. Det er den gode ting. Så er der den ting, jeg måske har lidt afmålte følelser for, og det er det lovforslag, som regeringen nu kommer med. Det er sådan set fint nok, at man går noget ad vejen. Noget af det, jeg ser som udfordringen i det, regeringen kommer med, er, at man jo ikke går endnu længere. Altså, det er sådan et lovforslag, hvor man siger, at jo, på den ene side vil man jo godt, og på den anden side kommer der så lige mange forsikringer. Jeg kunne også forestille mig, at der er nogle sådan liberale grene af regeringen, der har en eller anden religiøs skepsis over for videoovervågning af det offentlige rum, som jeg aldrig helt har forstået.

Men noget af det, der kan undre mig, er, at når man ser på den kommunale overvågning og noget af det, som vi jo har diskuteret igennem flere år – efter at der har været et ønske fra nogle kommuner, som vi jo så midlertidigt har måttet hjælpe ud af de problemer, de havde, hvor de ikke kunne få lov til at opsætte videoovervågning og vi var nødt til at gå ind og finansiere det over finansloven, så politiet kunne sætte det op – så løser man jo ikke det problem. Som jeg forstår lovforslaget, løser man jo ikke det problem hele vejen. Det er baseret på, at vi stadig væk herindefra har noget velvillighed og så siger, at vi må kompensere for den manglende løsning igennem politiet, i stedet for at man egentlig lader kommunerne håndtere det og løse deres problemer selv, altså har en god offentlig debat i kommunerne og byrådene om det selv. Den parkerer man så. Og det synes jeg er ærgerligt. Det synes jeg er utrolig ærgerligt.

Men nu er tiden jo også kommet til, at jeg skal til at stille et spørgsmål, og det, jeg gerne vil høre om, er, om ministeren med forslaget her mener, at man løser problemerne med de wild west-tilstande, der i dag hersker på overvågningsområdet. Jeg tror, at hvis man går ned igennem København, vil man se en meget, meget stor overvægt af kameraer, der af fornuftige grunde måske ikke hænger helt efter lovens forskrifter. Løser man efter ministerens mening med regeringens forslag de problemer, der er i dag?

Værsgo til ministeren.

Man skal passe på med som minister altid at svare meget klart på sådan et spørgsmål, altså om man så har løst alle problemer. Jeg synes i hvert fald, at vi kommer et godt stykke ad vejen, og spørgeren kender også til det pilotprojekt, der har kørt, om, hvordan det egentlig er, vi får tilgang til de her kameraer. Og registrerer man så, at de kameraer ikke hænger helt rigtigt, siger man selvfølgelig, at det skal rettes. Jeg tror egentlig, vi kan koge det her ned til, at vi jo langt hen ad vejen er enige om videoovervågningsmulighederne, og at det er godt, men vores veje skilles ved, hvem der skal have lov til det. Er det kommunerne, eller skal politiet lige ind over? Jeg kan godt sige meget mere til det, men jeg kan se, at min tid er gået.

Værsgo til spørgeren.

Så vil jeg spørge ind til den del i lovforslaget, der handler om de private. Sådan helt skarpt stillet op, vil ministeren så karakterisere det, der er lagt op til i lovforslaget, nemlig en udvidelse af privates mulighed for at bruge videoovervågning, som vidtgående?

Værsgo.

Nej, det vil jeg nok ikke. Jeg skal være ærlig og sige, at lovforslagets detaljer ikke lige ligger forrest i pandelappen hos mig, når jeg bliver spurgt til det. Men nej, jeg synes jo ikke, at regeringen foreslår noget, der er vidtgående. Så kan man spørge, hvad vidtgående betyder, og det kan blive en meget sur debat om ord, men jeg synes jo – og det hører jeg også lidt på hr. Peter Kofod – at lovforslaget går i den rigtige retning. Så synes Dansk Folkeparti bare, at vi godt kunne være gået lidt længere, men jeg synes, det går i den rigtige retning.

Sidste spørgsmål, værsgo.

Hvad det her spørgsmål angår, havde vidtgående været et godt ord. Det havde været meget positivt, hvis det havde været vidtgående, men det er det nok ikke.

Så lad mig spørge om noget andet: Tror ministeren, at det her lovforslag, hvis det blev gennemført i sin nuværende form, så ville være noget, der markant ville hjælpe politiet til at få flere kameraer lagt ind i det kameraregister, som man arbejder hårdt på? Der har jo været vanskeligheder med at få kameraer lagt ind, og det har der været mange årsager til – formentlig, at mange af de kameraer, man gerne vil have, er ulovlige. Så tror ministeren, at lovforslaget her afhjælper det problem?

Værsgo, sidste svar.

Jeg synes i bund og grund, at der er mange muligheder i det, og jeg tror som sagt på, at det bringer os et langt stykke ad vejen. Jeg har også bare behov for at sige noget i forbindelse med det om kommunerne – for jeg kan jo ikke komme tilbage til det senere. Jeg har også været borgmester, og jeg kan lige høre for mig, at nogle kommuner vil sige: Vi skal betale for det, men hvad så, hvis vi ikke har råd til det? Så er det kun kommuner med penge, der kan få sikkerhed. Jeg kan godt lide, at det er politiet, der tager stilling til det, og så kan man hænge kameraer op på politiets regning. Og så er jeg glad for, at vi er enige om at sætte ekstra penge af til det i finansloven, så det i hvert fald ikke er pengene, der forhindrer, at vi får nogle kameraer op.

Tak. Så er det slut på spørgsmålet.

Der er et nyt spørgsmål til justitsministeren.