Spm. nr. S 586

5) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Martin Henriksen (DF) :

Hvad er ministerens holdning til, at forældre og deres børn, der har fået inddraget deres opholdstilladelse eller nægtet forlængelse af en eksisterende opholdstilladelse, kan fortsætte med at blive boende i kommunen og deres børn kan blive ved med at gå i eksempelvis en almindelig folkeskole, og vil ministeren ændre på gældende love og regler, så de pågældende udlændinge overføres til et udrejsecenter, indtil de kan hjemsendes i overensstemmelse med myndighedernes afgørelse?

Værsgo til oplæsning.

Tak for det. Hvad er ministerens holdning til, at forældre og deres børn, der har fået inddraget deres opholdstilladelse eller nægtet forlængelse af en eksisterende opholdstilladelse, kan fortsætte med at blive boende i kommunen og deres børn kan blive ved med at gå i eksempelvis en almindelig folkeskole, og vil ministeren ændre på gældende love og regler, så de pågældende udlændinge overføres til et udrejsecenter, indtil de kan hjemsendes i overensstemmelse med myndighedernes afgørelse?

Værsgo til ministeren.

Tak for spørgsmålet, hvor der jo bliver spurgt til reglerne for forældre og børn, som har fået inddraget deres opholdstilladelse, eller som har fået afslag på forlængelse af eksisterende opholdstilladelser. Det er med andre ord sager, der er endelige, og hvor de mennesker, det handler om, derfor heller ikke længere har lovligt ophold her i Danmark. Først og fremmest vil jeg sige, at der jo rent faktisk er rigtig mange muligheder i den her slags sager, i forhold til hvilke forløb de får, for retsstillingen afhænger bl.a. af, om der er tale om en asyl- eller en familiesammenføringssag, om der er tale om en endelig afgørelse, og om nogle af familiemedlemmerne eventuelt efterfølgende har søgt om asyl.

Det er dog også sådan, at når man har fået endeligt afslag på sin opholdstilladelse eller har fået endeligt afslag på forlængelse, så skal man udrejse i overensstemmelse med den udrejsefrist, som man jo så får meddelt. Gør man ikke det, er det jo vigtigt at understrege, at så opholder man sig ulovligt i Danmark, og så har man hverken ret til at arbejde eller modtage f.eks. sociale ydelser. Det er jo så efterfølgende politiets opgave at afklare, om den familie, det så handler om, rent faktisk medvirker til udrejsen eller ej. Er det sådan, at familien ikke medvirker til udrejsen, vil Udlændingestyrelsen pålægge familien at tage ophold på et udrejsecenter. Vi har altså med andre ord allerede regler om opholdspligt, hvis en familie ikke længere opholder sig lovligt her i landet og ikke udrejser frivilligt, og derfor ser jeg heller ikke umiddelbart behov for at ændre reglerne på det punkt for indeværende.

Når det er sagt, vil jeg sige, at det også er klart, at med de øgede muligheder, der jo er for at inddrage og også afvise en forlængelse af en opholdstilladelse, giver det da anledning til, at vi er opmærksom på, om forløbene frem mod og for den sags skyld også efter en endelig afgørelse tager højde for de her sager i fremtiden. Så jeg vil sige, at det jo så er noget, man må prøve at se på.

Spørgeren. 2 minutter.

Tak. Der er jo ikke nogen grund til at lægge skjul på, at en del af baggrunden for det her spørgsmål er den sag, der har været omtalt fra Nyborg, hvor man har fået nægtet forlængelse af sin opholdstilladelse. Familien har fået nægtet forlængelse af sin opholdstilladelse, og så har man så søgt asyl, børnene har søgt asyl. Fordi de har gjort det, er der så mulighed for, at så kan de blive boende ude i kommunen, og man må antage, at der er nogle, der så betaler deres husleje, fordi de ikke må arbejde, fordi de ikke må modtage offentlige ydelser fra kommunen.

Vil ministeren i den situation så mene, at der er behov for, at man siger, at de skal tage ophold på et center, gerne et udrejsecenter eller et asylcenter, og også mene, at der er behov for at understrege, at undervisningen ikke skal finde sted ude i en kommunal skole – de må gerne modtage undervisning, men undervisningen skal finde sted på et udrejsecenter eller et asylcenter og skal handle om, hvordan man ruster dem til at vende tilbage til deres hjemland – når nu myndighederne rent faktisk i første omgang har truffet afgørelse om, at de skal vende hjem?

Ministeren.

Som jeg nævnte i min indledning, er det jo sådan, at hvis man medvirker, er der ligesom ét sæt regler, og hvis man ikke medvirker, er der et andet sæt regler, bl.a. jo også for, hvor man skal bo, men man har ikke ret til at få sociale ydelser. Jeg må sige, at med de nye muligheder, der er for at inddrage og også de flere inddragelser, som vi kommer til at se, tror jeg, at tiden er kommet til at prøve at kigge nogle af de her regler igennem for at se, om de er tidssvarende med den virkelighed, som vi nu kommer til at leve i, hvor flere får inddraget deres opholdstilladelse.

Spørgeren.

Jeg vil gerne kvittere for, at ministeren siger, at der er behov for at kigge reglerne igennem, og der er en opfordring her fra Dansk Folkepartis side til, at ministeriet går i gang med det arbejde, og også andre ministerier går i gang med det arbejde. Det er jo et tværministerielt arbejde, som der er behov for at sætte i værk, fordi det også omhandler undervisning og givetvis også regler og lovgivning fra andre ministeriers områder.

Men én ting er, at man vil kigge på lovgivningen, og noget andet er, om man så vil lave lovgivningen om. Skal det forstås sådan, at ministeren i dag har en holdning til, om det er hensigtsmæssigt eller uhensigtsmæssigt, at man, selv om man har fået inddraget sin opholdstilladelse eller er nægtet forlængelse af opholdstilladelsen, har søgt om asyl, faktisk kan blive boende i en kommune, og at man kan gå i skole ude i en kommune? Er det efter ministerens opfattelse ikke mere hensigtsmæssigt, hvis det er, at man bliver overflyttet til et center, og at man så der kan modtage undervisning, hvis det er, der er behov for det?

Ministeren.

Jeg vil i hvert fald sige det sådan, at vi hele tiden skal sørge for, at vores system rent faktisk også understøtter det udsendelsesregime, som vi nu engang har her i Danmark, og derfor tror jeg, at vi har behov for at kigge på det, men det er også fuldstændig korrekt, som hr. Martin Henriksen siger, at det her ikke alene er i mit ministerium. Det er jo i virkeligheden tværministerielt, som hr. Martin Henriksen også nævner her. Jeg synes, at vi skal bekræfte hinanden i, at det er helt afgørende, at vi også har de muligheder for at få udsendt de her mennesker, hvilket er nødvendigt, når mennesker skal udsendes og kan udsendes af Danmark.

Spørgeren til sidste runde.

Tak for det. Og igen, jeg synes, at det trækker i den rigtige retning, men det ville jo være dejligt, hvis vi kunne få et klart svar fra ministeren, og det er jo godt, at vi så kan være enige om, at vi skal finde en lovgivning eller nogle regler, som dybest set understøtter det, som vi er blevet enige om i finanslovsaftalen om paradigmeskiftet i hjemsendelsespolitikken, og som blev vedtaget her i Folketinget. Det er positivt.

Men det kunne også være rart at få et klart svar på, om ministeren mener, at eksempelvis undervisning, hvis man vurderer, at der er behov for, at børn bliver undervist – og det er helt fint med Dansk Folkeparti – så skal finde sted på et asylcenter eller et udrejsecenter eller i tilknytning dertil og ikke ude i en normal folkeskole. For når undervisningen finder sted i en normal folkeskole, risikerer man jo at give familien det indtryk, at deres fremtid er i Danmark, til trods for at myndighederne faktisk en gang har vurderet, at de bør sendes tilbage.

Ministeren.

Jeg er sådan set ikke uenig i, at man på den måde kan komme til at stikke blår i øjnene eller gøre nogle af de her børn og unge en bjørnetjeneste – i ordets oprindelige forstand – og derfor tror jeg også, at det ville være ganske udmærket at få kigget reglerne igennem. Nu er det jo ikke det hele, der ligger på mit område, så der er andre ministerier, der skal ind over, men jeg tror, at der er ting, vi kan gøre bedre.

Tak til spørgeren.

Vi har endnu et spørgsmål til ministeren, og det er spørgsmål 6 til udlændinge- og integrationsministeren, og det er rejst af hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti.