Spm. nr. S 93 (omtrykt)

1) Til udenrigsministeren af:

Kenneth Kristensen Berth (DF) :

Er udenrigsministeren enig i, at EU har behov for »strategisk autonomi«, sådan som den franske præsident, Emmanuel Macron, understregede under sit besøg i Danmark, og hvad mener udenrigsministeren i bekræftende fald at denne »strategiske autonomi« skal bruges til?

Velkommen.

Tak for det, og spørgsmålet lyder: Er udenrigsministeren enig i, at EU har behov for »strategisk autonomi«, sådan som den franske præsident, Emmanuel Macron, understregede under sit besøg i Danmark, og hvad mener udenrigsministeren i bekræftende fald at denne »strategiske autonomi« skal bruges til?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Begrebet EU's strategiske autonomi er ikke som sådan et nyt begreb. Begrebet har i forskellige afskygninger udviklet sig over de seneste 20 år og indgår faktisk som et vigtigt element i EU's globale strategi fra 2016. Der hedder det, og jeg citerer:

Et passende niveau af strategisk autonomi er vigtigt for Europas evne til at fostre fred og sikkerhed både internt og eksternt. Citat slut.

Der er ikke nogen entydig definition af »strategisk autonomi«, og der kan derfor selvfølgelig være nuanceforskelle i forhold til udlægningen heraf. Centralt for regeringens forståelse er, at strategisk autonomi er, at Europa bør løfte et større ansvar for vores egen sikkerhed i en mere uforudsigelig og usikker verden. Regeringen støtter grundlæggende denne ambition.

Det ændrer ikke ved, at NATO forbliver grundstenen i vores sikkerhed. Det vil der ikke blive rykket på, og derfor er jeg også glad for, at der i forbindelse med det seneste NATO-topmøde, hvor jeg også selv deltog, var enighed om at styrke samarbejdet mellem NATO og EU. Det sikrer netop, at NATO og EU supplerer hinanden.

Spørgeren.

Det lyder jo umiddelbart ikke så urovækkende, når udenrigsministeren præsenterer tingene på den her måde. Men så må man jo sige, at udenrigsministeren selv har anvendt nogle ord, som måske indikerer noget andet. Jeg konstaterede i hvert fald ved selvsyn udenrigsministerens tale i Industriens Hus her i mandags, hvor udenrigsministeren kom for skade – sådan ville jeg sige det, jeg ved ikke, om udenrigsministeren er enig – at sige, at EU skal være, citat, superpower plus, citat slut. Det lyder faktisk lidt ligesom noget, man kan købe på en tankstation, altså Oktan 100 eller sådan noget.

Men jeg tror, at det, som udenrigsministeren i virkeligheden mener med det her, er, at EU skal ud at spille med musklerne internationalt. Jeg må sige, at jeg og Dansk Folkeparti er uenige med udenrigsministeren, hvis det er det, der er tale om. For vi har den faste overbevisning, at vores samarbejde ligger bedst i NATO-regi, og vi har meget svært ved at se, hvad det præcis er, som EU tilbyder os, som vi skal have så frygtelig stor en interesse i at være med i.

Nu på fredag skal vi jo i Europaudvalget, hvor udenrigsministeren jo, så vidt jeg har forstået, desværre ikke kan være til stede, bl.a. drøfte forhold omkring Den Centralafrikanske Republik og EU's engagement i Den Centralafrikanske Republik, og det er jo noget, som Danmark ikke tager del i, bl.a. på grund af forsvarsforbeholdet. Der har vi det bare sådan i Dansk Folkeparti, at det er vi sådan set glade for.

Men når man hører det, som udenrigsministeren udtaler her i Industriens Hus og for så vidt også i dag, får man lidt indtrykket af det modsatte, altså at udenrigsministeren har en ambition om, at vi, om man så må sige, skal deltage i noget mere krig fra dansk side, og den krig, som vi skal deltage i, skal gerne ske i regi af EU. Er det sådan, man skal opfatte udenrigsministeren?

Ministeren.

Jeg er faktisk utrolig glad for det opfølgende spørgsmål, ikke fordi det i sig selv afslører, at spørgeren kom lidt sent i min tale, men det tror jeg godt vi kan konstatere, for ellers ville spørgeren have kendt til, hvad det var, jeg definerede som værende en superpower plus. Det er et begreb, som jeg skrev om i min bog »Vejen til et bedre Europa«, som er helt tilbage fra 2003, og definitionen er sådan set den, at man i den begrebsverden, vi arbejder med, har begrebet superpower, og det var tidligere, før Murens fald, noget, man f.eks. forbandt med USA og Sovjetunionen.

Men det at være en superpower plus er faktisk noget, der henhører til noget helt andet end det med krudt og kugler. Det henhører til, at man kan det, der kommer efter krigen, nemlig være med til at genopbygge institutioner og være med til at stabilisere lande, som har været i krig, være med til at genopbygge og dermed sikre, at freden også bliver holdbar. Og der kan Danmark og der kan EU, tror jeg, noget, som adskiller os fra, hvad andre kan.

Spørgeren.

Det er godt nok mange år siden, jeg har læst udenrigsministerens bog, for jeg tror, jeg læste den, et år eller et par år efter at den udkom. Men jeg havde faktisk det indtryk, at den holdning, som skinner igennem i den bog, havde ændret sig for udenrigsministeren. Jeg troede ikke, at det, som udenrigsministeren skrev tilbage i 2003, var det, som udenrigsministeren rent faktisk mente i 2018. Men udenrigsministeren kan måske lige nævne, om alt det, som står i den bog, stadig væk er udtryk for udenrigsministerens synspunkter.

Ministeren.

Det ville være mærkeligt. Jeg er også helt sikker på, at hr. Kenneth Kristensen Berth, på trods af en vis form for konservatisme, der ruller i blodet, med hensyn til visse synspunkter har ændret synspunkter i løbet af de sidste små 20 år eller 15 år, på enkelte områder måske ovenikøbet i forhold til hvad man mente for 2-3 år siden. Det synes jeg sådan set er rimeligt man gør. Man skal jo se sådan en bog i den tid, den er blevet skrevet i, og det vil selvfølgelig være sådan, hvis man går den bog igennem i dag, at der så er elementer, hvor jeg har ændret synspunkter. Men det her med at være en superpower plus synes jeg er et virkelig, virkelig godt begreb, som jeg synes vi skal arbejde videre med.

Spørgeren for det sidste spørgsmål.

Så kunne jeg jo egentlig godt tænke mig at stille ministeren et meget enkelt spørgsmål: Hvad vil ministeren med forsvarsforbeholdet? Mener ministeren, at vi skal afskaffe det forsvarsforbehold? Skal vi have en afstemning? Hvor hurtigt skal vi have den afstemning? Eller mener ministeren, at det forsvarsforbehold egentlig har tjent Danmark godt? For det er jo det, der beskytter os mod at deltage i den der form for strategisk autonomi, som jeg er bekymret for.

Ministeren.

Altså, et enkelt spørgsmål kræver jo et enkelt svar: Jeg ønsker at komme af med forsvarsforbeholdet, helt klart. Jeg har aldrig lagt skjul på, at det der er et af de forbehold, som jeg faktisk ønsker vi skal komme af med – ikke euroforbeholdet, men jeg ønsker at komme af med forsvarsforbeholdet. Jeg synes, at det er noget af det, som virker paradoksalt, nemlig at vi f.eks. kan deltage under NATO-operationer, internationale operationer i forbindelse med befrielsen af Balkan, og når der så skal genopbygges fred efterfølgende og det bliver under EU-ledelse man skal gøre det, så er vi nødt til at trække os hjem. Det er for mig at se en fuldstændig selvmodsigende situation at være endt i.

Så derfor er svaret for mig som leder af Liberal Alliance: Ja, lad os komme af med forsvarsforbeholdet. Det er ikke regeringens politik på nuværende tidspunkt; det håber jeg det bliver.

Tak for det.

Så går vi over til spørgsmål nr. 2, som også er til udenrigsministeren, og spørgeren er ligeledes hr. Kenneth Kristensen Berth fra Dansk Folkeparti.