Spm. nr. S 94 (omtrykt)

2) Til udenrigsministeren af:

Kenneth Kristensen Berth (DF) :

Hvad er udenrigsministerens holdning til de ambitioner om etableringen af et nukleart forsvar for EU, som bl.a. den tyske politiske videnskabsmand og tidligere professor ved det tyske forsvarsakademi Christian Hacke og den udenrigspolitiske ordfører for CDU, Roderich Kiesewetter, har fremsat?

Værsgo.

Det er lidt i forlængelse af det tidligere spørgsmål. Det lyder: Hvad er udenrigsministerens holdning til de ambitioner om etableringen af et nukleart forsvar for EU, som bl.a. den tyske politiske videnskabsmand og tidligere professor ved det tyske forsvarsakademi Christian Hacke og den udenrigspolitiske ordfører for CDU, Roderich Kiesewetter, har fremsat?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg er bekendt med det indlæg i Tyskland, som spørgeren refererer til. Der er tale om et enkeltstående debatindlæg og indspark til den bredere diskussion i Tyskland om forsvarsdimensionen i EU samt spekulationerne om det fremadrettede amerikanske engagement i Europa.

Spørgeren.

Så bliver man jo nødt til at stille spørgsmålet: Når nu udenrigsministeren gerne vil afskaffe forsvarsforbeholdet, hvordan ser udenrigsministeren så på det forhold, at der er kræfter i Europa, som har en ambition om, at EU skal udstyres med nuklear afskrækkelse, altså med atomvåben?

Personligt vil jeg gerne sige, at jeg synes, at det er betænkeligt, og jeg synes, det er betænkeligt på grund af mange årsager. Det er betænkeligt ud fra et spørgsmål om, hvem der så skal træffe beslutningen om at aktivere sådan et atomvåben. Det er også betænkeligt ud fra sådan en demokratisk opfattelse, altså hvem er det, der har kontrollen med det, for det vil så ikke længere være et land, men en international organisation, der er i besiddelse af de atomvåben. Så er det selvfølgelig også betænkeligt ud fra den dimension, der hedder NATO-samarbejdet.

Sagen er jo den, at Europa er dækket af en atomparaply, som hedder USA først og fremmest. Så er jeg klar over, at Storbritannien og Frankrig også har atomvåben. Som det fremgår, bl.a. af den her artikel fra New York Times sidste år, som også funderede over de her ting, så var intentionen jo, at det franske atomarsenal skulle overtages af EU, så man altså fra europæisk side havde rådighed over det. Og der er det jo bare igen, at man bliver nødt til at spørge udenrigsministeren meget klart: Deler udenrigsministeren den opfattelse, at det kunne være en fordel for Europa, for EU, at råde over nuklear afskrækkelse?

Ministeren.

Jeg synes, at den måde, vi har organiseret det på på nuværende tidspunkt, er fuldstændig og aldeles ganske tilfredsstillende. Det eneste, jeg kunne ønske mig, er, at Danmark kommer af med forsvarsforbeholdet på et tidspunkt, men det har sådan set ikke direkte med det her spørgsmål at gøre, synes jeg, for jeg synes grundlæggende, at den måde, vi har fordelt opgaverne på på nuværende tidspunkt og den atomparaply, som vi er inde under, er velfungerende.

Spørgeren.

Så jeg skal forstå det sådan, at i tilfælde af – det sker så forhåbentlig ikke – udenrigsministeren får ret og vi kommer af med det danske forsvarsforbehold, så vil udenrigsministeren ikke kaste sig sådan frådende ind i kampen for at få en atomar afskrækkelse i Europa. Det har jeg forstået. Men skal det også forstås på den måde, at Danmark vil modsætte sig det, hvis det er sådan, at andre lande ønsker at gå den vej?

Ministeren.

Jeg synes simpelt hen, det er et utrolig hypotetisk spørgsmål. I forvejen er det sådan, og det kender vi jo begge to til, at tyskerne generelt også har en diskussion, som foregår på den anden side eller på midten, eller hvad man nu skal kalde det, om, hvor klogt det er med stor tysk oprustning qua historien. Så derfra er der yderligere et langt stykke til, at man skulle komme til en situation, hvor man begynder at diskutere alvorligt, om tyskerne skal have atomvåben. Så derfor synes jeg, at det simpelt hen er for hypotetisk at stå og diskutere det på nuværende tidspunkt.

Spørgerens sidste spørgsmål.

Der må jeg sige, at jeg er uenig med ministeren, for jeg tror egentlig godt, de fleste danskere vil have en fornemmelse af, om det er en ambition, som regeringen deler, altså om det er en ambition, som regeringen deler med ordføreren for CDU, Roderich Kiesewetter, at vi skal den vej. Og det er i hvert fald noget, som jeg synes danskerne skal have et svar på, inden vi eventuelt måtte få en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet.

Ministeren.

Men det har jeg jo svaret på. Har man ikke været til stede? Nu ved jeg jo sådan set, at hr. Kenneth Kristensen Berth har været til stede også under mit første svar på spørgsmålet. Der sagde jeg jo meget klart og tydeligt, at jeg synes, at den måde, vi har organiseret det på på nuværende tidspunkt, er en ganske aldeles fortræffelig måde at organisere det på.

Tak til hr. Kenneth Kristensen Berth for dagens indsats.

Så går vi over til spørgsmål 3, der også er til udenrigsministeren, og spørgeren er hr. Lars Aslan Rasmussen, Socialdemokratiet.