S 340 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på S 340: Vil regeringen, i lyset af Parlamentets holdning om at EU-/EØS-borgere skal have ret til danske dagpenge fra dag et, aktivere artikel 48 TEUF i Lissabon-traktaten, som giver et medlemsland mulighed for at anmode om, at et forslag til en EU-retsakt forelægges det Europæiske Råd til drøftelse, hvis medlemslandet erklærer, at denne retsakt lovgivningsmæssig berører vigtige aspekter af den pågældende medlemsstats sociale sikringssystem?

Det Udenrigspolitiske Nævn 2018-19 (1. samling)
S 340
Offentligt

Folketingets Lovsekretariat

[email protected]

Finn Sørensen (EL)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Folketingsmedlem Finn Sørensen (EL) har den 12. december 2018, som omtrykt d.

13. december, 2018 stillet følgende spørgsmål nr. S 340, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. S 340:

”Vil

regeringen, i lyset af Parlamentets holdning om at EU-/EØS-borgere skal have

ret til danske dagpenge fra dag et, aktivere artikel 48 TEUF i Lissabon-traktaten,

som giver et medlemsland mulighed for at anmode om, at et forslag til en EU-

retsakt forelægges det Europæiske Råd til drøftelse, hvis medlemslandet erklærer,

at denne retsakt lovgivningsmæssig berører vigtige aspekter af den pågældende

medlemsstats sociale sikringssystem?

”

Svar:

Forslaget om én dags karens og de øvrige forslag fra Europa-Parlamentet i relation

til forordning 883 skal nu forhandles med Rådet og Kommissionen i de såkaldte

trilogforhandlinger.

Forhandlingerne igangsættes under det kommende rumænske EU-formandskab i

januar 2019.

Det kommende rumænske EU-formandskab har således kort tid til at forsøge at op-

nå en aftale om dette komplekse forslag, inden forhandlingerne mellem EU’s insti-

tutioner forventes at gå i stå forud for valget til Europa-Parlamentet i maj 2019.

Regeringen vil i de kommende forhandlinger med Europa-Parlamentet fortsætte

vores aktive indsats for at trække forslaget mere i retning af danske interesser selv-

om det ser vanskeligt ud.

Hvis forhandlingerne om forordning 883 hastes igennem inden det kommende valg

til Europa-Parlamentet i maj 2019, så frygter jeg desuden, at det endelige resultat

bliver et kompromis, som ingen EU-lande reelt kan være tilfredse med. Regeringen

vil derfor også arbejde for, at et så vigtigt og kompliceret forslag ikke hastes igen-

nem.

Når det er sagt så er den

såkaldte ”nødbremse”

indeholdt i artikel 48, stk. 2 i Trak-

taten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Her fremgår, at hvis et medlem

af Rådet erklærer, at et udkast til en lovgivningsmæssig retsakt som nævnt i stk. 1

(hjemlen til forordning 883/04) vil berøre vigtige aspekter af den pågældende med-

21. december 2018

J.nr.

2018 - 7850

S 340 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på S 340: Vil regeringen, i lyset af Parlamentets holdning om at EU-/EØS-borgere skal have ret til danske dagpenge fra dag et, aktivere artikel 48 TEUF i Lissabon-traktaten, som giver et medlemsland mulighed for at anmode om, at et forslag til en EU-retsakt forelægges det Europæiske Råd til drøftelse, hvis medlemslandet erklærer, at denne retsakt lovgivningsmæssig berører vigtige aspekter af den pågældende medlemsstats sociale sikringssystem?

lemsstats sociale sikringssystem, herunder anvendelsesområde, omkostninger og

økonomisk struktur, eller berører dette systems finansielle balance, kan medlemmet

anmode om, at spørgsmålet forelægges Det Europæiske Råd.

Selvom regeringen langt fra er tilfreds med udviklingen i forhandlingerne om en

revision af forordning 883/04, er det min vurdering, at vi ikke er i en situation, hvor

det er relevant at drøfte nødbremsen.

Regeringens prioriteter i forhandlingerne om forordning 883/04 har været båret af

hensyn til at sikre rimelighed og fornuft i reglerne, da vi ønsker at sikre fortsat fol-

kelig opbakning til det indre marked, som vi har så store fordele af. Derfor har re-

geringen bl.a. arbejdet for en karensperiode på tre måneder, hvilket svarer til

Kommissionens oprindelige forslag.

I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt en karensperiode på én dag vil berøre vigtige

aspekter af Danmarks sociale sikringssystem eller dette systems finansielle balan-

ce, er det vigtigt at holde proportionerne for øje.

Forslaget handler om sammenlægning af perioder for rettigheder til dagpenge og

en evt. karensperiode, inden man kan foretage den sammenlægning. Det er derfor

ikke korrekt, at en karensperiode på én dag vil betyde, at én dags beskæftigelse i

Danmark i sig selv udløser ret til danske arbejdsløshedsdagpenge. Adgangen til

danske dagpenge forudsætter, at vedkommende opfylder det danske indkomstkrav

for ret til dagpenge. For at få adgang til dagpenge efter én dag, skal vedkommende

forud herfor have været arbejdsløshedsforsikret i mindst ét år uafbrudt i et eller fle-

re andre EU-lande.

Hvis man kommer til Danmark og mister jobbet efter en meget kort periode, vil der

være grundlag for at undersøge, om der er tale om et job konstrueret alene med det

formål at opnå ret til dagpenge. Såfremt Europa-Parlamentets forslag skulle ende

med at blive vedtaget, vil regeringen naturligvis træffe foranstaltninger for at undgå

misbrug.

I denne sammenhæng kan også peges på erfaringer fra andre lande. De fleste lande,

herunder fx Sverige og Norge, har i modsætning til Danmark en karensperiode på

én dag. Dermed svarer reglerne i disse lande allerede til det, som Europa-

Parlamentet nu foreslår.

I 2017 var der, jf. vedlagte rapport fra Europa-Kommissionen, i Sverige 134 perso-

ner fra andre EU-lande, der havde behov for at medregne perioder fra det tidligere

beskæftigelsesland for at kunne få ret til dagpenge. Ud af de 134 personer havde 48

personer haft mindre end én måneds beskæftigelse. Af de 134 personer havde ca.

100 haft deres tidligere beskæftigelse i et andet nordisk land.

I Norge var der tale om 224 personer, der havde behov for at medregne perioder.

Heraf havde 94 personer mindre end en måneds beskæftigelse i Norge. Også i Nor-

ge var der tale om, at ca. 100 personer havde deres tidligere beskæftigelse i andet

nordisk land, heraf 40 i Danmark.

Under de nuværende danske regler sammenlagde 41 EU/EØS-borgere i 2017 peri-

oder fra andre medlemslande for at få ret til danske dagpenge, efter de har opfyldt

beskæftigelseskravet på 296 timers beskæftigelse inden for 3 måneder i Danmark.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen