Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 107
Offentligt
Den 12. august 2019
MFVM 874
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens udkast til delegeret retsakt om måling af madaffald der
fastsætter en fælles metode og kvalitetsmæssige minimumskrav for at muliggø-
re en ensartet måling af madaffald i medlemsstaterne (delegeret retsakt)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har i forbindelse med beføjelsen i affaldsrammedirektivets artikel 9 stk. 8 fremsat
forslag til en delegeret retsakt indeholdende minimumskrav til målemetoder af madaffald (delegeret
retsakt). Formålet med forslaget er at fastlægge fælles målemetoder således, at der i medlemsstater-
ne kan foretages en ensartet måling af madaffaldet. Forslaget indeholder krav til løbende overvåg-
ning samt indberetning af data for madaffaldet opgjort separat i alle fem led i værdikæden: Pri-
mærproduktionen, forarbejdnings- og fremstillingssektoren, detailhandelen og anden fødevaredi-
stribution, restaurationsbranchen og restaurationstjenester og husholdninger. Forslaget indeholder
desuden anbefalede metoder til måling i de forskellige led af værdikæden samt krav til redegørelse
for de valgte metoder, med henblik på vurdering af kvaliteten af de data, der indberettes. Forslaget
indebærer, at Danmark mindst en gang hvert 4. år skal indberette en detaljeret analyse af madaf-
faldet samt i hvert af de mellemliggende år en beregnet måling af madaffaldet. Både den detaljerede
analyse og beregningerne skal udføres separat for alle led i værdikæden. Forslaget vurderes ikke at
have væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner, kommuner eller er-
hvervslivet. Forslaget vil have begrænsede statsfinansielle konsekvenser. Forslaget vurderes at have
en positiv effekt for beskyttelsesniveauet i Danmark. Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsi-
gelse mod udstedelsen af den delegerede forordning, og vil 8 dage fra oversendelsen af nærværende
notat lægge dette til grund.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt en delegeret retsakt om en fælles målemetode og kvalitative minimums-
krav til en ensartet måling af omfanget af madaffald i medlemsstaterne den 3. maj 2019.
Den delegerede retsakt er fremlagt med hjemmel i artikel 9 stk. 8 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2018/851 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2008/98 EF om affald.
Rådet og Europa-Parlamentet har mulighed for at komme med indsigelser til den delegerede retsakt
frem til og med den 23. august 2019.