EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 109: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 16/8-9

Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 109
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

16. august 2019

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i den indeværende uge

samt i de kommende to uger i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager,

hvor der er nedsat procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig

forhandling, fremsættelse af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der

i øvrigt følges af den danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse

og afsigelse af dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-

Domstolens hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-71/18

Titel og kort sagsresumé

KPC Herning (forelagt af Vestre Landsret)

Sagen vedrører: 1) Er det foreneligt med

momssystemdirektivets artikel 135, stk. l, litra j, jf. artikel

12, stk. l, litra a, og stk. 2, sammenholdt med artikel 135,

stk. l, litra k, jf. artikel 12, stk. l, litra b, og stk. 3, at en

medlemsstat under omstændigheder som de i hovedsagen

foreliggende betragter en levering af en fast ejendom,

hvorpå der på leveringstidspunktet er opført en bygning,

som et momspligtigt salg af en byggegrund, når det er

parternes hensigt, at bygningen skal rives helt eller delvist

ned for at gøre plads til en ny bygning?

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

(repræsenteret ved

Kammeradvokaten)

Processkri

Dom

Dato

04.09.19

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-686/17

Titel og kort sagsresumé

Zentrale zur Bekämpfung unlauteren Wettbewerbs

Frankfurt am Main

1. Skal der med henblik på definitionen af begrebet

»oprindelsesland« i henhold til artikel 113a, stk. 1, i forordning

(EF) nr. 1234/2007 og artikel 76, stk. 1, i forordning (EU) nr.

1308/2013 tages udgangspunkt i definitionerne i toldkodeksens

artikel 23 ff. og EU-toldkodeksens artikel 60? 2. Har

champignoner, der høstes på det nationale område, i henhold til

artikel 23 i forordning (EØF) nr. 2913/92 og artikel 60, stk. 1, i

forordning (EU) nr. 952/2013 indenlandsk oprindelse, når

væsentlige produktionstrin finder sted i andre medlemsstater i

Interessent

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Proces

skridt

Dom

Dato

04.09.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 109: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 16/8-9

Den EuropæiskeUnion, og champignonerne først indføres på

det nationale område tre eller færre dage før den første høst? 3.

Skal forbuddet mod vildledning i artikel 2, stk. 1, litra a), nr. i), i

direktiv nr. 2000/13/EF og i artikel 7, stk. 1, litra a), i

forordning (EU) nr. 1169/2011 anvendes på den obligatoriske

oprindelsesbetegnelse i henhold til artikel 113a, stk. 1, i

forordning (EF) nr. 1234/2007 og artikel 76, stk. 1, i

forordning (EU) nr. 1308/2013? 4. Kan der til den

obligatoriske oprindelsesbetegnelse i henhold til artikel 113a,

stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 og artikel 76, stk. 1, i

forordning (EU) nr. 1308/2013 tilføjes præciserende angivelser

med henblik på at forebygge en vildledning, der er forbudt i

henhold til artikel 2, stk. 1, litra a), nr. i), i direktiv nr.

2000/13/EF samtartikel 7, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr.

1169/2011?

T-603/17

Republikken Litauen mod Europa-Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU)

2017/1144 af 26. juni 2017 om udelukkelse fra EU-finansiering

af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for

rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget

(EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne (ELFUL) (1), annulleres, for så vidt som den

anvender en finansiel korrektion over for Litauen på 4 207

894,93 EUR.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkost-

ningerne.

Hamas mod Rådet

Påstande:

—

Rådets afgørelse (FUSP) 2018/475 af 21. marts

2018 om ajourføring af listen over personer, grupper og

enheder, som er omfattet af artikel 2, 3 og 4 i fælles holdning

2001/931/FUSP om anvendelse af specifikke foranstaltninger

til bekæmpelse af terrorisme, og om ophævelse af afgørelse

(FUSP) 2017/1426 (EUT 2018, L 79, s. 26), og

—

Rådets

gennemførelsesforordning (EU) 2018/468 af 21. marts 2018

om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr.

2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse

personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og

om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) 2017/1420

(EUT 2018, L 79, s. 7) annulleres, for så vidt som disse

retsakter vedrører Hamas, herunder Hamas-Izz al-Din al-

Qassem.

—

Rådet tilpligtes at betale samtlige sagsomkostninger.

Verein für Konsumenteninformation

Skal artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 260/2012 af 14. marts 2012 om tekniske

og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte

debiteringer i euro og om ændring af forordning (EF) nr.

924/2009 (herefter »SEPA-forordningen«) fortolkes således, at

betalingsmodtageren forbydes at gøre betaling ved direkte

debiteringsordning afhængig af, at betaleren har bopæl i den

medlemsstat, hvor også betalingsmodtageren har sin bopæl eller

sit hjemsted, når betaling også tillades på anden måde, f.eks.

med kreditkort?

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

04.09.19

T-308/18

Udenrigsministeriet

Dom

04.09.19

C-28/18

Finanstilsynet

Dom

05.09.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 109: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 16/8-9

C-145/18

Regards Photographiques

- Skal bestemmelserne i artikel 103 og 311 i Rådets direktiv

2006/112/EF af 28. november 2006 samt dets bilag IX, del A,

nr. 7), fortolkes således, at kravet om, at fotografier skal tages af

ophavsmanden, aftrykkes af denne eller under dennes tilsyn,

signeres og nummereres i et antal på op til 30 eksemplarer,

uanset formater og underlag, er det eneste krav, der skal være

opfyldt for, at fotografierne kan være omfattet af den nedsatte

momssats?

- Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, kan

medlemsstaterne da alligevel undtage fotografier, der i øvrigt

ikke har kunstnerisk karakter, fra den nedsatte momssats? -

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, hvilke

andre betingelser skal fotografier da opfylde for at kunne være

omfattet af den nedsatte momssats? Skal de navnlig have en

kunstnerisk karakter?

- Skal disse betingelser fortolkes ensartet i hele EU, eller

henhører de under de enkelte medlemsstaters ret vedrørende

især intellektuel ejendomsret?

AMS Neve e.a.

Under omstændigheder, hvor en virksomhed er etableret og har

hjemsted i medlemsstat A og har taget skridt til i dette område

at reklamere for og udbyde varer til salg under et tegn, der er

identisk med et EU-varemærke, på et websted, som er rettet

mod erhvervsdrivende og forbrugere i medlemsstat B: i) har en

EU-varemærkedomstol i medlemsstat B da kompetence til at

påkende en påstand om krænkelse af et EU-varemærke i

forbindelse med annoncering og udbud til salg af varer i dette

område? ii) hvis dette ikke er tilfældet, hvilke andre kriterier skal

den pågældende EU-varemærkedomstol da tage hensyn til ved

afgørelsen af, om den har kompetence til at behandle denne

påstand? iii) for så vidt som svaret på nr. ii) kræver, at den

pågældende EU-varemærkedomstol fastslår, om virksomheden

har taget aktive skridt i medlemsstat B, hvilke kriterier skal der

da tages hensyn til ved afgørelsen af, om virksomheden har

taget sådanne aktive skridt?

Budapest Bank e.a.

1) Kan artikel 81, stk. 1, EF, [artikel 101, stk. 1, TEUF]

fortolkes således, at den kan være til hinder for en eneste

adfærd, der har både et konkurrencebegrænsende formål og en

konkurrencebegrænsende virkning, idet begge disse elementer

udgør selvstændige retsgrundlag? 2) Kan artikel 81, stk. 1, EF,

[artikel 101, stk. 1, TEUF] fortolkes således, at den i

hovedsagen omhandlede aftale mellem ungarske banker, som

med hensyn til de to betalingskortselskaber MasterCard og Visa

fastsætter en fælles størrelse på det interbankgebyr, der skal

betales til de kortudstedende banker for brugen af de nævnte

selskabers kort, udgør en aftale med et

konkurrencebegrænsende formål? 3) Kan artikel 81, stk. 1, EF,

[artikel 101, stk. 1, TEUF] fortolkes således, at

kreditkortselskaberne, der ikke deltog direkte i fastlæggelsen af

aftalens indhold, men gjorde det muligt at vedtage denne aftale

og accepterede og anvendte den, også skal betragtes som parter

i en interbankaftale, eller skal det vurderes, at disse selskaber

samordnede deres adfærd med de banker, som indgik aftalen?

4) Kan artikel 81, stk. 1, EF, [artikel 101, stk. 1, TEUF]

fortolkes således, at det for at vurdere, om der foreligger en

Kulturministeriet

Skatteministeriet

Dom

05.09.19

C-172/18

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

05.09.19

C-228/18

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

05.09.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 109: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 16/8-9

overtrædelse af konkurrencereglerne, henset til sagens

genstand, ikke er nødvendigt at afgøre, om der er tale om

deltagelse i en aftale eller om samordning med adfærden hos de

banker, der deltog i aftalen?

C-290/18

Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik

Påstande:

—

Det fastslås, at Den Portugisiske Republik har

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 4, i direktiv

92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og

planter, idet den ikke hurtigst muligt og inden for højst seks år

har udpeget syv lokaliteter af fællesskabsbetydning i det

atlantiske biogeografiske område, som blev anerkendt ved

Kommissionens beslutning 2004/813/EF af 7. december 2004,

og heller ikke 54 lokaliteter af fællesskabsbetydning i det

mediterrane biogeografiske område, som blev anerkendt ved

Kommissionens beslutning 2006/613/EF af 19. juli 2006, som

særlige bevaringsområder.

—

Det fastslås, at Den Portugisiske

Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 6,

stk. 1, i direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt

vilde dyr og planter, idet den ikke har iværksat de nødvendige

bevaringsforanstaltninger, der opfylder de økologiske behov for

naturtyperne i bilag I og de arter i bilag II, der findes på de syv

lokaliteter i det atlantiske biogeografiske område, således som

anerkendt ved Kommissionens beslutning 2004/813/EF af 7.

december 2004, og på de 54 lokaliteter af fællesskabsbetydning

i det mediterrane biogeografiske område, som blev anerkendt

ved Kommissionens beslutning 2006/613/EF af 19. juli 2006.

—

Den Portugisiske Republik tilpligtes at betale sagsomkost-

ningerne.

Pohotovosť

Kan en domstol i henhold til retssikkerhedsprincippet

–

forbindelse med gennemførelsen af den indirekte virkning af et

direktiv i de horisontale relationer mellem borgere og med

henblik på at sikre den fulde virkning af dette direktiv ved en

anvendelse af samtlige fortolkningsmetoder og national

lovgivning

–i

en tvist vedrørende en forbrugerkreditaftale, der

er indgået før den 1. maj 2018, afsige en afgørelse, hvis

virkninger er de samme som de virkninger, der følger af den

lovændring, der blev foretaget af lovgiver med virkning fra den

1. maj 2018 med henblik på at opfylde dommen i sag C-42/15?

Såfremt Domstolen besvarer det første spørgsmål således, at en

domstol ifølge retssikkerhedsprincippet i forbindelse med

gennemførelse af den indirekte virkning af direktivet i de

horisontale relationer mellem borgere med henblik på at sikre

den fulde virkning af direktivet kan afsige en afgørelse, der har

samme virkninger som dem, der følger af den ændring af loven,

der blev foretaget af lovgiver med henblik på at opfylde dom af

1. maj 2018 i sag C-42/15, ønskes følgende spørgsmål besvaret:

2. Skal Den Europæiske Unions Domstols dom af 9. november

2016 i sag C- 42/15, Home Credit Slovakia mod Klára Bíróová,

og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23.

april 2008 om forbrugerkreditaftaler og omophævelse af Rådets

direktiv 87/102/EØF fortolkes således, at Den Europæiske

Unions Domstol har fastslået, at direktiv 2008/48/EF ikke

alene er til hinder for en national lovgivning, som kræver en

specificering af afdragene for tilbagebetaling af kapitalen i form

af en amortiseringsplan, men for en hvilken som helst anden

lovbestemt specificering af beløbet, antallet og hyppighed af

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

05.09.19

C-331/18

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Finanstilsynet

Dom

05.09.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 109: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 16/8-9

afdragene for tilbagebetaling af kapitalen? 3. Skal Den

Europæiske Unions Domstols førnævnte dom fortolkes

således, at den ud over hvad der er fastslået vedrørende

kapitalen, også afgør spørgsmålet om, hvorvidt en

medlemsstats lovgivning, der fastlægger forbrugernes ret til en

specificering i en forbrugerkreditaftale af beløbet, antallet og

fristerne for betalingen af renter og andre omkostninger, går

videre end direktiv 2008/48? Såfremt dommen ligeledes

vedrører renter og omkostninger, går et lovkrav om

specificering af tilbagebetalingen af renter og omkostninger i en

anden form end en amortiseringsplan da ligeledes videre end

dette direktiv, navnlig dets artikel 10, stk. 2, litra j)?

C-333/18

Lombardi

Skal artikel 1, stk. 1, tredje afsnit, og stk. 3, i Rådets direktiv

89/665/EØF om samordning af love og administrative

bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i

forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge -

og anlægskontrakter, som ændret ved Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2007/66/EØF af 11. december 2007, fortolkes

således, at de ikke er til hinder for, at vurderingen af, om den

interesse i hovedsøgsmålet, som er gjort gældende af den

tilbudsgiver, mod hvem der er blevet anlagt et særskilt

udelukkelsessøgsmål, der er blevet anset for at være begrundet,

er konkret i et tilfælde, hvor flere virksomheder deltager, og

hvor de samme virksomheder ikke er blevet indstævnt (og der

under alle omstændigheder ikke er blevet iværksat appel mod

tilbuddene), forelægges retten i medfør af den processuelle

autonomi, som medlemsstaterne er tillagt, under anvendelse af

de processuelle instrumenter, som retten råder over i henhold

til lovgivningen, hvorved beskyttelsen af dette subjektive

synspunktsikres i forhold til de etablerede nationale principper

om en parts ret til at anlægge søgsmål (artikel 112 i codice di

procedura civile (den civile retsplejelov)), om bevis for, at der

foreligger den påståede interesse (artikel 2697 i codice civile

(den civile lovbog)), og om de subjektive grænser for dommen,

der kun har virkning i forhold til sagens parter og ikke kan

vedrøre retsstillingen for parter uden for tvisten (artikel 2009 i

codice civile)?

Sky e.a

Sagen vedrører: (1) Kan et EU-varemærke eller et nationalt

varemærke, der er registreret i en medlemsstat, erklæres helt

eller delvist ugyldigt med den begrundelse, at nogle af eller alle

begreberne, der er anvendt ved specificeringen af varer og

tjenesteydelser, mangler tilstrækkelig klarhed og præcision med

henblik på at gøre det muligt for de kompetente myndigheder

og tredjemænd alene på grundlag af disse begreber at afgøre

omfanget af den beskyttelse, som varemærket giver? (2) Hvis

der svares bekræftende på det første spørgsmål, er et begreb

som »computer software« da for generelt, og dækker det varer,

der er for forskelligartede til, at det er foreneligt med

varemærkets funktion som angivelse af oprindelse med henblik

på at gøre det muligt for de kompetente myndigheder og

tredjemænd alene på grundlag af det begreb at fastslå omfanget

af den beskyttelse, som varemærket giver? (3) Kan det udgøre

ond tro, hvis man blot ansøger om registrering af et varemærke

uden nogen hensigt til at bruge det for de specificerede varer og

tjenesteydelser? (4) Hvis der svares bekræftende på det tredje

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Energistyrelsen

Dom

05.09.19

C-371/18

Patent- og

Varemærkestyrelsen

05.09.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 109: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 16/8-9

spørgsmål, er det da muligt at nå frem til, at ansøgningen blev

indgivet delvist i god tro og delvist i ond tro hvis og for så vidt,

ansøgeren havde til hensigt at benytte varemærket for nogle af

despecificerede varer og tjenesteydelser, men ikke havde til

hensigt at benytte varemærket for andre af de specificerede

varer og tjenesteydelser? (5) Er section 32(3) i UK Trade Marks

Act 1994 (lov af 1994 om varemærker) forenelig med Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2436/EU og dettes

forgængere?

C-443/18

Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik

Påstande: 1) Det fastslås, at Den Italienske Republik

—

har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 7, stk. 2,

litra c), i gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/789 (1), idet den

ikke i inddæmningsområdet har sørget for omgående at fjerne

som minimum alle planter, der er fundet inficeret med Xylella

fastidiosa, hvis de befinder sig i det inficerede område inden for

20 km fra grænsen mellem dette område og resten af Unionens

område

—

har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 7, stk. 7, i

gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/789, idet den ikke i

inddæmningsområdet har sikret overvågning af forekomsten af

Xylella fastidiosa ved hjælp af årlige undersøgelser på passende

tidspunkter af året

—

har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 6, stk. 2, 7

og 9, artikel 7, stk. 2, litra c), og artikel 7, stk. 7, i

gennemførelses-afgørelse (EU) 2015/789, forpligtelserne i

henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 2000/29/EF (2) og

forpligtelsen til loyalt samarbejde i artikel 4, stk. 3, i traktaten

om Den Europæiske Union, idet Den Italienske Republik hele

tiden har undladt omgående at træffe foranstaltninger mod

spredning af Xylella fastidiosa, hvorved den gentagne gange har

tilsidesat de specifikke forpligtelser i afgørelse (EU) 2015/789

med hensyn til de inficerede zoner, hvilket har ført til en

yderligere spredning af sygdommen.

2) Den Italienske Republik tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

TDK-Lambda Germany

Skal den kombinerede nomenklatur i bilag I til Rådets

forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og

statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif som ændret ved

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr.

1218/2012 af 12. december 2012 om ændring af bilag I til

Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og

statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EUT L 351 af

20.12.2012, s. 36-39) fortolkes således, at statiske omformere

som de omhandlede kun skal tariferes i underposition 8504

4030, når de hovedsagelig anvendes sammen med

telekommunikationsapparater, automatiske

databehandlingsmaskiner og enheder dertil, eller er det med

henblik på opfyldelsen af kriteriet »af den art der anvendes«

tilstrækkeligt, at de statiske omformere ud fra deres objektive

beskaffenhed foruden andre anvendelsesområder ligeledes kan

anvendes sammen med telekommunikationsapparater,

automatiske databehandlingsmaskiner og enheder dertil?

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

05.09.19

C-559/18

Toldstyrelsen

Dom

05.09.19