Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 112
Offentligt
2067213_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
12. august 2019
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Line Herbæk Larsen
2019-0030-2258
1190093
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. juli 2019. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Anders Sparholt Jørgensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 112: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 2 om, hvad andre EU-lande måtte have gjort eller påtænker at gøre i forhold til at indføre whistleblowerordninger for offentligt ansatte i de enkelte lande, fra justitsministeren
Spørgsmål nr. 2 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvad andre EU-lande måtte have
gjort eller påtænker at gøre i forhold til at indføre whistleblower-
ordninger for offentligt ansatte i de enkelte lande, herunder
bedes ministeren specifikt redegøre for indholdet af den natio-
nale lovgivning for whistleblowerordninger i Italien og Hol-
land?
Spørgsmålet har tidligere været stillet i folketingsåret 2018-19,
1. samling, jf. REU alm. del – spm. 468.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen via Udenrigsministeriet ind-
hentet oplysninger fra Italien, Holland, Frankrig, Tyskland, Sverige, Finland
og Estland.
Italien, Holland og Frankrig har på nuværende tidspunkt en generel whist-
leblowerlovgivning, der omfatter både den offentlige og den private sektor,
og som stiller krav om etablering af whistleblowerkanaler.
I Italien består retsgrundlaget for beskyttelsen af whistleblowere af lov nr.
190/2012 om regler vedrørende forebyggelse og nedkæmpelse af korruption
og ulovligheder i den offentlige forvaltning, lov nr. 231/2001, der etablerer
et korruptionskontrolsystem for private virksomheder, samt lov nr.
179/2017 om regler for beskyttelse af whistleblowere, der anmelder over-
trædelser eller uregelmæssigheder, som de har fået kendskab til via et of-
fentlige eller privat ansættelsesforhold. Sidstnævnte lov beskytter ansatte,
der anmelder ulovlige eller uetiske handlinger i offentlighedens interesse,
mod tiltag, der har eller har haft en negativ indvirkning på den pågældendes
arbejdsforhold. En whistleblower kan efter loven vælge mellem tre kanaler
for anmeldelse - enten til den udpegede ansvarlige person for antikorruption
og transparens i den offentlige myndighed, den nationale antikorrup-
tionsmyndighed (ANAC) eller at rette henvendelse til den relevante an-
klage- eller revisionsmyndighed. Antikorruptionsmyndigheden (ANAC)
har administrative undersøgelseskompetencer og sanktionsbeføjelser, heri-
blandt muligheden for at udstede bøder for overtrædelser.
Holland har siden 1. maj 2003 haft en whistleblowerordning for offentligt
ansatte, som i juli 2016 ved lov blev udvidet til også at omfatte den private
sektor. Lovgivningen fastslår, at en whistleblower ikke må lide skade i for-
hold til dennes ansættelsesforhold under eller efter den periode, hvor anmel-
delsen behandles. En whistleblower har i kraft af en ”tretrinsraket” tre mu-
2
EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 112: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 2 om, hvad andre EU-lande måtte have gjort eller påtænker at gøre i forhold til at indføre whistleblowerordninger for offentligt ansatte i de enkelte lande, fra justitsministeren
ligheder for at anmelde ulovlige forhold. Anmeldelse kan ske til den udpe-
gede whistleblower-kontaktperson i myndigheden, dernæst den offentlige
anklager og som sidste mulighed kan en whistleblower offentliggøre oplys-
ningerne til medierne, hvis anmeldelsen ikke behandles rettidigt. Med lov-
givningen er oprettet et whistleblower-hus, der er en offentlig myndighed,
som bistår med rådgivning til whistleblowere og undersøger anmeldelser af
ulovlige forhold på arbejdspladsen.
I Frankrig udgør lov om transparens, korruptionsbekæmpelse og moderni-
sering af det økonomiske liv fra 2016 den primære beskyttelse af whistle-
blowere. Loven beskytter whistleblowere mod repressalier fra arbejdsgive-
ren. Med loven oprettedes samtidig et statsligt anti-korruptionsagentur, der
udarbejder retningslinjer og interne procedurer for offentlige institutioner
vedrørende whistleblowing samt undersøger mistanker om korruption hos
private og offentlige aktører.
Lovgivningen i Italien, Holland og Frankrig minder i høj grad om whistle-
blowerdirektivet.
Tyskland, Sverige, Finland og Estland har ikke en samlet specifik whistle-
blowerlovgivning, der omfatter offentligt ansatte.
I Tyskland har man i april 2019 indført bestemmelser om beskyttelse af whi-
stleblowere specifikt på området for firma- og forretningshemmeligheder
mellem private aktører.
I Sverige findes en overordnet beskyttelse af whistleblowere gennem grund-
lovssikrede rettigheder som ytringsfriheden, ligesom arbejdstagere er be-
skyttet mod repressalier gennem generelle og specifikke arbejdsretlige reg-
ler. Den svenske regering igangsatte i maj 2019 en udredning, som skal
komme med forslag til whistleblowerdirektivets gennemførelse i svensk
lovgivning.
I Finland er whistleblowere til en vis grad beskyttet gennem eksisterende ar-
bejdsretlige regler, ligesom der er indført regler om whistleblowerbeskyt-
telse i bestemte sektorer.
I Estland findes en anti-korruptionslovgivning, der regulerer anmeldelser af
korruption i både den offentlige og den private sektor, og man har endvidere
en generel arbejdsgiverlovgivning, der beskytter ansatte imod diskrimina-
tion.
3
EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 112: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 2 om, hvad andre EU-lande måtte have gjort eller påtænker at gøre i forhold til at indføre whistleblowerordninger for offentligt ansatte i de enkelte lande, fra justitsministeren
Lovgivningen i Tyskland, Sverige, Finland og Estland skal i højere grad til-
passes for at gennemføre whistleblowerdirektivet. Der forventes således
indført en bredere whistleblowerbeskyttelse i landene i forbindelse med im-
plementeringen af whistleblowerdirektivet, men der er endnu ikke taget
nærmere stilling til den konkrete udformning heraf.
4