Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 12
Offentligt
Den 17. juni 2019
MFVM 838
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag om ændring af bilag V til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 om kosmetiske produkter (kosmetikfor-
ordningen) (Komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om ændring af bilag V til Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EF) nr. 1223/2009 om kosmetiske produkter (komitesag). Formålet med forslaget er at
tillade brugen af Hydroxyethoxyphenyl Butanone (HEPB) som konserveringsmiddel i kosmetiske
produkter i en koncentration op til 0,7 %. HEPB er i dag ikke tilladt at anvende som konserverings-
middel i kosmetiske produkter. Forslaget forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for Kos-
metiske Produkter den 28. juni 2019. Forslaget vil ikke påvirke beskyttelsesniveauet, da HEPB er
vurderet sikkert at anvende af EU's Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed (VKF). Forslaget
har ikke umiddelbart væsentlige statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser eller øko-
nomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Fra dansk side er man positivt indstillet
over for forslaget, idet stoffet er vurderet sikkert at anvende, og da der tillades endnu et konserve-
ringsmiddel til kosmetiske produkter som alternativ til nogle af de konserveringsmidler, man har
begrænset de senere år. Fra dansk side agter man på den baggrund at støtte for forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag om at regulere brugen af Hydroxyethoxyphenyl Butanone (HEPB) i
kosmetiske produkter.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 31, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 1223/2009 om kosmetiske produkter (herefter kosmetikforordningen). Forslaget vedrører tilpas-
ning af bilag V, som indeholder en liste over konserveringsmidler, som er tilladt i kosmetiske produk-
ter.
Forslaget behandles i en forskriftsprocedure med kontrol i Den Stående Komité for Kosmetiske Pro-
dukter. Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, forelægger Kommissionen forslaget for Rådet og
Europa-Parlamentet med henblik på legalitetskontrol, der udtaler sig med henholdsvis kvalificeret og
absolut flertal inden for 3 måneder. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rådet og Europa-
Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen. Opnås der ikke kvalifi-
ceret flertal i Den Stående Komité for Kosmetiske Produkter, forelægger Kommissionen sagen for Rå-