Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 124
Offentligt
NOTITS til Folketingets Europaudvalg
Orientering om drøftelse af Arktis på det uformelle udenrigsminister-
møde (Gymnich) den 29.-30. august 2019
Enhed:
Arktis og Nordamerika
Sagsbehandler:
Dato:
26-08-2019
Sagsnummer:
Bilag:
Der afholdes uformelt udenrigsministermøde (Gymnich) den 29.-30. august 2019 i
Helsinki. Det uformelle udenrigsministermøde vil bl.a. omfatte en arbejdssession om
Arktis
og EU’s fremadrettede engagement
i regionen. I lyset af Rigsfællesskabets sær-
lige interesse i Arktis og det forhold, at EU-udenrigsministerkredsen ikke har drøftet
Arktis siden 2016, vil jeg derfor hermed kort informere om forventningerne til drøf-
telsen.
Drøftelsen skal ses i lyset af et højnet fokus i EU på Arktis og EU’s engagement heri.
Kommissionens særlige Arktisrådgiver, Jari Vilén, udgav i juli en analyse vedrørende
EU’s rolle i Arktis ved navn ”Walking
on Thin Ice: A Balanced Arctic Strategy for
the EU”.
Heri opfordres EU klart til at øge sit engagement i Arktis. Dertil fremsættes
en række konkrete forslag til, hvordan dette ville kunne opnås. Analysen er udgivet af
Kommissionens tænketank EPSC og er ikke koordineret med medlemslandene. Der
må dog forventes referencer til rapporten under drøftelserne om Arktis.
Dertil har det finske formandskab tilkendegivet, at man som et led i formandsskabet
vil påtage sig en ledende rolle i at styrke EU’s
arktiske politik. Det formodes, at for-
mandsskabet vil benytte drøftelsen som et første skridt imod en opdatering af
EU’s
Arktis-politik, der i dag bygger på EU-rådskonklusioner om Arktis fra juni 2016.
Fra kongerigets side støtter man generelt op om, at EU styrker sit engagement i Ark-
tis, forudsat at dette engagement respekterer de Arktiske Staters særlige rolle i rela-
tion til Arktis og understøtter det konstruktive arbejde i Arktisk Råd.
Udenrigsministeren vil mundtligt orientere om drøftelsen i forbindelse med sin fore-
læggelse den 13. september 2019, såfremt der er tale om væsentlige udviklinger.
Udenrigsministeriet