Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 125
Offentligt
2070900_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
30. august 2019
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i den indeværende uge
samt i de kommende to uger i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager,
hvor der er nedsat procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig
forhandling, fremsættelse af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der
i øvrigt følges af den danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse
og afsigelse af dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-
Domstolens hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-71/18
Titel og kort sagsresumé
KPC Herning (forelagt af Vestre Landsret)
Sagen vedrører: 1) Er det foreneligt med
momssystemdirektivets artikel 135, stk. l, litra j, jf. artikel
12, stk. l, litra a, og stk. 2, sammenholdt med artikel 135,
stk. l, litra k, jf. artikel 12, stk. l, litra b, og stk. 3, at en
medlemsstat under omstændigheder som de i hovedsagen
foreliggende betragter en levering af en fast ejendom,
hvorpå der på leveringstidspunktet er opført en bygning,
som et momspligtigt salg af en byggegrund, når det er
parternes hensigt, at bygningen skal rives helt eller delvist
ned for at gøre plads til en ny bygning?
La Quadrature du Net m.fl.
1. Skal den forpligtelse til generel og udifferentieret lagring,
som pålægges udbyderne på grundlag af bestemmelserne i
artikel 15, stk. 1, i direktivet af 12. juli 2002, i en situation,
der er præget af alvorlige og vedvarende trusler mod den
nationale sikkerhed og navnlig af risikoen for terror, anses
for et indgreb, der er begrundet i retten til personlig
sikkerhed, som er sikret ved artikel 6 i Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder, og hensyn
til den nationale sikkerhed, som medlemsstaterne er
eneansvarlige for i medfør af artikel 4 i traktaten om Den
Europæiske Union?
2. Skal direktivet af 12. juli 2002 sammenholdt med Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder
fortolkes således, at det tillader lovgivningsmæssige
foranstaltninger, såsom foranstaltninger med henblik på
indsamling i realtid af trafik- og lokaliseringsdata
vedrørende bestemte personer, som ganske vist påvirker
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Skatteministeriet
(repræsenteret ved
Kammeradvokaten)
Processkri
dt
Dom
Dato
04.09.19
Forenede
sager
C-511/18
og
C-512/18
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Til orientering:
Forsvarets
Efterretningstjeneste
Mundtlig
forhandling
09.09.19
1
EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 125: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/8-9
2070900_0002.png
rettigheder og forpligtelser for udbydere af en elektronisk
kommunikationstjeneste, men dog ikke pålægger dem en
specifik forpligtelse til lagring af deres data?
3. Skal direktivet af 12. juli 2002 sammenholdt med Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder
fortolkes således, at det i alle tilfælde gør retmæssigheden af
procedurer til indsamling af forbindelsesdata betinget af
opfyldelsen af et krav om underretning af de berørte
personer, når en sådan underretning ikke længere kan
skade de kompetente myndigheders efterforskning, eller
kan sådanne procedurer anses for at være retmæssige
henset til samtlige øvrige eksisterende proceduremæssige
garantier, idet disse sikrer, at adgangen til retsmidler er
effektiv?
C-520/18
Ordre des barreaux francophones et germanophone
e.a.
1. Skal artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58/EF,
sammenholdt med den ret til sikkerhed, der er sikret ved
artikel 6 i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder, og retten til respekt for
personoplysninger, som er sikret ved artikel 7, 8 og artikel
52, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at
bestemmelsen er til hinder for en national lovgivning
såsom den omhandlede, der fastsætter en generel pligt for
operatører og udbydere af elektroniske
kommunikationstjenester til at lagre trafikog
lokaliseringsdata som omhandlet i direktiv 2002/58/EF,
der genereres og behandles af dem inden for rammerne af
udbuddet af disse tjenester
som ikke kun har
efterforskning, afsløring og retsforfølgning af grov
kriminalitet som formål, men ligeledes sikring af den
nationale sikkerhed, forsvar af territoriet, den offentlige
sikkerhed, efterforskning, afsløring og retsforfølgning af
andre grunde end grov kriminalitet eller forebyggelse af
ulovlig brug af elektroniske kommunikationssystemer eller
gennemførelse af et andet formål i henhold til artikel 23,
stk. 1, i forordning (EU) 2016/679, og som endvidere er
undergivet præcise garantier i denne lovgivning vedrørende
lagring af data og adgangen dertil?
2. Skal artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58/EF,
sammenholdt med artikel 4,7, 8, 11 og artikel 52, stk. 1, i
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder
for en national lovgivning
såsom den omhandlede, der
fastsætter en generel pligt for operatører og udbydere af
elektroniske kommunikationstjenester til at lagre trafik- og
lokaliseringsdata som omhandlet i direktiv 2002/58/EF,
der genereres og behandles af dem inden for rammerne af
udbuddet af disse tjenester
såfremt denne lovgivning bl.a.
har til formål at opfylde de positive forpligtelser, der
påhviler myndigheden i henhold til chartrets artikel 4 og 8,
der består i at fastsætte en retlig ramme, der muliggør en
effektiv strafferetlig efterforskning af og en effektiv
retshåndhævelse over for seksuelt misbrug af mindreårige,
og som rent faktisk gør det muligt at identificere
gerningsmanden bag overtrædelsen, selv i tilfælde, hvor der
gøres brug af elektroniske kommunikationsmidler?
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Til orientering:
Forsvarets
Efterretningstjeneste
Mundtlig
forhandling
09.09.19
2
EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 125: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/8-9
2070900_0003.png
3. Såfremt Cour constitutionnelle (forfatningsdomstol) på
grundlag af besvarelserne af det første og det andet
præjudicielle spørgsmål konkluderer, at den anfægtede lov
er i strid med en eller flere af de forpligtelser, der følger af
de i disse spørgsmål nævnte bestemmelser, kan Cour
constitutionnelle (forfatningsdomstol) da midlertidigt
opretholde virkningerne af lov af 29. maj 2016 om
indsamling og lagring af data i den elektroniske
kommunikationssektor med henblik på at undgå
retsusikkerhed og muliggøre, at data, der forinden er blevet
indsamlet og lagret, stadig kan anvendes til de formål, der
er omhandlet i loven?
C-94/18
Chenchooliah
1. Når en ægtefælle til en EU-borger, som har udøvet
retten til fri bevægelighed i henhold til artikel 6 i direktiv
2004/38/EF, er blevet nægtet opholdsret i henhold til
artikel 7, med den begrundelse, at den pågældende EU-
borger ikke udøver, eller ikke længere udøver, rettigheder
efter EUtraktaten i den pågældende værtsmedlemsstat, og
når ægtefællen påtænkes udvist fra denne medlemsstat, skal
denne udvisning da ske i henhold til og i overensstemmelse
med bestemmelserne i dette direktiv, eller henhører den
under medlemsstatens rent nationale lovgivning? 2. Hvis
svaret på ovenstående spørgsmål er, at udvisningen skal ske
i henhold til direktivets bestemmelser, skal udvisningen da
ske i henhold til og i overensstemmelse med kravene i
direktivets kapitel VI, herunder især dettes artikel 27 og 28,
eller kan medlemsstaten under sådanne omstændigheder
påberåbe sig andre bestemmelser i direktivet, navnlig dettes
artikel 14 og 15?
Nederlands Uitgeversverbond et Groep Algemene
Uitgevers (Tom Kabinet)
Sagen vedrører: 1. Skal ophavsretsdirektivets artikel 4, stk.
1, fortolkes således, at der ved det der omhandlede udtryk
»enhver form for spredning til almenheden ved salg eller på
anden måde af deres originalværker eller eksemplarer
heraf« også skal forstås tilrådighedsstillelse online ved
download til brug i en ubegrænset periode af e-bøger (det
vil sige digitale eksemplarer af ophavsretligt beskyttede
bøger) til en pris, hvormed rettighedshaveren modtager et
vederlag, der svarer til den økonomiske værdi af
eksemplaret af det ham tilhørende værk? 2. Såfremt
spørgsmål 1 skal besvares bekræftende, er spredningsretten
for så vidt angår originalværket eller eksemplarer heraf da
udtømt i EU som omhandlet i ophavsretsdirektivets artikel
4, stk. 2, såfremt det første salg eller anden overdragelse af
dette materiale
hvorved der her skal forstås
tilrådighedsstillelse online ved download til brug i en
ubegrænset periode af e-bøger (det vil sige digitale
eksemplarer af ophavsretligt beskyttede bøger) til en pris,
hvormed rettighedshaveren modtager et vederlag, der
svarer til den økonomiske værdi af eksemplaret af det ham
tilhørende værk
sker i EU af rettighedshaveren eller med
dennes samtykke? 3. Skal ophavsretsdirektivets artikel 2
fortolkes således, at overdragelse mellem på hinanden
følgende erhververe af det retmæssigt erhvervede
eksemplar, for hvilket spredningsretten er udtømt, udgør et
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Dom
10.09.19
C-263/18
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Kulturministeriet
GA
10.09.19
3
EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 125: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/8-9
2070900_0004.png
samtykke til de der omhandlede reproduktionshandlinger,
for så vidt som disse reproduktionshandlinger er
nødvendige for den lovlige anvendelse af dette eksemplar,
og i bekræftende fald, hvilke betingelser gælder der herfor?
4. Skal ophavsretsdirektivets artikel 5 fortolkes således, at
rettighedshaveren ikke længere kan modsætte sig de
reproduktionshandlinger, der er nødvendige for en
overdragelse mellem på hinanden følgende erhververe af
det retmæssigt erhvervede eksemplar, for hvilket
spredningsretten er udtømt, og i bekræftende fald, hvilke
betingelser gælder der herfor?
C-458/18
GVC Services
1) Skal artikel 2, litra a), nr. i), sammenholdt med bilag I,
del A, litra ab), i direktiv 2011/96/EU fortolkes således, at
udtrykket »[d]e selskaber, der er registreret i henhold til Det
Forenede Kongeriges ret« også omfatter de selskaber, der
er registreret i Gibraltar?
2) Skal artikel 2, litra a), nr. iii), sammenholdt med bilag I,
del B, i direktiv 2011/96/EU fortolkes således, at
udtrykket »corporation tax i Det Forenede Kongerige«
også omfatter den selskabsskat, der skal betales i Gibraltar?
A e.a
1) Skal bilag III, afsnit II, kapitel IV, nr. 5 og 8, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af
29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for
animalske fødevarer (EUT L 139 af 30.4.2004), fortolkes
således, at en fjerkræslagtekrop efter udtagning og
rengøring ikke må indeholde nogen form for synlig
kontaminering? 2) Omfatter bilag III, afsnit II, kapitel IV,
nr. 5 og 8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige
hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (EUT L 139
af 30.4.2004) kontamineringer med fækalier, galde og
kroindhold? 3) Såfremt det første spørgsmål besvares
bekræftende: Skal bilag III, afsnit II. Kapitel IV, nr. 8, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
853/2004 af 29. april 2004 om særlige
hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (EUT L 139
af 30.4.2004) i så fald fortolkes således, at rengøringen skal
ske umiddelbart efter udtagningen, eller må fjernelsen af
synlig kontaminering ifølge denne bestemmelse også ske
under køling eller partering eller ved pakningen?
4) Må den kompetente myndighed i henhold til bilag I,
afsnit I, kapitel II, del D, nr. 1, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om
særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige
kontrol af animalske produkter til konsum (EUT L 139 af
30.4.2004) i forbindelse med kontrollen fjerne slagtekroppe
fra slagtelinjen og kontrollere dem ud- og indvendigt samt
under fedtvævet for synlig kontaminering? 5) Såfremt det
første spørgsmål besvares benægtende, og der således må
restere synlig kontaminering på en fjerkræslagtekrop:
Hvordan skal bilag III, afsnit II, kapitel IV, nr. 5 og 8, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
853/2004 af 29. april 2004 om særlige
hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (EUT L 139
af 30.4.2004) i så fald fortolkes? På hvilken måde nås i så
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Skatteministeriet
Mundtlig
forhandling
11.09.19
C-347/17
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Fødevarestyrelsen
Dom
12.09.19
4
EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 125: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/8-9
2070900_0005.png
fald denne forordnings mål, nemlig at sikre en høj standard
for beskyttelsen af folkesundheden?
Forenede
sager
C-477/18
og
C-478/18
Exportslachterij J. Gosschalk m.fl.
Den Europæiske Unions Domstol forelægges følgende
spørgsmål vedrørende fortolkning af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004
om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at
foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og
dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (EUT L 165 af 30.
4.2004, s. 1) med henblik på præjudiciel afgørelse: Må der i
forbindelse med de gebyrer, der opkræves i henhold til
artikel 27, stk. 2 og 4, sammenholdt med bilag VI i
forordning nr. 882/2004/EF, medregnes forholdsmæssige
andele af omkostninger til lønninger til det personale, som
udfører den administrative afvikling og gebyropkrævningen
i forbindelse med den gennemførte offentlige kontrol?
BASF Grenzach mod ECHA
Påstande:
Annullationssøgsmålet antages til
realitetsbehandling.
Afgørelse truffet den 19. december
2016 af Det Europæiske Kemikalieagenturs (ECHA)
Klageudvalg vedrørende vurdering af stoffet triclosan i
henhold til artikel 46, stk. 1, i forordning (EF) nr.
1907/2006 (1) (sag nr. A-018-2014) (»triclosan-afgørelsen«)
annulleres, for så vidt som Klageudvalget meddelte afslag
på sagsøgerens administrative klage og bekræftede
rotteforsøget, fiskeforsøget og persistensvurderingen, som
ECHA tidligere havde anmodet om, og besluttede, at
yderligere oplysninger skal fremlægges inden den 28.
december 2018.
ECHA tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Fødevarestyrelsen
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
(repræsenteret ved
Kammeradvokaten)
GA
18.09.19
T-125/17
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Miljøstyrelsen
Dom
20.09.19
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Sagsnr.
C-686/17
Titel og kort sagsresumé
Zentrale zur Bekämpfung unlauteren Wettbewerbs
Frankfurt am Main
1. Skal der med henblik på definitionen af begrebet
»oprindelsesland« i henhold til artikel 113a, stk. 1, i forordning
(EF) nr. 1234/2007 og artikel 76, stk. 1, i forordning (EU) nr.
1308/2013 tages udgangspunkt i definitionerne i toldkodeksens
artikel 23 ff. og EU-toldkodeksens artikel 60? 2. Har
champignoner, der høstes på det nationale område, i henhold til
artikel 23 i forordning (EØF) nr. 2913/92 og artikel 60, stk. 1, i
forordning (EU) nr. 952/2013 indenlandsk oprindelse, når
væsentlige produktionstrin finder sted i andre medlemsstater i
Den EuropæiskeUnion, og champignonerne først indføres på
det nationale område tre eller færre dage før den første høst? 3.
Skal forbuddet mod vildledning i artikel 2, stk. 1, litra a), nr. i), i
direktiv nr. 2000/13/EF og i artikel 7, stk. 1, litra a), i
forordning (EU) nr. 1169/2011 anvendes på den obligatoriske
oprindelsesbetegnelse i henhold til artikel 113a, stk. 1, i
forordning (EF) nr. 1234/2007 og artikel 76, stk. 1, i
forordning (EU) nr. 1308/2013? 4. Kan der til den
obligatoriske oprindelsesbetegnelse i henhold til artikel 113a,
Interessent
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Proces
skridt
Dom
Dato
04.09.19
5
EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 125: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/8-9
2070900_0006.png
stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 og artikel 76, stk. 1, i
forordning (EU) nr. 1308/2013 tilføjes præciserende angivelser
med henblik på at forebygge en vildledning, der er forbudt i
henhold til artikel 2, stk. 1, litra a), nr. i), i direktiv nr.
2000/13/EF samtartikel 7, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr.
1169/2011?
T-603/17
Republikken Litauen mod Europa-Kommissionen
Påstande:
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU)
2017/1144 af 26. juni 2017 om udelukkelse fra EU-finansiering
af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for
rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget
(EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af
Landdistrikterne (ELFUL) (1), annulleres, for så vidt som den
anvender en finansiel korrektion over for Litauen på 4 207
894,93 EUR.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkost-
ningerne.
Hamas mod Rådet
Påstande:
Rådets afgørelse (FUSP) 2018/475 af 21. marts
2018 om ajourføring af listen over personer, grupper og
enheder, som er omfattet af artikel 2, 3 og 4 i fælles holdning
2001/931/FUSP om anvendelse af specifikke foranstaltninger
til bekæmpelse af terrorisme, og om ophævelse af afgørelse
(FUSP) 2017/1426 (EUT 2018, L 79, s. 26), og
Rådets
gennemførelsesforordning (EU) 2018/468 af 21. marts 2018
om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr.
2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse
personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og
om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) 2017/1420
(EUT 2018, L 79, s. 7) annulleres, for så vidt som disse
retsakter vedrører Hamas, herunder Hamas-Izz al-Din al-
Qassem.
Rådet tilpligtes at betale samtlige sagsomkostninger.
Verein für Konsumenteninformation
Skal artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 260/2012 af 14. marts 2012 om tekniske
og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte
debiteringer i euro og om ændring af forordning (EF) nr.
924/2009 (herefter »SEPA-forordningen«) fortolkes således, at
betalingsmodtageren forbydes at gøre betaling ved direkte
debiteringsordning afhængig af, at betaleren har bopæl i den
medlemsstat, hvor også betalingsmodtageren har sin bopæl eller
sit hjemsted, når betaling også tillades på anden måde, f.eks.
med kreditkort?
Regards Photographiques
- Skal bestemmelserne i artikel 103 og 311 i Rådets direktiv
2006/112/EF af 28. november 2006 samt dets bilag IX, del A,
nr. 7), fortolkes således, at kravet om, at fotografier skal tages af
ophavsmanden, aftrykkes af denne eller under dennes tilsyn,
signeres og nummereres i et antal på op til 30 eksemplarer,
uanset formater og underlag, er det eneste krav, der skal være
opfyldt for, at fotografierne kan være omfattet af den nedsatte
momssats?
- Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, kan
medlemsstaterne da alligevel undtage fotografier, der i øvrigt
ikke har kunstnerisk karakter, fra den nedsatte momssats? -
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Dom
04.09.19
T-308/18
Udenrigsministeriet
Dom
04.09.19
C-28/18
Finanstilsynet
Dom
05.09.19
C-145/18
Kulturministeriet
Skatteministeriet
Dom
05.09.19
6
EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 125: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/8-9
2070900_0007.png
Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, hvilke
andre betingelser skal fotografier da opfylde for at kunne være
omfattet af den nedsatte momssats? Skal de navnlig have en
kunstnerisk karakter?
- Skal disse betingelser fortolkes ensartet i hele EU, eller
henhører de under de enkelte medlemsstaters ret vedrørende
især intellektuel ejendomsret?
C-172/18
AMS Neve e.a.
Under omstændigheder, hvor en virksomhed er etableret og har
hjemsted i medlemsstat A og har taget skridt til i dette område
at reklamere for og udbyde varer til salg under et tegn, der er
identisk med et EU-varemærke, på et websted, som er rettet
mod erhvervsdrivende og forbrugere i medlemsstat B: i) har en
EU-varemærkedomstol i medlemsstat B da kompetence til at
påkende en påstand om krænkelse af et EU-varemærke i
forbindelse med annoncering og udbud til salg af varer i dette
område? ii) hvis dette ikke er tilfældet, hvilke andre kriterier skal
den pågældende EU-varemærkedomstol da tage hensyn til ved
afgørelsen af, om den har kompetence til at behandle denne
påstand? iii) for så vidt som svaret på nr. ii) kræver, at den
pågældende EU-varemærkedomstol fastslår, om virksomheden
har taget aktive skridt i medlemsstat B, hvilke kriterier skal der
da tages hensyn til ved afgørelsen af, om virksomheden har
taget sådanne aktive skridt?
Budapest Bank e.a.
1) Kan artikel 81, stk. 1, EF, [artikel 101, stk. 1, TEUF]
fortolkes således, at den kan være til hinder for en eneste
adfærd, der har både et konkurrencebegrænsende formål og en
konkurrencebegrænsende virkning, idet begge disse elementer
udgør selvstændige retsgrundlag? 2) Kan artikel 81, stk. 1, EF,
[artikel 101, stk. 1, TEUF] fortolkes således, at den i
hovedsagen omhandlede aftale mellem ungarske banker, som
med hensyn til de to betalingskortselskaber MasterCard og Visa
fastsætter en fælles størrelse på det interbankgebyr, der skal
betales til de kortudstedende banker for brugen af de nævnte
selskabers kort, udgør en aftale med et
konkurrencebegrænsende formål? 3) Kan artikel 81, stk. 1, EF,
[artikel 101, stk. 1, TEUF] fortolkes således, at
kreditkortselskaberne, der ikke deltog direkte i fastlæggelsen af
aftalens indhold, men gjorde det muligt at vedtage denne aftale
og accepterede og anvendte den, også skal betragtes som parter
i en interbankaftale, eller skal det vurderes, at disse selskaber
samordnede deres adfærd med de banker, som indgik aftalen?
4) Kan artikel 81, stk. 1, EF, [artikel 101, stk. 1, TEUF]
fortolkes således, at det for at vurdere, om der foreligger en
overtrædelse af konkurrencereglerne, henset til sagens
genstand, ikke er nødvendigt at afgøre, om der er tale om
deltagelse i en aftale eller om samordning med adfærden hos de
banker, der deltog i aftalen?
Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik
Påstande:
Det fastslås, at Den Portugisiske Republik har
tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 4, i direktiv
92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og
planter, idet den ikke hurtigst muligt og inden for højst seks år
har udpeget syv lokaliteter af fællesskabsbetydning i det
atlantiske biogeografiske område, som blev anerkendt ved
Kommissionens beslutning 2004/813/EF af 7. december 2004,
Patent- og
Varemærkestyrelsen
Dom
05.09.19
C-228/18
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
GA
05.09.19
C-290/18
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Dom
05.09.19
7
EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 125: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/8-9
2070900_0008.png
og heller ikke 54 lokaliteter af fællesskabsbetydning i det
mediterrane biogeografiske område, som blev anerkendt ved
Kommissionens beslutning 2006/613/EF af 19. juli 2006, som
særlige bevaringsområder.
Det fastslås, at Den Portugisiske
Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 6,
stk. 1, i direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt
vilde dyr og planter, idet den ikke har iværksat de nødvendige
bevaringsforanstaltninger, der opfylder de økologiske behov for
naturtyperne i bilag I og de arter i bilag II, der findes på de syv
lokaliteter i det atlantiske biogeografiske område, således som
anerkendt ved Kommissionens beslutning 2004/813/EF af 7.
december 2004, og på de 54 lokaliteter af fællesskabsbetydning
i det mediterrane biogeografiske område, som blev anerkendt
ved Kommissionens beslutning 2006/613/EF af 19. juli 2006.
Den Portugisiske Republik tilpligtes at betale sagsomkost-
ningerne.
C-331/18
Pohotovosť
Kan en domstol i henhold til retssikkerhedsprincippet
i
forbindelse med gennemførelsen af den indirekte virkning af et
direktiv i de horisontale relationer mellem borgere og med
henblik på at sikre den fulde virkning af dette direktiv ved en
anvendelse af samtlige fortolkningsmetoder og national
lovgivning
–i
en tvist vedrørende en forbrugerkreditaftale, der
er indgået før den 1. maj 2018, afsige en afgørelse, hvis
virkninger er de samme som de virkninger, der følger af den
lovændring, der blev foretaget af lovgiver med virkning fra den
1. maj 2018 med henblik på at opfylde dommen i sag C-42/15?
Såfremt Domstolen besvarer det første spørgsmål således, at en
domstol ifølge retssikkerhedsprincippet i forbindelse med
gennemførelse af den indirekte virkning af direktivet i de
horisontale relationer mellem borgere med henblik på at sikre
den fulde virkning af direktivet kan afsige en afgørelse, der har
samme virkninger som dem, der følger af den ændring af loven,
der blev foretaget af lovgiver med henblik på at opfylde dom af
1. maj 2018 i sag C-42/15, ønskes følgende spørgsmål besvaret:
2. Skal Den Europæiske Unions Domstols dom af 9. november
2016 i sag C- 42/15, Home Credit Slovakia mod Klára Bíróová,
og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23.
april 2008 om forbrugerkreditaftaler og omophævelse af Rådets
direktiv 87/102/EØF fortolkes således, at Den Europæiske
Unions Domstol har fastslået, at direktiv 2008/48/EF ikke
alene er til hinder for en national lovgivning, som kræver en
specificering af afdragene for tilbagebetaling af kapitalen i form
af en amortiseringsplan, men for en hvilken som helst anden
lovbestemt specificering af beløbet, antallet og hyppighed af
afdragene for tilbagebetaling af kapitalen? 3. Skal Den
Europæiske Unions Domstols førnævnte dom fortolkes
således, at den ud over hvad der er fastslået vedrørende
kapitalen, også afgør spørgsmålet om, hvorvidt en
medlemsstats lovgivning, der fastlægger forbrugernes ret til en
specificering i en forbrugerkreditaftale af beløbet, antallet og
fristerne for betalingen af renter og andre omkostninger, går
videre end direktiv 2008/48? Såfremt dommen ligeledes
vedrører renter og omkostninger, går et lovkrav om
specificering af tilbagebetalingen af renter og omkostninger i en
anden form end en amortiseringsplan da ligeledes videre end
dette direktiv, navnlig dets artikel 10, stk. 2, litra j)?
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Finanstilsynet
Dom
05.09.19
8
EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 125: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/8-9
2070900_0009.png
C-333/18
Lombardi
Skal artikel 1, stk. 1, tredje afsnit, og stk. 3, i Rådets direktiv
89/665/EØF om samordning af love og administrative
bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i
forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge -
og anlægskontrakter, som ændret ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2007/66/EØF af 11. december 2007, fortolkes
således, at de ikke er til hinder for, at vurderingen af, om den
interesse i hovedsøgsmålet, som er gjort gældende af den
tilbudsgiver, mod hvem der er blevet anlagt et særskilt
udelukkelsessøgsmål, der er blevet anset for at være begrundet,
er konkret i et tilfælde, hvor flere virksomheder deltager, og
hvor de samme virksomheder ikke er blevet indstævnt (og der
under alle omstændigheder ikke er blevet iværksat appel mod
tilbuddene), forelægges retten i medfør af den processuelle
autonomi, som medlemsstaterne er tillagt, under anvendelse af
de processuelle instrumenter, som retten råder over i henhold
til lovgivningen, hvorved beskyttelsen af dette subjektive
synspunktsikres i forhold til de etablerede nationale principper
om en parts ret til at anlægge søgsmål (artikel 112 i codice di
procedura civile (den civile retsplejelov)), om bevis for, at der
foreligger den påståede interesse (artikel 2697 i codice civile
(den civile lovbog)), og om de subjektive grænser for dommen,
der kun har virkning i forhold til sagens parter og ikke kan
vedrøre retsstillingen for parter uden for tvisten (artikel 2009 i
codice civile)?
R
Såfremt en ret i en medlemsstat anmodes om at træffe afgørelse
i en sag vedrørende tre anmodninger, nærmere bestemt om
opløsningen af ægteskabelige forbindelser for forældrene til et
mindreårigt barn, om forældreansvaret over for dette barn og
om underholdspligten i forhold til det samme barn, kan
bestemmelserne i artikel 3, litra a), artikel 3, litra d), og artikel 5
i forordning nr. 4/2009 da fortolkes således, at den ret, som har
kompetence til at påkende skilsmissesagen, som
samtidig
er
retten på det sted, hvor sagsøgte har sin sædvanlige bopæl, og
den ret, for hvilken sagsøgte har givet møde, kan træffe
afgørelse om anmodningen om underhold til barnet, selv om
retten har erklæret sig inkompetent med hensyn til
forældreansvaret over for det nævnte barn, eller kan
anmodningen om underhold da kun afgøres af den ret, som har
kompetence til at træffe afgørelse i den verserende sag om
forældreansvaret over for dette barn?
• Såfremt en sag indbringes for en tilsvarende national
ret, er
anmodningen om underhold til det mindreårige barn da
accessorisk i forhold til den verserende sag om forældreansvar
som omhandlet i forordningens artikel 3, litra d)?
• Såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende, er det da
til barnets bedste, at den på grundlag af artikel 3, litra a), i
forordning (EF) nr. 4/2009 kompetente ret i en medlemsstat
træffer afgørelse vedrørende forælderens underholdspligt i
forhold til mindreårigt barn som følge af det ægteskab, hvorom
der anmodes om opløsning, såfremt denne ret har erklæret sig
inkompetent for så vidt angår forældreansvaret, idet den med
retskraft har fastslået, at betingelserne i artikel 12 i Rådets
forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om
kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af
retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Energistyrelsen
Dom
05.09.19
C-468/18
Social- og Indenrigs-
ministeriet
Justitsministeriet
Dom
05.09.19
9
EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 125: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/8-9
2070900_0010.png
forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr.
1347/2000 ikke er opfyldt?
C-371/18
Sky e.a
Sagen vedrører: (1) Kan et EU-varemærke eller et nationalt
varemærke, der er registreret i en medlemsstat, erklæres helt
eller delvist ugyldigt med den begrundelse, at nogle af eller alle
begreberne, der er anvendt ved specificeringen af varer og
tjenesteydelser, mangler tilstrækkelig klarhed og præcision med
henblik på at gøre det muligt for de kompetente myndigheder
og tredjemænd alene på grundlag af disse begreber at afgøre
omfanget af den beskyttelse, som varemærket giver? (2) Hvis
der svares bekræftende på det første spørgsmål, er et begreb
som »computer software« da for generelt, og dækker det varer,
der er for forskelligartede til, at det er foreneligt med
varemærkets funktion som angivelse af oprindelse med henblik
på at gøre det muligt for de kompetente myndigheder og
tredjemænd alene på grundlag af det begreb at fastslå omfanget
af den beskyttelse, som varemærket giver? (3) Kan det udgøre
ond tro, hvis man blot ansøger om registrering af et varemærke
uden nogen hensigt til at bruge det for de specificerede varer og
tjenesteydelser? (4) Hvis der svares bekræftende på det tredje
spørgsmål, er det da muligt at nå frem til, at ansøgningen blev
indgivet delvist i god tro og delvist i ond tro hvis og for så vidt,
ansøgeren havde til hensigt at benytte varemærket for nogle af
despecificerede varer og tjenesteydelser, men ikke havde til
hensigt at benytte varemærket for andre af de specificerede
varer og tjenesteydelser? (5) Er section 32(3) i UK Trade Marks
Act 1994 (lov af 1994 om varemærker) forenelig med Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2436/EU og dettes
forgængere?
Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik
Påstande: 1) Det fastslås, at Den Italienske Republik
har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 7, stk. 2,
litra c), i gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/789 (1), idet den
ikke i inddæmningsområdet har sørget for omgående at fjerne
som minimum alle planter, der er fundet inficeret med Xylella
fastidiosa, hvis de befinder sig i det inficerede område inden for
20 km fra grænsen mellem dette område og resten af Unionens
område
har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 7, stk. 7, i
gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/789, idet den ikke i
inddæmningsområdet har sikret overvågning af forekomsten af
Xylella fastidiosa ved hjælp af årlige undersøgelser på passende
tidspunkter af året
har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 6, stk. 2, 7
og 9, artikel 7, stk. 2, litra c), og artikel 7, stk. 7, i
gennemførelses-afgørelse (EU) 2015/789, forpligtelserne i
henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 2000/29/EF (2) og
forpligtelsen til loyalt samarbejde i artikel 4, stk. 3, i traktaten
om Den Europæiske Union, idet Den Italienske Republik hele
tiden har undladt omgående at træffe foranstaltninger mod
spredning af Xylella fastidiosa, hvorved den gentagne gange har
tilsidesat de specifikke forpligtelser i afgørelse (EU) 2015/789
med hensyn til de inficerede zoner, hvilket har ført til en
yderligere spredning af sygdommen.
2) Den Italienske Republik tilpligtes at betale
sagsomkostningerne.
Patent- og
Varemærkestyrelsen
GA
05.09.19
C-443/18
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Dom
05.09.19
10
EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 125: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/8-9
2070900_0011.png
C-559/18
TDK-Lambda Germany
Skal den kombinerede nomenklatur i bilag I til Rådets
forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og
statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif som ændret ved
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr.
1218/2012 af 12. december 2012 om ændring af bilag I til
Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og
statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EUT L 351 af
20.12.2012, s. 36-39) fortolkes således, at statiske omformere
som de omhandlede kun skal tariferes i underposition 8504
4030, når de hovedsagelig anvendes sammen med
telekommunikationsapparater, automatiske
databehandlingsmaskiner og enheder dertil, eller er det med
henblik på opfyldelsen af kriteriet »af den art der anvendes«
tilstrækkeligt, at de statiske omformere ud fra deres objektive
beskaffenhed foruden andre anvendelsesområder ligeledes kan
anvendes sammen med telekommunikationsapparater,
automatiske databehandlingsmaskiner og enheder dertil?
Instituto Nacional de la Seguridad Social
Udgør det en krænkelse af princippet om ligebehandling, som
forbyder enhver forskelsbehandling på grundlag af køn, og som
er anerkendt i artikel 157 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde samt i Rådets direktiv 76/207/EØF af
9. februar 1976 om gennemførelse af princippet om
ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til
beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt
arbejdsvilkår og i direktiv 2002/73 om ændring heraf, som
omarbejdet ved direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006, når en
national retsforskrift (nærmere bestemt artikel 60, stk. 1, i lov
om social sikring) som følge af deres demografiske bidrag til
den sociale sikringsordning anerkender retten til et
pensionstillæg for kvinder, der har fået biologiske eller
adopterede børn, og som i henhold til en hvilken som helst
ordning under den sociale sikringsordning modtager
bidragsbaserede ydelser i form af alderspension, enkepension
eller pension ved varig uarbejdsdygtighed, mens mænd, der
befinder sig i en tilsvarende situation, derimod ikke indrømmes
en sådan ret?
Simpson mod Kommissionen og HG mod Kommissionen
Den fornyede prøvelse skal vedrøre spørgsmålet, om Den
Europæiske Unions Rets domme af 19. juli 2018, Simpson mod
Rådet (T-646/16 P, ikke trykt i Sml., EU:T:2018:493) og HG
mod Kommissionen (T-693/16 P, ikke trykt i Sml., EU
:T:2018:492), navnlig henset til det almindelige
retssikkerhedsprincip, påvirker EU-rettens ensartede
anvendelse eller sammenhæng, idet Retten som appelinstans
fastslog, at det dommerkollegium, der afsagde Retten for EU-
Personalesagers kendelse af 24. juni 2016, Simpson mod Rådet
(F-142/11 RENV, EU:F:2016:136) og dom af 19. juli 2016,
HG mod Kommissionen (F-149/15, EU:F:2016:155), ikke var
lovligt sat på grund af en ulovlighed, der påvirkede
udnævnelsesproceduren for et af medlemmerne af dette
dommerkollegium, som medførte en tilsidesættelse af
princippet om en domstol oprettet ved lov, der er fastsat i
artikel 47, stk. 2, første punktum, i Den Europæiske Unions
charter om grundlæggende rettigheder. Den fornyede prøvelse
skal navnlig vedrøre spørgsmålet, om udnævnelsen af en
Toldstyrelsen
Dom
05.09.19
C-450/18
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Dom
10.09.19
C-542/18
RX-II
og
C-543/18
RX-II
Nævnenes Hus
GA
10.09.19
11
EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 125: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/8-9
2070900_0012.png
dommer, i lighed med de retsakter, der er omhandlet i artikel
277 TEUF, kan være genstand for en indirekte legalitetskontrol,
eller om en sådan indirekte legalitetskontrol - principielt eller
efter at der er forløbet en vis periode - er udelukket eller
begrænset til bestemte former for ulovligheder for at sikre den
retlige stabilitet og retskraften.
T-883/16
Republikken Polen mod Kommissionen
Påstande:
Kommissionens afgørelse af 28. oktober 2016 om
ændringen af betingelserne for Opal-rørledningens undtagelse
fra forpligtelsen til at anvende reglerne for tredjepartsadgang og
de tarifreguleringer, der er godkendt på grundlag af direktiv
2003/55/EF, annulleres.
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Caseificio Sociale San Rocco e.a.
a) Skal EU-retten i en situation som den beskrevne, og som
udgør hovedsagens genstand, fortolkes således, at den
omstændighed, at en national bestemmelse er i strid med artikel
2, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EØF) nr. 3950/92, har som
konsekvens, at producenter ikke er forpligtet til at betale
tillægsafgiften, såfremt de i den nævnte forordning anførte
vilkår er opfyldt? b) Skal EU-retten, og særligt det almindelige
princip om beskyttelse af den berettigede forventning, i en
situation som den beskrevne, og som udgør hovedsagens
genstand, fortolkes således, at den berettigede forventning ikke
kan beskyttes hos personer, som har opfyldt en af en
medlemsstat fastsat forpligtelse, og som har draget fordel af de
virkninger, der er forbundet med overholdelsen af denne
forpligtelse, såfremt denne forpligtelse har vist sig at være i strid
med EU-retten? c) Er artikel 9 i forordning (EF) nr. 1392/2001
af 9. juli 2001 og det EU-retlige begreb »prioriteret kategori« i
en situation som den beskrevne, og som udgør hovedsagens
genstand, til hinder for en medlemsstats bestemmelse, såsom
artikel 2, stk. 3, i lovdekret nr. 157/2004 vedtaget af Den
Italienske Republik, som fastlægger forskellige metoder til
tilbagebetaling af den overskydende tillægsafgift, idet der med
hensyn til tilbagebetalingstider og -metoder sondres mellem de
producenter, som har forladt sig på pligten til at overholde en
national bestemmelse, der har vist sig at være i strid med EU-
retten, og de producenter, som ikke har overholdt denne
bestemmelse?
Sandoz et Hexal
I tilfælde, hvor den eneste aktive ingrediens i genstanden for et
supplerende beskyttelsescertifikat udstedt i henhold til
[forordning (EF) nr. 469/2009] tilhører en gruppe af kemiske
forbindelser, som falder inden for en Markushdefinition i et
patentkrav, og hvor samtlige medlemmer af gruppen omfattes
af det centrale nyskabende tekniske element i patentet, er det da
tilstrækkeligt til at opfylde betingelserne i forordningens artikel
3, litra a), at forbindelsen omgående ville blive genkendt som
faldende inden for gruppen (og derfor omfattet af patentet
ifølge national patentret) ved en granskning af dens struktur,
eller skal de specifikke substituenter, som er nødvendige for at
danne den aktive ingrediens, være blandt dem som en fagmand
ville kunne udlede af patentkravene på baggrund af den
almindeligt tilgængelige viden på området?
Udenrigsministeriet
Klima-, Energi-, og
Forsyningsministeriet
Energistyrelsen
Dom
10.09.19
C-46/18
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Dom
11.09.19
C-114/18
Patent- og
Varemærkestyrelsen
GA
11.09.19
12
EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 125: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/8-9
2070900_0013.png
C-143/18
Romano
1. Skal artikel 6, stk. 2, litra c), i direktiv 2002/65/EF fortolkes
således, at den er til hinder for en national bestemmelse eller
praksis som den i hovedsagen omhandlede, som i forbindelse
med låneaftaler indgået ved fjernsalg ikke fastsætter en
udelukkelse af fortrydelsesretten, såfremt aftalen efter
forbrugerens udtrykkelige ønske allerede er blevet helt opfyldt
af begge parter, inden forbrugeren udøver sin fortrydelsesret? 2.
Skal artikel 4, stk. 2, artikel 5, stk. 1, artikel 6, stk. 1, andet
afsnit, andet led, og artikel 6, stk. 6, i direktiv 2002/65/EF
fortolkes således, at der for så vidt angår korrekt modtagelse af
de oplysninger, der er fastsat i national ret i henhold til artikel 5,
stk. 1, artikel 3, stk. 1, nr. 3, litra a), i direktiv 2002/65/EF, og
forbrugerens udøvelse af fortrydelsesretten i henhold til
national ret ikke skal tages udgangspunkt i andre end en
almindeligt oplyst, rimelig opmærksom og velunderrettet
gennemsnitsforbruger i betragtning af alle relevante
kendsgerninger og samtlige omstændigheder i forbindelse med
indgåelsen af denne aftale? 3. Dersom det første og det andet
spørgsmål besvares benægtende, spørges: Skal artikel 7, stk. 4, i
direktiv 2002/65/EF fortolkes således, at den er til hinder for
en national bestemmelse, som efter erklæret fortrydelse af en
ved fjernsalg indgået forbrugerkreditaftale fastsætter, at
udbyderen ud over det beløb, som han har modtaget af
forbrugeren i henhold til fjernsalgsaftalen, også skal betale
forbrugeren erstatning for værdien af anvendelsen af dette
beløb?
PTC Therapeutics International Ltd mod Det Europæiske
Lægemiddelagentur (EMA) (appel)
Påstande:
— PTC’s appel tages til følge, og Rettens dom
ophæves.
Den afgørelse om udbredelse af visse oplysninger,
som EMA meddelte PTC den 25. november 2015 i henhold til
forordning nr. 1049/2001, annulleres.
Den nævnte afgørelse hjemvises til EMA til videre
behandling i forhold til overstregning af fortrolige afsnit efter
høring af PTC.
— EMA tilpligtes at betale PTC’s sagsomkostninger og andre
udgifter i forbindelse med denne sag.
MSD Animal Health Innovation GmbH og Intervet inter-
national BV mod Det Europæiske Lægemiddelagentur
(appel)
Påstande:
Appellanternes appel tages til følge, og Rettens
dom ophæves.
Den afgørelse, som EMA meddelte
appellanterne den 3. december 2015 om udbredelse af visse
oplysninger i henhold til forordning nr. 1049/2001 annulleres.
EMA tilpligtes at betale appellanternes sagsomkostninger og
andre udgifter i forbindelse med denne sag.
Lexitor
Sagen vedrører: Skal artikel 16, stk. 1, sammenholdt med artikel
3, litra g), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om
ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (EUT 2008, L 133,
s. 660, med senere ændringer) fortolkes således, at en forbruger
ved indfrielse før tiden af sine forpligtelser i henhold til en
kreditaftale har ret til reduktion af de samlede
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Dom
11.09.19
C-175/18
P
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Lægemiddelstyrelsen
GA
11.09.19
C-178/18
P
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Lægemiddelstyrelsen
GA
11.09.19
C-383/18
Finanstilsynet
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Dom
11.09.19
13
EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 125: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/8-9
2070900_0014.png
kreditomkostninger, herunder også de omkostninger, hvis
størrelse ikke afhænger af den pågældende kreditaftales løbetid?
C-397/18
Nobel Plastiques Ibérica
Sagen vedrører: Skal arbejdstagere, der er kvalificerede som
særligt sårbare over for bestemte risici, anses for personer med
handicap som omhandlet i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27.
november 2000 om generelle rammebestemmelser om
ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, således
som fortolket i Den Europæiske Unions Domstols praksis, når
de som følge af deres personlige kendetegn eller kendte
biologiske tilstand er særligt sårbare over for arbejdsrelaterede
risici, og de af denne grund ikke kan bestride bestemte
stillinger, eftersom disse udgør en risiko for deres eget eller
andre personers helbred? Såfremt det første spørgsmål besvares
bekræftende, rejses følgende spørgsmål: Udgør beslutningen
om at afskedige en arbejdstager på grund af økonomiske,
tekniske, organisatoriske og produktionsmæssige
omstændigheder en direkte eller indirekte forskelsbehandling i
den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 2, stk. 2, litra
b), i direktiv 2000/78, når den pågældende person har fået
anerkendt et handicap, for så vidt som vedkommende er særligt
sårbar i forbindelse med bestridelsen af bestemte stillinger som
følge af hendes fysiske lidelser, og af denne grund har
vanskeligt ved at nå de produktivitetsniveauer, som er
påkrævede for ikke at være kandidat til at blive afskediget?
Udgør beslutningen om at afskedige en arbejdstager på grund
af økonomiske, tekniske, organisatoriske og
produktionsmæssige omstændigheder en direkte eller indirekte
forskelsbehandling i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i
artikel 2, stk. 2, litra b), i direktiv 2000/78, når den pågældende
person har fået anerkendt et handicap, for så vidt som det er
blevet anerkendt, at vedkommende er særligt sårbar i
forbindelse med bestridelsen af bestemte stillinger som følge af
hendes fysiske lidelser, og beslutningen
blandt andre
vurderingskriterier
træffes under hensyntagen til alsidigheden
i samtlige stillinger, herunder dem, som personen med handicap
ikke kan bestride? Udgør beslutningen om at afskedige en
arbejdstager på grund af økonomiske, tekniske, organisatoriske
og produktionsmæssige omstændigheder en indirekte
forskelsbehandling i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i
artikel 2, stk. 2, litra b), i direktiv 2000/78, når den pågældende
person har fået anerkendt et handicap, og det dermed er blevet
anerkendt, at vedkommende er særligt sårbar i forbindelse med
bestridelsen af bestemte stillinger som følge af hendes fysiske
lidelser, der har medført lange perioder med fravær eller
sygeorlov forud for afskedigelsen[,] og beslutningen
blandt
andre vurderingskriterier
træffes på grundlag af den
pågældende arbejdstagers fravær?
Azarov mod Rådet
Påstande:
Rådets afgørelse (FUSP) 2018/333 af 5. marts
2018 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive
foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på
baggrund af situationen i Ukraine (EUT L 63, s. 48) og Rådets
gennemførelsesforordning (EU) 2018/326 af 5. marts 2018 om
gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive
foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på
baggrund af situationen i Ukraine (EUT L 63, s. 5) annulleres i
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Social- og
Indenrigsministeriet
Beskæftigelses-
ministeriet
Moderniserings-
styrelsen
Dom
11.09.19
T-286/18
Udenrigsministeriet
Dom
11.09.19
14
EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 125: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/8-9
2070900_0015.png
henhold til artikel 263 TEUF, for så vidt som de vedrører
sagsøgeren.
Der træffes i henhold til artikel 64 i Rettens
procesreglement bestemmelse om visse foranstaltninger med
henblik på sagens tilrettelæggelse.
Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne i medfør af
artikel 87, stk. 2, i Rettens procesreglement.
T-34/19
Orkla Foods Danmark mod EUIPO (PRODUCED
WITHOUT BOILING SCANDINAVIAN DELIGHTS
ESTABLISHED 1834 FRUIT SPREAD)
Påstande:
Den anfægtede afgørelse annulleres.
EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
VG Media
1. Udgør en national forskrift, der udelukkende forbyder
kommercielle udbydere af søgemaskiner og kommercielle
udbydere af tjenester, der behandler indhold, men ikke andre
heller ikke kommercielle
brugere, at gøre presseprodukter
eller dele heraf (undtagen enkelte ord og meget små
tekstuddrag) tilgængelige for almenheden, i henhold til artikel 1,
nr. 2) og 5), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med
hensyn til tekniske standarder og forskrifter (som affattet ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/48/EF af
20.7.1998) en forskrift, der ikke specifikt tager sigte på de i
samme nr. definerede tjenester, og, såfremt dette ikke er
tilfældet:
2. Udgør en national forskrift, der udelukkende forbyder
kommercielle udbydere af søgemaskiner og kommercielle
udbydere af tjenester, der behandler indhold, men ikke andre
heller ikke kommercielle
brugere, at gøre presseprodukter
eller dele heraf (undtagen enkelte ord og meget små
tekstuddrag) tilgængelige for almenheden, en teknisk forskrift
som omhandlet i artikel 1, nr. 11), i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en
informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og
forskrifter (som affattet ved Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 98/48/EF af 20.7.1998), dvs. en bindende forskrift, der
vedrører leveringen af en tjeneste.
Cofemel
1) Er Den Europæiske Unions Domstols fortolkning af artikel
2, [litra] a), i direktiv 2001/29/EF til hinder for en national
retsforskrift
i det foreliggende tilfælde bestemmelsen i artikel
2, stk. 1, [nr.] i), i Código de Direitos de Autor e Direitos
Conexos (CDADC)
hvorefter der ydes ophavsretlig
beskyttelse til de brugskunstværker, industrielle mønstre eller
designværker, som ud over deres funktionsmæssige formål
frembringer en særegen og karakteristisk visuel effekt set ud fra
en æstetisk synsvinkel, idet deres originalitet udgør det
grundlæggende kriterium for ydelsen af beskyttelse på det
ophavsretlige område? 2) Er Den Europæiske Unions
Domstols fortolkning af artikel 2, [litra] a), i direktiv
2001/29/EF til hinder for en national retsforskrift
i det
foreliggende tilfælde bestemmelsen i artikel 2, stk. 1, [nr.] i), i
CDADC
–hvorefter
der ydes ophavsretlig beskyttelse til
brugskunstværker, industrielle mønstre eller designværker,
såfremt de, på baggrund af en særlig krævende bedømmelse
med hensyn til deres kunstneriske træk, og under hensyntagen
til den dominerende opfattelse i de kulturelle og institutionelle
Patent- og
Varemærkestyrelsen
Dom
12.09.19
C-299/17
Kulturministeriet
Erhvervsstyrelsen
Dom
12.09.19
C-683/17
Kulturministeriet
Patent- og
Varemærkestyrelsen
Dom
12.09.19
15
EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 125: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/8-9
2070900_0016.png
kredse, kan kvalificeres som »kunstnerisk frembringelse« eller
»kunstværk«?
C-688/17
Bayer Pharma AG
Sagen vedrører: 1) Skal udtrykket »yde […] passende erstatning«
i artikel 9, stk. 7, i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv
2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af
intellektuelle ejendomsrettigheder fortolkes således, at
medlemsstaterne skal fastsætte materielle retsregler om
parternes erstatningsansvar samt om beløbets størrelse og
formen på erstatningen, i henhold til hvilke medlemsstaternes
retter kan pålægge en rekvirent at betale erstatning til rekvisitus
for det tab, der er lidt som følge af foranstaltninger, som retten
efterfølgende har ophævet eller som efterfølgende er bortfaldet
som følge af en handling eller undladelse fra rekvirentens side,
eller hvis retten efterfølgende har konstateret, at der ikke forelå
nogen krænkelse eller trussel om krænkelse af en intellektuel
ejendomsrettighed?
2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, er det
nævnte direktivs artikel 9, stk. 7, da til hinder for en
medlemsstats retsregler, hvorefter medlemsstatens almindelige
regler om civilretligt ansvar og erstatning skal anvendes på den
erstatning, der fremgår af den nævnte direktivbestemmelse, og
hvorefter retten ikke kan forpligte rekvirenten til et erstatte det
tab, der er lidt som følge af en midlertidig foranstaltning, der
efterfølgende viste sig at være ugrundet, fordi patentet var
ugyldigt, idet tabet opstod, fordi rekvisitus ikke handlede, som
det almindeligvis kan forventes i en situation som den
omhandlede, eller fordi rekvisitus af samme grund er ansvarlig
for, at det opstod, forudsat at rekvirenten, da denne anmodede
om en midlertidig foranstaltning, handlede som det
almindeligvis kan forventes i en sådan situation?
Mestrovic m.fl.
Sag C-64/18 vedrører: 1. Skal artikel 56 TEUF samt Europa-
Parlamentet og Rådets Direktiv 96/71/EF af 16. december
1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af
tjenesteydelser og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv
96/71/EF fortolkes således, at de er til hinder for en national
bestemmelse, som fastsætter meget store bøder for
overtrædelser af formelle forpligtelser i forbindelse med
beskæftigelse af arbejdstagere på tværs af grænserne, såsom
manglende opbevaring af lønbilag, navnlig store
minimumsbøder, som idømmes kumulativt pr. berørt
arbejdstager? 2. I tilfælde af, at det første spørgsmål besvares
bekræftende: Skal artikel 56 TEUF samt Europa-Parlamentet
og Rådets Direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om
udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af
tjenesteydelser og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv
96/71/EF fortolkes således, at de er til hinder for idømmelse af
kumulative bøder for overtrædelser af formelle forpligtelser ved
beskæftigelse af arbejdstagere på tværs af grænserne uden
absolutte maksimumgrænser?
Sag C-146/18 vedrører: 1. Skal artikel 47 og artikel 49 i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder
fortolkes således, at de er til hinder for en national
16
Kulturministeriet
Patent- og
Varemærkestyrelsen
Dom
12.09.19
Forenede
sager
C-64/18,
C-140/18,
C-146/18
og
C-148/18
Beskæftigelses-
ministeriet
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Dom
12.09.19
EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 125: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/8-9
2070900_0017.png
bestemmelse, som obligatorisk fastsætter et bidrag til
sagsomkostninger for klagesagen på 20% af den idømte bøde?
Sag C-148/18 vedrører:Skal artikel 49, stk. 3, i Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder fortolkes således,
at den er til hinder for en national bestemmelse, som for
overtrædelser begået ved uagtsomhed fastsætter store bøder
uden begrænsninger, navnlig store minimumsbøder og
forvandlingsstraffe på flere år?
Spørgsmålene i sag C-140/18 er identiske med spørgsmålene i
sag C-50/18 og sag C-148/18.
Forenede
sager
C-199/18,
C-200/18
og
C-343/18
Pollo del Campo et Avi Coop m.fl.
Sagen vedrører: 1
Skal artikel 27 i forordning (EF) [nr.
882/2004], hvorefter medlemsstaterne skal sikre, at der
opkræves et gebyr i forbindelse med de aktiviteter, der henvises
til i bilag IV, afdeling A, og bilag V, afdeling A, fortolkes
således, at betalingspligt pålægges samtlige landbrugere, også
såfremt »de udfører slagtning og opskæring af kød som en
aktivitet, der udgør et middel og har tilknytning til opdræt af
dyr«?
2
Kan en medlemsstat, såfremt den har indført et system til
opkrævning af gebyrer, der som helhed kan sikre dækning af de
faktisk påløbne omkostninger for officiel kontrol, undtage en
række kategorier af erhvervsdrivende fra betaling af gebyrer for
sundhedskontrol eller anvende lavere takster end de i
forordning (EF) nr. 8[8]2/2004 fastsatte?
Dr. Willmar Schwabe
1. Skal artikel 10, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1924/2006
fortolkes således, at en henvisning til generelle, uspecifikke
gavnlige sundhedsmæssige virkninger er »ledsaget« af specifikke
sundhedsanprisninger, der er opført på de i artikel 13 eller 14 i
forordningen fastsatte lister, allerede når henvisningen står på
forsiden og de tilladte anprisninger på bagsiden af varens
emballage, og indholdet af anprisningerne efter den almindelige
opfattelse ganske vist klart vedrører henvisningen, men
henvisningen ikke selv, f.eks. ved en asterisk, indeholder nogen
entydig reference til anprisningerne på bagsiden?
2. Skal der også ved henvisninger til generelle, uspecifikke
gavnlige virkninger som omhandlet i artikel 10, stk. 3, i
forordning (EF) nr. 1924/2006 foreligge dokumentation i
henhold til denne forordnings artikel 5, stk. 1, litra a), og artikel
6, stk. 1?
Deutsches Patent- und Markenamt
Den Europæiske Unions Domstol forelægges følgende
spørgsmål vedrørende fortolkningen af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2008/95/EF af 22. oktober 2008 om
indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om
varemærker (EUT 2008, L 299 af 8.11.2008, s. 25) til
præjudiciel afgørelse: Har et tegn det fornødne særpræg, når der
findes praktisk vigtige og nærliggende muligheder for at
anvende det som oprindelsesangivelse for varerne og
tjenesteydelserne, også selv om dette ikke er den mest
sandsynlige form for anvendelse af tegnet?
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Dom
12.09.19
C-524/18
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
GA
12.09.19
C-541/18
Patent- og
Varemærkestyrelsen
Dom
12.09.19
17
EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 125: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/8-9
2070900_0018.png
C-666/18
IT Development
Udgør den omstændighed, at en softwarelicenshaver ikke
overholder vilkårene i en softwarelicensaftale (ved udløbet af en
prøveperiode, overskridelse af antallet af autoriserede brugere
eller af en anden måleenhed, såsom de processorer, der kan
anvendes til at gennemføre softwareordrer, eller ved ændring af
softwarens kildekode, når denne rettighed ifølge licensen er
forbeholdt den oprindelige indehaver):
- en immaterialretlig krænkelse (som omhandlet i direktiv
2004/48 af 29.4.2004), som indehaveren af ophavsrettigheder
til softwaren, der er sikret i henhold til artikel 4 i direktiv
2009/24/EF af 23. april 2009 om retlig beskyttelse af edb-
programmer, har lidt
- eller kan den henhøre under en anden retlig ordning, som
f.eks. den almindelige retlige ordning om ansvar inden for
kontrakt?
Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik
Påstande:
Det fastslås, at Den Italienske Republik har
tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om
samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige
vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og
offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT L 134, s. 114), med
senere ændringer, idet den forlængede koncessionen på
offentlige bygge- og anlægsarbejder vedrørende motorvejen
Civitavecchia-Livorno til den 31. december 2046 uden
offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse.
Den Italienske Republik tilpligtes at betale
sagsomkostningerne.
Moser
1. Skal artikel 60, stk. 1, andet punktum, i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009
om de nærmere regler til gennemførelse af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29.
april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger
(herefter »forordning nr. 883/2004«) fortolkes således, at en
subsidiært kompetent medlemsstat (Østrig) til en forælder med
bopæl og lønnet beskæftigelse i en i henhold til artikel 68, stk. 1,
litra b), nr. i), i forordning nr. 883/2004 primært kompetent
medlemsstat (Tyskland) som familieydelse skal udbetale
forskellen mellem den i den primært kompetente medlemsstat
udbetalte forældreydelse og den anden medlemsstats
indkomstbestemte børnepasningsydelse, hvis begge forældre
bor med de fælles børn i den primært kompetente medlemsstat,
og kun den anden forælder har lønnet beskæftigelse i den
subsidiært kompetente medlemsstat som
grænsearbejder?Såfremt det første spørgsmål besvares
bekræftende:
2. Beregnes den indkomstbestemte børnepasningsydelse på
grundlag af den i beskæftigelsesstaten (Tyskland) faktisk
oppebårne indkomst eller på grundlag af den indkomst, der
hypotetisk kunne oppebæres fra en sammenlignelig
erhvervsmæssig beskæftigelse i den subsidiært kompetente
medlemsstat (Østrig)?
Kulturministeriet
GA
12.09.19
C-526/17
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Dom
18.09.19
C-32/18
Beskæftigelses-
ministeriet
Skatteministeriet
Dom
18.09.19
18
EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 125: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/8-9
2070900_0019.png
C-176/18
Club de Variedades Vegetales Protegidas
1) Når en landbruger har erhvervet en række stiklinger af en
plantesort på en planteskole (tredjemands forretningssted) og
har plantet disse, inden en meddelelse om beskyttelse af denne
sort har fået retsvirkninger, er landbrugerens efterfølgende
aktivitet, der består i løbende at høste afgrøden af træerne, da
tilstrækkelig til, idet det antages, at der er tale om udbytte, at
betingelserne i artikel 13, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2100/94
er opfyldt, hvorved landbrugeren følgelig berøres af ius
prohibendi i artikel 13, stk. 2? Eller skal denne
høstningsaktivitet anses for at udgøre produktion eller
reproduktion af sorten, som giver »udbytte«, for hvilken
indehaveren af pantesortens tilladelse er påkrævet, uanset om
betingelserne i stk. 3 er opfyldt? 2) Er en fortolkning, hvorefter
kaskadebeskyttelsesordningen finder anvendelse på enhver af
de i artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2100/94 opregnede
handlinger, som henviser til »udbytte«, herunder på selve
høstningen, eller kun på de handlinger, som foretages efter, at
udbyttet er tilvejebragt, som f.eks. oplagring og markedsføring
heraf, forenelig med den nævnte forordning? 3) Ved
anvendelsen af den udvidede kaskadebeskyttelsesordning på
»udbytte« i artikel 13, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2100/94 er
det da, for at den første betingelse kan opfyldes, nødvendigt, at
stiklingerne er blevet erhvervet efter, at indehaveren har opnået
EF-plantesortsbeskyttelse, eller er dettilstrækkeligt, at
vedkommende var indrømmet midlertidig beskyttelse, idet
erhvervelsen har fundet sted i perioden fra offentliggørelsen af
ansøgningen til påbegyndelsen af retsvirkningerne af
meddelelsen af plantesortbeskyttelse?
VIPA
Skal artikel 3, litra k), og artikel 11, stk. 1, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU af 9. marts 2011
om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende
sundhedsydelser fortolkes således, at en national lovgivning, der
sondrer mellem to kategorier af recepter og kun for så vidt
angår en af dem tillader, at der udleveres lægemidler til en læge,
der udøver sin lægelige virksomhed i en anden stat end denne
medlemsstat, i strid medden gensidige anerkendelse af recepter
og den frie udveksling af tjenesteydelser og dermed uforenelig
hermed?
Cooper International Spirits e.a.
Skal artikel 5, stk. 1, litra b), og artikel 10 og 12 i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF af 22. oktober
2008 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning
om varemærker, fortolkes således, at en varemærkeindehaver,
som ikke på noget tidspunkt har benyttet sit varemærke, og
som har fortabt sine rettigheder ved udløbet af den periode på
fem år, der følger efter offentliggørelsen af registreringen, kan
opnå erstatning for tab ved at påberåbe sig en krænkelse af
varemærkets væsentligste funktion, der skyldes tredjemands
brug inden datoen for fortabelsens virkning af et tegn, der
ligner det nævnte varemærke, som angivelse for varer eller
tjenesteydelser af samme eller lignende art som dem, for hvilke
dette varemærke er blevet registreret?
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
GA
18.09.19
C-222/18
Lægemiddelstyrelsen
Dom
18.09.19
C-622/18
Patent- og
Varemærkestyrelsen
GA
18.09.19
19
EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 125: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/8-9
2070900_0020.png
C-523/18
Engie Cartagena
1) Udgør lovreglen i tredje tillægsbestemmelse i Real Decreto-
Ley 14/2010 Financiación de planes de ahorro y eficiencia
energética para los años 2011, 2012 y 2013 (kongeligt lovdekret
nr. 14/2010 om finansiering af energibesparelses- og
energieffektivitetsplanerne for 2011, 2012 og 2013) en offentlig
serviceforpligtelse som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i direktiv
2003/54/EF og 2009/72/EF:
»1. De beløb, som skal afholdes over el-systemet med henblik
på finansieringen af Handlingsplan 2008-2012, der blev
vedtaget ved Acuerdo de Consejo de Ministros de 8 de julio de
2005, por el que se concretan las medidas del documento de
»Estrategia de ahorro y eficiencia energética en España 2004-
2012« aprobado por Acuerdo de Consejo de Ministros de 28 de
noviembre de 2003 (afgørelse fra ministerrådet af 8.7.2005 om
konkret udmøntning af foranstaltningerne i dokumentet
»Strategi for energibesparelser og energieffektivitet i Spanien
2004-2012«, vedtaget ved afgørelse fra ministerrådet af
28.11.2003), der for 2011 og 2012 er fastsat til 270 millioner
euro henholdsvis 250 millioner euro, finansieres ved et bidrag
fra hver af de producerende virksomheder i overensstemmelse
med de i det følgende skema fastsatte procentdele:
Virksomhed
Procentdel
Endesa Generación, S.A.
34,66
Iberdrola Generación, S.A.
32,71
GAS Natural S.D.G, S.A.
16,37
Hidroeléctrica del Cantábrico, S.A. 4,38
E.ON Generación, S.L.
2,96
AES Cartagena, S.R.L.
2,07
Bizkaia Energía, S.L.
1,42
Castelnou Energía, S.L.
1,58
Nueva Generadora del Sur, S.A.
1,62
Bahía de Bizkaia Electricidad, S.L. 1,42
Tarragona Power, S.L.
0,81
I alt
100,00
2) Såfremt denne bestemmelse udgør en offentlig
serviceforpligtelse, er denne da klart defineret, gennemsigtig,
ikke-diskriminerende og kontrollerbar?
Energistyrelsen
GA
19.09.19
C-544/18
HM Revenue & Customs
Under omstændigheder, hvor en unionsborger, som er
statsborger i en medlemsstat opholder sig i en anden
medlemsstat (værtsmedlemsstaten),
(ii) har drevet virksomhed som selvstændig erhvervsdrivende
som omhandlet i artikel 49 TEUF i værtsmedlemsstaten,
(iii) blev betalt en barselsydelse fra maj 2014 (det tidspunkt,
hvorfra hun anså sig selv for i mindre grad at være i stand til at
arbejde grundet graviditet),
(iv) anses for at være ophørt med at udøve ægte og reel
selvstændig erhvervsvirksomhed fra juli 2014,
(v) fødte i august 2014, og
(vi) ikke er vendt tilbage til at udøve ægte og reel selvstændig
erhvervsvirksomhed i perioden efter fødslen, og før hun
ansøgte om ydelse til arbejdssøgende som arbejdssøgende i
februar 2015: Skal artikel 49 TEUF da skal fortolkes således, at
en sådan person, som er ophørt med selvstændig
erhvervsvirksomhed under omstændigheder, hvor der er fysiske
Beskæftigelses-
ministeriet
Dom
19.09.19
20
EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 125: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/8-9
2070900_0021.png
begrænsninger i forbindelse med en graviditets sene stadier og
eftervirkningerne af en fødsel, bevarer sin status som
selvstændig erhvervsdrivende som omhandlet i denne artikel,
forudsat at hun vender tilbage til at udøve økonomisk
virksomhed eller finder arbejde inden for en rimelig tid efter sit
barns fødsel?
T-386/14
RENV
Fih Holding og Fih Erhvervsbank mod Kommissionen
(hjemvist)
Påstande: Kommissionens afgørelse af 11. marts 2014 K(2014)
1280 endelig, om statsstøtte SA.34445 (2012/c), som
Danmarkn har ydet for tilførslen af aktiver knyttet til fast
ejendom fra FIH til FSC, annulleres, og Europa-Kommissionen
tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Arysta LifeScience Netherlands mod Kommissionen
Påstande:
Sagen antages til realitetsbehandling, og
sagsøgeren gives medhold.
Den anfægtede forordning
annulleres.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale alle
sagsomkostningerne.
ICL IP Turneen og ICL Europe Coöperatief mod
Kommissionen
Påstande:
Sagen antages til realitetsbehandling, og
sagsøgerne gives medhold.
Kommissionens forordning
(EU) 2017/999 af 13. juni 2017 om ændring af bilag XIV til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006
om registrering, vurdering og godkendelse af samt
begrænsninger for kemikalier (REACH) (EUT 2017, L 150, s.
7) annulleres, for så vidt som den optager nPB i bilag XIV til
REACH-forordningen.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale
sagsomkostningerne.— Der træffes sådanne andre eller
yderligere foranstaltninger, som findes påkrævet.
PlasticsEurope mod ECHA
Påstande:
Sagen fremmes til realitetsbehandling og
sagsøgeren gives medhold.
Den afgørelse, der blev
offentliggjort den 7. juli 2017, om ajourføring af den
eksisterende registrering af Bisphenol A på kandidatlisten som
et særligt problematisk stof på grundlag af artikel 57, litra f), i
forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og
godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (EUT 2006,
L 396, s. 1, »REACH-forordningen «) annulleres.
ECHA tilpligtes at betale sagsomkostningerne.— Der
træffes andre eller yderligere foranstaltninger, som findes
påkrævet.
Le Port de Bruxelles og Région de Bruxelles mod
Kommissionen
Påstande:
Sagen antages til realitetsbehandling for hver af
sagsøgerne, hvorefter Kommissionens afgørelse, reference:
SA.38393 (2016CP, ex 2015/E)
beskatning af havne i
Belgien [C(2017)5174 final], annulleres.
Søgsmålet antages til
realitetsbehandling, og sagsøgerne gives medhold.
Følgelig
annulleres Europa-Kommissionens afgørelse om, at den
omstændighed, at de belgiske havnes økonomiske virksomhed,
og navnlig de vallonske havne, ikke er blevet pålagt
selskabsskat, anses for statsstøtte, der er uforenelig med det
Erhvervsministeriet
Dom
19.09.19
T-476/17
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Dom
19.09.19
T-610/17
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Dom
20.09.19
T-636/17
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Dom
20.09.19
T-674/17
Erhvervsministeriet
Dom
20.09.19
21
EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 125: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/8-9
2070900_0022.png
indre marked.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale
sagsomkostningerne.
T-755/17
Forbundsrepublikken Tyskland mod ECHA
Påstande:
Afgørelse truffet den 8. september 2017 af Det
Europæiske Kemikalieagenturs Klageudvalg (sag nr. A-026-
2015) annulleres, for så vidt som Klageudvalget i forhold til
Medlemsstatsudvalgets afgørelse af 1. oktober 2015 angående
stoffet 1,4-benzendiamin,
N, N‘-blandede
fenyl- og
benzylderivater (herefter »BENPAT«) CAS-nr.: 68953-84-4
(EF-nr.: 273-227-8) traf afgørelse om:
delvis annullation af
denne afgørelse, for så vidt som den fastsatte, at registranterne i
forbindelse med undersøgelsen skulle identificere
metabolitterne i overensstemmelse med OECD TG 309-studiet
delvis annullation af den nævnte afgørelse, for så vidt som
den fastsatte, at der skulle udføres en undersøgelse i
overensstemmelse med OECD TG 308-studiet
at udtalelsen
vedrørende bioakkumulering i den nævnte afgørelses
begrundelse skulle fjernes.
ECHA tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Venezuela mod Rådet
Påstande:
Rådets forordning (EU) 2017/2063 af 13.
november 2017 om restriktive foranstaltninger på baggrund af
situationen i Venezuela, for så vidt som forordningens
bestemmelser vedrører sagsøgeren, annulleres.
Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Erhvervsministeriet
Dom
20.09.19
T-65/18
Udenrigsministeriet
Dom
20.09.19
22