Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 13
Offentligt
Den 20. juni 2019
MFVM 842
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til ændring af indberetningskrav og formater under
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 om oprettelse af
et europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-
PRTR) (komitesag)
KOM-dokument foreligger
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om fremskyndelse af indrapporteringsdato og nyt format for
indberetning af data
under
forordning (EF) nr. 166/2006 om oprettelse af et europæisk register
over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) (komitesag). Formålet med PRTR reg-
lerne er, at skal give offentligheden bedre adgang til miljøoplysninger ved at oprette sammenhæn-
gende, integrerede, landsdækkende registre over udledning og overførsel af forureningsstoffer
(PRTR-registre) for at gøre det lettere for offentligheden af deltage i beslutningsprocesser på miljø-
området og bidrage til forebyggelse og mindskelse af miljøforurening. Det nye format for indberet-
ning af data omfatter nye/ændrede data i forhold til virksomhedens driftsstatus, produktionsvolu-
men, driftstimer og antal ansatte, samt link til miljørapport eller redegørelse under EU's miljøledel-
sesordning (EMAS). Forslaget vil medføre øgede administrative og økonomiske byrder for virksom-
heder og myndigheder, hvilket dog ikke er kvantificeret. Kommissionens forslag har blandt andet til
formål at skabe sammenhæng til Kommissionens gennemførelsesafgørelse nr. 2018/1135 om rappor-
tering under direktivet for industrielle emissioner og forslaget medfører således, at alle virksomhe-
der under IE direktivet vil blive omfattet. Antallet af virksomheder, der er omfattet vil blive udvidet
fra ca. 200 til ca. 2.000 virksomheder. Forslaget vurderes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet. For-
slaget forventes sat til afstemning i Artikel 19 komitéen den 21. juni 2019. Fra dansk side agter man
på den baggrund at støtte forslaget, idet man lægger afgørende vægt på, at forslaget ændres, såle-
des at det ikke strider imod forordningens bilag III, som fastslår at indberetning af produktionsvo-
lumen, antal driftstimer og antal ansatte, samt om web-adresse er frivillige oplysninger.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til ændring af indberetningskrav og formater under Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 om oprettelse af et europæisk register over ud-
ledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR).
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
166/2006.