Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 131
Offentligt
2071448_0001.png
NOTAT
16. juli 2019
19/03829-28
son-dep
Regeringens høringssvar vedr. Kommissionens evaluering af direktiv
om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser
Kommissionen igangsatte den 9. april 2019 en åben offentlig høring ved-
rørende evalueringen af direktivet om fjernsalg af finansielle tjenesteydel-
ser.
Direktivet indeholder regler om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser,
dvs. aftaler, der udbydes, forhandles og indgås på afstand, fx online på
internettet. Direktivets formål er at sikre den frie bevægelighed for finan-
sielle tjenesteydelser i det indre marked gennem en harmonisering af for-
brugerbeskyttelsesreglerne på dette område. Formålet med evalueringen
af direktivet er at vurdere, om direktivet stadig fungerer efter hensigten
set i lyset af den markedsmæssige og lovgivningsmæssig udvikling, der
har fundet sted siden direktivets ikrafttræden i 2002.
Kommissionens høring er fremsendt til medlemmerne i EU-
specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål samt
EU-specialudvalget for den finansielle sektor med henblik på bemærk-
ninger. Finans Danmark, Forbrugerrådet TÆNK og Forsikring & Pension
har sendt bemærkninger til høringen.
Direktivet er implementeret i dansk ret i forbrugeraftaleloven og forsik-
ringsaftaleloven.
Regeringen har udarbejdet et samlet dansk høringssvar.
Generelle bemærkninger
Den danske regering støtter formålet med Kommissionens evaluering af
det finansielle fjernsalgsdirektiv, herunder fokus på sammenhæng, virk-
ningsfuldhed og relevans.
Siden direktivet blev vedtaget i 2002, er der vedtaget en række produkt-
specifikke EU-retsakter, herunder inden for forbrugerkredit, boligkredit,
EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 131: Notat og høringssvar vedr. fjernsalg af finansielle tjenesteydelser
2071448_0002.png
2/3
forsikringer, investeringer m.fl., hvis primære formål er øget forbrugerbe-
skyttelse. Disse retsakter specificerer ligesom direktivet blandt andet
hvilke prækontraktuelle informationer, der skal gives til forbrugerne.
Fjernsalg er i vidt omfang en integreret del af den seneste produktspeci-
fikke regulering. Regeringen opfordrer derfor Kommissionen til at se på
sammenhængen mellem det finansielle fjernsalgsdirektiv og de øvrige
produktspecifikke direktiver, herunder om relevante bestemmelser i fjern-
salgsdirektivet i stedet bør integreres i den produktspecifikke regulering.
Regeringen finder det vigtigt, at direktivet understøtter en aktiv forbru-
geradfærd. Det vil sige, at reglerne om forbrugerbeskyttelse i videst mu-
ligt omfang understøtter, at forbrugerne aktivt træffer de valg, som passer
bedst til deres behov. Det vil ligeledes bidrage til en styrket konkurrence
på markedet, der almindeligvis medfører lavere omkostninger for forbru-
gerne. Regeringen hilser i den forbindelse det adfærdsvidenskabelige stu-
die velkommen, som Kommissionen offentliggjorde i forbindelse med
lanceringen af den offentlige høring om evaluering af det finansielle
fjernsalgsdirektiv.
Regeringen finder det ligeledes vigtigt at evaluere direktivet i lyset af den
teknologiske udvikling. Den digitale udvikling har bevirket, at forbruger-
ne som udgangspunkt afsøger markedet online og ofte via mobile enhe-
der. De mange oplysningskrav i lovgivningen og kravene til, hvordan
oplysningerne skal vises til forbrugerne, gør det imidlertid svært for ud-
byderne at udvikle nye innovative løsninger, der kan gøre det nemmere
for forbrugerne at afsøge markedet og sammenligne finansielle tjeneste-
ydelser fra forskellige udbydere. Der er således behov for, at regulerin-
gen af finansielt fjernsalg i højere grad giver mulighed for at anvende nye
digitale muligheder i takt med den teknologiske udvikling uden at gå på
kompromis med effektiv forbrugerbeskyttelse.
Finansielle virksomheder skal i dag leve op til en lang række informati-
onskrav, der skal gives til forbrugeren på flere stadier i løbet af aftaleind-
gåelsen. Formålet er, at forbrugerne træffer deres beslutning på et velop-
lyst grundlag. Omfang, kompleksitet og manglende tidslighed i præsenta-
tionen af oplysningerne betyder imidlertid, at mange forbrugere ikke sæt-
ter sig ind i oplysningerne. Regeringen opfordrer derfor Kommissionen til
at evaluere alle informationskrav i direktivet i lyset af den teknologiske
udvikling og med brug af adfærdsvidenskabelige indsigter. Derudover bør
der ses på sammenhængen mellem oplysningskrav på tværs af EU-
reguleringen, så oplysningskrav i videst muligt omfang ensrettes og base-
res på viden om deres reelle effekt på forbrugerne i markedet.
Specifikke bemærkninger
EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 131: Notat og høringssvar vedr. fjernsalg af finansielle tjenesteydelser
3/3
Regeringens høringssvar fokuserer ud over de generelle bemærkninger
særligt på følgende:
Prækontraktuelle oplysningskrav i direktivets artikel 3
Regeringen opfordrer Kommissionen til, at de prækontraktuelle informa-
tionskrav ved fjernsalg af finansielle tjenesteydelser i direktivets artikel 3
reduceres, så udbyderen alene skal give de i relation til tidspunktet væ-
sentligste informationer til forbrugerne. Udbyderne skal samtidig forplig-
tes til at præsentere informationerne på en overskuelig måde. Det vil gøre
det nemmere for forbrugerne at forstå og anvende informationen aktivt til
at sammenligne finansielle tjenesteydelser på tværs af markedet.
Anbefalingerne fra det adfærdsvidenskabelige studie, som Kommissi-
onen offentliggjorde i forbindelse med lanceringen af den offentlige
høring om evalueringen af direktivet
Regeringen anerkender, at der er behov for øget håndhævelse inden for
fjernsalg af finansielle tjenesteydelser. Derudover anerkendes behovet for
særlig fokus på sårbare forbrugere samt brugen af bundlede produkter
dvs. når en række
produkter
sælges til samlet pris i markedsføringen af
finansielle tjenesteydelser.
Endelig anerkender regeringen, at der er behov for at forbedre kvaliteten
af information, som gives til forbrugere ved køb af finansielle tjeneste-
ydelser online. I den forbindelse opfordrer regeringen Kommissionen til
også at overveje en reduktion af antallet af oplysningskrav i direktivet
med henblik på at begrænse ”information overload”, som forbrugere kan
opleve.