EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 142: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/9-9

Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 142
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

6. september 2019

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i den indeværende uge

samt i de kommende to uger i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager,

hvor der er nedsat procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig

forhandling, fremsættelse af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der

i øvrigt følges af den danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse

og afsigelse af dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-

Domstolens hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

Forenede

sager

C-511/18

C-512/18

Titel og kort sagsresumé

La Quadrature du Net m.fl.

1. Skal den forpligtelse til generel og udifferentieret lagring,

som pålægges udbyderne på grundlag af bestemmelserne i

artikel 15, stk. 1, i direktivet af 12. juli 2002, i en situation,

der er præget af alvorlige og vedvarende trusler mod den

nationale sikkerhed og navnlig af risikoen for terror, anses

for et indgreb, der er begrundet i retten til personlig

sikkerhed, som er sikret ved artikel 6 i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder, og hensyn

til den nationale sikkerhed, som medlemsstaterne er

eneansvarlige for i medfør af artikel 4 i traktaten om Den

Europæiske Union?

2. Skal direktivet af 12. juli 2002 sammenholdt med Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

fortolkes således, at det tillader lovgivningsmæssige

foranstaltninger, såsom foranstaltninger med henblik på

indsamling i realtid af trafik- og lokaliseringsdata

vedrørende bestemte personer, som ganske vist påvirker

rettigheder og forpligtelser for udbydere af en elektronisk

kommunikationstjeneste, men dog ikke pålægger dem en

specifik forpligtelse til lagring af deres data?

3. Skal direktivet af 12. juli 2002 sammenholdt med Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

fortolkes således, at det i alle tilfælde gør retmæssigheden af

procedurer til indsamling af forbindelsesdata betinget af

opfyldelsen af et krav om underretning af de berørte

personer, når en sådan underretning ikke længere kan

skade de kompetente myndigheders efterforskning, eller

kan sådanne procedurer anses for at være retmæssige

henset til samtlige øvrige eksisterende proceduremæssige

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Til orientering:

Forsvarets

Efterretningstjeneste

Processkri

Mundtlig

forhandling

Dato

09.09.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 142: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/9-9

garantier, idet disse sikrer, at adgangen til retsmidler er

effektiv?

C-520/18

Ordre des barreaux francophones et germanophone

e.a.

1. Skal artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58/EF,

sammenholdt med den ret til sikkerhed, der er sikret ved

artikel 6 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder, og retten til respekt for

personoplysninger, som er sikret ved artikel 7, 8 og artikel

52, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at

bestemmelsen er til hinder for en national lovgivning

–

såsom den omhandlede, der fastsætter en generel pligt for

operatører og udbydere af elektroniske

kommunikationstjenester til at lagre trafikog

lokaliseringsdata som omhandlet i direktiv 2002/58/EF,

der genereres og behandles af dem inden for rammerne af

udbuddet af disse tjenester

–

som ikke kun har

efterforskning, afsløring og retsforfølgning af grov

kriminalitet som formål, men ligeledes sikring af den

nationale sikkerhed, forsvar af territoriet, den offentlige

sikkerhed, efterforskning, afsløring og retsforfølgning af

andre grunde end grov kriminalitet eller forebyggelse af

ulovlig brug af elektroniske kommunikationssystemer eller

gennemførelse af et andet formål i henhold til artikel 23,

stk. 1, i forordning (EU) 2016/679, og som endvidere er

undergivet præcise garantier i denne lovgivning vedrørende

lagring af data og adgangen dertil?

2. Skal artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58/EF,

sammenholdt med artikel 4,7, 8, 11 og artikel 52, stk. 1, i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder

for en national lovgivning

–

såsom den omhandlede, der

fastsætter en generel pligt for operatører og udbydere af

elektroniske kommunikationstjenester til at lagre trafik- og

lokaliseringsdata som omhandlet i direktiv 2002/58/EF,

der genereres og behandles af dem inden for rammerne af

udbuddet af disse tjenester

–

såfremt denne lovgivning bl.a.

har til formål at opfylde de positive forpligtelser, der

påhviler myndigheden i henhold til chartrets artikel 4 og 8,

der består i at fastsætte en retlig ramme, der muliggør en

effektiv strafferetlig efterforskning af og en effektiv

retshåndhævelse over for seksuelt misbrug af mindreårige,

og som rent faktisk gør det muligt at identificere

gerningsmanden bag overtrædelsen, selv i tilfælde, hvor der

gøres brug af elektroniske kommunikationsmidler?

3. Såfremt Cour constitutionnelle (forfatningsdomstol) på

grundlag af besvarelserne af det første og det andet

præjudicielle spørgsmål konkluderer, at den anfægtede lov

er i strid med en eller flere af de forpligtelser, der følger af

de i disse spørgsmål nævnte bestemmelser, kan Cour

constitutionnelle (forfatningsdomstol) da midlertidigt

opretholde virkningerne af lov af 29. maj 2016 om

indsamling og lagring af data i den elektroniske

kommunikationssektor med henblik på at undgå

retsusikkerhed og muliggøre, at data, der forinden er blevet

indsamlet og lagret, stadig kan anvendes til de formål, der

er omhandlet i loven?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Til orientering:

Forsvarets

Efterretningstjeneste

Mundtlig

forhandling

09.09.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 142: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/9-9

C-94/18

Chenchooliah

1. Når en ægtefælle til en EU-borger, som har udøvet

retten til fri bevægelighed i henhold til artikel 6 i direktiv

2004/38/EF, er blevet nægtet opholdsret i henhold til

artikel 7, med den begrundelse, at den pågældende EU-

borger ikke udøver, eller ikke længere udøver, rettigheder

efter EUtraktaten i den pågældende værtsmedlemsstat, og

når ægtefællen påtænkes udvist fra denne medlemsstat, skal

denne udvisning da ske i henhold til og i overensstemmelse

med bestemmelserne i dette direktiv, eller henhører den

under medlemsstatens rent nationale lovgivning? 2. Hvis

svaret på ovenstående spørgsmål er, at udvisningen skal ske

i henhold til direktivets bestemmelser, skal udvisningen da

ske i henhold til og i overensstemmelse med kravene i

direktivets kapitel VI, herunder især dettes artikel 27 og 28,

eller kan medlemsstaten under sådanne omstændigheder

påberåbe sig andre bestemmelser i direktivet, navnlig dettes

artikel 14 og 15?

Nederlands Uitgeversverbond et Groep Algemene

Uitgevers (Tom Kabinet)

Sagen vedrører: 1. Skal ophavsretsdirektivets artikel 4, stk.

1, fortolkes således, at der ved det der omhandlede udtryk

»enhver form for spredning til almenheden ved salg eller på

anden måde af deres originalværker eller eksemplarer

heraf« også skal forstås tilrådighedsstillelse online ved

download til brug i en ubegrænset periode af e-bøger (det

vil sige digitale eksemplarer af ophavsretligt beskyttede

bøger) til en pris, hvormed rettighedshaveren modtager et

vederlag, der svarer til den økonomiske værdi af

eksemplaret af det ham tilhørende værk? 2. Såfremt

spørgsmål 1 skal besvares bekræftende, er spredningsretten

for så vidt angår originalværket eller eksemplarer heraf da

udtømt i EU som omhandlet i ophavsretsdirektivets artikel

4, stk. 2, såfremt det første salg eller anden overdragelse af

dette materiale

–

hvorved der her skal forstås

tilrådighedsstillelse online ved download til brug i en

ubegrænset periode af e-bøger (det vil sige digitale

eksemplarer af ophavsretligt beskyttede bøger) til en pris,

hvormed rettighedshaveren modtager et vederlag, der

svarer til den økonomiske værdi af eksemplaret af det ham

tilhørende værk

–

sker i EU af rettighedshaveren eller med

dennes samtykke? 3. Skal ophavsretsdirektivets artikel 2

fortolkes således, at overdragelse mellem på hinanden

følgende erhververe af det retmæssigt erhvervede

eksemplar, for hvilket spredningsretten er udtømt, udgør et

samtykke til de der omhandlede reproduktionshandlinger,

for så vidt som disse reproduktionshandlinger er

nødvendige for den lovlige anvendelse af dette eksemplar,

og i bekræftende fald, hvilke betingelser gælder der herfor?

4. Skal ophavsretsdirektivets artikel 5 fortolkes således, at

rettighedshaveren ikke længere kan modsætte sig de

reproduktionshandlinger, der er nødvendige for en

overdragelse mellem på hinanden følgende erhververe af

det retmæssigt erhvervede eksemplar, for hvilket

spredningsretten er udtømt, og i bekræftende fald, hvilke

betingelser gælder der herfor?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

10.09.19

C-263/18

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Kulturministeriet

10.09.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 142: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/9-9

C-458/18

GVC Services

1) Skal artikel 2, litra a), nr. i), sammenholdt med bilag I,

del A, litra ab), i direktiv 2011/96/EU fortolkes således, at

udtrykket »[d]e selskaber, der er registreret i henhold til Det

Forenede Kongeriges ret« også omfatter de selskaber, der

er registreret i Gibraltar?

2) Skal artikel 2, litra a), nr. iii), sammenholdt med bilag I,

del B, i direktiv 2011/96/EU fortolkes således, at

udtrykket »corporation tax i Det Forenede Kongerige«

også omfatter den selskabsskat, der skal betales i Gibraltar?

A e.a

1) Skal bilag III, afsnit II, kapitel IV, nr. 5 og 8, i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af

29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for

animalske fødevarer (EUT L 139 af 30.4.2004), fortolkes

således, at en fjerkræslagtekrop efter udtagning og

rengøring ikke må indeholde nogen form for synlig

kontaminering? 2) Omfatter bilag III, afsnit II, kapitel IV,

nr. 5 og 8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige

hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (EUT L 139

af 30.4.2004) kontamineringer med fækalier, galde og

kroindhold? 3) Såfremt det første spørgsmål besvares

bekræftende: Skal bilag III, afsnit II. Kapitel IV, nr. 8, i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

853/2004 af 29. april 2004 om særlige

hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (EUT L 139

af 30.4.2004) i så fald fortolkes således, at rengøringen skal

ske umiddelbart efter udtagningen, eller må fjernelsen af

synlig kontaminering ifølge denne bestemmelse også ske

under køling eller partering eller ved pakningen?

4) Må den kompetente myndighed i henhold til bilag I,

afsnit I, kapitel II, del D, nr. 1, i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om

særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige

kontrol af animalske produkter til konsum (EUT L 139 af

30.4.2004) i forbindelse med kontrollen fjerne slagtekroppe

fra slagtelinjen og kontrollere dem ud- og indvendigt samt

under fedtvævet for synlig kontaminering? 5) Såfremt det

første spørgsmål besvares benægtende, og der således må

restere synlig kontaminering på en fjerkræslagtekrop:

Hvordan skal bilag III, afsnit II, kapitel IV, nr. 5 og 8, i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

853/2004 af 29. april 2004 om særlige

hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (EUT L 139

af 30.4.2004) i så fald fortolkes? På hvilken måde nås i så

fald denne forordnings mål, nemlig at sikre en høj standard

for beskyttelsen af folkesundheden?

Exportslachterij J. Gosschalk m.fl.

Den Europæiske Unions Domstol forelægges følgende

spørgsmål vedrørende fortolkning af Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004

om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at

foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og

dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (EUT L 165 af 30.

4.2004, s. 1) med henblik på præjudiciel afgørelse: Må der i

forbindelse med de gebyrer, der opkræves i henhold til

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

Mundtlig

forhandling

11.09.19

C-347/17

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Fødevarestyrelsen

Dom

12.09.19

Forenede

sager

C-477/18

C-478/18

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Fødevarestyrelsen

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

(repræsenteret ved

Kammeradvokaten)

18.09.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 142: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/9-9

artikel 27, stk. 2 og 4, sammenholdt med bilag VI i

forordning nr. 882/2004/EF, medregnes forholdsmæssige

andele af omkostninger til lønninger til det personale, som

udfører den administrative afvikling og gebyropkrævningen

i forbindelse med den gennemførte offentlige kontrol?

T-125/17

BASF Grenzach mod ECHA

Påstande:

—

Annullationssøgsmålet antages til

realitetsbehandling.

—

Afgørelse truffet den 19. december

2016 af Det Europæiske Kemikalieagenturs (ECHA)

Klageudvalg vedrørende vurdering af stoffet triclosan i

henhold til artikel 46, stk. 1, i forordning (EF) nr.

1907/2006 (1) (sag nr. A-018-2014) (»triclosan-afgørelsen«)

annulleres, for så vidt som Klageudvalget meddelte afslag

på sagsøgerens administrative klage og bekræftede

rotteforsøget, fiskeforsøget og persistensvurderingen, som

ECHA tidligere havde anmodet om, og besluttede, at

yderligere oplysninger skal fremlægges inden den 28.

december 2018.

—

ECHA tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Miljøstyrelsen

Dom

20.09.19

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-450/18

Titel og kort sagsresumé

Instituto Nacional de la Seguridad Social

Udgør det en krænkelse af princippet om ligebehandling, som

forbyder enhver forskelsbehandling på grundlag af køn, og som

er anerkendt i artikel 157 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde samt i Rådets direktiv 76/207/EØF af

9. februar 1976 om gennemførelse af princippet om

ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til

beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt

arbejdsvilkår og i direktiv 2002/73 om ændring heraf, som

omarbejdet ved direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006, når en

national retsforskrift (nærmere bestemt artikel 60, stk. 1, i lov

om social sikring) som følge af deres demografiske bidrag til

den sociale sikringsordning anerkender retten til et

pensionstillæg for kvinder, der har fået biologiske eller

adopterede børn, og som i henhold til en hvilken som helst

ordning under den sociale sikringsordning modtager

bidragsbaserede ydelser i form af alderspension, enkepension

eller pension ved varig uarbejdsdygtighed, mens mænd, der

befinder sig i en tilsvarende situation, derimod ikke indrømmes

en sådan ret?

Simpson mod Kommissionen og HG mod Kommissionen

Den fornyede prøvelse skal vedrøre spørgsmålet, om Den

Europæiske Unions Rets domme af 19. juli 2018, Simpson mod

Rådet (T-646/16 P, ikke trykt i Sml., EU:T:2018:493) og HG

mod Kommissionen (T-693/16 P, ikke trykt i Sml., EU

:T:2018:492), navnlig henset til det almindelige

retssikkerhedsprincip, påvirker EU-rettens ensartede

anvendelse eller sammenhæng, idet Retten som appelinstans

fastslog, at det dommerkollegium, der afsagde Retten for EU-

Personalesagers kendelse af 24. juni 2016, Simpson mod Rådet

(F-142/11 RENV, EU:F:2016:136) og dom af 19. juli 2016,

Interessent

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Proces

skridt

Dom

Dato

10.09.19

C-542/18

RX-II

C-543/18

RX-II

Nævnenes Hus

10.09.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 142: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/9-9

HG mod Kommissionen (F-149/15, EU:F:2016:155), ikke var

lovligt sat på grund af en ulovlighed, der påvirkede

udnævnelsesproceduren for et af medlemmerne af dette

dommerkollegium, som medførte en tilsidesættelse af

princippet om en domstol oprettet ved lov, der er fastsat i

artikel 47, stk. 2, første punktum, i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder. Den fornyede prøvelse

skal navnlig vedrøre spørgsmålet, om udnævnelsen af en

dommer, i lighed med de retsakter, der er omhandlet i artikel

277 TEUF, kan være genstand for en indirekte legalitetskontrol,

eller om en sådan indirekte legalitetskontrol - principielt eller

efter at der er forløbet en vis periode - er udelukket eller

begrænset til bestemte former for ulovligheder for at sikre den

retlige stabilitet og retskraften.

T-883/16

Republikken Polen mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens afgørelse af 28. oktober 2016 om

ændringen af betingelserne for Opal-rørledningens undtagelse

fra forpligtelsen til at anvende reglerne for tredjepartsadgang og

de tarifreguleringer, der er godkendt på grundlag af direktiv

2003/55/EF, annulleres.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Caseificio Sociale San Rocco e.a.

a) Skal EU-retten i en situation som den beskrevne, og som

udgør hovedsagens genstand, fortolkes således, at den

omstændighed, at en national bestemmelse er i strid med artikel

2, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EØF) nr. 3950/92, har som

konsekvens, at producenter ikke er forpligtet til at betale

tillægsafgiften, såfremt de i den nævnte forordning anførte

vilkår er opfyldt? b) Skal EU-retten, og særligt det almindelige

princip om beskyttelse af den berettigede forventning, i en

situation som den beskrevne, og som udgør hovedsagens

genstand, fortolkes således, at den berettigede forventning ikke

kan beskyttes hos personer, som har opfyldt en af en

medlemsstat fastsat forpligtelse, og som har draget fordel af de

virkninger, der er forbundet med overholdelsen af denne

forpligtelse, såfremt denne forpligtelse har vist sig at være i strid

med EU-retten? c) Er artikel 9 i forordning (EF) nr. 1392/2001

af 9. juli 2001 og det EU-retlige begreb »prioriteret kategori« i

en situation som den beskrevne, og som udgør hovedsagens

genstand, til hinder for en medlemsstats bestemmelse, såsom

artikel 2, stk. 3, i lovdekret nr. 157/2004 vedtaget af Den

Italienske Republik, som fastlægger forskellige metoder til

tilbagebetaling af den overskydende tillægsafgift, idet der med

hensyn til tilbagebetalingstider og -metoder sondres mellem de

producenter, som har forladt sig på pligten til at overholde en

national bestemmelse, der har vist sig at være i strid med EU-

retten, og de producenter, som ikke har overholdt denne

bestemmelse?

Sandoz et Hexal

I tilfælde, hvor den eneste aktive ingrediens i genstanden for et

supplerende beskyttelsescertifikat udstedt i henhold til

[forordning (EF) nr. 469/2009] tilhører en gruppe af kemiske

forbindelser, som falder inden for en Markushdefinition i et

patentkrav, og hvor samtlige medlemmer af gruppen omfattes

af det centrale nyskabende tekniske element i patentet, er det da

tilstrækkeligt til at opfylde betingelserne i forordningens artikel

3, litra a), at forbindelsen omgående ville blive genkendt som

Udenrigsministeriet

Klima-, Energi-, og

Forsyningsministeriet

Energistyrelsen

Dom

10.09.19

C-46/18

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

11.09.19

C-114/18

Patent- og

Varemærkestyrelsen

11.09.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 142: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/9-9

faldende inden for gruppen (og derfor omfattet af patentet

ifølge national patentret) ved en granskning af dens struktur,

eller skal de specifikke substituenter, som er nødvendige for at

danne den aktive ingrediens, være blandt dem som en fagmand

ville kunne udlede af patentkravene på baggrund af den

almindeligt tilgængelige viden på området?

C-143/18

Romano

1. Skal artikel 6, stk. 2, litra c), i direktiv 2002/65/EF fortolkes

således, at den er til hinder for en national bestemmelse eller

praksis som den i hovedsagen omhandlede, som i forbindelse

med låneaftaler indgået ved fjernsalg ikke fastsætter en

udelukkelse af fortrydelsesretten, såfremt aftalen efter

forbrugerens udtrykkelige ønske allerede er blevet helt opfyldt

af begge parter, inden forbrugeren udøver sin fortrydelsesret? 2.

Skal artikel 4, stk. 2, artikel 5, stk. 1, artikel 6, stk. 1, andet

afsnit, andet led, og artikel 6, stk. 6, i direktiv 2002/65/EF

fortolkes således, at der for så vidt angår korrekt modtagelse af

de oplysninger, der er fastsat i national ret i henhold til artikel 5,

stk. 1, artikel 3, stk. 1, nr. 3, litra a), i direktiv 2002/65/EF, og

forbrugerens udøvelse af fortrydelsesretten i henhold til

national ret ikke skal tages udgangspunkt i andre end en

almindeligt oplyst, rimelig opmærksom og velunderrettet

gennemsnitsforbruger i betragtning af alle relevante

kendsgerninger og samtlige omstændigheder i forbindelse med

indgåelsen af denne aftale? 3. Dersom det første og det andet

spørgsmål besvares benægtende, spørges: Skal artikel 7, stk. 4, i

direktiv 2002/65/EF fortolkes således, at den er til hinder for

en national bestemmelse, som efter erklæret fortrydelse af en

ved fjernsalg indgået forbrugerkreditaftale fastsætter, at

udbyderen ud over det beløb, som han har modtaget af

forbrugeren i henhold til fjernsalgsaftalen, også skal betale

forbrugeren erstatning for værdien af anvendelsen af dette

beløb?

PTC Therapeutics International Ltd mod Det Europæiske

Lægemiddelagentur (EMA) (appel)

Påstande:

— PTC’s appel tages til følge, og Rettens dom

ophæves.

—

Den afgørelse om udbredelse af visse oplysninger,

som EMA meddelte PTC den 25. november 2015 i henhold til

forordning nr. 1049/2001, annulleres.

—

Den nævnte afgørelse hjemvises til EMA til videre

behandling i forhold til overstregning af fortrolige afsnit efter

høring af PTC.

— EMA tilpligtes at betale PTC’s sagsomkostninger og andre

udgifter i forbindelse med denne sag.

MSD Animal Health Innovation GmbH og Intervet inter-

national BV mod Det Europæiske Lægemiddelagentur

(appel)

Påstande:

—

Appellanternes appel tages til følge, og Rettens

dom ophæves.

—

Den afgørelse, som EMA meddelte

appellanterne den 3. december 2015 om udbredelse af visse

oplysninger i henhold til forordning nr. 1049/2001 annulleres.

—

EMA tilpligtes at betale appellanternes sagsomkostninger og

andre udgifter i forbindelse med denne sag.

Lexitor

Sagen vedrører: Skal artikel 16, stk. 1, sammenholdt med artikel

3, litra g), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

11.09.19

C-175/18

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Lægemiddelstyrelsen

11.09.19

C-178/18

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Lægemiddelstyrelsen

11.09.19

C-383/18

Finanstilsynet

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

11.09.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 142: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/9-9

2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om

ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (EUT 2008, L 133,

s. 660, med senere ændringer) fortolkes således, at en forbruger

ved indfrielse før tiden af sine forpligtelser i henhold til en

kreditaftale har ret til reduktion af de samlede

kreditomkostninger, herunder også de omkostninger, hvis

størrelse ikke afhænger af den pågældende kreditaftales løbetid?

C-397/18

Nobel Plastiques Ibérica

Sagen vedrører: Skal arbejdstagere, der er kvalificerede som

særligt sårbare over for bestemte risici, anses for personer med

handicap som omhandlet i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27.

november 2000 om generelle rammebestemmelser om

ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, således

som fortolket i Den Europæiske Unions Domstols praksis, når

de som følge af deres personlige kendetegn eller kendte

biologiske tilstand er særligt sårbare over for arbejdsrelaterede

risici, og de af denne grund ikke kan bestride bestemte

stillinger, eftersom disse udgør en risiko for deres eget eller

andre personers helbred? Såfremt det første spørgsmål besvares

bekræftende, rejses følgende spørgsmål: Udgør beslutningen

om at afskedige en arbejdstager på grund af økonomiske,

tekniske, organisatoriske og produktionsmæssige

omstændigheder en direkte eller indirekte forskelsbehandling i

den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 2, stk. 2, litra

b), i direktiv 2000/78, når den pågældende person har fået

anerkendt et handicap, for så vidt som vedkommende er særligt

sårbar i forbindelse med bestridelsen af bestemte stillinger som

følge af hendes fysiske lidelser, og af denne grund har

vanskeligt ved at nå de produktivitetsniveauer, som er

påkrævede for ikke at være kandidat til at blive afskediget?

Udgør beslutningen om at afskedige en arbejdstager på grund

af økonomiske, tekniske, organisatoriske og

produktionsmæssige omstændigheder en direkte eller indirekte

forskelsbehandling i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i

artikel 2, stk. 2, litra b), i direktiv 2000/78, når den pågældende

person har fået anerkendt et handicap, for så vidt som det er

blevet anerkendt, at vedkommende er særligt sårbar i

forbindelse med bestridelsen af bestemte stillinger som følge af

hendes fysiske lidelser, og beslutningen

–

blandt andre

vurderingskriterier

–

træffes under hensyntagen til alsidigheden

i samtlige stillinger, herunder dem, som personen med handicap

ikke kan bestride? Udgør beslutningen om at afskedige en

arbejdstager på grund af økonomiske, tekniske, organisatoriske

og produktionsmæssige omstændigheder en indirekte

forskelsbehandling i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i

artikel 2, stk. 2, litra b), i direktiv 2000/78, når den pågældende

person har fået anerkendt et handicap, og det dermed er blevet

anerkendt, at vedkommende er særligt sårbar i forbindelse med

bestridelsen af bestemte stillinger som følge af hendes fysiske

lidelser, der har medført lange perioder med fravær eller

sygeorlov forud for afskedigelsen[,] og beslutningen

–

blandt

andre vurderingskriterier

–

træffes på grundlag af den

pågældende arbejdstagers fravær?

Azarov mod Rådet

Påstande:

—

Rådets afgørelse (FUSP) 2018/333 af 5. marts

2018 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive

foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Social- og

Indenrigsministeriet

Beskæftigelses-

ministeriet

Moderniserings-

styrelsen

Dom

11.09.19

T-286/18

Udenrigsministeriet

Dom

11.09.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 142: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/9-9

baggrund af situationen i Ukraine (EUT L 63, s. 48) og Rådets

gennemførelsesforordning (EU) 2018/326 af 5. marts 2018 om

gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive

foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på

baggrund af situationen i Ukraine (EUT L 63, s. 5) annulleres i

henhold til artikel 263 TEUF, for så vidt som de vedrører

sagsøgeren.

—

Der træffes i henhold til artikel 64 i Rettens

procesreglement bestemmelse om visse foranstaltninger med

henblik på sagens tilrettelæggelse.

—

Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne i medfør af

artikel 87, stk. 2, i Rettens procesreglement.

T-34/19

Orkla Foods Danmark mod EUIPO (PRODUCED

WITHOUT BOILING SCANDINAVIAN DELIGHTS

ESTABLISHED 1834 FRUIT SPREAD)

Påstande:

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

VG Media

1. Udgør en national forskrift, der udelukkende forbyder

kommercielle udbydere af søgemaskiner og kommercielle

udbydere af tjenester, der behandler indhold, men ikke andre

–

heller ikke kommercielle

–

brugere, at gøre presseprodukter

eller dele heraf (undtagen enkelte ord og meget små

tekstuddrag) tilgængelige for almenheden, i henhold til artikel 1,

nr. 2) og 5), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med

hensyn til tekniske standarder og forskrifter (som affattet ved

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/48/EF af

20.7.1998) en forskrift, der ikke specifikt tager sigte på de i

samme nr. definerede tjenester, og, såfremt dette ikke er

tilfældet:

2. Udgør en national forskrift, der udelukkende forbyder

kommercielle udbydere af søgemaskiner og kommercielle

udbydere af tjenester, der behandler indhold, men ikke andre

–

heller ikke kommercielle

–

brugere, at gøre presseprodukter

eller dele heraf (undtagen enkelte ord og meget små

tekstuddrag) tilgængelige for almenheden, en teknisk forskrift

som omhandlet i artikel 1, nr. 11), i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en

informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og

forskrifter (som affattet ved Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 98/48/EF af 20.7.1998), dvs. en bindende forskrift, der

vedrører leveringen af en tjeneste.

Cofemel

1) Er Den Europæiske Unions Domstols fortolkning af artikel

2, [litra] a), i direktiv 2001/29/EF til hinder for en national

retsforskrift

–

i det foreliggende tilfælde bestemmelsen i artikel

2, stk. 1, [nr.] i), i Código de Direitos de Autor e Direitos

Conexos (CDADC)

–

hvorefter der ydes ophavsretlig

beskyttelse til de brugskunstværker, industrielle mønstre eller

designværker, som ud over deres funktionsmæssige formål

frembringer en særegen og karakteristisk visuel effekt set ud fra

en æstetisk synsvinkel, idet deres originalitet udgør det

grundlæggende kriterium for ydelsen af beskyttelse på det

ophavsretlige område? 2) Er Den Europæiske Unions

Domstols fortolkning af artikel 2, [litra] a), i direktiv

2001/29/EF til hinder for en national retsforskrift

–

i det

foreliggende tilfælde bestemmelsen i artikel 2, stk. 1, [nr.] i), i

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

12.09.19

C-299/17

Kulturministeriet

Erhvervsstyrelsen

Dom

12.09.19

C-683/17

Kulturministeriet

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

12.09.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 142: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/9-9

CDADC

–hvorefter

der ydes ophavsretlig beskyttelse til

brugskunstværker, industrielle mønstre eller designværker,

såfremt de, på baggrund af en særlig krævende bedømmelse

med hensyn til deres kunstneriske træk, og under hensyntagen

til den dominerende opfattelse i de kulturelle og institutionelle

kredse, kan kvalificeres som »kunstnerisk frembringelse« eller

»kunstværk«?

C-688/17

Bayer Pharma AG

Sagen vedrører: 1) Skal udtrykket »yde […] passende erstatning«

i artikel 9, stk. 7, i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv

2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af

intellektuelle ejendomsrettigheder fortolkes således, at

medlemsstaterne skal fastsætte materielle retsregler om

parternes erstatningsansvar samt om beløbets størrelse og

formen på erstatningen, i henhold til hvilke medlemsstaternes

retter kan pålægge en rekvirent at betale erstatning til rekvisitus

for det tab, der er lidt som følge af foranstaltninger, som retten

efterfølgende har ophævet eller som efterfølgende er bortfaldet

som følge af en handling eller undladelse fra rekvirentens side,

eller hvis retten efterfølgende har konstateret, at der ikke forelå

nogen krænkelse eller trussel om krænkelse af en intellektuel

ejendomsrettighed?

2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, er det

nævnte direktivs artikel 9, stk. 7, da til hinder for en

medlemsstats retsregler, hvorefter medlemsstatens almindelige

regler om civilretligt ansvar og erstatning skal anvendes på den

erstatning, der fremgår af den nævnte direktivbestemmelse, og

hvorefter retten ikke kan forpligte rekvirenten til et erstatte det

tab, der er lidt som følge af en midlertidig foranstaltning, der

efterfølgende viste sig at være ugrundet, fordi patentet var

ugyldigt, idet tabet opstod, fordi rekvisitus ikke handlede, som

det almindeligvis kan forventes i en situation som den

omhandlede, eller fordi rekvisitus af samme grund er ansvarlig

for, at det opstod, forudsat at rekvirenten, da denne anmodede

om en midlertidig foranstaltning, handlede som det

almindeligvis kan forventes i en sådan situation?

Mestrovic m.fl.

Sag C-64/18 vedrører: 1. Skal artikel 56 TEUF samt Europa-

Parlamentet og Rådets Direktiv 96/71/EF af 16. december

1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af

tjenesteydelser og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv

96/71/EF fortolkes således, at de er til hinder for en national

bestemmelse, som fastsætter meget store bøder for

overtrædelser af formelle forpligtelser i forbindelse med

beskæftigelse af arbejdstagere på tværs af grænserne, såsom

manglende opbevaring af lønbilag, navnlig store

minimumsbøder, som idømmes kumulativt pr. berørt

arbejdstager? 2. I tilfælde af, at det første spørgsmål besvares

bekræftende: Skal artikel 56 TEUF samt Europa-Parlamentet

og Rådets Direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om

udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af

tjenesteydelser og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv

96/71/EF fortolkes således, at de er til hinder for idømmelse af

kumulative bøder for overtrædelser af formelle forpligtelser ved

Kulturministeriet

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

12.09.19

Forenede

sager

C-64/18,

C-140/18,

C-146/18

C-148/18

Beskæftigelses-

ministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

12.09.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 142: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/9-9

beskæftigelse af arbejdstagere på tværs af grænserne uden

absolutte maksimumgrænser?

Sag C-146/18 vedrører: 1. Skal artikel 47 og artikel 49 i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

fortolkes således, at de er til hinder for en national

bestemmelse, som obligatorisk fastsætter et bidrag til

sagsomkostninger for klagesagen på 20% af den idømte bøde?

Sag C-148/18 vedrører:Skal artikel 49, stk. 3, i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder fortolkes således,

at den er til hinder for en national bestemmelse, som for

overtrædelser begået ved uagtsomhed fastsætter store bøder

uden begrænsninger, navnlig store minimumsbøder og

forvandlingsstraffe på flere år?

Spørgsmålene i sag C-140/18 er identiske med spørgsmålene i

sag C-50/18 og sag C-148/18.

Forenede

sager

C-199/18,

C-200/18

C-343/18

Pollo del Campo et Avi Coop m.fl.

Sagen vedrører: 1

–

Skal artikel 27 i forordning (EF) [nr.

882/2004], hvorefter medlemsstaterne skal sikre, at der

opkræves et gebyr i forbindelse med de aktiviteter, der henvises

til i bilag IV, afdeling A, og bilag V, afdeling A, fortolkes

således, at betalingspligt pålægges samtlige landbrugere, også

såfremt »de udfører slagtning og opskæring af kød som en

aktivitet, der udgør et middel og har tilknytning til opdræt af

dyr«?

–

Kan en medlemsstat, såfremt den har indført et system til

opkrævning af gebyrer, der som helhed kan sikre dækning af de

faktisk påløbne omkostninger for officiel kontrol, undtage en

række kategorier af erhvervsdrivende fra betaling af gebyrer for

sundhedskontrol eller anvende lavere takster end de i

forordning (EF) nr. 8[8]2/2004 fastsatte?

Dr. Willmar Schwabe

1. Skal artikel 10, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1924/2006

fortolkes således, at en henvisning til generelle, uspecifikke

gavnlige sundhedsmæssige virkninger er »ledsaget« af specifikke

sundhedsanprisninger, der er opført på de i artikel 13 eller 14 i

forordningen fastsatte lister, allerede når henvisningen står på

forsiden og de tilladte anprisninger på bagsiden af varens

emballage, og indholdet af anprisningerne efter den almindelige

opfattelse ganske vist klart vedrører henvisningen, men

henvisningen ikke selv, f.eks. ved en asterisk, indeholder nogen

entydig reference til anprisningerne på bagsiden?

2. Skal der også ved henvisninger til generelle, uspecifikke

gavnlige virkninger som omhandlet i artikel 10, stk. 3, i

forordning (EF) nr. 1924/2006 foreligge dokumentation i

henhold til denne forordnings artikel 5, stk. 1, litra a), og artikel

6, stk. 1?

Deutsches Patent- und Markenamt

Den Europæiske Unions Domstol forelægges følgende

spørgsmål vedrørende fortolkningen af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2008/95/EF af 22. oktober 2008 om

indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om

varemærker (EUT 2008, L 299 af 8.11.2008, s. 25) til

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

12.09.19

C-524/18

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

12.09.19

C-541/18

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

12.09.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 142: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/9-9

præjudiciel afgørelse: Har et tegn det fornødne særpræg, når der

findes praktisk vigtige og nærliggende muligheder for at

anvende det som oprindelsesangivelse for varerne og

tjenesteydelserne, også selv om dette ikke er den mest

sandsynlige form for anvendelse af tegnet?

C-666/18

IT Development

Udgør den omstændighed, at en softwarelicenshaver ikke

overholder vilkårene i en softwarelicensaftale (ved udløbet af en

prøveperiode, overskridelse af antallet af autoriserede brugere

eller af en anden måleenhed, såsom de processorer, der kan

anvendes til at gennemføre softwareordrer, eller ved ændring af

softwarens kildekode, når denne rettighed ifølge licensen er

forbeholdt den oprindelige indehaver):

- en immaterialretlig krænkelse (som omhandlet i direktiv

2004/48 af 29.4.2004), som indehaveren af ophavsrettigheder

til softwaren, der er sikret i henhold til artikel 4 i direktiv

2009/24/EF af 23. april 2009 om retlig beskyttelse af edb-

programmer, har lidt

- eller kan den henhøre under en anden retlig ordning, som

f.eks. den almindelige retlige ordning om ansvar inden for

kontrakt?

Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik

Påstande:

—

Det fastslås, at Den Italienske Republik har

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om

samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige

vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og

offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT L 134, s. 114), med

senere ændringer, idet den forlængede koncessionen på

offentlige bygge- og anlægsarbejder vedrørende motorvejen

Civitavecchia-Livorno til den 31. december 2046 uden

offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse.

—

Den Italienske Republik tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Moser

1. Skal artikel 60, stk. 1, andet punktum, i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009

om de nærmere regler til gennemførelse af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29.

april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger

(herefter »forordning nr. 883/2004«) fortolkes således, at en

subsidiært kompetent medlemsstat (Østrig) til en forælder med

bopæl og lønnet beskæftigelse i en i henhold til artikel 68, stk. 1,

litra b), nr. i), i forordning nr. 883/2004 primært kompetent

medlemsstat (Tyskland) som familieydelse skal udbetale

forskellen mellem den i den primært kompetente medlemsstat

udbetalte forældreydelse og den anden medlemsstats

indkomstbestemte børnepasningsydelse, hvis begge forældre

bor med de fælles børn i den primært kompetente medlemsstat,

og kun den anden forælder har lønnet beskæftigelse i den

subsidiært kompetente medlemsstat som

grænsearbejder?Såfremt det første spørgsmål besvares

bekræftende:

2. Beregnes den indkomstbestemte børnepasningsydelse på

grundlag af den i beskæftigelsesstaten (Tyskland) faktisk

oppebårne indkomst eller på grundlag af den indkomst, der

Kulturministeriet

12.09.19

C-526/17

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

18.09.19

C-32/18

Beskæftigelses-

ministeriet

Skatteministeriet

Dom

18.09.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 142: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/9-9

hypotetisk kunne oppebæres fra en sammenlignelig

erhvervsmæssig beskæftigelse i den subsidiært kompetente

medlemsstat (Østrig)?

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 142: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/9-9

C-176/18

Club de Variedades Vegetales Protegidas

1) Når en landbruger har erhvervet en række stiklinger af en

plantesort på en planteskole (tredjemands forretningssted) og

har plantet disse, inden en meddelelse om beskyttelse af denne

sort har fået retsvirkninger, er landbrugerens efterfølgende

aktivitet, der består i løbende at høste afgrøden af træerne, da

tilstrækkelig til, idet det antages, at der er tale om udbytte, at

betingelserne i artikel 13, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2100/94

er opfyldt, hvorved landbrugeren følgelig berøres af ius

prohibendi i artikel 13, stk. 2? Eller skal denne

høstningsaktivitet anses for at udgøre produktion eller

reproduktion af sorten, som giver »udbytte«, for hvilken

indehaveren af pantesortens tilladelse er påkrævet, uanset om

betingelserne i stk. 3 er opfyldt? 2) Er en fortolkning, hvorefter

kaskadebeskyttelsesordningen finder anvendelse på enhver af

de i artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2100/94 opregnede

handlinger, som henviser til »udbytte«, herunder på selve

høstningen, eller kun på de handlinger, som foretages efter, at

udbyttet er tilvejebragt, som f.eks. oplagring og markedsføring

heraf, forenelig med den nævnte forordning? 3) Ved

anvendelsen af den udvidede kaskadebeskyttelsesordning på

»udbytte« i artikel 13, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2100/94 er

det da, for at den første betingelse kan opfyldes, nødvendigt, at

stiklingerne er blevet erhvervet efter, at indehaveren har opnået

EF-plantesortsbeskyttelse, eller er dettilstrækkeligt, at

vedkommende var indrømmet midlertidig beskyttelse, idet

erhvervelsen har fundet sted i perioden fra offentliggørelsen af

ansøgningen til påbegyndelsen af retsvirkningerne af

meddelelsen af plantesortbeskyttelse?

VIPA

Skal artikel 3, litra k), og artikel 11, stk. 1, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU af 9. marts 2011

om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende

sundhedsydelser fortolkes således, at en national lovgivning, der

sondrer mellem to kategorier af recepter og kun for så vidt

angår en af dem tillader, at der udleveres lægemidler til en læge,

der udøver sin lægelige virksomhed i en anden stat end denne

medlemsstat, i strid medden gensidige anerkendelse af recepter

og den frie udveksling af tjenesteydelser og dermed uforenelig

hermed?

Cooper International Spirits e.a.

Skal artikel 5, stk. 1, litra b), og artikel 10 og 12 i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF af 22. oktober

2008 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning

om varemærker, fortolkes således, at en varemærkeindehaver,

som ikke på noget tidspunkt har benyttet sit varemærke, og

som har fortabt sine rettigheder ved udløbet af den periode på

fem år, der følger efter offentliggørelsen af registreringen, kan

opnå erstatning for tab ved at påberåbe sig en krænkelse af

varemærkets væsentligste funktion, der skyldes tredjemands

brug inden datoen for fortabelsens virkning af et tegn, der

ligner det nævnte varemærke, som angivelse for varer eller

tjenesteydelser af samme eller lignende art som dem, for hvilke

dette varemærke er blevet registreret?

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

18.09.19

C-222/18

Lægemiddelstyrelsen

Dom

18.09.19

C-622/18

Patent- og

Varemærkestyrelsen

18.09.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 142: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/9-9

C-523/18

Engie Cartagena

1) Udgør lovreglen i tredje tillægsbestemmelse i Real Decreto-

Ley 14/2010 Financiación de planes de ahorro y eficiencia

energética para los años 2011, 2012 y 2013 (kongeligt lovdekret

nr. 14/2010 om finansiering af energibesparelses- og

energieffektivitetsplanerne for 2011, 2012 og 2013) en offentlig

serviceforpligtelse som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i direktiv

2003/54/EF og 2009/72/EF:

»1. De beløb, som skal afholdes over el-systemet med henblik

på finansieringen af Handlingsplan 2008-2012, der blev

vedtaget ved Acuerdo de Consejo de Ministros de 8 de julio de

2005, por el que se concretan las medidas del documento de

»Estrategia de ahorro y eficiencia energética en España 2004-

2012« aprobado por Acuerdo de Consejo de Ministros de 28 de

noviembre de 2003 (afgørelse fra ministerrådet af 8.7.2005 om

konkret udmøntning af foranstaltningerne i dokumentet

»Strategi for energibesparelser og energieffektivitet i Spanien

2004-2012«, vedtaget ved afgørelse fra ministerrådet af

28.11.2003), der for 2011 og 2012 er fastsat til 270 millioner

euro henholdsvis 250 millioner euro, finansieres ved et bidrag

fra hver af de producerende virksomheder i overensstemmelse

med de i det følgende skema fastsatte procentdele:

Virksomhed

Procentdel

Endesa Generación, S.A.

34,66

Iberdrola Generación, S.A.

32,71

GAS Natural S.D.G, S.A.

16,37

Hidroeléctrica del Cantábrico, S.A. 4,38

E.ON Generación, S.L.

2,96

AES Cartagena, S.R.L.

2,07

Bizkaia Energía, S.L.

1,42

Castelnou Energía, S.L.

1,58

Nueva Generadora del Sur, S.A.

1,62

Bahía de Bizkaia Electricidad, S.L. 1,42

Tarragona Power, S.L.

0,81

I alt

100,00

2) Såfremt denne bestemmelse udgør en offentlig

serviceforpligtelse, er denne da klart defineret, gennemsigtig,

ikke-diskriminerende og kontrollerbar?

Energistyrelsen

19.09.19

C-544/18

HM Revenue & Customs

Under omstændigheder, hvor en unionsborger, som er

statsborger i en medlemsstat opholder sig i en anden

medlemsstat (værtsmedlemsstaten),

(ii) har drevet virksomhed som selvstændig erhvervsdrivende

som omhandlet i artikel 49 TEUF i værtsmedlemsstaten,

(iii) blev betalt en barselsydelse fra maj 2014 (det tidspunkt,

hvorfra hun anså sig selv for i mindre grad at være i stand til at

arbejde grundet graviditet),

(iv) anses for at være ophørt med at udøve ægte og reel

selvstændig erhvervsvirksomhed fra juli 2014,

(v) fødte i august 2014, og

(vi) ikke er vendt tilbage til at udøve ægte og reel selvstændig

erhvervsvirksomhed i perioden efter fødslen, og før hun

ansøgte om ydelse til arbejdssøgende som arbejdssøgende i

februar 2015: Skal artikel 49 TEUF da skal fortolkes således, at

en sådan person, som er ophørt med selvstændig

erhvervsvirksomhed under omstændigheder, hvor der er fysiske

Beskæftigelses-

ministeriet

Dom

19.09.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 142: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/9-9

begrænsninger i forbindelse med en graviditets sene stadier og

eftervirkningerne af en fødsel, bevarer sin status som

selvstændig erhvervsdrivende som omhandlet i denne artikel,

forudsat at hun vender tilbage til at udøve økonomisk

virksomhed eller finder arbejde inden for en rimelig tid efter sit

barns fødsel?

T-386/14

RENV

Fih Holding og Fih Erhvervsbank mod Kommissionen

(hjemvist)

Påstande: Kommissionens afgørelse af 11. marts 2014 K(2014)

1280 endelig, om statsstøtte SA.34445 (2012/c), som

Danmarkn har ydet for tilførslen af aktiver knyttet til fast

ejendom fra FIH til FSC, annulleres, og Europa-Kommissionen

tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Arysta LifeScience Netherlands mod Kommissionen

Påstande:

—

Sagen antages til realitetsbehandling, og

sagsøgeren gives medhold.

—

Den anfægtede forordning

annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale alle

sagsomkostningerne.

GE Healthcare mod Kommissionen

Påstande:

—

Europa-Kommissionens afgørelse C(2017) 7941

final af 23. november 2017 om suspension af sagsøgerens

markedsføringstilladelser for Omniscan (INN gadediamide).

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgerens sagsomkostninger

og andre udgifter i forbindelse med denne sag.

ICL IP Turneen og ICL Europe Coöperatief mod

Kommissionen

Påstande:

—

Sagen antages til realitetsbehandling, og

sagsøgerne gives medhold.

—

Kommissionens forordning

(EU) 2017/999 af 13. juni 2017 om ændring af bilag XIV til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006

om registrering, vurdering og godkendelse af samt

begrænsninger for kemikalier (REACH) (EUT 2017, L 150, s.

7) annulleres, for så vidt som den optager nPB i bilag XIV til

REACH-forordningen.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.— Der træffes sådanne andre eller

yderligere foranstaltninger, som findes påkrævet.

PlasticsEurope mod ECHA

Påstande:

—

Sagen fremmes til realitetsbehandling og

sagsøgeren gives medhold.

—

Den afgørelse, der blev

offentliggjort den 7. juli 2017, om ajourføring af den

eksisterende registrering af Bisphenol A på kandidatlisten som

et særligt problematisk stof på grundlag af artikel 57, litra f), i

forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og

godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (EUT 2006,

L 396, s. 1, »REACH-forordningen «) annulleres.

—

ECHA tilpligtes at betale sagsomkostningerne.— Der

træffes andre eller yderligere foranstaltninger, som findes

påkrævet.

Le Port de Bruxelles og Région de Bruxelles mod

Kommissionen

Påstande:

—

Sagen antages til realitetsbehandling for hver af

sagsøgerne, hvorefter Kommissionens afgørelse, reference:

Erhvervsministeriet

Dom

19.09.19

T-476/17

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

19.09.19

T-783/17

Lægemiddelstyrelsen

Dom

19.09.19

T-610/17

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

20.09.19

T-636/17

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

20.09.19

T-674/17

Erhvervsministeriet

Dom

20.09.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 142: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/9-9

SA.38393 (2016CP, ex 2015/E)

—

beskatning af havne i

Belgien [C(2017)5174 final], annulleres.

—

Søgsmålet antages til

realitetsbehandling, og sagsøgerne gives medhold.

—

Følgelig

annulleres Europa-Kommissionens afgørelse om, at den

omstændighed, at de belgiske havnes økonomiske virksomhed,

og navnlig de vallonske havne, ikke er blevet pålagt

selskabsskat, anses for statsstøtte, der er uforenelig med det

indre marked.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

T-755/17

Forbundsrepublikken Tyskland mod ECHA

Påstande:

—

Afgørelse truffet den 8. september 2017 af Det

Europæiske Kemikalieagenturs Klageudvalg (sag nr. A-026-

2015) annulleres, for så vidt som Klageudvalget i forhold til

Medlemsstatsudvalgets afgørelse af 1. oktober 2015 angående

stoffet 1,4-benzendiamin,

N, N‘-blandede

fenyl- og

benzylderivater (herefter »BENPAT«) CAS-nr.: 68953-84-4

(EF-nr.: 273-227-8) traf afgørelse om:

—

delvis annullation af

denne afgørelse, for så vidt som den fastsatte, at registranterne i

forbindelse med undersøgelsen skulle identificere

metabolitterne i overensstemmelse med OECD TG 309-studiet

—

delvis annullation af den nævnte afgørelse, for så vidt som

den fastsatte, at der skulle udføres en undersøgelse i

overensstemmelse med OECD TG 308-studiet

—

at udtalelsen

vedrørende bioakkumulering i den nævnte afgørelses

begrundelse skulle fjernes.

—

ECHA tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Venezuela mod Rådet

Påstande:

—

Rådets forordning (EU) 2017/2063 af 13.

november 2017 om restriktive foranstaltninger på baggrund af

situationen i Venezuela, for så vidt som forordningens

bestemmelser vedrører sagsøgeren, annulleres.

—

Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

G.C. e.a

1) Henset til en søgemaskineudbyders specifikke ansvar,

kompetencer og muligheder finder det forbud mod at behandle

oplysninger henhørende under artikel 8, stk. 1 og 5, i direktiv af

24. oktober 1995, der gælder for andre registeransvarlige med

de i denne tekst fastsatte undtagelser, tillige anvendelse på

denne søgemaskineudbyder i sin egenskab af registeransvarlig

for den behandling, som søgemaskinen udgør? 2) Såfremt det

første spørgsmål besvares bekræftende:

–

Skal bestemmelserne

i artikel 8, stk. 1 og 5, i direktiv af 24. oktober 1995 fortolkes

således, at det forbud mod at behandle oplysninger henhørende

under disse bestemmelser, der således gælder for en

søgemaskineudbyder med de i dette direktiv fastsatte

undtagelser, forpligter denne til konsekvent at efterkomme

anmodninger om at fjerne links til websider, der behandler

sådanne oplysninger?– Hvorledes skal

–

ud fra et sådant

perspektiv

–

undtagelserne i artikel 8, stk. 2, litra a) og e), i

direktiv af 24. oktober 1995 fortolkes, når de finder anvendelse

på en søgemaskineudbyder, henset til dennes specifikke ansvar,

kompetencer og muligheder? Kan en søgemaskineudbyder

navnlig nægte at efterkomme en anmodning om at fjerne links,

når denne konstaterer, at de omhandlede links fører til indhold,

der, skønt det indbefatter oplysninger henhørende under de i

artikel 8, stk. 1, opregnede kategorier, tillige er omfattet af

Erhvervsministeriet

Dom

20.09.19

T-65/18

Udenrigsministeriet

Dom

20.09.19

C-136/17

Justitsministeriet

Datatilsynet

Digitaliseringsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen

Dom

24.09.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 142: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/9-9

anvendelsesområdet for de undtagelser, der er fastsat i samme

artikels stk. 2, bl.a. litra a) og e)?

–

Skal bestemmelserne i

direktiv af 24. oktober 1995 ligeledes fortolkes således, at en

søgemaskineudbyder, når de links, som anmodes fjernet, fører

til behandlinger af personoplysninger, der udelukkende finder

sted i journalistisk øjemed eller med henblik på kunstnerisk

eller litterær virksomhed, og hvorved der derfor i henhold til

artikel 9 i direktiv af 24. oktober 1995 kan indsamles og

behandles oplysninger henhørende under de kategorier, som er

nævnt i dette direktivs artikel 8, stk. 1 og 5,

–

af denne grund

kan nægte at efterkomme en anmodning om at fjerne links?

[…]

C-507/17

Google

1) Skal »retten til at få fjernet links« som fastslået af Den

Europæiske Unions Domstol i dom af 13. maj 2014 på

grundlag af artikel 12, litra b), og artikel 14, litra a), i direktiv

95/46 af 24. oktober 1995 fortolkes således, at en

søgemaskineudbyder, når denne efterkommer en anmodning

om at få fjernet links, skal foretage denne fjernelse af links fra

alle domænenavnene i dennes søgemaskine, således at de

omtvistede links ikke længere kommer frem, uanset hvorfra

søgningen foretages på det navn, der søges slettet, herunder

uden for det territoriale anvendelsesområde for direktiv 95/46

af 24. oktober 1995? 2) Såfremt det første spørgsmål besvares

benægtende, skal »retten til at få fjernet links«, som fastslået af

Den Europæiske Unions Domstol i den førnævnte dom, da

fortolkes således, at en søgemaskineudbyder alene er forpligtet

til, når denne efterkommer en anmodning om fjernelse af links,

at fjerne de omtvistede links fra resultaterne af en søgning

foretaget på det navn, der ønskes slettet, fra det domænenavn,

der svarer til den stat, hvorfra anmodningen antages at hidrøre,

eller mere generelt er forpligtet til at fjerne de pågældende links

fra de domænenavne i søgemaskinen, der svarer til de nationale

ekstensioner af denne søgemaskine i alle Den Europæiske

Unions medlemsstater? 3) I tillæg til forpligtelsen i spørgsmål 2)

skal »retten til at få fjernet links«, således som fastslået af Den

Europæiske Unions Domstol i den førnævnte dom, fortolkes

således, at en søgemaskineudbyder, der efterkommer en

anmodning om fjernelse af links, er forpligtet til ved hjælp af

teknikken »geoblokering« at fjerne de omtvistede resultater af

en søgning foretaget på den pågældendes navn fra en IP-

adresse, der antages at være lokaliseret i den stat, hvor den

person, der har »ret til at få fjernet links«, er bosat, eller mere

generelt er forpligtet til at fjerne de omtvistede søgeresultater

fra en IP-adresse, der antages at være lokaliseret i en hvilken

som helst af de medlemsstater, der er omfattet af direktiv

95/46 af 24. oktober 1995, uafhængigt af hvilket domænenavn

den internetbruger, der udfører søgningen, anvender?

Miasto Łowicz m.fl.

Sag C-558/18 vedrører:

Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU fortolkes således, at

forpligtelsen til at tilvejebringe den nødvendige adgang til

domstolsprøvelse for at sikre en effektiv retsbeskyttelse på de

områder, der er omfattet af EU-retten, hvilken forpligtelse

følger af nævnte bestemmelse, er til hinder for bestemmelser,

som i væsentlig grad forøger risikoen for, at garantien for en

Justitsministeriet

Datatilsynet

Erhvervsstyrelsen

Dom

24.09.19

C-558/18

C-563/18

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

24.09.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 142: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/9-9

uafhængig disciplinær procedure for dommere i Polen

undergraves, grundet:

1) politisk indflydelse på forløbet af de disciplinære procedurer,

2) risiko for, at disciplinærsystemet misbruges til en politisk

kontrol af indholdet i retslige afgørelser, og

3) muligheden for at anvende beviser, der er tilvejebragt på

ulovlig vis, i forbindelse med disciplinære procedurer mod

dommerne?

Sag C-563/18 vedrører:

Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU fortolkes således, at

forpligtelsen til at tilvejebringe den nødvendige adgang til

domstolsprøvelse for at sikre en effektiv retsbeskyttelse på de

områder, der er omfattet af EU-retten, hvilken forpligtelse

følger af nævnte bestemmelse, er til hinder for bestemmelser,

som ødelægger garantierne for en uafhængig disciplinær

procedure for dommere i Polen grundet politisk indflydelse på

forløbet af de disciplinære procedurer, og for at der opstår

risiko for, at disciplinærsystemet misbruges til en politisk

kontrol af indholdet i retslige afgørelser?

T-636/16

Starbucks og Starbucks Manufacturing Emea mod

Kommissionen

Påstsande:

—

Artikel 1-4 i Kommissionens afgørelse af 21.

oktober 2015 om Nederlandenes statsstøtte SA.38374 (2014/C

ex 2014/NN) til fordel for Starbucks (»den anfægtede

afgørelse«) annulleres.

—

Subsidiært: den anfægtede afgørelses

artikel 2, stk. 1, annulleres.

—

Kommissionen tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

Pink Lady America mod CPVO

—

WAAA (Cripps Pink)

Påstande:

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

Æbletræssorten Cripps Pink nr. EU1640 erklæres ugyldig på

grund af manglende nyhed, jf. artikel 10, sammenholdt med

artikel 20 i forordning nr. 2100/94.

—

CPVO og Western Australian Agriculture Authority

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Vitali

Er princippet om etableringsfriheden og princippet om den frie

udveksling af tjenesteydelser i artikel 49 og 56 i traktaten om

Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), artikel 71 i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 24.

februar 2014, der ikke fastlægger kvantitative begrænsninger for

underentreprise, samt det EU-retlige proportionalitetsprincip til

hinder for anvendelsen af nationale bestemmelser om offentlige

kontrakter, såsom den italienske bestemmelse i artikel 105, stk.

2, tredje afsnit, i lovdekret nr. 50 af 18. april 2016, hvorefter

underentreprise ikke må overskride en andel på 30% af den

samlede værdi for en bygge- og anlægskontrakt,

tjenesteydelseskontrakt eller vareindkøbskontrakt?

I.G.I.

a) Kan kreditorer i et spaltet selskab, hvis fordringer er stiftet

før spaltningen, og som ikke har gjort brug af det retsmiddel,

der består i at rejse indsigelse i henhold til artikel 2503 i den

civile lovbog (og dermed det beskyttelsesinstrument, som er

indført med henblik på gennemførelsen af direktivets artikel

12), anlægge omstødelsessøgsmål i henhold til artikel 2901 i den

Erhvervsministeriet

Dom

24.09.19

T-112/18

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

24.09.19

C-63/18

Miljø- og

Fødevareministeriet

Transport- og

Boligministeriet

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

25.09.19

C-394/18

Erhvervsstyrelsen

25.09.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 142: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/9-9

civile lovbog, efter at spaltningen er gennemført, med henblik

på at opnå, at den erklæres uvirksom over for dem, og dermed i

forbindelse med fuldbyrdelse opnå fortrinsstilling i forhold til

kreditorer i det eller de modtagende selskab(er) og have forrang

for selskabsdeltagere i dette eller disse selskab(er)? b) Henviser

begrebet ugyldighed i direktivets artikel 19 alene til søgsmål, der

har indvirkning på gyldigheden af spaltningen, eller henviser det

også til søgsmål, der, selv om de ikke har indvirkning på dens

gyldighed, tager sigte på, at det fastslås, at den i relativ forstand

er uvirksom eller ikke kan gøres gældende?

C-785/18

GAEC Jeanningros

Skal artikel 53 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om

kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, artikel

6 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 664/201[4]

af 18. december 2013 om supplering af Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 med hensyn til

fastlæggelsen af EU-symboler for beskyttede

oprindelsesbetegnelser, beskyttede geografiske betegnelser [og

garanterede traditionelle specialiteter og med hensyn til visse

regler om] oprindelse, visse procedureregler og visse yderligere

overgangsbestemmelser og artikel 10 i Kommissionens

gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 af 13. juni 2014

om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012,

sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter

om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at i den særlige

situation, hvor Europa-Kommissionen har godkendt en

ansøgning fra en medlemsstats nationale myndigheder om en

ændring af varespecifikationen for en betegnelse og om

registrering af en kontrolleret oprindelsesbetegnelse, og hvor

denne ansøgning samtidig er genstand for en sag indbragt for

den pågældende stats nationale retsinstanser, kan disse

retsinstanser beslutte, at det er ufornødent at træffe afgørelse i

den for dem verserende sag, eller skal de

–

henset til de følger

en annullation af den anfægtede retsakt eventuelt vil have på

gyldigheden af den af Europa-Kommissionen foretagne

registrering

–

træffe afgørelse om lovligheden af denne retsakt

fra de nationale myndigheder?

Niki Luftfahrt

Er der tale om en »ulykke«, der udløser erstatningsansvar for

luftfartsselskabet som omhandlet i artikel 17, stk. 1, i

konvention om indførelse af visse ensartede regler for

international luftbefordring, der blev indgået i Montreal den 28.

maj 1999, undertegnet af Det Europæiske Fællesskab den 9.

december 1999 på grundlag af artikel 300, stk. 2, EF og

godkendt på Fællesskabets vegne ved Rådets afgørelse

2001/539/EF af 5. april 2001 (herefter

»Montrealkonventionen«), når et krus varm kaffe, der er stillet

på det klapbord, som befinder sig på bagsiden af sædet foran i

et fly, som befinder sig i luften, af ukendte årsager rutsjer og

vælter, hvorved en passager bliver skoldet?

Miljø- og

Fødevareministeriet

25.09.19

C-532/18

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

26.09.19