EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 159: Orienteringsskrivelse om Udlændingestyrelsens praksis i visse sager om afledt opholdsret til en tredjelandsstatsborger, der er forælder til en mindreårig dansk statsborger (Chavaz Vilchez-dommen C-133/15)

Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 159
Offentligt

Europaudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Orientering om Udlændingestyrelsens praksis i visse sager om afledt opholdsret

til en tredjelandsstatsborger, der er forælder til en mindreårig dansk statsborger

1. Indledning

EU-Domstolen afsagde den 10. maj 2017 dom i sagen C-133/15, Chavez-Vilchez,

(Chavez-Vilchez-dommen).

Ved notat af 19. september 2017 blev Udlændinge- og Integrationsudvalget orien-

teret om Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering af Chavez-Vilchez-

dommens konsekvenser, herunder dens betydning for behandlingen af verseren-

de og allerede afgjorte sager om ret til ophold på grundlag af artikel 20 i Traktaten

om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) om unionsborgerskabet. Der

henvises til UUI, Alm. del - 2016-17, Bilag 256.

Medio juni 2019 er Udlændinge- og Integrationsministeriet blevet opmærksom

på, at Udlændingestyrelsens praksis ikke har været i fuld overensstemmelse med

dommen og det oversendte notat af 19. september 2017, idet der i visse sager

ikke er foretaget en vurdering af, om dommen kunne have haft betydning for

sagens udfald, selvom en sådan vurdering burde have været foretaget, og at der

derfor kan være meddelt afslag i strid med EU-retten som fortolket ved dommen.

Der vil dog formentlig være tale om et meget begrænset antal sager. Udlændin-

genævnet, der er klageinstans i forhold til Udlændingestyrelsens afgørelser, har i

konkrete klagesager fulgt samme praksis.

2. Afledt opholdsret efter Chavez-Vilchez-dommen

Chavez-Vilchez-dommen er én af flere domme fra EU-Domstolen, som vedrører

den særlige situation,

hvor en tredjelandsforælder

undtagelsesvis

kan aflede en

opholdsret fra sit unionsborgerbarn (dansk statsborger) i medfør af TEUF artikel

20 om unionsborgerskabet.

Ifølge EU-Domstolens praksis er den undtagelsesvise adgang til familiesammenfø-

ring mv. i sådanne særlige situationer bl.a. betinget af, at der består et

kvalificeret

afhængighedsforhold mellem barnet og tredjelandsforælderen.

Det afgørende i

den forbindelse er ifølge EU-Domstolens praksis, om afhængighedsforholdet er af

en sådan karakter, at det danske barn reelt vil være nødt til at forlade Unionens

område som helhed, hvis tredjelandsforælderen nægtes opholdsret i Danmark.

11. september 2019

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

EU-ophold

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2019 - 9423

810447

Side

1/5

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 159: Orienteringsskrivelse om Udlændingestyrelsens praksis i visse sager om afledt opholdsret til en tredjelandsstatsborger, der er forælder til en mindreårig dansk statsborger (Chavaz Vilchez-dommen C-133/15)

Hvis en sag om familiesammenføring mv. indeholder oplysninger om

særlige om-

stændigheder

vedrørende familiens forhold, som konkret giver anledning til at

foretage en vurdering af, om et sådan kvalificeret afhængighedsforhold mellem

barnet og forælderen foreligger, skal denne vurdering ifølge EU-Domstolens prak-

sis foretages med udgangspunkt i hensynet til

barnets tarv.

I vurderingen skal myndighederne ifølge retspraksis bl.a. tage hensyn til graden af

barnets følelsesmæssige tilknytning til både den forælder, der er dansk statsbor-

ger, og den forælder, der er tredjelandsstatsborger, og den risiko, som en adskil-

lelse fra den forælder, der er tredjelandsstatsborger, vil indebære for barnets

ligevægt.

3. Udlændingemyndighedernes hidtidige praksis

Udlændingestyrelsen har indtil medio juni 2019 haft en praksis, hvorefter der ikke

blev foretaget en vurdering efter kriterierne i Chavez-Vilchez-dommen i de sager,

hvor barnets forældre, dvs. tredjelandsforælderen og den danske forælder,

var

gift eller fast samlevende på ansøgningstidspunktet,

selv om der i sagen måtte

være oplysninger om særlige omstændigheder, som burde have ført til, at en så-

dan vurdering blev foretaget. Vurderingen er således alene blevet foretaget i sa-

ger om familiesammenføring, hvor det danske barn er anført som reference, og

hvor barnets forældre ikke var gift eller fast samlevende.

Udlændingestyrelsens tidligere praksis indebærer således, at vurderingen efter

Chavez-Vilchez-dommen er foretaget i forhold til en for snævert afgrænset per-

sonkreds og en for snævert afgrænset sagskategori, idet vurderingen

–

allerede

som følge af forældrenes civile status

–

ikke er blevet foretaget i ægtefællesam-

menføringssager, herunder forlængelses- og inddragelsessager, og heller ikke i

sager om administrativ udvisning.

4. Udlændingemyndighedernes nuværende praksis

Udlændingestyrelsen har oplyst, at styrelsen med virkning fra medio juni 2019,

hvor fejlen blev konstateret, har sikret, at en vurdering efter Chavez-Vilchez-

dommen foretages i alle sager, hvor dommen er påberåbt, eller hvor der i sagen

er oplysninger, som giver anledning til at foretage en sådan vurdering, uanset

forældrenes civile status.

Udlændingenævnet har oplyst, at der ikke siden medio juni 2019 har været fore-

lagt sager for nævnet, hvor en vurdering efter Chavez-Vilchez har været relevant.

Såfremt der måtte blive forelagt sager for Udlændingenævnet, hvor der foreligger

oplysninger i sagen, som kunne give anledning til at foretage en vurdering på bag-

grund af Chavez-Vilchez, og Udlændingestyrelsen som førsteinstans ikke har taget

stilling hertil, vil Udlændingenævnet hjemvise sagen til fornyet behandling i Ud-

lændingestyrelsen.

Side

2/5

5. Betydningen for afgjorte sager

Udlændingestyrelsens tidligere praksis indebærer, at der i visse sager ikke er fore-

taget en vurdering af, om Chavez-Vilchez-dommen kunne have haft betydning for

sagens udfald, selvom en sådan vurdering burde have været foretaget, og at der

derfor

–

i et formentlig meget begrænset antal sager

–

kan være meddelt afslag i

strid med EU-retten som fortolket ved dommen. Udlændinge- og Integrationsmi-

nisteriet har bistået Udlændingestyrelsen med at vurdere konsekvenserne heraf

for allerede afgjorte sager.

5.1. Genoptagelsesvurderingen efter dommen i 2017

Efter afsigelsen af Chavez-Vilchez-dommen den 10. maj 2017 vurderede Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriet, at udlændingemyndighederne havde pligt til af

egen drift at vurdere behovet for genoptagelse af de sager, hvor der var truffet

afgørelse efter den 8. marts 2011, hvor EU-Domstolen i sagen C-34/09, Zambrano,

for første gang fastslog, at tredjelandsforældre til mindreårige unionsborgerbørn

kan have en afledt opholdsret efter TEUF artikel 20.

Ved denne vurdering blev der bl.a. lagt vægt på, at det for sager afgjort efter den

8. marts 2011 var muligt ud fra generelle kriterier at udskille de sager, hvor Cha-

vez-Vilchez-dommen kunne have betydning.

Udlændingemyndighederne identificerede i den forbindelse ca. 147 afgjorte sager

familiesammenføring med børn,

hvor myndighederne af egen drift skulle vur-

dere, om der var grundlag for genoptagelse. Et eventuelt behov for genoptagelse

blev imidlertid dengang vurderet i forhold til en for snævert afgrænset person-

kreds, idet gifte eller samlevende forældre ikke indgik i vurderingen.

For sager afgjort før den 8. marts 2011 vurderede Udlændinge- og Integrations-

ministeriet, at udlændingemyndighederne alene var forpligtet til på begæring at

vurdere, om der var grundlag for genoptagelse. Der blev herved bl.a. lagt vægt på,

det ikke var muligt ud fra generelle kriterier at udskille de tidligere afgjorte sager,

hvor Chavez-Vilchez-dommen kunne have betydning, og at den praksis, der blev

underkendt med dommen ikke var en klar EU-retsstridig praksis, men at der var

tale om en ny og præciserende fortolkning af TEUF artikel 20.

5.2. Genoptagelse som følge af den hidtidige praksis

Det er vurderingen, at Udlændingestyrelsen som følge af den tidligere praksis

efter Chavez-Vilchez-dommen som udgangspunkt er forpligtet til at genoptage

allerede afgjorte sager, i det omfang der på baggrund af sagernes oplysninger er

grund til at antage, at EU-retten tilsiger, at en Chavez-Vilchez-vurdering burde

have været foretaget. Ved vurderingen af myndighedernes forpligtelse til at gen-

optage allerede afgjorte sager, indgår det i vurderingen, at der er tale om en fejl-

administration fra myndighedernes side.

Side

3/5

5.2.1. Genoptagelse af egen drift

Det er vurderingen, at myndighederne er forpligtet til at gennemgå de familie-

sammenføringssager, hvor barnet er referenceperson, og hvor der er meddelt

afslag efter den 8. marts 2011, med henblik på at vurdere, om der på grund af den

tidligere praksis er sager, hvori forældrene var gift eller samlevende på ansøg-

ningstidspunktet, der

af egen drift

skal genoptages og vurderes efter Chavez-

Vilchez-dommen.

Der er ved vurderingen lagt vægt på, at det for disse sager er muligt ud fra gene-

relle kriterier at udskille de sager, hvori der indgår et dansk barn og en dansk for-

ælder, og hvori der

allerede pga. forældrenes civile status på ansøgningstidspunk-

tet

ikke er foretaget en Chavez-Vilchez-vurdering.

Det bemærkes i den forbindelse, at den gennemgang, der i første omgang skal

foretages, sker med henblik på at identificere de sager, der skal genoptages, og at

der alene sker orientering af ansøgere i de tilfælde, hvor sagen konkret besluttes

genoptaget. Det bemærkes desuden, at en beslutning om at genoptage en sag

ikke er ensbetydende med, at der skal meddeles opholdstilladelse.

Udlændingestyrelsen har foretaget en manuel gennemgang af de 197 relevante

sager. Heraf er der identificeret 3 sager, som vil blive genoptaget, og yderligere 4

sager, som skal undersøges nærmere med henblik på eventuel genoptagelse.

5.2.2. Genoptagelse på begæring

For så vidt angår afgørelser om afslag på

ægtefællesammenføring (ca. 2.200 sa-

ger), afslag på forlængelse og inddragelse (ca. 170 sager) og afgørelser om admi-

nistrativ udvisning (ca. 5.800 sager),

som er truffet efter den 8. marts 2011, er det

vurderingen, at Udlændingestyrelsen

på begæring

er forpligtet til at vurdere, om

der er grundlag for genoptagelse.

Det kan ikke udelukkes, at der heriblandt vil være sager, hvor Chavez-Vilchez-

dommen kan have haft betydning for udfaldet. Ved vurderingen af myndigheder-

nes forpligtelse til at genoptage disse sager er der imidlertid lagt vægt på, at det

ikke er muligt ved hjælp af søgekriterier at indsnævre antallet af sager til dem,

hvori der indgår et dansk barn, og som dernæst ville kunne danne grundlag for en

manuel gennemgang med henblik på at identificere relevante sager og foretage

eventuelle manglende Chavez-Vilchez-vurderinger. Det betyder, at det vil kræve

en manuel gennemgang af samtlige disse sager for at fastslå, om den pågældende

tredjelandsstatsborger måtte have et herboende dansk barn.

Der er i den forbindelse

særligt

lagt vægt på, at det er Udlændingestyrelsens vur-

dering, at de sager, hvor sådanne ganske særlige omstændigheder vedrørende

barnets tarv gør sig gældende, som altovervejende hovedregel ikke vil være at

finde i disse sagskategorier, og at en manuel gennemgang af sagerne i de ovenfor

nævnte sagskategorier alene vil kunne føre til identifikation af et yderst begræn-

set antal sager, hvori der foreligger oplysninger om omstændigheder, som ville

gøre det relevant at genoptage sagen. En manuel gennemgang af egen drift af det

Side

4/5

nævnte antal sager ville derfor stå i klart misforhold til det antal sager, som på

baggrund af en sådan gennemgang må forventes genoptaget.

Dette skal efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse sammenhol-

des med det forhold, at en afledt opholdsret efter kriterierne i Chavez-Vilchez-

dommen principielt alene kommer på tale i ganske få og helt undtagelsesvise til-

fælde, hvor barnets tarv

–

i nærværende sammenhæng uanset det forhold, at der

er en herboende dansk forælder

–

tilsiger, at der indrømmes tredjelandsforælde-

ren en opholdsret efter artikel 20 i TEUF.

Endelig er Udlændingestyrelsen for så vidt angår sager, der er afgjort før den 8.

marts 2011, af de grunde, der er anført i pkt. 5.1 ovenfor alene forpligtet til på

begæring at vurdere, om der er grundlag for genoptagelse.

Der vil blive oplyst om muligheden for genoptagelse på udlændingemyndigheder-

nes hjemmeside

www.nyidanmark.dk.

For en nærmere beskrivelse af kriterierne for vurderingen af, om der kan medde-

les opholdstilladelse i henhold til Chavez-Vilchez-dommen, henvises til notatet til

udvalget af 19. september 2017. Der henvises endvidere til beskrivelsen på

www.nyidanmark.dk.

Mattias Tesfaye

Charlotte Barslev

Side

5/5