Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 162
Offentligt
10. september 2019
MFVM 889
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om forslag til en gennemførelsesretsakt om at forlænge godkendelsen for propi-
conazol i produkttype 8, i henhold til forordning 528/2012 om tilgængeliggørel-
se på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen foreslår en udskydelse af udløbsdatoen for godkendelsen af aktivstoffet propiconazol i
træbeskyttelsesmidler (produkttype 8) i henhold til forordning 528/2012 om biocidholdige produkter
(komitesag). Hvis forslaget bliver vedtaget, vil det betyde, at stoffet fortsat må indgå som aktivstof i
biocidholdige produkter i den angivne produkttype. Der er ingen væsentlige økonomiske eller admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet og staten. Der er heller ingen væsentlige økonomiske eller
administrative konsekvenser for regioner og kommuner. Forslaget har ingen erhvervsøkonomiske
konsekvenser. Der er på nuværende tidspunkt ca. 60 biocidgodkendelser med propiconazol i træbe-
skyttelsesmidler i Danmark, hvilket svarer til næsten 60 % af biocidgodkendelserne inden for træbe-
skyttelsesmidler. Samlet set påvirker forslaget miljøbeskyttelsesniveauet neutralt, da stoffet er god-
kendt i EU i dag. Forslaget forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for Biocidholdige pro-
dukter den 19. september 2019. Regeringen mener ikke, at godkendelsens udløbsdato for propicona-
zol i produkttype 8 skal forlænges i en periode på 2,5 år. Da propiconazol er klassificeret som ska-
dende for fostre og forplantningsevnen i kategori 1B og dermed er omfattet af udelukkelseskriterier-
ne, bør godkendelsen ikke fornys. Regeringen agter på den baggrund at stemme imod forslaget.
Baggrund
Kommissionen forventes at fremsætte forslag til beslutning, om at godkendelsen af propiconazol i
træbeskyttelsesmidler (produkttype 8) forlænges i en periode på 2,5 år, hvilket er tilstrækkeligt til at
kunne vurdere ansøgningen om fornyet godkendelse. En sådan udskydelse vil medføre, at udløbsdato-
en for godkendelsen udskydes til 30. september 2022.
Forslaget har hjemmel i artikel 82 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 om
tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter.
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i Den Stående Komité for Biocidholdige produkter.
Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget. Afgi-
ver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget. Afgi-
ves der ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen inden for to måneder forelæg-
ge komitéen et ændret forslag eller inden for en måned forelægge forslaget for appeludvalget. Afgiver
appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen ikke ved-
tage forslaget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager Kommissio-