Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 17
Offentligt
7. juni 2019
Skriftlig orientering af Folketingets Europaudvalg, Skatteudvalg
og Transport, Bygnings- og Boligudvalg om dato for domsafsi-
gelse i sag C-591/17, Republikken Østrig mod Forbundsrepublik-
ken Tyskland
EU-Domstolen har oplyst, at der den 18. juni 2019 afsiges dom i sag C-591/17, Repu-
blikken Østrig mod Forbundsrepublikken Tyskland, vedrørende en planlagt tysk vejafgift
for person- og varebiler.
Danmark har interveneret i sagen til støtte for Tyskland og har på den baggrund afgivet
skriftligt og mundtligt indlæg i sagen. Baggrunden for interventionen er, at det fra dansk
side er vurderingen, at EU-retten ikke er til hinder for, at der kan etableres en periodeba-
seret vejafgift i lighed med den planlagte tyske vejafgift for person- og varebiler. Interven-
tionen var således begrundet i et ønske om aktivt at understøtte mulighederne for at ind-
føre vejafgifter inden for EU, og herunder også mulighederne for at kunne omlægge dan-
ske bilrelaterede afgifter på en hensigtsmæssig måde,
jf. aftale om Omlægning af bilafgifterne af
21. september 2017.
Nederlandene har interveneret til støtte for Østrig.
Baggrund
Det tyske parlament har besluttet at indføre en vejafgift, der forpligter alle brugere af det
tyske motorvejsnet til at betale en afgift for anvendelse af infrastrukturen. Vejafgiften er
inddelt i trin efter køretøjets udledningsklassificering. Brugere af vejnettet, der er hjemme-
hørende i Tyskland, får en godtgørelse i form af et nedslag i ejerafgiften, hvor der diffe-
rentieres efter bilernes miljøpåvirkning, og denne godtgørelse svarer som minimum til det
samme beløb som vejafgiften.
Østrig har indbragt sagen for EU-domstolen, idet Østrig er af den opfattelse, at de to for-
anstaltninger tidsmæssigt og indholdsmæssigt hænger uløseligt sammen, hvilket medfører,
at det fortsat i realiteten kun er udenlandske brugere af vejene, der belastes af afgiften for
anvendelsen af infrastrukturen. På denne baggrund er det den østrigske opfattelse, at for-
anstaltningen medfører en indirekte forskelsbehandling på grund af nationalitet, der stri-
der mod artikel 18 TEUF.
Ifølge Østrig indebærer foranstaltningerne desuden en tilsidesættelse af den frie bevæge-
lighed for varer (artikel 34 TEUF) og den frie udveksling af tjenesteydelser (artikel 56