Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 184
Offentligt
2077497_0001.png
Den 18. september 2019
MFVM 896
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 for så vidt angår
maksimalgrænseværdier for 3-MCPDestre i vegetabilsk olie og fedt, moder-
mælkserstatning og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn samt MCPDe-
stre og glycidylfedtsyreestre i fiskeolie (komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om ændring til forordning (EF) nr. 1881/2006 af 19. december
2006 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer (komitésag).
Forslaget vedrører fastsættelse af maksimalgrænseværdier for 3-MCPDestre i vegetabilske olier og
modermælkserstatning samt både 3-MCPDestre og glycidylfedtsyreestre i fiskeolie. De omfattede
kombinationer af kemiske stoffer og produkttyper er ikke reguleret i øjeblikket. Den Europæiske Fø-
devaresikkerhedsautoritet (EFSA) har vurderet 3-MCPDestre og glycidylfedtsyreestre og fundet, at
3-MCPDestrene er kræftfremkaldende, og glycidylfedtsyreestrene er desuden også genotoksiske (at
stofferne kan forårsage skader på cellernes DNA/arveanlæg). EFSA fandt, at især spædbørn kan
have et højt indtag fra modermælkserstatning og babymad. DTU fødevareinstituttet vurderer, at de
foreslåede grænseværdier vil føre til en betydelig reduktion af indtag af MCPDestre. For fiskeolie er
grænseværdien muligvis sat for højt til at have en effekt. Fødevarestyrelsen finder, at grænseværdi-
erne er fastsat i overensstemmelse med ALARA-princippet (As Low As Reasonably Achievable), idet
erhvervet stadig arbejder på at optimere fremstillingsmetoderne til at reducere dannelsen af stoffer-
ne. Forslaget vurderes således at styrke beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. Forslaget forventes
sat til afstemning i den Stående Komité for planter, dyr, fødevarer og foder (SCoPAFF) den 26. sep-
tember 2019. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget, idet man lægger vægt på, at
grænseværdierne bliver så lave som muligt, og at grænseværdierne løbende skal evalueres med hen-
blik på at sænke dem yderligere, når det er teknologisk muligt.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til maksimalgrænseværdier for 3-MCPDestre i vegetabilske olier og
modermælkserstatning samt både 3-MCPDestre og glycidylfedtsyreestre i fiskeolie som en ændring til
forordning (EF) nr. 1881/2006 af 19. december 2006 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte
forurenende stoffer i fødevarer. De omfattede kombinationer af kemiske stoffer og produkttyper er
ikke reguleret i øjeblikket.
Forslaget er fremsat med hjemmel i Rådets forordning (EØF) nr. 315/93 af 8. februar 1993 om fælles-
skabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler, særligt artikel 2, stk. 3.
EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 184: Notat om komitésag om maksimalgrænseværdier for 3-MCPDestre i vegetabilsk olie og fedt, modermælkserstatning og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn samt MCPDestre og glycidylfedtsyreestre i fiskeolie
2077497_0002.png
Forslaget behandles i en forskriftsprocedure med kontrol i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fø-
devarer og Foder (SCoPAFF). Såfremt der er kvalificeret flertal for forslaget, forelægger Kommissionen
forslaget for Rådet og Europa-Parlamentet, der udtaler sig med henholdsvis kvalificeret eller absolut
flertal inden for tre måneder. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet
tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen. Opnås der ikke kvalificeret flertal i
Den Stående Komité for planter, dyr, fødevarer og foder (SCoPAFF), forelægger Kommissionen sagen
for Rådet, der udtaler sig med kvalificeret flertal inden for to måneder. Kommissionen underretter
samtidig Europa-Parlamentet. Hvis Rådet vedtager forslaget eller ikke udtaler sig inden for fristen,
skal forslaget sendes til Europa-Parlamentet til Legalitetskontrol. Kommissionen vedtager forslaget,
såfremt Europa-Parlamentet ikke inden for en frist på fire måneder har gjort indsigelse mod forslaget.
Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og
Foder (SCoPAFF) den 26. september 2019.
Formål og indhold
MCPDestre og glycidylfedtsyreestre er procesforureninger, som dannes under varmebehandling af
fødevarer. Stofferne er kræftfremkaldende og glycidylfedtsyreestre er desuden genotoksiske. Stofferne
er især fundet i raffinerede vegetabilske olier. Da modermælkserstatning indeholder vegetabilsk olie,
findes stofferne ligeledes i disse produkter. Stofferne er desuden fundet i rimeligt høje koncentrationer
i fiskeolie.
Forslaget fastsætter maksimalgrænseværdier for stofferne 3-MCPDestre i vegetabilske olier og mo-
dermælkserstatning samt både 3-MCPDestre og glycidylfedtsyreestre i fiskeolie, jf. nedenstående ta-
bel. EFSA har identificeret, at især spædbørn og småbørn kan have et højt indtag af stofferne på grund
af et højt indtag af modermælkserstatning og babymad fremstillet med vegetabilsk olie, da især spæd-
børn har en ensidig kost. Der er allerede grænseværdier for glycidylfedtsyreestre, som er beslægtede
stoffer, i vegetabilsk olie og modermælkserstatning, som har været gældende siden marts 2018. De af
forslaget omfattede kombinationer af kemiske stoffer og produkttyper er ikke reguleret i øjeblikket.
Jomfruolivenolie har ikke undergået den varmebehandling, hvor disse stoffer dannes, og derfor er
jomfruolivenolie undtaget fra grænseværdierne.
Oversigt over forslagets grænseværdier
Kategori
Glycidylfedtsyreestre i fiskeolie og olie fra andre marine organismer til di-
rekte konsum eller som ingrediens
Glycidylfedtsyreestre i fiskeolie og olie fra andre marine organismer til pro-
duktion af babymad
3-MCPDestre i vegetabilsk olie og fedt fra kokosnød, majs, raps, solsikke,
soyabønner palmekerne og olivenolie og blandinger heraf. Jomfruolivenolie
er undtaget.
3-MCPDestre i anden vegetabilsk olie, inklusiv pomace olivenolie, fiskeolie
og olie fra andre marine organismer og blandinger af olie fra denne katego-
ri. Jomfruolivenolie er undtaget.
Vegetabilsk olie og fedt samt fiskeolie og olie fra andre marine organismer
til produktion af babymad
Modermælkserstatning, tilskudsblanding og diætpræparater med særligt
medicinsk formål til spædbørn og småbørn på pulverform
Grænseværdi (mi-
krogram/kg)
1000
500
1250
2500
750
125
2
EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 184: Notat om komitésag om maksimalgrænseværdier for 3-MCPDestre i vegetabilsk olie og fedt, modermælkserstatning og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn samt MCPDestre og glycidylfedtsyreestre i fiskeolie
Grænseværdierne deler vegetabilske olier op i to grupper: 1) Olie fra kokos, majs, raps, solsikke, soya-
bønner og palmekerne og 2) andre vegetabilske olier. Grænseværdierne i første kategori vil være lavere
end i anden kategori. Grænseværdierne fastsættes som en ændring til forordning 1881/2006. Artikel 2
og 3 i forordning 1881/2006 fastsætter, at der ved sammenblanding, fortynding og forarbejdning skal
tages højde for indholdet i råvarerne, hvilket betyder, at blandet olie skal spores tilbage til råvarerne og
grænseværdierne for disse. Dette princip gælder generelt for alle typer af fødevarer og fødevareproduk-
tion. Fodnote 3 i forslaget fastsætter dog, at hvis det ikke er muligt at opspore sammensætningen af en
blandingsolie, så gælder grænseværdien på 2500 mikrogram/kg.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt sagen som et led i forskriftsproceduren med kontrol med henblik på
legalitetskontrol.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regerin-
gens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Ændringen vil være direkte gældende i Danmark og forventes ikke at medføre andre ændringer af lov-
givning.
Konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller administrative konsekvenser
for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.
Erhvervet har igennem de senere år arbejdet på
at reducere dannelsen af stofferne, og maksimalgrænseværdierne er sat efter ALARA-princippet (As
Low As Reasonably Achievable - så lavt som muligt), hvor der både tages hensyn til fødevaresikkerhe-
den for forbrugerne, og hvad der er teknologisk muligt i produktionen af fødevarerne. Derfor vurderes
forslaget ikke at medføre nævneværdige erhvervsøkonomiske eller samfundsmæssige konsekvenser.
Forslaget er udarbejdet på baggrund af videnskabelige vurderinger fra EFSA. Stofferne er kræftfrem-
kaldende, og glycidylfedtsyreestre er desuden genotoksiske. Eksponeringen for stofferne og dermed
indtaget er højt i forhold til det niveau, som udgør en sundhedsmæssig risiko. EFSA har identificeret
spædbørn som særlig risikogruppe, som følge af indtag af stofferne fra modermælkserstatning.
De europæiske producenter af raffinerede spiseolier har de seneste år arbejdet på at forbedre raffine-
ringsprocesserne for at reducere dannelsen af disse stoffer.
Kommissionen har haft forslaget i høring i de europæiske brancheforeninger. Det europæiske erhverv
(Food Drink Europe, FEDIOL, Fedolive mv) ønsker ikke, at der skal være forskellige grænseværdier for
forskellige typer af olie (omtales som split level). De ønsker 2500 mikrogram/kg for alle typer af olie og
fremhæver, at dette vil forhindre diskriminering af visse typer af olie samt lette kontrollen for sam-
menblandede olier.
Split level blev foreslået af medlemsstaterne, da de forskellige typer af olie har meget forskelligt ind-
hold af MCPDestre. Alternativet ville være at sætte en høj grænseværdi
for eksempel 2500 mikro-
gram/kg
for alle typer af vegetabilsk olie. Særligt palmeolie har et meget højt indhold af MCPDestre.
Stofferne er kræftfremkaldende, hvorfor der er et ønske om, at begrænse indholdet af stofferne mest
muligt.
3
EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 184: Notat om komitésag om maksimalgrænseværdier for 3-MCPDestre i vegetabilsk olie og fedt, modermælkserstatning og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn samt MCPDestre og glycidylfedtsyreestre i fiskeolie
2077497_0004.png
Den europæiske brancheforening FEDIOL understreger, at det er forskellige procesforhold, som på-
virker dannelsen af henholdsvis 3-MCPDestre og glycidylfedtsyreestre, hvorfor det er en udfordring at
reducere dannelsen af alle stofferne. Vegetabilsk olie anvendes til produktion af både modermælkser-
statning og babymad, hvorfor regulering af stofferne i den vegetabilske olie vil regulere indholdet i
babymad.
Forslaget er vurderet af DTU-Fødevareinstituttet. DTU finder generelt, at der er et sundhedsmæssigt
rationale for at gennemføre tiltag, der kan mindske befolkningens eksponering overfor 3-MCPD, 3-
MCPD-fedtsyreestre og glycidylfedtsyreestre. Spædbørn, småbørn og børn er de aldersgrupper, der har
den højeste eksponering for disse proceskontaminanter.
DTU vurderer, at indførelsen af de forslåede grænseværdier vil føre til en betydelig reduktion i EU-
borgernes indtag af 3-MCPD, 3-MCPD-fedtsyreestre og glycidylfedtsyreestre. Hvorvidt det vil være
tilstrækkeligt til at sænke indtaget af glycidylfedtsyreestre til et niveau, som ikke udgør en sundhedsri-
siko, er derimod mere tvivlsomt. Hertil kommer, at for stoffer som glycidylfedtsyreestre, der regnes for
genotoksiske og kræftfremkaldende, kan der ikke fastsættes et nedre sikkert indtagsniveau. For fiske-
olie vurderer DTU, at grænseværdien for glycidylfedtsyreestre muligvis er sat så højt, at den ingen
effekt har.
DTU-Fødevareinstituttet vurderer, at der fremadrettet vil være behov for at følge op på effekten af de
indførte grænseværdier på EU-borgernes indtag af disse proceskontaminanter og evaluere, om der er
behov/mulighed for yderligere skærpelser af de foreslåede grænseværdier i olier og fedtstoffer tiltænkt
human konsum.
Fødevarestyrelsen vurderer, at forslaget er et kompromis mellem fødevaresikkerhed og ALARA (As
Low As Reasonably Achievable - så lavt som muligt), også med hensyn til fiskeolie. Der har været kritik
fra erhvervet over, at der vil være forskellige grænseværdier for forskellige typer af vegetabilsk olie (jf.
omtalen af split level ovenfor). Fødevarestyrelsen finder, at det bør være muligt at håndtere i kontrol-
len, og at split-level giver mulighed for presse grænseværdierne ned, jf. ALARA-princippet.
Forslaget vurderes derfor at være i overensstemmelse med ALARA-princippet, idet erhvervet stadig
arbejder på at forbedre fremstillingsmetoderne, så dannelsen af MCPDestre og glycidylfedtsyreestre
reduceres yderligere.
Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark, idet indholdet af 3-
MCPDestre på nuværende tidspunkt ikke er reguleret med grænseværdier, men kun er omfattet af
fødevareforordningens artikel 14. Det samme gælder for glycidylfedtsyreestre i fiskeolie.
Høring
Forslaget har været i høring på høringsportalen. Der er indkommet følgende høringssvar:
DI Fødevarer bemærker, at industrien gennem adskillige år har arbejdet med at reducere indholdet af
3-MCPD-estre og glycidylfedtsyreestre ved fremstilling af olier, og at man er kommet rigtig langt. Der
er dog fortsat udfordringer med at få indholdet af stofferne ned i nogle typer olier, blandt andet pal-
meolie. Derfor er det nødvendigt med en lang overgangsordning for at nå i mål med palmeolien.
Nogle typer olier får højere grænseværdi end andre, og ved blandinger af olier i de to kategorier skal
grænseværdien beregnes ud fra de indgående olier. Hvis man ikke kender den mængdemæssige sam-
mensætning af olierne, må grænseværdien ikke overskride den højeste værdi. DI Fødevarer finder det
problematisk med to værdier set i lyset af, at der ofte anvendes blandinger, da det færdige olieprodukt
4
EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 184: Notat om komitésag om maksimalgrænseværdier for 3-MCPDestre i vegetabilsk olie og fedt, modermælkserstatning og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn samt MCPDestre og glycidylfedtsyreestre i fiskeolie
2077497_0005.png
skal opnå en bestemt funktionalitet. Det er ofte ikke muligt at få information om, mængderne af for-
skellige olier, der indgår i en færdig vare. Det kan betyde forskellige grænseværdier i færdige produkter
afhængigt af, om man kender sammensætningen, eller ikke gør det. De ønsker derfor, at man dropper
de to forskellige værdier og kun har en grænseværdi på de 2500 mikrogram/kg.
Marine Ingredients bemærker, at da medlemmerne af Marine Ingredients Denmark på nuværende
tidspunkt udelukkende producerer fiskeolie til foderolier, og dette tolkes som værende irrelevant i
forhold til nærværende høring, har de ingen bemærkninger til Kommissionens forslag til udkast for
grænseværdier for 3-MCPDestre og glycidylfedtsyreestre i marine olie til fødevarer.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre medlemssta-
ter.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Forslaget vurderes at betyde en bedre risikohåndtering af 3-MCPDestre og for fiskeolie ligeledes for
glycidylfedtsyreestre, da disse ikke er specifikt reguleret med grænseværdier på nuværende tidspunkt.
Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget, idet man lægger vægt på, at grænseværdierne
bliver så lave som muligt, og at grænseværdierne løbende skal evalueres med henblik på at sænke dem
yderligere, når det er teknologisk muligt.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5