EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 206: Afgivelse af indlæg i en sag ved Det Udvidede Appelkammer ved Det Europæiske Patentkontor

Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 206
Offentligt

NOTAT

18. september 2019

19/06088-16

Click here to enter text.

Notat til Folketingets Europaudvalg, Erhvervsudvalg samt Miljø- og

Fødevareudvalg om afgivelse af indlæg i en sag ved Det Udvidende

Appelkammer ved Det Europæiske Patentkontor - sag G-3/19

Indledning

Præsidenten for Den Europæiske Patentmyndighed (EPO) har henvist en

afgørelse truffet den 5. december 2018 af et Teknisk Appelkammer til Det

Udvidede Appelkammer i en sag, der drejer sig om, hvorvidt planter, der

er fremstillet ved en overvejende biologisk proces, kan patentbeskyttes.

Præsidenten ønsker en afklaring af, hvorvidt det er i overensstemmelse med

Den Europæiske Patentkonvention (EPK), at der vedtages en regel af

EPO’s

Administrative Råd, der fortolker en given bestemmelse i EPK, uag-

tet at et af EPO’s Appelorganer har fortolket bestemmelsen på en anden

måde i konkrete sager.

Sagens faktiske omstændigheder og juridiske problemstilling

EPO blev etableret i 1977 på baggrund af EPK fra 1973. Formålet med

EPO er at styrke samarbejdet mellem europæiske stater med henblik på at

beskytte opfindelser og at etablere en procedure, hvor man kan få patent i

flere lande ved én ansøgning. EPO består af 38 stater, heraf EU’s medlems-

stater samt ti andre lande

Den konkrete sag vedrører en meget mørkegrøn peberfrugt, der kan høstes

på et tidspunkt, hvor den endnu ikke er moden, og som har en forbedret

ernæringsværdi. Patentansøgeren har frembragt peberfrugtplanten ved en

overvejende biologisk proces. Der er enighed om, at en

overvejende biolo-

gisk proces

ikke kan patententes, hverken efter EPK

eller efter EU-retten

Albanien, Nordmakedonien, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Serbien, Schweitz

og Tyrkiet

Jf. dennes artikel 53, litra (b), hvorefter overvejende biologiske processer til produktion af planter

eller dyr ikke kan patenteres. En overvejende biologisk proces kan f.eks. være en traditionel avls-

metode, hvor man udvælger og krydser planter med særlige egenskaber og videreavler disse med

henblik på at opnå en plante med en ønsket egenskab.

Jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af bio-

teknologiske opfindelser (biotek-direktivet), artikel 4.

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 206: Afgivelse af indlæg i en sag ved Det Udvidede Appelkammer ved Det Europæiske Patentkontor - sag G-3/19

2/4

Spørgsmålet er, om

selve produktet,

altså peberfrugtplanten, der er resulta-

tet af den overvejende biologiske proces, kan patenteres. Dette fremgår

ikke eksplicit af EPK.

På EPO’s område

er Det Administrative Råd

–

der består af repræsentanter

fra alle medlemsstaterne, herunder Danmark

–

af den opfattelse, at ej heller

produktet kan patenteres. Imidlertid har Det Udvidede Appelkammer i to

afgørelser fra 2015 fundet, at produktet godt kan patenteres

Disse afgørelser foranledigede, at EU-Kommissionen på EU-rettens om-

råde

–

og med henblik på at afhjælpe juridisk tvivl om forståelsen af biotek-

direktivet

–

i november 2016 offentliggjorde en meddelelse om visse artik-

ler i direktivet

. Kommissionen anfører, at det var EU-lovgivers hensigt

med direktivet at udelukke patentering af produkter, der er fremstillet ved

overvejende biologiske fremgangsmåder.

Ligeledes med henblik på at skabe klarhed vedtog

EPO’s Administrative

Råd i juni 2017 en administrativ regel (Regel 28), der henviser til artikel

53 i EPK og fastslår, at der ikke kan gives europæiske patenter på planter,

der er fremstillet ved overvejende biologiske processer.

Vedtagelsen af denne regel gav anledning til nærværende sag, og ”første

instansen” (Det Tekniske Appelkammer) traf afgørelse den 5. december

2018, og fandt, at Regel 28 er

i strid med EPK’s artikel 53,

som denne be-

stemmelse er fortolket i de tidligere afgørelser truffet af Det Udvidede

Appelkammer

. Derudover fandt Appelkammeret, at Det Administrative

Råd ikke har kompetence at vedtage en sådan fortolkende regel i strid

med tidligere praksis.

Præsidenten for EPO har på denne baggrund henvist sagen til Det Udvidede

Appelkammer, og anmodet om svar på 1) hvorvidt det er foreneligt med

EPK at fastlægge en fortolkning af en konventionsbestemmelse, der tidli-

gere er fortolket med et andet resultat af Det Udvidede Appelkammer, og

2) hvorvidt udelukkelse af patentering af planter frembragt ved en overve-

jende biologisk proces som fastlagt i Regel 28 er i overensstemmelser med

artikel 53 i EPK.

Regeringens interesse og argumenter i sagen

Som EU-medlemsstat og konventionspart er Danmark bundet af såvel EU-

reguleringen på området, dvs. biotek-direktivet, som af EPK. Det er derfor

De såkaldte Tomato II og Broccoli II-sager (G

2/12, G 2/13)

EUT (2016/C 411/03)

Jf. ovennævnte Tomato II- og Broccoli II-sagerne

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 206: Afgivelse af indlæg i en sag ved Det Udvidede Appelkammer ved Det Europæiske Patentkontor - sag G-3/19

3/4

i Danmarks og danske virksomheders interesse, at der er overensstemmelse

mellem fortolkningen af de to regelsæt.

Kommissionens meddelelse er ikke retligt bindende, men EU’s medlems-

stater

–

herunder Danmark

–

er af den opfattelse, at de er bundet af den

linje, der er lagt heri. En række medlemsstater har tilpasset deres lovgiv-

ning, så den er i overensstemmelse med meddelelsen, og i Danmark admi-

nistreres der iht. den linje, der er lagt af Kommissionen og Det Administra-

tive Råd.

Såfremt Det Udvidede Appelkammer når frem til, at et produkt af en over-

vejende biologisk proces

kan

patenteres, vil der være uoverensstemmelse

mellem reglerne i EU og i EPO, hvilket vil medføre usikkerhed om retsstil-

lingen. En sådan situation er uholdbar for samtlige EU-medlemsstater, og i

særdeleshed for de virksomheder, der opererer i EU.

Det forekommer usandsynligt, at EU vil ændre sin fortolkning af direktivet,

da der er bred enighed om denne i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommis-

sionen. En afklaring af retsstillingen i tilfælde af uoverensstemmelse vil i

givet fald ligge år ude i fremtiden, og formentlig indebære afgørelse ved

EU-Domstolen og/eller en ændring af biotek-direktivet. En åbning af di-

rektivet er ikke ønskværdigt, da forhandlingen af direktivet var en lang og

vanskelig proces og udtryk for en række kompromisser.

Den væsentligste årsag til at afgive dansk indlæg i sagen er således at bakke

op om den fortolkning af EPK, der er lagt af Det Administrative Råd, og

som er på linje med Kommissionens og EU-medlemsstaternes fortolkning

af biotek-direktivet.

Derudover har regeringen også særlig interesse, da der udover den almin-

delige patentret også findes en særlig immateriel beskyttelse på plantesorts-

området, hvor planteforædlere efter bestemmelserne om plantenyhedsbe-

skyttelse

har mulighed for at få immaterielle rettigheder over en ny plan-

tesort, som de har fremavlet, og dermed kan opkræve licens fra producen-

ter, der ønsker at dyrke sorten.

Den væsentligste forskel mellem patentretten og plantenyhedsbeskyttelsen

er, at plantenyhedsbeskyttelsen på visse punkter er mere lempelig for bru-

gerne. Inden for plantenyhedsbeskyttelse gælder der nemlig en særlig und-

tagelse, "Breeders' exemption", hvorefter forædlere må videreforædle på

beskyttede sorter uden at skulle betale licens til sortsejeren. Undtagelsen er

Oprindeligt er plantenyhedsbeskyttelsen indført med International Convention for the Protection

of New Varieties of Plants (UPOV-konventionen) af 2. december 1961. Herudover findes nationale

regler og EU-retlige regler om plantenyhedsbeskyttelse, som alle bygger på UPOV-konventionen.

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 206: Afgivelse af indlæg i en sag ved Det Udvidede Appelkammer ved Det Europæiske Patentkontor - sag G-3/19

4/4

til, for at sikre den fortsatte udvikling af planter og plantesorter, og derigen-

nem bæredygtige og anvendelige plantesorter, som fx har særlig sygdoms-

resistens eller kan modstå klimaforandringer, til gavn for hele fødevarekæ-

den.

Tillades det fremover at tage patent på planter og planteprodukter udviklet

ved overvejende biologiske processer, vil planteforædlerne ikke i samme

omfang kunne udvikle nye sorter, da der vil skulle betales licens for vide-

reforædlingen af patenterede produkter. Der er dermed en risiko for, at

planteforædlingen vil gå i stå eller blive væsentligt lavere end i dag. En

sådan nedgang i udviklingen vil i værste fald på sigt kunne påvirke forsy-

ningen af fødevarer.

Danmark har således

–

som de øvrige EU-medlemsstater

–

interesse i, at

reglerne i EPK, EU-retten samt reglerne for plantenyhedsbeskyttelse fun-

gerer parallelt, således at der er sikkerhed om retsstillingen til gavn for virk-

somhederne. Regeringen afgiver derfor indlæg i sagen og argumenterer for,

at Det Administrative Råd kan vedtage regler, der udfylder EPK, når der

foreligger tidligere afgørelser fra Det Udvidede Appelkammer om samme

spørgsmål, og at den pågældende Regel 28

–

hvorefter et produkt, der er

resultatet af en overvejende biologisk proces, ikke kan patenteres

–

er i

overensstemmelse med EPK artikel 53(b) og i øvrigt også EU-retten.