Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 207
Offentligt
2081266_0001.png
NOTAT
25. september 2019
19/04669-13
Den danske regerings høringsvar vedr. revision af GBER (InvestEU,
Interreg og Seal og Excellence)
Kommissionen har den 27. juni 2019 lanceret en offentlig høring vedr.
forslag til ændring af den generelle gruppefritagelsesforordning på stats-
støtteområdet, forordning nr. 651/2014 (General Block Exemption Regu-
lation), herefter GBER.
Forslaget indebærer, at GBER revideres på tre områder, således at med-
lemsstaterne kan yde statsstøtte på følgende områder uden forudgående
anmeldelse til Kommissionen:
National finansiering inden for rammerne af de finansielle produkter,
der støttes af
InvestEU-fonden
Projekter inden for forskning og udvikling og innovation ("F&U&I"),
der har modtaget kvalitetsmærket
"Seal of Excellence"
under Hori-
sont 2020 eller Horisont Europa
Projekter
vedrørende
Europæisk
Territorialt
Samarbej-
de(ETC)(Intereg).
Formålet med ændringen er at forbedre samspillet mellem national støtte
og EU-støtteprogrammerne under den kommende flerårige finansielle
ramme (MMF) for 2021-2027.
Det fremgår af det danske høringssvar, at Danmark er positiv over for at
styrke samspillet mellem statsstøttepolitikken og samhørighedspolitikken,
og at vi generelt kan støtte forslaget om at forenkle statsstøttereglerne for
de tre støtteprogrammer. Dog er Danmark forbeholden over for forsalget
om, at national støtte til Interreg-programmer fremover skal kunne ydes
til store virksomheder, herunder særligt til dækning af udgifter til infra-
struktur, udstyr og anlægsarbejder.
Det
skal sikres, at forslaget ikke mu-
liggør brug af statsstøtte til udflytning af virksomheder og arbejdspladser
fra en medlemsstat til en anden i EU. Danmark er i den forbindelse op-
mærksom på, at Kommissionen har tilkendegivet i forbindelse med for-
handlingen af de regler, der ligger til grund for nærværende ændring af
GBER
1
, at Kommissionen lægger stor vægt på dette spørgsmål.
1
Bemyndigelsesforordningen, Rådets forordning (EU) 2018/1911 af 26. november 2018
EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 207: Regeringens notat og høringssvar vedr. ændring af den generelle gruppefritagelsesforordning på statsstøtteområdet
2/3
Endelig er det
vigtigt, at Kommissionen, i samarbejde med medlemssta-
terne, fortsætter sit arbejde med at sikre god statsstøttedisciplin i de enkel-
te medlemsstater, når de anvender GBER.
Af høringssvaret fremgår følgende vedr. de konkrete forslag:
InvestEU
Det foreslås af Kommissionen, at GBERs generelle betingelse om, at støt-
temodtager ikke må være en kriseramt virksomhed, skal fraviges for
SMV'er og finansielle formidlere, der modtager national støtte under In-
vestEU-programmet. Det gøres fra dansk side gældende, at de grundlæg-
gende betingelser for fritagelse fra anmeldelsespligten til Kommissionen i
udgangspunktet bør være de samme for alle kategorier af støtte i GBER.
Fra dansk side findes der ikke grund til at slække på kravet om, at støtte-
modtager skal dokumentere, at denne ikke er en kriseramt virksomhed,
som en betingelse for at modtage støtte efter GBER.
Forskningsudvikling og innovation - kvalitetsstempel
Danmark kan generelt støtte Kommissionens forslag om at tilpasse
GBERs regler om støtte til forskning udvikling og innovation, så det også
fremover vil være muligt at yde national støtte til projekter, der er tildelt
kvalitetsmærket
”Seal
of Excellence”
uden forudgående anmeldelse og
godkendelse fra Kommissionen.
Europæiske territoriale samarbejdsprojekter (Interreg)
Danmark finder, at de eksisterende regler i GBER bidrager til en fair ba-
lance mellem at sikre, at der kan ydes den fornødne støtte til Interreg-
projekter fra de deltagende medlemsstater samtidig med, at konkurrence-
fordrejninger begrænses.
Hidtil har muligheden for at yde statsstøtte til Interreg-projekter efter
GBER
været begrænset til SMV’er. Kommissionens forslag om at udvide
denne mulighed til også at omfatte store virksomheder, vækker bekym-
ring fra dansk side, da offentlig støtte til store virksomheder bør begræn-
ses til et minimum. Det gøres gældende, at hvis statsstøtte til store virk-
somheders deltagelse i Interreg-projekter skal inkluderes i GBER, bør
muligheden begrænses til kun at omfatte forslaget vedrørende muligheden
for at yde mindre støttebeløb, der ikke overstiger 20.000 EUR pr. virk-
somhed pr. Interreg-projekt.
Endvidere foreslår Kommissionen, at statsstøtte til store virksomheders
deltagelse i Interreg-projekter skal kunne omfatte udgifter til infrastruktur,
udstyr og anlægsarbejder. Det vækker ligeledes dansk bekymring, da det
ikke kan udelukkes, at muligheden for at yde netop denne type støtte vil
kunne føre til udflytning af virksomheder og arbejdspladser i EU. Dette
EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 207: Regeringens notat og høringssvar vedr. ændring af den generelle gruppefritagelsesforordning på statsstøtteområdet
3/3
ville være en uvelkommen negativ virkning af forslaget. Derfor bør
Kommissionen udbygge sit værn i GBER mod, at statsstøtte kan anvendes
til relokation af virksomheder og arbejdspladser. Alternativt opfordres
Kommissionen til at udelukke, at store virksomheder kan modtage støtte
efter GBER til udstyr, infrastruktur og anlægsarbejder til Interreg-
projekter.
Endelig bemærkes, at Kommissionen foreslår, at støtteintensiteterne øges
væsentligt. Fra dansk side kan der generelt ikke bakkes om op, at den
statsstøtte, der kan ydes til et Interreg-projekt under GBER, overstiger
den støtteintensitet, der er fastsat i selve Interreg-programmerne.