EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 208: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/9-19

Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 208
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

27. september 2019

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i den indeværende uge

samt i de kommende to uger i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager,

hvor der er nedsat procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig

forhandling, fremsættelse af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der

i øvrigt følges af den danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse

og afsigelse af dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-

Domstolens hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-93/18

Titel og kort sagsresumé

Bajratari

[i] Kan indkomst fra beskæftigelse, som er ulovlig i

henhold til national lovgivning, helt eller delvist tages i

betragtning med henblik på at fastslå, at der rådes over

tilstrækkelige ressourcer i henhold til

unionsborgerdirektivets artikel 7, stk. 1, litra b)?

[ii] I bekræftende fald kan betingelsen i artikel 7, stk. 1, litra

b), da være opfyldt i tilfælde, hvor beskæftigelsen anses for

usikker alene på grund af dens ulovlige karakter?

A e.a

Sagen vedrører:la. Skal artikel 7 i afgørelse nr. 2/76

henholdsvis artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 fortolkes således,

at disse bestemmelser ikke er til hinder for en national

ordning om almindelig behandling og opbevaring af

biometriske data om tredjelandsstatsborgere, herunder

tyrkiske statsborgere, i et register som omhandlet i artikel 2,

litra a) og b), i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv

95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger (EFT 1995, L 281), idet denne nationale

ordning ikke går videre end nødvendigt for at gennemføre

det med ordningen tilstræbte lovlige formål om at

forhindre og bekæmpe identitets- og dokumentsvig? 1b.

Har det herved nogen betydning, at varigheden af

opbevaringen af de biometriske data er knyttet til

varigheden af tredjelandsstatsborgeres lovlige og/eller

ulovlige ophold, herunder tyrkiske statsborgeres lovlige

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Til orientering:

Beskæftigelses-

ministeriet

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

03.10.19

Proces-

skridt

Dom

Dato

02.10.19

C-70/18

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 208: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/9-19

og/eller ulovlige ophold? 2. Skal artikel 7 i afgørelse nr.

2/76 henholdsvis artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 fortolkes

således, at en national ordning ikke udgør en begrænsning

som omhandlet i disse bestemmelser, hvis virkningen af

den nationale ordning for adgangen til beskæftigelse i disse

bestemmelsers forstand er for usikker eller for indirekte til,

at det kan antages, at denne adgang hindres? 3a. Såfremt

spørgsmål 2 besvares således, at en national ordning,

hvorefter biometriske data vedrørende

tredjelandsstatsborgere, herunder tyrkiske statsborgere, i et

på at forhindre, efterforske og undersøge lovovertrædelser

–

af terror- eller ikke terrormæssig karakter

–

er en ny

begrænsning, skal artikel 52, stk. 1, sammenholdt med

artikel 7 og artikel 8, i Den Europiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder da fortolkes således, at denne

bestemmelse er til hinder for en sådan national ordning?

3b. Har det herved nogen betydning, at denne statsborger,

da han anholdes på mistanke om en lovovertrædelse, har

opholdsdokumentet med sine biometriske data på sig?

C-674/17

Luonnonsuojeluyhdistys Tapiola

Sagen vedrører: 1. Kan det henset til ordlyden af

habitatdirektivets artikel 16, stk. 1, litra e), tillades, at der på

grundlag af ansøgninger fra enkelte jægere udstedes

regionalt begrænsede dispensationer til såkaldt

bestandsplejende jagt?

–

Har det betydning for

vurderingen af dette spørgsmål, at skønsudøvelsen i

forbindelse med afgørelsen om dispensationerne retter sig

efter en national bestandsplejeplan samt efter den i en

bekendtgørelse fastsatte øvre grænse for antallet af

nedlagte dyr, inden for hvilken der hvert år kan tildeles

undtagelsestilladelser for medlemsstatens område?

–

Kan

der ved vurderingen tages hensyn til andre aspekter såsom

målsætningen om at hindre skader på hunde og øge den

generelle tryghedsfølelse? 2. Kan tildeling af

dispensationer til bestandsplejende jagt som omhandlet i

det første spørgsmål begrundes med, at der for at forhindre

krybskytteri ikke findes nogen anden brugbar løsning som

omhandlet i habitatdirektivets artikel 16, stk. 1?

–

Kan der i

så fald tages hensyn til de praktiske vanskeligheder ved at

kontrollere ulovligt krybskytteri?

–

Er målsætningen om at

hindre skader på hunde og øge den generelle

tryghedsfølelse muligvis også af betydning ved vurderingen

af spørgsmålet om, hvorvidt der findes en anden brugbar

løsning? 3. Hvordan skal den i habitatdirektivets artikel 16,

stk. 1, nævnte betingelse vedrørende den pågældende

bestands bevaringsstatus vurderes i forbindelse med

tildeling af regionalt begrænsede dispensationer?

–

Skal

bevaringsstatus for en art vurderes både i relation til et

bestemt område og i relation til hele medlemsstatens

område eller i relation til et endnu større

udbredelsesområde for den pågældende art?

–

Er det

muligt, at de i habitatdirektivets artikel 16, stk. 1, fastsatte

betingelser for at udstede en dispensation er opfyldt, selv

om en arts bevaringsstatus ud fra en objektiv vurdering

ikke kan anses for gunstig i direktivets forstand?– Såfremt

ovenstående spørgsmål besvares bekræftende: I hvilken

situation kan dette komme i betragtning?

Udenrigsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Justitsministeriet

Dom

10.10.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 208: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/9-19

C-746/18

H. K.

1. Skal artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002, sammenholdt med

artikel 7, 8, 11 og 52, stk. 1, i Den Europæiske Unions

Charter om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at

statslige myndigheders adgang i en straffesag til data, som

gør det muligt at fastslå udgangs- og destinationssted, dato,

klokkeslæt og varighed, kommunikationstjenestens art, det

anvendte terminaludstyr og stedet for anvendelsen af

mobilt terminaludstyr for så vidt angår en sigtets

telefoneller mobiltelefonkommunikation, udgør et så

alvorligt indgreb i de grundlæggende rettigheder, der er

fastsat i de nævnte artikler i chartret, at denne adgang i

forbindelse med forebyggelse, efterforskning, afsløring og

retsforfølgning i straffesager skal begrænses til bekæmpelse

af grov kriminalitet, uanset hvilken periode de lagrede data,

som de statslige myndigheder har adgang til, vedrører? 2.

Skal artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58/EF med

udgangspunkt i proportionalitetsprincippet, som kommer

til udtryk i Den Europæiske Unions Domstols dom af 2.

oktober 2018 (C-207/16, præmis 55-57), fortolkes således,

at når mængden af de i det første spørgsmål nævnte data,

som de statslige myndigheder har adgang til, ikke er stor

(hverken med hensyn til dataenes art eller tidsmæssige

udstrækning), kan det dertil knyttede indgreb i de

grundlæggende rettigheder være begrundet i formålet

forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning i

straffesager generelt, og at de strafbare handlinger, som

skal bekæmpes med indgrebet, skal være så meget desto

grovere, jo større den mængde data er, som de statslige

myndigheder har adgang til? 3. Betyder det i Domstolens

dom af 21. december 2016 i de forenede sager C-203/15

og C-698/15, domskonklusionens punkt 2, nævnte krav

om, at de kompetente statslige myndigheders adgang skal

være underlagt en forudgående kontrol foretaget af en

domstol eller af en uafhængig administrativ myndighed, at

artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58/EF skal fortolkes

således, at anklagemyndigheden, som leder

efterforskningen, og som i denne forbindelse ifølge loven

er forpligtet til at handle uafhængigt og kun er bundet af

loven og under efterforskningen opklarer såvel

omstændigheder, der belaster den tiltalte, som

omstændigheder, der er diskulperende for den pågældende,

men senere i retssagen repræsenterer den offentlige

anklage, kan anses for en uafhængig administrativ

myndighed?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

15.10.19

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-274/14

Titel og kort sagsresumé

Banco Santander

La décision de la Commission du 15 octobre 2014 relative à

l’aide d’État SA.35550 (13/C) (ex 13/NN, ex 12/CP),

amortissement fiscal de la survaleur financière en cas de prise

de participations étrangères appliqué par l’Espagne, est-elle

Interessent

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Proces

skridt

Dato

01.10.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 208: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/9-19

nulle pour absence de fondement factuel et juridique en vertu

des arrêts Autogrill España/Commission (EU:T:2014:939) et

Banco Santander et Santusa/Commission (EU:T:2014:938), qui

ont respectivement annulé les articles 1er, paragraphe 1, et 4

des décisions 2011/5/CE de la Commission du 28 [Or. 17]

octobre 2009 et 2011/282/UE de la Commission du 12 janvier

2011? La décision de la Commission du 15 octobre 2014

relative à l’aide d’État SA.35550 (13/C) (ex 13/NN, ex 12/CP),

amortissement fiscal de la survaleur financière en cas de prise

de participations étrangères appliqué par l’Espagne, estelle nulle

pour défaut de motivation en vertu des arrêts Autogrill

España/Commission (EU:T:2014:939) et Banco Santander et

Santusa/Commission (EU:T:2014:938), qui ont respectivement

annulé les articles 1er, paragraphe 1, et 4 des décisions

2011/5/CE de la Commission du 28 octobre 2009 et

2011/282/UE de la Commission du 12 janvier 2011? À titre

subsidiaire, en cas de réponse négative aux questions

précédentes: La décision de la Commission du 15 octobre 2014

relative à l’aide d’État SA.35550 (13/C) (ex 13/NN, ex 12/CP),

amortissement fiscal de la survaleur financière en cas de prise

de participations étrangères appliqué par l’Espagne, estelle nulle

parce que la nouvelle interprétation administrative

de l’article

12, paragraphe 5, du TRLIS relève pleinement du champ

d’application des décisions 2011/5/CE de la Commission du

28 octobre 2009 et 2011/282/UE de la Commission du 12

janvier 2011?

C-616/17

Blaise e.a.

Sagen vedrører: [1] Er [Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om

markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af

Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF, herefter »EU-

forordningen«] i overensstemmelse med

forsigtighedsprincippet, når den undlader præcist at definere,

hvad et aktivt stof er, idet det overlades til ansøgeren at vælge

det, der skal betegnes som det aktive stof i hans produkt, og

idet denne gives mulighed for at fokusere hele sit dossier på et

enkelt stof, selv om det markedsførte færdige produkt

indeholder flere stoffer? [2] Garanteres forsigtighedsprincippet

og markedsføringstilladelsens upartiskhed, når de test, analyser

og vurderinger, der er nødvendige for behandlingen af

dossieret, alene er udført af ansøgerne, der kan være partiske i

deres fremstilling, uden at der gennemføres nogen uafhængig

dobbeltanalyse, og uden at rapporterne om ansøgning om

godkendelse offentliggøres under påskud af beskyttelse af

forretningshemmeligheder? [3] Er EU-forordningen i

overensstemmelse med forsigtighedsprincippet, når den ikke

tager hensyn til de mange aktive stoffer og deres samtidige

anvendelse, særlig når den ikke foreskriver en fuldstændig

specifik analyse på europæisk plan af den samtidige anvendelse

af aktive stoffer i et og samme produkt? [4] Er EU-

forordningen i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet,

når den i kapitel 3 og 4 fritager bekæmpelsesmidler i deres

kommercielle formulering, således som markedsført og således

som forbrugerne og miljøet udsættes for, for toksicitetsanalyser

(genotoksicitet, undersøgelse af kræftrisiko, undersøgelse af

hormonforstyrrende virkninger osv.), idet der kun kræves

summariske test, som altid udføres af ansøgeren?

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

01.10.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 208: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/9-19

C-673/17

Planet49

1. a) Er der tale om et gyldigt samtykke som omhandlet i artikel

5, stk. 3, og artikel 2, litra f), i direktiv 2002/58/EF,

sammenholdt med artikel 2, litra h), i direktiv 95/46/EF, når

lagringen af oplysninger eller adgang til oplysninger, som

allerede er lagret på brugerens terminal, tillades ved hjælp af en

forudindstillet afkrydsningsrubrik, som brugeren skal vælge fra

for at nægte sit samtykke? b) Gør det en forskel i forbindelse

med anvendelsen af artikel 5, stk. 3, og artikel 2, litra f), i

direktiv 2002/58/EF, sammenholdtmed artikel 2, litra h), i

direktiv 95/46/EF, om de oplysninger, der lagres eller hentes,

er personoplysninger? c) Foreligger der under de

omstændigheder, der er nævnt i spørgsmål 1 a), samtykke som

omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra a), i forordning (EU)

2016/679? 2. Hvilke oplysninger skal tjenesteudbyderen give

brugeren i forbindelse med de klare og fyldestgørende

oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 5, stk. 3, i

direktiv 2002/58/EF? Omfatter disse også cookiernes

funktionsvarighed og spørgsmålet om, hvorvidt tredjemand får

adgang til cookierne?

Crédit mutuel Arkéa mod Den Europæiske Centralbank

(appel)

Påstande:

—

ophævelse af dom af 13. december 2017 (T-

712/15), hvorved Retten frifandt Den Europæiske Centralbank

(ECB) i det af Crédit mutuel Arkéa anlagte søgsmål med

påstand om annullation af ECB’s afgørelse af 5.

oktober 2015

(ECB/SSM/2015

—

9695000CG7B84NLR5984/28) om

fastsættelse af de tilsynsmæssige krav, som finder anvendelse på

Groupe Crédit mutuel.

European Central Bank mod Espírito Santo Financial

m.fl. (appel)

Påstande:

—

Punkt 1 i domskonklusionen i Rettens dom af 26.

april 2018, Espírito Santo Financial (Portugal), SGPS, SA mod

ECB, T-251/15, EU:T:2018:234, ophæves.

—

Begæringen

afvises ligeledes for så vidt angår ECB’s afslag på at give

oplysninger om det lånebeløb, der fremgår af uddragene af den

protokol, der indeholder ECB’s Styrelsesråds afgørelse af 28.

juli 2014.

—

I tilfælde af, at den anden påstand forkastes,

hjemvises sagen til Den Europæiske Unions Ret med henblik

på, at denne træffer afgørelse.

—

Appelindstævnte og sagsøger i førsteinstansen tilpligtes at

betale to tredjedele af sagsomkostningerne, og ECB tilpligtes at

betale en tredjedel heraf.

Glawischnig-Piesczek

Sagen vedrører: 1. Er artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige

aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk

handel, i det indre marked (»direktivet om elektronisk handel«)

generelt til hinder for en af de nedenfor anførte forpligtelser for

en host provider, som ikke omgående har fjernet ulovlig

information, dvs. ikke kun at fjerne denne ulovlige information

som omhandlet i direktivets artikel 14, stk. 1, litra a), men også

anden ordret identisk information: a.a. i hele verden? a.b. i den

pågældende medlemsstat?

a.c. fra den pågældende bruger i hele verden?

Erhvervsministeriet

Erhvervsstyrelsen

Dom

01.10.19

Forenede

sager

C-152/18

P og

C-153/18

Finanstilsynet

Dom

02.10.19

C-442/18

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

02.10.19

C-18/18

Kulturministeriet

Erhvervsstyrelsen

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Forbrugerombuds-

manden

Dom

03.10.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 208: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/9-19

a.d. fra den pågældende bruger i den pågældende medlemsstat?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Gælder

dette også for informationer med samme betydning?

3. Gælder dette også for informationer med samme betydning,

så snart operatøren har fået kendskab til denne omstændighed?

C-260/18

Dziubak

Sagen vedrører: a. Skal artikel 1, stk. 2, og artikel 6, stk. 1, i

Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige

kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT 1993, L 95, s. 29)

fortolkes således, at udeladelser i en aftale

–

når det konstateres,

at visse kontraktvilkår, som regulerer parternes opfyldelse af

deres forpligtelser (disses størrelse), er urimelige, og hele

kontrakten som følge heraf til ulempe for forbrugeren er

ugyldig

–

ikke kan udfyldes ved anvendelse af deklaratoriske

bestemmelser, som erstatter de urimelige vilkår direkte, men

ved anvendelse af bestemmelser i national ret, som også

bestemmer de virkninger, der udtrykkes i en retshandel, ud fra

principperne om rimelighed (i samfundslivet) eller sædvane? b.

Skal følgerne af hele kontraktens ugyldighed for forbrugeren i

givet fald bedømmes ud fra de omstændigheder, der forelå ved

kontraktens indgåelse, eller ud fra de omstændigheder, der

foreligger på det tidspunkt, hvor tvisten mellem parterne om de

pågældende klausulers gyldighed opstår (hvor forbrugeren gør

gældende, at disse vilkår er urimelige), og hvilken betydning skal

den opfattelse, som forbrugeren har anlagt i forbindelse med en

sådan tvist, tillægges? c. Kan bestemmelser, som udgør

urimelige vilkår som omhandlet i direktiv 93/13/EF,

opretholdes, såfremt deres opretholdelse på tidspunktet for

tvistens afgørelse objektivt er til fordel for forbrugeren? d. Kan

konstateringen af, at kontraktvilkår, der regulerer størrelsen

samt opfyldelsen af parternes forpligtelse, er urimelige, i lyset af

artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13/EF føre til, at retsforholdet,

således som kontrakten udformer det efter bortfaldet af de

urimelige vilkår, ikke længere svarer til parternes vilje med

hensyn til hovedydelsen? Navnlig: Kan der trods

konstateringen af, at et kontraktvilkår er urimeligt, fortsat

anvendes andre bestemmelser, som ikke klassificeres som

urimelige, som regulerer forbrugerens pligt til at opfylde

hovedforpligtelsen, og som i henhold til parternes aftale (der er

medtaget i kontrakten) indholdsmæssigt er uløseligt forbundet

med det vilkår, som forbrugeren har anfægtet?

Schuch-Ghannadan

1) Skal princippet om pro rata temporis i henhold til § 4, stk. 2,

i rammeaftalen i bilaget til Rådets direktiv 97/81/EF af 15.

december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde,

sammenholdt med princippet om ikkeforskelsbehandling i § 4,

stk. 1, anvendes på en lovbestemmelse, hvorvedden samlede

varighed af umiddelbart på hinanden følgende ansættelser for

en arbejdstager, der er ansat ved et østrigsk universitet i

forbindelse med projekter med ekstern finansiering eller

forskningsprojekter, for fuldtidsansatte er 6 år, i tilfælde af

deltidsansættelse dog 8 år, og hvorved der endvidere, hvis der

foreligger en objektiv begrundelse, særligt med henblik på

fortsættelse eller færdiggørelse af forskningsprojekter eller

publikationer, tillades en yderligere engangsforlængelse op til

samlet 10 år for fuldtidsansatte og i tilfælde af deltidsansættelse

op til samlet 12 år? 2) Er en lovbestemmelse som beskrevet i

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Finanstilsynet

Dom

03.10.19

C-274/18

Beskæftigelses-

ministeriet

Moderniserings-

styrelsen

Dom

03.10.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 208: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/9-19

spørgsmål 1 en indirekte forskelsbehandling på grundlag af køn

som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om

gennemførelse af princippet om lige muligheder for og

ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med

beskæftigelse og erhverv (omarbejdning), hvis der ud af alle de

ansatte, for hvem denne bestemmelse gælder, rammes en

væsentligt højere procentdel af kvindelige end mandlige ansatte.

3) Skal artikel 19, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af

princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd

og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv

(omarbejdning) fortolkes således, at en kvinde, der inden for

anvendelsesområdet for en lovbestemmelse som anført i

spørgsmål 1 hævder at være blevet indirekte forskelsbehandlet

på grundlag af køn, fordi væsentligt flere kvinder end mænd er

ansat på deltid, skal gøre denne omstændighed, særligt at

kvinder rammes statistisk betydeligt hårdere, gældende ved

fremlæggelse af konkrete statistiske tal eller konkrete forhold og

påvise denne omstændighed med passende dokumentation?

C-285/18

Irgita

Sagen vedrører: 1. Falder in-house aftalen under de givne

omstændigheder i den foreliggende sag inden for

anvendelsesområdet for direktiv 2004/18 eller for direktiv

2014/24, når procedurerne for indgåelsen af den omtvistede in-

house aftale, bl.a. de administrative procedurer, blev indledt på

et tidspunkt, hvor direktiv 2004/18 fortsat var gældende, men

selve kontrakten blev indgået den 19. maj 2016, hvor direktiv

2004/18 ikke længere var gældende? 2. Hvis det antages, at in-

house aftalen falder inden for anvendelsesområdet for direktiv

2004/18: a) Skal direktivets artikel 1, stk. 2, litra a) (men ikke

begrænset hertil), under hensyntagen til Domstolens dom i

Teckal (C-107/98), Jean Auroux m.fl (C-220/05), ANAV (C-

410/04) og andre sager, forstås og fortolkes således, at begrebet

en »in-house aftale« falder inden for EUrettens

anvendelsesområde, og at indholdet og anvendelsen af dette

begreb ikke påvirkes af medlemsstaternes nationale lovgivning,

bl.a. af begrænsninger med hensyn til indgåelse af sådanne

aftaler, f.eks. betingelsen om, at offentlige kontrakter ikke kan

sikre kvalitet, adgangsmuligheder og kontinuitet for så vidt

angår de tjenesteydelser, der skal leveres? b) Hvis det

foranstående spørgsmål besvares benægtende, dvs., at begrebet

en ”in-house

aftale”

enten helt eller delvist falder inden for

medlemsstaternes lovgivning, skal ovennævnte bestemmelse i

direktiv 2004/18 da fortolkes således, at medlemsstaterne har

en skønsmæssig beføjelse til at fastsætte begrænsninger eller

yderligere betingelser for indgåelsen af in-house aftaler

(sammenholdt med EU-retten og Domstolens praksis med

hensyn til fortolkning af EU-retten), men kun kan udøve denne

beføjelse i form af specifikke, klare og udtrykkelige

lovbestemmelser om offentlige udbud? 3. Hvis det antages, at

in-house aftalen falder inden for anvendelsesområdet for

direktiv 2014/24: a) Skal bestemmelserne i direktivets artikel 1,

stk. 4, og artikel 12 samt bestemmelserne i chartrets artikel 36,

enten samlet eller hver for sig (men ikke begrænset hertil),

under hensyntagen til Domstolens dom i Teckal (C-107/98),

Jean Auroux m.fl. (C-220/05), ANAV (C-410/04) og andre

sager, forstås og fortolkes således, at begrebet en »in-house

Energistyrelsen

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

03.10.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 208: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/9-19

aftale« falder inden for EU-rettens anvendelsesområde, og at

indholdet og anvendelsen af dette begreb ikke påvirkes af

medlemsstaters nationale lovgivning, bl.a. af begrænsninger

med hensyn til indgåelse af sådanne aftaler, f.eks. betingelsen

om, at offentlige kontrakter ikke kan sikre kvalitet,

adgangsmuligheder og kontinuitet for så vidt angår de

tjenesteydelser, der skal leveres? b) Hvis det foranstående

spørgsmål besvares benægtende, det vil sige, at begrebet en ”in-

house aftale” enten helt eller delvist falder inden for

medlemsstaternes lovgivning, skal ovennævnte bestemmelse i

direktiv 2014/24 så fortolkes således, at medlemsstaterne har

en skønsmæssig beføjelse til at fastsætte begrænsninger eller

yderligere betingelser for indgåelsen af in-house aftaler

(sammenholdt med EU-retten og Domstolens praksis med

hensyn til fortolkning af EU-retten), men kun kan udøve denne

beføjelse i form af specifikke, klare og udtrykkelige

lovbestemmelser om offentlige udbud? 4. Uanset hvilket af

direktiverne den omtvistede in-house aftale er dækket af, skal

principperne om ligebehandling og ikke-forskelsbehandling af

leverandører, der er part i offentlige indkøbskontrakter, og

gennemsigtighed (artikel 2 i direktiv 2004/18 og artikel 18 i

direktiv 2014/24), det generelle forbud mod

forskelsbehandling, der udøves på grundlag af nationalitet

(artikel 18 TEFU), etableringsretten (artikel 49 TEFU), friheden

til udveksling af tjenesteydelser (artikel 56 TEFU), muligheden

for at indrømme eksklusive rettigheder (artikel 106 TEFU)

samt Domstolens praksis (dom i Teckal-sagen, ANAV-sagen,

Seasagen, Undis Servizi-sagen og i andre sager) da forstås og

fortolkes således, at en in-house aftale, der indgås mellem en

ordregivende myndighed og en enhed, der er juridisk adskilt fra

denne ordregivende myndighed, hvis den ordregivende

myndighed udøver en kontrol over denne enhed svarende til

den kontrol, som den fører med sine egne tjenestegrene, og

denne enheds aktiviteter primært består i aktiviteter udøvet til

fordel for den ordregivende myndighed, i sig selv er lovlig,

herunder ikke krænker økonomiske aktørers ret til loyal

konkurrence, ikke forskelsbehandler disse andre aktører, og at

den kontrollerede enhed, der indgår in-house aftalen, ikke

indrømmes fordele?

C-302/18

1. »Skal artikel 5, stk. 1, litra a), i direktiv 2003/109/EF, der

(bl.a.) bestemmer, at tredjelandsstatsborgere for at få status som

fastboende udlændinge skal bevise, at de til sig selv og de

familiemedlemmer, som de har forsørgerpligt over for, »råder«

over faste og regelmæssige indtægter, der er tilstrækkelige til, at

de pågældende kan forsørge sig selv og deres

familiemedlemmer uden social bistand fra den pågældende

medlemsstat, fortolkes således, at der hermed kun menes

tredjelandstatsborgernes »egne indtægter?« 2. »Eller er det

herved tilstrækkeligt, at disse indtægter er til rådighed for

tredjelandsstatsborgeren, uden at der stilles betingelser med

hensyn til indtægternes oprindelse, således at de også kan stilles

til rådighed for tredjelandsstatsborgeren af et familiemedlem

eller en anden tredjemand?« 3. »Såfremt det sidste spørgsmål

besvares bekræftende, er det i dette tilfælde tilstrækkeligt med

en bindende erklæring fra tredjemanden, hvormed denne

forpligter sig til at sørge for, at ansøgeren om status som

fastboende udlænding »til sig selv og de familiemedlemmer,

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Justitsministeriet

Dom

03.10.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 208: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/9-19

som han har forsørgerpligt over for, råder over faste og

regelmæssige midler, der er tilstrækkelige til hans eget og hans

familiemedlemmers underhold for at undgå, at de falder det

offentlige til byrde«, for at bevise, at ansøgeren kan råde over

indtægter som omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra a), i direktiv

2003/109/EF?«

T-805/17

BASF mod ECHA

Påstande:

—

Sagen antages til realitetsbehandling og erklæres

velbegrundet

—

Afgørelse DSH-30-3-D-0122-2017 truffet den

2. oktober 2017 af Det Europæiske Kemikalieagentur, hvorved

der gives adgang til fælles indsendelse af stoffet dinatrium 4,4’-

bis[(4-anilino-6-morpholino-1,3,5-triazin-2-yl)amino]stilben-

2,2’-disulfonat

(EF nr. 240-245-2), annulleres.

—

Det

Europæiske Kemikalieagentur tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

—

Der træffes sådanne andre eller yderligere foranstaltninger,

som måtte være retligt påkrævet.

BASF og REACH & colours mod ECHA

Påstande:

—

Sagen antages til realitetsbehandling og erklæres

velbegrundet.

—

Afgørelse DSH-30-3-D-0122-2017 truffet den

2. oktober 2017 af Det Europæiske Kemikalieagentur, hvorved

der gives adgang til fælles indsendelse af stoffet hexanatrium

2,2’-

[vinylenebis [(3-sulphonato-4,1-phenylen)imino [6-

(diethylamino)-1,3,5-triazin-4,2- diyl]imino]] bis(benzene-1,4-

disulphonate) (EF nr. 255-217-5), annulleres.

—

Det Europæiske Kemikalieagentur tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

—

Der træffes sådanne andre eller

yderligere foranstaltninger, som måtte være retligt påkrævet.

Altic

1) Skal artikel 168, litra a), i direktiv [2006/112/EF], henset til

formålet med forordning (EF) nr. 178/2002 om at sikre

fødevaresikkerheden (som bl.a. opfyldes ved at sikre, at

fødevarer kan spores), fortolkes således, at den ikke er til hinder

for et afslag på at fradrage den indgående afgift, i tilfælde af at

den afgiftspligtige person, der indgår i fødevarekæden, i

forbindelse med udvælgelsen af sin medkontrahent ikke har

udvist større omhu (ud over den sædvanlige handelspraksis),

som i det væsentlige består i en forpligtelse til at foretage

kontroller af medkontrahenten, men som samtidig har

kontrolleret fødevarernes kvalitet, hvorved formålet med

forordning nr. 178/2002 er opfyldt? 2) Indebærer kravet efter

artikel 6 i forordning nr. 852/2004 og artikel 31 i forordning nr.

882/2004 om registrering af fødevarevirksomheder, fortolket i

lyset af artikel 168, litra a), i direktiv 2006/112/EF, at en

kontrahent, der indgår aftale med denne virksomhed, skal

foretage en kontrol af dennes registrering, og er denne kontrol

nødvendig med henblik på at afgøre, om denne kontrahent

vidste eller burde have vidst, at den pågældende deltog i en

transaktion med en fiktiv virksomhed, i betragtning af de

særlige omstændigheder ved den nævnte transaktion?

Westphal

Sagen vedrører fortolkning af Kommissionens forordning (EF)

nr. 2419/2001 af 11. december 2001 om

gennemførelsesbestemmelser for det integrerede system for

forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger, der

indførtes ved Rådets forordning (EØF) nr. 3508/92. EU-

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

03.10.19

T-806/17

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

03.10.19

C-329/18

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

03.10.19

C-378/18

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

03.10.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 208: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/9-19

Domstolen er forelagt følgende præjudicielle spørgsmål: 1.

Begynder fristen for forældelse som omhandlet i artikel 49, stk.

6, i forordning (EF) nr. 2419/2001 at løbe, når støtten

udbetales, eller afhænger fristens begyndelse af artikel 3, stk. 1,

i forordning (EF, EURATOM) nr. 2988/95, her: denne

forordnings artikel 3, stk. 1, andet afsnit, første punktum? 2.

Er forældelsesreglerne i artikel 49, stk. 6, i forordning (EF) nr.

2419/2001 eller artikel 3, stk. 1, i forordning (EF, EURATOM)

nr. 2988/95 bestemmelser om administrative sanktioner som

omhandlet i artikel 2, stk. 2, andet punktum, i forordning (EF,

EURATOM) nr. 2988/95? 3. Kan artikel 52a i forordning

(EF) nr. 2419/2001 om anvendelse med tilbagevirkende kraft

af forældelsesreglen i artikel 49, stk. 5, i forordning (EF) nr.

2419/2001 også anvendes analogt på artikel 49, stk. 6, i

forordning (EF) nr. 2419/2001? Såfremt artikel 3, stk. 1, andet

afsnit, første punktum, i forordning (EF, EURATOM) nr.

2988/95 skal anvendes (det første spørgsmål), er det ikke

nødvendigt at besvare de to andre spørgsmål; skal denne

bestemmelse derimod ikke anvendes, er det tredje spørgsmål

irrelevant, såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende.

C-573/18

og C-

574/18

C m.fl.

1. Skal det under omstændigheder som de i hovedsagen

omhandlede, hvor en producentorganisation som defineret i

artikel 11, stk. 1, [og i] artikel 15 i Rådets forordning (EF) nr.

2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for

frugt og grøntsager leverer genstande til de producenter, der er

tilsluttet organisationen, og herfor fra producenterne modtager

en betaling, som ikke dækker indkøbsprisen, lægges til grund, a)

at der foreligger en byttehandel med kontant vederlag (»Tausch

mit Baraufgabe«), fordi producenterne til gengæld for

transaktionen over for producentorganisationen ved kontrakt

har forpligtet sig til i formålsbindingsperioden at levere frugt og

grøntsager til producentorganisationen, således at

afgiftsgrundlaget for transaktionen er den indkøbspris for

investeringsaktiverne, som producentorganisationen har betalt

til de tidligere leverandører? b) at det beløb, som driftsfonden

faktisk betaler til producentorganisationen for transaktionen, i

fuldt omfang udgør et »tilskud, der er direkte forbundet med

transaktionernes pris« som omhandlet i artikel 11, punkt A, stk.

1, litra a), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977

om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om

omsætningsafgifter, således at afgiftsgrundlaget også omfatter

den finansielle støtte som omhandlet i artikel 15 i forordning

nr. 2200/96, som er ydet til driftsfonden på grundlag af et

driftsprogram? 2. Såfremt det ifølge besvarelsen af det første

spørgsmål kun er de af producenterne erlagte betalinger, men

ikke leveringspligten og den finansielle støtte, der skal ansættes

som afgiftsgrundlag, spørges: Er artikel 11, punkt A, stk. 1, litra

a), i direktiv 77/388/EØF under de i det første spørgsmål

beskrevne omstændigheder til hinder for en national særlig

foranstaltning støttet på artikel 27, stk. 1, i direktiv

77/388/EØF som § 10, stk. 5, nr. 1, i Umsatzsteuergesetz

(momsloven), hvorefter afgiftsgrundlaget for transaktionerne til

producenterne er den indkøbspris, som

producentorganisationen har betalt til de tidligere leverandører

for investeringsaktiverne, fordi producenterne er nærtstående

parter? 3. Såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende:

Gælder dette også i tilfælde, hvor producenterne har ret til fuldt

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

09.10.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 208: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/9-19

fradrag, fordi investeringsgoderne er omfattet af berigtigelsen af

fradragene (artikel 20 i direktiv 77/388/EØF)?

C-234/18

„AGRO IN 2001“

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 1, stk. 1, i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2014/42/EU af 3. april 2014 om

indefrysning og konfiskation af redskaber og udbytte fra

strafbart forhold i Den Europæiske Union, som fastsætter

»mindsteregler for indefrysning af formuegoder med henblik på

eventuel efterfølgende konfiskation«, fortolkes således, at den

tillader medlemsstaterne at vedtage bestemmelser om civilretlig

konfiskation, som ikke er støttet på en domfældelse? 2. Følger

det af artikel 1, stk. 1, under hensyntagen til artikel 4, stk. 1, i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/42/EU af 3.

april 2014 om indefrysning og konfiskation af redskaber og

udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske Union, at alene

indledning af en straffesag mod den person, hvis formue er

genstand for konfiskation, er en tilstrækkelig forudsætning for

at indlede og gennemføre en civilretlig konfiskationssag? 3. Er

det tilladt at foretage en udvidende fortolkning af grundene i

artikel 4, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/42/EU af 3. april 2014 om indefrysning og konfiskation

af redskaber og udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske

Union, som tillader en civilretlig konfiskation, der ikke er

støttet på en domfældelse? 4. Skal artikel 5, stk. 1, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2014/42/EU af 3. april 2014

om indefrysning og konfiskation af redskaber og udbytte fra

strafbart forhold i Den Europæiske Union fortolkes således, at

en formuerettighed kan konfiskeres som direkte eller indirekte

opnået ved en strafbar handling alene på grund af misforholdet

mellem formuegoderne og personens legale indkomster, uden

at der foreligger en endelig dom, som fastslår, at personen har

begået den strafbare handling? 5. Skal bestemmelsen i artikel 6,

stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/42/EU

af 3. april 2014 om indefrysning og konfiskation af redskaber

og udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske Union

fortolkes således, at den regulerer konfiskation hos tredjemand

som en supplerende eller alternativ foranstaltning til den direkte

konfiskation eller som en supplerende foranstaltning til den

udvidede konfiskation? 6. Skal bestemmelsen i artikel 8, stk. 1, i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/42/EU af 3.

april 2014 om indefrysning og konfiskation af redskaber og

udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske Union fortolkes

således, at den sikrer anvendelsen af uskyldsformodningen og

forbyder en konfiskation, der ikke er støttet på en domfældelse?

Help

—

Hilfe zur Selbsthilfe mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens afgørelse af 21. marts 2017

Ares(2017)1515573, hvormed et delbeløb af støttemidlerne til

bistandsprojektet Food Security Promotion for very food

insecure farming households i Zimbabwe

(ECHO/ZWE/BUD/ 2009/02002) på 643 627,72 EUR blev

krævet tilbagebetalt, og den heraf følgende betalingsanmodning

af 7. april 2017 (nr. 3241705513), hvormed Kommissionen

anmodede om betaling af den første rate på 321 813,86 EUR,

annulleres, og

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Finanstilsynet

10.10.19

T-335/17

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

10.10.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 208: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/9-19

C-270/18

UPM France

1- Skal bestemmelserne i artikel 21[, stk. 5, tredje afsnit] i

direktiv [2003/96] fortolkes således, at den fritagelse, som

medlemsstaterne kan lade mindre elektricitetsproducenter være

omfattet af, forudsat at de beskatter de energiprodukter, som

anvendes til at fremstille denne elektricitet, kan resultere i en

situation som den, der er beskrevet i punkt 7 i nærværende

afgørelse, for perioden forud for den 1. januar 2011, hvor

Frankrig, som direktivet hjemler mulighed for, endnu ikke

havde indført nogen national endelig forbrugsafgift på

elektricitet og dermed heller ikke nogen fritagelse for denne

afgift for mindre elektricitetsproducenter? 2- Såfremt det første

spørgsmål besvares bekræftende, hvordan skal bestemmelserne

i direktivets artikel 14[, stk. 1, litra a)] og bestemmelserne i

direktivets artikel 21[, stk. 5, tredje afsnit] kombineres for

mindre elektricitetsproducenter, som anvender den elektricitet,

som de fremstiller, til deres aktiviteter? Indebærer

bestemmelserne en minimumsbeskatning som følge af enten

beskatningen af den fremstillede elektricitet, men med fritagelse

for den anvendte naturgas, eller en fritagelse for afgift på selve

fremstillingen af elektricitet, idet staten således er forpligtet til

at beskatte den anvendte naturgas?

Sky e.a

Sagen vedrører: (1) Kan et EU-varemærke eller et nationalt

varemærke, der er registreret i en medlemsstat, erklæres helt

eller delvist ugyldigt med den begrundelse, at nogle af eller alle

begreberne, der er anvendt ved specificeringen af varer og

tjenesteydelser, mangler tilstrækkelig klarhed og præcision med

henblik på at gøre det muligt for de kompetente myndigheder

og tredjemænd alene på grundlag af disse begreber at afgøre

omfanget af den beskyttelse, som varemærket giver? (2) Hvis

der svares bekræftende på det første spørgsmål, er et begreb

som »computer software« da for generelt, og dækker det varer,

der er for forskelligartede til, at det er foreneligt med

varemærkets funktion som angivelse af oprindelse med henblik

på at gøre det muligt for de kompetente myndigheder og

tredjemænd alene på grundlag af det begreb at fastslå omfanget

af den beskyttelse, som varemærket giver? (3) Kan det udgøre

ond tro, hvis man blot ansøger om registrering af et varemærke

uden nogen hensigt til at bruge det for de specificerede varer og

tjenesteydelser? (4) Hvis der svares bekræftende på det tredje

spørgsmål, er det da muligt at nå frem til, at ansøgningen blev

indgivet delvist i god tro og delvist i ond tro hvis og for så vidt,

ansøgeren havde til hensigt at benytte varemærket for nogle af

despecificerede varer og tjenesteydelser, men ikke havde til

hensigt at benytte varemærket for andre af de specificerede

varer og tjenesteydelser? (5) Er section 32(3) i UK Trade Marks

Act 1994 (lov af 1994 om varemærker) forenelig med Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2436/EU og dettes

forgængere?

Elektrorazpredelenie Yug

Sagen vedrører: Anmodningen om præjudiciel afgørelse

vedrører fortolkningen af artikel 2, nr. 3) og 5), i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009

om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om

ophævelse af direktiv 2003/54/EF (herefter »direktiv 209/72«),

Energistyrelsen

Dom

16.10.19

C-371/18

Patent- og

Varemærkestyrelsen

16.10.19

C-31/18

Klima-, Energi-, og

Forsyningsministeriet

Energistyrelsen

Dom

17.10.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 208: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/9-19

med henblik på præcisering af begreberne »transmission« og

»distribution« af elektricitet.

Følgende præjudicielle spørgsmål forelægges EU-Domstolen: 1)

Skal bestemmelserne i artikel 2, nr. 3) og 5), i direktiv

2009/72/EF fortolkes således, at det eneste kriterium for

sondringen mellem distributionsnettet og transmissionsnettet

og dermed mellem aktiviteterne »distribution« og

»transmission« af elektricitet er spændingsniveauet, og at

medlemsstaterne trods deres handlefrihed til at henføre

netbrugerne til den ene eller den anden type af net

(transmissions- eller distributionsnet) ikke må indføre

ejendomsretten til de aktiver, der benyttes til at udøve disse

aktiviteter, som et yderligere kriterium for sondringen mellem

aktiviteterne transmission og distribution? 2) Såfremt det første

spørgsmål besvares bekræftende: Skal de elektricitetskunder,

som har en tilslutning til mellemspændingsnettet, altid

behandles som kunder hos den distributionsnetoperatør, der

har licens for det pågældende område, uafhængigt af

ejerforholdet til det udstyr, som disse kunders elektriske anlæg

direkte er tilsluttet, og uafhængigt af de aftaler, som kunderne

har direkte med transmissionsnetoperatøren? 3) Såfremt det

første spørgsmål besvares benægtende: Er nationale

bestemmelser som bestemmelsen i § 1, nr. 44, sammenholdt

med nr. 20 i de supplerende bestemmelser til energiloven,

hvorefter »transmission af elektricitet« er transport af

elektricitet via transmissionsnettet, og

»elektricitetstransmissionsnettet« er helheden af elektriske

ledninger og anlæg, som tjener til transmission, transformation

af elektriciteten fra højspænding til mellemspænding og

omfordeling af energistrømmene, forenelige med ånden i og

formålet med direktiv 2009/72/EF? Er

–

på de samme

betingelser

–

nationale bestemmelser som energilovens artikel

88, stk. 1: »Distribution af elektricitet og drift af

elektricitetsdistributionsnettene udøves af

distributionsnetoperatører, som er ejere af sådanne net i et

begrænset område, og som har fået licens til at distribuere

elektricitet i det pågældende område« lovlige?

C-341/18

J. e.a.

Skal artikel 11, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for

personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) fortolkes

således, at en tredjelandsstatsborger, der tidligere er rejst ind i

Schengenområdet, f.eks. via en international lufthavn, i

Schengenkodeksens forstand rejser ud, så snart den pågældende

som sømand påmønstrer et søgående skib, der allerede ligger i

en havn, der udgør en ydre grænse, uanset om og i bekræftende

fald hvornår vedkommende forlader denne havn med dette

skib? Eller skal det, for at der foreligger en udrejse, først

fastslås, at sømanden vil forlade havnen med det pågældende

søgående skib, og gælder der i så fald en maksimal frist for,

hvornår afsejlingen skal ske, og hvornår skal udrejsestemplet

anbringes i dette tilfælde? Eller gælder et andet tidspunkt, i givet

fald under andre betingelser, som »udrejse«?

AURES Holdings

1) Kan begrebet etableringsfrihed som omhandlet i artikel 49

[TEUF] anses for at omfatte en simpel flytning af stedet for en

virksomheds ledelse fra en medlemsstat til en anden

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Søfartsstyrelsen

17.10.19

C-405/18

Erhvervsstyrelsen

17.10.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 208: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/9-19

medlemsstat? 2) Hvis det er tilfældet, er det da i strid med

artikel 49, 52 og 54 [TEUF], såfremt national lovgivning ikke

tillader en enhed fra en anden medlemsstat, i forbindelse med

en flytning af dens forretningssted eller stedet for dens ledelse

til Den Tjekkiske Republik, at anvende et skattemæssigt

underskud, der er realiseret i den anden medlemsstat?

C-423/18

Südzucker

1. Skal artikel 3, stk. 2, første punktum, i forordning (EF) nr.

967/2006 fortolkes således, at den deri anførte frist også gælder

for en ændring af en rettidig meddelelse om overskudsafgift,

som er resultatet af en opgørelse af den mængde

overskudssukker, som skal indregnes, når opgørelsen er ændret

efter fristens udløb på grundlag af en kontrol i henhold til

artikel 10 i forordning (EF) nr. 952/2006? 2. Såfremt det første

spørgsmål besvares bekræftende: I et sådant tilfælde, hvor der

er tale om en ændring af en rettidig meddelelse, der er foretaget

på grundlag af konstateringer inden for rammerne af kontroller,

gælder de betingelser for en overskridelse af meddelelsesfristen

i henhold til artikel 3, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2670/81,

som ændret ved forordning nr. 3559/91, der er anført i

Domstolens dom af 10. januar 2002 i sag C-101/99

ECLI:EU:C:2002:7, British Sugar, da også for en overskridelse

af meddelelsesfristen i henhold til artikel 3, stk. 2, i forordning

nr. 967/2006?3. Såfremt artikel 3, stk. 2, første punktum, i

forordning (EF) nr. 967/2006 ikke gælder for

ændringsmeddelelser på grundlag af kontroller (jf. første

spørgsmål), eller såfremt betingelserne for en overskridelse af

fristen er opfyldt (jf. andet spørgsmål), skal der da med henblik

på fastsættelse af den frist, inden for hvilken ændringen af

overskudsafgiften skal meddeles, tages udgangspunkt i den 1.

maj i det næstfølgende år, eller finder national ret anvendelse?

4. Såfremt tredje spørgsmål besvares således, at der hverken

skal tages udgangspunkt i den 1. maj i det næstfølgende år eller

anvendes national ret: Er det foreneligt med fællesskabsrettens

almindelige principper, herunder proportionalitetsprincippet,

retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den

berettigede forventning, når en meddelelse om

overskudsafgiften for produktionsåret 2007/2008 i et tilfælde

som det foreliggende på grund af den tid, der er medgået til

kontrollen, udarbejdelsen af kontrolrapporten og evalueringen

af rapporten, finder sted henholdsvis den 20. oktober 2010 og

den 27. oktober 2011? Er det i denne forbindelse afgørende,

om sukkerfabrikanten har gjort indsigelse mod konstateringen

af den overskydende mængde?

Belgische Staat

Er artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde til hinder for en national skattelovgivning, på

grundlag af hvilken det ved beregningen af detskattepligtige

overskud for et i Belgien ubegrænset skattepligtigt selskab med

et driftssted i en anden medlemsstat, hvis overskud i Belgien i

henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem

Belgien og den anden medlemsstat er fuldstændigt fritaget for

beskatning, gælder, at

–

fradraget for risikovillig kapital nedsættes med et beløb for

fradraget for risikovillig kapital, der beregnes ud fra den

positive forskel mellem på den ene side den bogførte

nettoværdi af aktiverne i driftsstedet og på den anden side den

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

17.10.19

C-459/18

Skatteministeriet

Dom

17.10.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 208: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/9-19

samlede mængde af passiver, der ikke hører til selskabets

egenkapital, og som kan henregnes til driftsstedet, og at

–

den nævnte nedsættelse ikke foretages, for så vidt som

beløbet for nedsættelsen er mindre end dette driftssteds

overskud, mens der ikke sker nogen nedsættelse af fradraget for

risikovillig kapital, hvis denne positive forskel kan henregnes til

et i Belgien beliggende driftssted?

C-766/18

Foundation for the Protection of the Traditional Cheese of

Cyprus named Halloumi mod EUIPO (appel)

Påstande:

—

Appellen til prøvelse af Rettens dom i sag T-

328/17, Foundation for the Protection of the Traditional

Cheese of Cyprus named Halloumi mod Den Europæiske

Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO),

EU:T:2018:594, antages til realitetsbehandling, og der gives

medhold i appellantens påstand om annullation.

—

EUIPO og intervenienten tilpligtes at bære deres egne

omkostninger og at betale de af appellanten afholdte

omkostninger.

Miljø- og

Fødevareministeriet

17.10.19