Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 37
Offentligt
Den 1. juli 2019
MFVM 858
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af an-
vendelsen af kaliumdichromat til overfladebehandlinger af metaldele i luftfarts-
industrien i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1907/2006 (REACH) (komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af stof-
fet kaliumdichromat til overfladebehandlinger af metaldele anvendt i luftfartsindustrien i henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) (komitésag). Forslaget
giver den hollandske virksomhed Gentrochema BV tilladelse til optag på godkendelseslisten, bilag
XIV i REACH, fortsat at anvende stoffet i en periode på 7 år. Forslaget forventes sat til afstemning i
REACH-komiteen den 10. juli 2019. Sagen forventes ikke at have økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet - ej heller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget forventes ikke at
påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark. De anvendte risikohåndteringsforanstaltninger og anven-
delsesforhold er ikke tilstrækkelige til at sikre arbejdstagere og den generelle befolkning via miljøet.
Kommissionen har derfor fastsat en række krav i godkendelsen. Det vurderes dog ikke, at de pålagte
krav vil føre til en tilstrækkelig reduktion af arbejdernes risiko. Ansøgningens brede anvendelsesom-
råde gør det svært at vurdere, om der kan være egnede alternativer til visse anvendelser. Kommissi-
onen har derfor foreslået at indsnævre anvendelsesområdet ved at tilføje en liste over særlige over-
fladebehandlingsprocesser og funktionaliteter som for eksempel rustbeskyttelse, som brugen af kali-
umdichromat skal opfylde. En nyligt afsagt dom (T-837/16) i en godkendelsessag om blychromat-
pigmenter har fastslået, at Kommissionen på visse punkter havde tilsidesat betingelserne for god-
kendelse ved at foreslå betingelser, der havde til formål at udbedre utilstrækkeligheder ved ansøg-
ningen. I det konkrete forslag til gennemførelsesretsakt har Kommissionen beskrevet, hvordan den
har taget højde for dommens elementer, men det vurderes ikke at være tilstrækkeligt. Regeringen
agter på den baggrund ikke at støtte forslaget i sin nuværende form, idet man lægger afgørende
vægt på, at risikoen for arbejdstagerne skal reduceres væsentligt, ved at der stilles skærpede krav til
brug af effektive værnemidler ved enhver risiko for udsættelse. Regeringen lægger endvidere afgø-
rende vægt på, at forslaget og betragtningen om konsekvenserne af dommen (T-837/16) bliver revi-
deret i betydelig grad, så det bliver vanskeligere at afvise alternativer.