Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 39
Offentligt
Den 1. juli 2019
MFVM 861
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af an-
vendelsen af strontiumchromat i primere og specialbelægninger anvendt til
konstruktion og vedligehold af luftfartøjer i henhold til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) (komitesag)
KOM-forslag foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af stof-
fet strontiumchromat i primere og specialbelægninger til konstruktion og vedligehold af luftfartøjer i
henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) (komitésag).
Forslaget giver et konsortium af 10 Europæiske virksomheder (Akzo Nobel Car Refinishes B.V. m.fl.)
tilladelse til fortsat at anvende stoffet i en periode på 7 år. Forslaget forventes sat til afstemning i
REACH-komiteen den 10. juli 2019. Sagen forventes ikke at have økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet - ej heller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget forventes ikke at
påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark. De anvendte risikohåndteringsforanstaltninger og anven-
delsesforhold er ikke tilstrækkelige til at sikre arbejdstagere og den generelle befolkning via miljøet.
Kommissionen har derfor fastsat en række krav i godkendelsen. Det vurderes ikke, at de pålagte
krav vil føre til en tilstrækkelig reduktion af arbejdernes risiko. Ansøgningens brede anvendelsesom-
råde gør det svært at vurdere, om der kan være egnede alternativer til visse anvendelser. Kommissi-
onen har derfor foreslået at indsnævre anvendelsesområdet ved at tilføje en liste over særlige funkti-
onaliteter, som for eksempel rustbeskyttelse, som brugen af strontiumchromat skal opfylde. En ny-
ligt afsagt dom
(T-837/16)
i en godkendelsessag om blychromatpigmenter har fastslået, at Kommis-
sionen på visse punkter havde tilsidesat betingelserne for godkendelse ved at foreslå betingelser, der
havde til formål at udbedre utilstrækkeligheder ved ansøgningen. I det konkrete forslag til gennem-
førelsesretsakt har Kommissionen beskrevet, hvordan den har taget højde for dommens elementer,
men det vurderes ikke at være tilstrækkeligt. Regeringen agter på den baggrund ikke at støtte for-
slaget i sin nuværende form, idet man lægger afgørende vægt på, at risikoen for arbejdstagerne skal
reduceres væsentligt, ved at der stilles skærpede krav til brug af effektive værnemidler ved enhver
risiko for udsættelse. Regeringen lægger endvidere afgørende vægt på, at forslaget og betragtningen
om konsekvenserne af dommen (T-837/16) bliver revideret i betydelig grad, så det bliver vanskelige-
re at afvise alternativer.