Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 42
Offentligt
2060879_0001.png
Den 1. juli 2019
MFVM 851
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af an-
vendelsen af kaliumdichromat til rustbeskyttelse af overfladebehandlede alu-
miniumsdele i luftfartsindustrien i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) (komitesag)
KOM-forslag foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af stof-
fet kaliumdichromat til rustbeskyttelse af overfladebehandlede aluminiumsdele i luftfartsindustrien i
henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) (komitésag).
Forslaget giver den engelske virksomhed Wesco Aircraft EMEA Limited tilladelse til fortsat at an-
vende stoffet i en periode på 7 år. Forslaget forventes sat til afstemning i REACH-komiteen den 10.
juli 2019. Sagen forventes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet - ej heller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i
Danmark. De anvendte risikohåndteringsforanstaltninger og anvendelsesforhold er ikke tilstrække-
lige til at sikre arbejdstagere og den generelle befolkning via miljøet. Kommissionen har yderligere
fastsat en række krav i godkendelsen. Det vurderes dog ikke, at de pålagte krav vil føre til en til-
strækkelig reduktion af arbejdernes risiko. Ansøgningens brede anvendelsesområde gør det svært at
vurdere, om der kan være egnede alternativer til visse anvendelser. Kommissionen har derfor fore-
slået at indsnævre anvendelsesområdet ved at begrænse godkendelsen til rustbeskyttelse, med an-
vendelse indenfor luftfartsindustrien, som brugen af kaliumdichromat skal opfylde. En nyligt afsagt
dom (T-837/16) i en godkendelsessag om blychromatpigmenter har fastslået, at Kommissionen på
visse punkter havde tilsidesat betingelserne for godkendelse ved at foreslå betingelser, der havde til
formål at udbedre utilstrækkeligheder ved ansøgningen. I det konkrete forslag til gennemførelses-
retsakt har Kommissionen beskrevet, hvordan den har taget højde for dommens elementer, men det
vurderes ikke tilstrækkeligt. Regeringen agter på den baggrund ikke at støtte forslaget i sin nuvæ-
rende form, idet man lægger afgørende vægt på, at risikoen for arbejdstagerne skal reduceres væ-
sentligt ved, at der for flere arbejdsprocesser og i prioriteret rækkefølge stilles skærpede krav om
brug af indeslutning, lokal udsugning og åndedrætsværn for at reducere enhver risiko for udsættel-
se. Regeringen lægger endvidere afgørende vægt på, at forslaget og betragtningen om konsekven-
serne af dommen (T-837/16) bliver revideret i betydelig grad, så det bliver vanskeligere at afvise
alternativer.
EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Notat om komitésag om godkendelse af anvendelsen af kaliumdichromat til rustbeskyttelse af overfladebehandlede aluminiumsdele i luftfartsindustrien
Baggrund
Kommissionen har fremlagt forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af kali-
umdichromat som til rustbeskyttelse af overfladebehandlede aluminiumsdele i luftfartsindustrien i
henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH).
Forslaget har hjemmel i REACH-forordningens artikel 64, stk. 8. Afstemning skal herefter ske i hen-
hold til artikel 133, stk. 3, i REACH-forordningen, som henviser til forskriftproceduren i artikel 5 i
Rådets afgørelse 1999/468/EF. Forskriftproceduren er nu erstattet af undersøgelsesproceduren i hen-
hold til artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 182/11, jf. dennes artikel 13, stk. 1, litra
c).
Ved kvalificeret flertal i komitéen vedtager Kommissionen forslaget. Hvor der hverken er kvalificeret
flertal for eller imod i komitéen, kan Kommissionen ikke vedtage forslaget, idet basisretsakten anses
for at bestemme, at forslaget ikke kan vedtages, når der hverken er kvalificeret flertal for eller imod.
Kommissionen kan dog vælge enten at forelægge forslaget for en appelkomité inden for 1 måned eller
at forelægge et revideret forslag for komitéen inden for 2 måneder. Det samme gælder, hvor der er
kvalificeret flertal imod i komitéen, og hvor Kommissionen vurderer, at foranstaltningerne er nødven-
dige. I appelkomitéen kan Kommissionen vedtage forslaget i tilfælde af kvalificeret flertal for, samt
hvor der hverken er kvalificeret flertal for eller imod forslaget.
Forslaget forventes sat til afstemning i REACH-komiteen den 10. juli 2019.
Formål og indhold
REACH-forordningens afsnit VII indeholder en godkendelsesordning for særligt problematiske stoffer.
Godkendelsesordningens formål er at sikre, at det indre marked fungerer efter hensigten, samtidig
med at det sikres, at risici i forbindelse med særligt problematiske stoffer er tilstrækkeligt kontrolleret,
og at disse stoffer efterhånden erstattes af egnede alternative stoffer eller teknologier, hvis disse er
økonomisk og teknisk levedygtige, jf. REACH artikel 55.
Processen med udfasning af særligt problematiske stoffer starter allerede ved optagelsen af stoffet på
kandidatlisten. Her starter en del virksomheder arbejdet med at skifte til bedre alternativer. Udfas-
ningsprocessen fortsættes ved optagelse på REACH-forordningens bilag XIV (fortegnelse over stoffer,
der kræver godkendelse), hvorefter flere virksomheder forventes at udfase stofferne. I sidste ende skal
de virksomheder, der stadig har et behov for markedsføring eller anvendelse af stofferne, ansøge om
og få godkendelse hertil, idet de skal dokumentere tilstrækkelig kontrol af risici, eller at de socioøko-
nomiske fordele opvejer risici.
Forordningens bilag XIV opregner de stoffer, for hvilke der kræves en godkendelse, før de kan mar-
kedsføres eller anvendes efter den såkaldte ”solnedgangsdato” (dvs.
den dato, hvor anvendelse skal
ophøre, med mindre der er indsendt en ansøgning om godkendelse). I ansøgningen om godkendelse af
fortsat markedsføring eller anvendelse skal virksomheden godtgøre, at stoffet kan anvendes sikkert, og
at der ikke findes egnede alternativer. I de tilfælde hvor behandling af sagen er påbegyndt efter sol-
nedgangsdatoen, gives godkendelsen fra vedtagelsesdatoen jf. f.eks. REACH Afsnit VII.
Forslaget til gennemførelsesretsakten vedrører en forvaltningsafgørelse, hvorefter Kommissionen
træffer afgørelse vedrørende ansøgning fra virksomheden Wesco Aircraft EMEA Limited fra Storbri-
tannien om fortsat anvendelse af op til 5 tons om året af kaliumdichromat:
1.
Til anvendelse til rustbeskyttelse af overfladebehandlede aluminiumsdele i luftfartsindustrien.
2
EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Notat om komitésag om godkendelse af anvendelsen af kaliumdichromat til rustbeskyttelse af overfladebehandlede aluminiumsdele i luftfartsindustrien
Wesco Aircraft EMEA Limited fremsendte den 17. marts 2016 ansøgning om godkendelse af kalium-
dichromat til ovennævnte anvendelse. Ansøgningen har i henhold til procedurerne i REACH-
forordningen været behandlet af det Europæiske Kemikalieagentur, ECHA, i udvalgene for risikovur-
dering, RAC, og socioøkonomisk vurdering, SEAC, som den 30. november 2017 har afgivet følgende
udtalelser:
o
RAC
konkluderede, at der ikke kan fastsættes en nedre grænse for, hvornår stoffet er kræftfrem-
kaldende. Udvalget konkluderede endvidere, at de risikohåndteringsforanstaltninger og anvendel-
sesforhold, som er beskrevet i ansøgningen, ikke er passende og effektive i forhold til at begrænse
risikoen for arbejdstagere og den generelle befolkning via miljøet. RAC konkluderede desuden at
der er væsentlige usikkerheder forbundet med vurderingen af arbejdstagernes udsættelse og ud-
ledning til miljøet på grund af manglende måledata. RAC anbefaler derfor en række tiltag og måle-
programmer med henblik på at reducere disse usikkerheder.
SEAC
konkluderede, at der ikke på nuværende tidspunkt findes alternative stoffer eller
teknologier, som er teknisk og økonomisk gennemførlige for ansøgeren. SEAC har desuden
konkluderet, at ansøgeren har påvist, at de socioøkonomiske fordele opvejer de risici for
menneskers sundhed eller miljøet, der følger af anvendelsen af stoffet.
o
På grundlag af analysen af alternativer mv., som ansøgeren har udarbejdet, anbefaler Kommissionen,
at der gives en godkendelse med en frist for fornyet vurdering på 7 år fra solnedgangsdatoen frem til
den 21. september 2024 for de beskrevne anvendelser under forudsætning af anvendelse af de risiko-
håndteringsforanstaltninger og anvendelsesforhold, som ansøgeren har beskrevet. For at imødegå den
usikkerhed, der knytter sig til vurderingen af alternativer har Kommissionen endvidere foreslået at
indsnævre denne anvendelse ved at indsnævre godkendelsen til kun at gælde anvendelser medanven-
delse til rustbeskyttelse indenfor luftfartsindustrien. Endvidere skal virksomheder omfattet af godken-
delsen fremsende information til Kemikalieagenturet om, hvilke af disse funktionaliteter, som er nød-
vendige for deres anvendelse.
Derudover er det en forudsætning for godkendelsen, at ansøgeren:
- udarbejder specifikke eksponeringsscenarie for processer, arbejdsgange og individuelle opgaver
med henblik på at vurdere arbejdstagernes udsættelse og udledning til miljøet,
- implementerer og dokumenterer de valgte risikohåndteringsforanstaltninger ud fra de specifikke
eksponeringsscenarier,
- senest 3 måneder efter godkendelse, gør de specifikke eksponeringsscenarier tilgængelige for afta-
gervirksomheder (’downstream brugere’),
- senest 18 måneder efter godkendelse, validerer og verificerer de specifikke eksponeringsscenarier
ved at anvende de eksponerings og emissions data som aftagervirksomheder har målt,
- gør de reviderede eksponeringsscenarier tilgængelige for aftagervirksomheder i de tilfælde, hvor
validerings og verificeringsprocessen har indikeret, at eksponeringer og emissioner ikke er reduce-
ret til det teknisk og praktisk lavest mulige,
- inkluderer detaljeret vejledning i udvælgelse og anvendelse af risikohåndteringsforanstaltninger i
de specifikke eksponeringsscenarier der skal gøres tilgængelige for aftagervirksomheder,
- udarbejder anbefalinger og retningslinjer med henblik på at assistere aftagervirksomheder i at
foretage målinger, som beskrevet nedenfor, samt udfærdige en rapport skabelon til aftagervirk-
somhedernes indberetning af måledata til kemikalieagenturet,
- anvender mekanisk ventilation i specifikke arbejdsscenarier, undtagen i tilfælde hvor mekanisk
ventilation ikke er teknisk og praktisk muligt eller medfører en risici (f.eks. risici for gnister),
3
EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Notat om komitésag om godkendelse af anvendelsen af kaliumdichromat til rustbeskyttelse af overfladebehandlede aluminiumsdele i luftfartsindustrien
-
-
-
implementerer effektive rengøringspraksisser med henblik på at hindre spredning til overflader
nær bade og andet udstyr, i nærheden af bearbejdnings aktiviteter, og steder hvor chromater i pul-
verform håndteres,
checker og tester personlige værnemidler periodisk,
anvender procesudsug i forbindelse med specificerede arbejdsgange.
Derudover er det en forudsætning for godkendelsen, at aftagervirksomheder:
- implementerer risikohåndteringsforanstaltninger der begrænser arbejdstagernes udsættelse og
udledning til miljøet til det teknisk og praktisk lavest mulige, inklusiv anvendelse af indkapsling og
automation, hvor det er muligt,
- anvender procesudsug når indkapsling ikke er muligt og de steder hvor indkapsling ikke er muligt,
kun udelader anvendelse af procesudsug de steder hvor det er teknisk umuligt at anvende proces-
udsug.
- anvender personlige værnemidler, hvor er det er nødvendigt for at kontrollere arbejdstagernes
udsættelse,
- begrænser området hvor chromater på pulverform håndteres, enten ved brug af en striks procedu-
re under håndteringen eller ved anvendelse af fysiske barrierer,
- 12 måneder efter, at godkendelse er givet, gør måledata, som krævet nedenfor, tilgængelige for
kemikalieagenturet i den af ansøgeren udarbejdede skabelon, med henblik på at validere ekspone-
ringsscenarier.
Derudover er det en forudsætning for godkendelsen, at både ansøgeren og aftagervirksomheder:
- gennemfører overvågning af arbejdstagernes udsættelse for chrom generelt og i forbindelse med
specificerede arbejdsgange,
- gennemfører målinger af udledningen af chrom til spildevand og luft fra procesudsug,
- bruger måledataene til at vurdere om risikohåndteringsforanstaltningerne og anvendelsesforhol-
dene er passende og effektive og skal om nødvendigt som følge heraf reducere udsættelsen af
medarbejderne yderligere.
I marts 2019 er der faldet dom i en sag (T-837/16), hvor Sverige har stævnet Kommissionens gennem-
førelsesafgørelse om godkendelse af to blychromatpigmenter. Sverige har anført, at der forelå oplys-
ninger om mulige alternativer til de beskrevne anvendelser, og at den tildelte godkendelse derfor var i
strid med godkendelsesordningen. Danmark, Finland og Europa-Parlamentet intervenerede i sagen til
støtte for Sverige, mens ECHA støttede Kommissionen. I marts 2019 har retten afsagt dom i sagen og
har givet Sverige medhold. Af rettens dom fremgår bl.a., at Kommissionen ikke må forsyne godkendel-
sen med betingelser, der sigter på at udbedre utilstrækkeligheder/mangler ved den foreliggende analy-
se af alternativer. Kommissionen har i maj 2019 appelleret dele af dommen, herunder de dele, der
berører bevisbyrden i analysen af alternativer, Kommissionens mulighed for at foretage egne skøn
samt muligheden for at tilføje betingelser til godkendelsen for at udbedre utilstrækkeligheder ved an-
søgningen. I det konkrete forslag til gennemførelsesretsakt har Kommissionen indsat en betragtning
med de kriterier, som Kommissionen har lagt til grund for at vurdere den teknologiske og økonomiske
egnethed af alternativer i den konkrete godkendelsessag.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget til gennemførelsesretsakt.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regerin-
gens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
4
EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Notat om komitésag om godkendelse af anvendelsen af kaliumdichromat til rustbeskyttelse af overfladebehandlede aluminiumsdele i luftfartsindustrien
2060879_0005.png
Gældende dansk ret
Kommissionens forslag til godkendelsen er ikke relevant i forhold til dansk lovgivning, da den kun
vedrører anvendelse uden for Danmark.
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser for EU’s budget. Forslaget skønnes ikke at medføre væsentlige samfundsøkonomiske
konsekvenser. Forslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
Høring
Forslaget har været i høring i EU Miljøspecialudvalget.
Det Økologiske Råd mener, at det bør veje tungt, at stoffer på bilag XIV skal erstattes af alternativer,
og at det ikke virker som om der er foretaget en seriøs vurdering af alternativer, ligesom review-
perioden bør kunne reduceres til 3 år.
Fagbevægelsens Hovedorganisation kan ikke støtte, at der gives godkendelser til ovennævnte anven-
delser, og har desuden svært ved at se, at eventuelle godkendelser vil fremme substitution, samt at
review-perioden i givet fald ikke bør være længere end 3 år.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
I hovedparten af de tidligere godkendelsessager har et kvalificeret flertal af medlemsstaterne støttet
forslagene. I marts 2019 har retten imidlertid afsagt dom i en sag om godkendelse af blychromatpig-
menter på baggrund af sagsanlæg fra Sverige mod Kommissionen (T-837/16). Dommen vurderes at
have væsentlig betydning for godkendelsesproceduren under REACH. I den konkrete sag er det på
nuværende tidspunkt uvist, i hvor høj grad de øvrige medlemsstater vil lægge dommen til grund for
deres holdning, og om der kan forventes at være et kvalificeret flertal for Kommissionens forslag.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er regeringens generelle holdning, at de særligt problematiske stoffer, som er prioriteret og optaget
på REACH, Bilag XIV, som udgangspunkt skal erstattes af egnede alternative stoffer eller teknologier,
hvis disse er økonomisk og teknisk levedygtige. Indtil dette kan opnås, skal risici ved fortsat anvendel-
se være tilstrækkeligt kontrolleret, eller de socioøkonomiske fordele ved fortsat brug skal opveje even-
tuelle risici for mennesker og miljø.
Forslagene til gennemførelsesretsakter tager udgangspunkt i, at ansøgeren skal overholde de generelle
krav i REACH om kontrol af risici for mennesker og miljø samt gældende arbejdsmiljø- og miljøkrav.
Regeringen finder, at risici for arbejdstagere overstiger et acceptabelt niveau, og at de pålagte krav i
forslagene ikke i tilstrækkeligt omfang vil føre til en reduktion af arbejdstagernes risiko i EU.
Regeringen vil derfor lægge afgørende vægt på, at der fastsættes krav til godkendelserne, som mindst
svarer til de danske arbejdsmiljøkrav. Dette vil også sikre danske virksomheders konkurrenceevne i
forhold til øvrige europæiske virksomheder omfattet af nærværende godkendelse.
5
EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Notat om komitésag om godkendelse af anvendelsen af kaliumdichromat til rustbeskyttelse af overfladebehandlede aluminiumsdele i luftfartsindustrien
I det konkrete forslag til gennemførelsesretsakt har Kommissionen i en betragtning beskrevet, hvor-
dan Kommissionen har taget højde for dommen om godkendelse af to blychromatpigmenter (T-
837/16) i forhold til tilgængelighed af passende alternativer. Det vurderes, at Kommissionens betragt-
ning om vurdering af tilgængelighed af passende alternativer kan skabe en uønsket præcedens for
fremtidige godkendelser, idet Kommissionen anlægger en meget snæver fortolkning af, hvorvidt alter-
nativer er egnede. Denne fortolkning vurderes hverken at leve op til hensigterne med REACH-
forordningen eller at leve op til dommen.
Regeringen agter på den baggrund ikke at støtte forslaget i sin nuværende form, idet man lægger afgø-
rende vægt på, at risikoen for arbejdstagerne skal reduceres væsentligt ved, at der for flere arbejdspro-
cesser og i prioriteret rækkefølge stilles skærpede krav om indeslutning, brug af lokal udsugning og
åndedrætsværn for at reducere enhver risiko for udsættelse. Regeringen lægger endvidere afgørende
vægt på, at forslaget og den indsatte betragtning om konsekvenserne af dommen (T-837/16) bliver
revideret i betydelig grad, så det bliver vanskeligere at afvise alternativer.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
6