Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 77
Offentligt
Den 24. juli 2019
MFVM 873
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om indførelse af foranstaltninger til imødegåelse af alvorlige trusler mod beva-
ring af den østlige torskebestand i Østersøen (komitesag)
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1248
Resumé
Kommissionen har vedtaget forslag om at indføre afhjælpende hasteforanstaltninger i form af luk-
ning for fiskeri på den østlige torskebestand i Østersøen for resten af 2019. Forordningen vil træde i
kraft dagen efter offentliggørelsen i EU-Tidende, dvs. den 24. juli 2019. Kommissionen foreslår, at
der som udgangspunkt bliver forbud mod fiskeri efter torsk i underområde 24, 25 og 26 i Østersøen,
dog med visse undtagelser. Forslaget vurderes at have en positiv, men dog begrænset indvirkning
på beskyttelsesniveauet i Danmark. Forslaget forventes sat til afstemning ved skriftlig procedure i
Komiteen for Fiskeri og Akvakultur senest 14 dage efter vedtagelsen af Kommissionen. Regeringen
agter at støtte forslaget. Fremadrettet vil regeringen lægge vægt på at afsøge muligheden for en
mere proportional tilgang i underområde 24 i Østersøen.
Baggrund
Kommissionen har den 22. juli 2019 vedtaget forslag til at indføre hasteforanstaltninger til imødegåel-
se af alvorlige trusler mod bevaring af den østlige torskebestand i Østersøen.
I henhold til artikel 12 i forordningen 1380/2012 om den fælles fiskeripolitik træffes der beslutning om
hasteforanstaltninger efter anmodning fra en medlemsstat eller Kommissionen, som i særligt hastende
tilfælde vedrørende en alvorlig trussel mod bevarelsen af havets biologiske ressourcer eller det marine
økosystem, kan vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at mindske denne trussel. Hastefor-
anstaltninger kan finde anvendelse straks for en periode på højst seks måneder.
I henhold til artikel 8 i komitologiforordningen 182/2011 skal gennemførelsesretsakten senest 14 dage
efter vedtagelsen forelægges Komiteen for Fiskeri og Akvakultur efter undersøgelsesproceduren til
udtalelse. Såfremt Komiteen afgiver en negativ udtalelse, hvilket vil indebære et kvalificeret flertal
imod forslaget, skal Kommissionen straks ophæve gennemførelsesretsakten.
Forslaget forventes sat til afstemning ved skriftlig procedure i Komiteen for Fiskeri og Akvakultur se-
nest 14 dage efter vedtagelsen af Kommissionen.