EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 9: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/5-19

Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 9
Offentligt

Europaudvalget

Referat

af 37. europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

onsdag den 29. maj 2019

kl. 08.00

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF), næst-

formand, Jan E. Jørgensen (V), Finn Sørensen (EL) og Rasmus

Nordqvist (ALT).

udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg.

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3697 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2019

a) Dop. 13: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles standarder

og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere

med ulovligt ophold (udsendelsesdirektivet) (omarbejdning)

–

Delvis generel indstilling

KOM (2018) 0634

Rådsmøde 3696

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

EUU alm. del (18)

–

bilag 714 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (18)

–

bilag 320 (udvalgsmødereferat side 485, senest behandlet i

EUU 30/11-18)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Vi er kommet til sidste rådsmøde for retlige og in-

dre anliggender under rumænsk formandskab. I har allerede modtaget samlenotatet og en

skriftlig forelæggelse af to af de tre sager, der er til drøftelse på rådsmødet.

Udsendelsesdirektivet

Når jeg alligevel har en sag til mundtlig forelæggelse i dag, skyldes det, at der i Rådet er op-

nået enighed om forslaget om omarbejdningen af udsendelsesdirektivet med undtagelse af en

bestemmelse, der vedrører den såkaldte grænseprocedure (artikel 22). Der er således tale om

en delvis generel indstilling. Da forslaget vil have både lovgivningsmæssige og statsfinansielle

konsekvenser, forelægger jeg sagen til forhandlingsoplæg. Spørgsmålet om grænseprocedu-

rer vil blive forelagt til forhandlingsoplæg særskilt på et senere tidspunkt, når man også er nået

til enighed om det spørgsmål.

Side 1148 | 5

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 9: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/5-19

37. Europaudvalgsmøde 29/5 2019

Forslagets indhold

Udvalget blev senest orienteret om forslaget til ændring af udsendelsesdirektivet i november

2018. Som bekendt er formålet med forslaget:

for det første at præcisere, ensarte og videreudvikle de eksisterende fælles regler for

tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere, der har ulovligt ophold i EU;

for det andet at sikre, at medlemsstaterne anvender reglerne om udsendelse mere

konsekvent og effektivt og dermed mere effektivt modvirke sekundære bevægelser

mellem EU-landene, og

for det tredje at skabe en mere sammenhængende proces fra indgivelse af asylan-

søgning til afslag på asyl til udsendelse.

Jeg selv og regeringen ser disse forslag som vigtige fremskridt henimod, at vi alle bliver bedre

til at udsende tredjelandsstatsborgere, der ikke har lovligt ophold i EU. Jeg mener også, at for-

slaget er en vigtig del af Kommissionens pakke af lovgivningsinitiativer, hvis overordnede for-

mål er at begrænse ulovlig indvandring og sekundære bevægelser af tredjelandsstatsborgere

uden lovligt ophold i EU.

Forhandlingsoplægget

Som nævnt forelægger jeg forslaget for udvalget i dag med henblik på forhandlingsoplæg.

Forhandlingsoplægget vedrører hele kompromisforslaget, dog undtagen artikel 22 om græn-

seprocedurer, som ikke indgår i forslaget om delvis generel indstilling. Det forhandlingsoplæg,

jeg søger opbakning til i dag, lyder som følger:

Regeringen støtter forslaget, som det foreligger, idet EU-medlemsstaterne med forsla-

get samlet set får smidigere og mere effektive udsendelsesprocedurer.

Regeringen støtter, at forslaget rummer den fornødne fleksibilitet i forhold til Danmarks

nationale procedurer.

Kenneth Kristensen Berth

bad om en præcisering af samlenotatets formulering om, at det

ville

”være

nødvendigt at revidere fristerne for påklagelse af en tilbagesendelsesafgørelse,

som ikke vedrører afslag på asyl”. Indebar det, at fristerne for påklagelse ville blive kortere el-

ler længere?

Han henviste også til samlenotatets afsnit om, at man ville få mulighed for at anmode om op-

sættende virkning for

sin klage ”senest

samtidig med fristen for at påklage en tilbagesendel-

sesafgørelse”. Hvordan var det en ændring af de gældende regler?

Endelig spurgte han, hvorfor man kun ville forlænge indrejseforbuddet for personer, der ud-

gjorde en sikkerhedstrussel, fra 5 til 10 år. Hvorfor ikke permanent?

Rasmus Nordqvist

forstod ikke samlenotatets afsnit om opsættende virkning. Hvis der bliver

klaget over en udsendelse, bliver den vel sat i bero, mens den bliver behandlet?

Side 1149

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 9: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/5-19

37. Europaudvalgsmøde 29/5 2019

Forslaget omfattede voldsomme stramninger, herunder lange frihedsberøvelsestider og indrej-

seforbud i op til 10 år. Men ville direktivet til gengæld medføre, at landene ikke kunne gå vide-

re endnu, hvis de måtte ønske det?

Finn Sørensen

bad ministeren sætte lidt flere ord på grænseprocedurerne, selv om de ikke

var en del af forhandlingsoplægget. Skulle asylbehandlingen foregå ved de ydre grænser? Det

var vel stadig dansk lovgivning, der skulle følges, men hvordan ville man sikre det?

Desuden spurgte han, om der var punkter, hvor forslaget ville medføre stramninger i gældende

dansk lovgivning.

Endelig ville han gerne vide, om der var taget højde for indvendingerne i Amnesty Internatio-

nals høringssvar fra 29. august 2007. Organisationen mente dengang, at der ikke var taget

nok hensyn til grundlæggende internationale forpligtelser vedrørende frihedsberøvelse, be-

skyttelseshensyn og retten til familieliv.

Udlændinge- og integrationsministeren

svarede Kenneth Kristensen Berth, at der ville blive

tale om kortere frister.

Om opsættende virkning svarede hun både Kenneth Kristensen Berth og Rasmus Nordqvist,

at der for asylansøgere allerede var opsættende virkning i forbindelse med de pågældende

sager.

Angående indrejseforbud svarede hun begge spørgere, at det ville blive muligt at forlænge

indrejseforbuddet ud over de 10 år i tilfælde, hvor man vurderer, at personen er til fare for sik-

kerheden i Europa.

Svaret på Finn Sørensens første spørgsmål lød, at hensigten var at gøre asylproceduren så

effektiv som muligt for at forhindre, at folk bare rejser videre til andre lande inden for EU, for

det havde ingen af landene interesse i.

Udrejsefristen var i øjeblikket på 7 måneder, så på det punkt ville der blive tale om en stram-

ning af de gældende danske regler.

På spørgsmålet om Amnesty Internationals indvendinger svarede hun, at høringssvaret ikke

var afspejlet direkte, men der var mulighed for, at Europa-Parlamentet kunne inddrage det, da

der stadig ville gå en rum tid, inden forslaget ville blive endeligt vedtaget.

Kenneth Kristensen Berth

kommenterede Finn Sørensen spørgsmål om asylbehandling ved

de ydre grænser ved at sige, at den lovgivning, der lægges til grund, må være den i landet

med den pågældende ydre grænse. Hvis folk kommer til Italien, må man vel behandle efter

italiensk procedure. Ellers giver det ikke mening at tale om sekundære bevægelser, og hvor-

dan man forhindrer dem.

Side 1150

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 9: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/5-19

37. Europaudvalgsmøde 29/5 2019

Han spurgte ministeren, om den opsættende virkning ville blive udvidet fra kun at gælde asyl-

ansøgere til at gælde generelt for udlændinge, som der skal træffes en tilbagesendelsesafgø-

relse om.

Rasmus Nordqvist

henviste til, at man efter gældende danske regler højst måtte frihedsberø-

ve udlændinge i 6 måneder. Betød forslagets minimum 3 måneder, at man skulle frihedsberø-

ve mellem 3 og 6 måneder? Eller kunne man godt frihedsberøve folk i mere end 6 måneder,

blot det var mindst 3?

Desuden spurgte han, hvorfor ministeren først bad om mandat nu, hvis der allerede var enig-

hed i Rådet. Var det så ikke for sent at begynde at forhandle? Udvalget skulle tage stilling til

regeringens holdning, men den gik ikke ud på ret meget andet end at støtte forslaget. Kunne

ministeren uddybe proceduren?

Finn Sørensen

var tilfreds med, at ministeren svarede politisk klart, om end ikke så juridisk

detaljeret. Men det var lige lovlig optimistisk af ministeren at håbe på, at Europa-Parlamentet

ville finde Amnesty Internationals høringssvar fra 2007 frem af sig selv på et tidspunkt, der i

øvrigt ville være for sent i processen. Enhedslisten fandt, at forslaget ville svække asylansøge-

res retssikkerhed og kunne derfor ikke støtte forhandlingsoplægget.

Udlændinge- og integrationsministeren

svarede Kenneth Kristensen Berth, at udsendel-

sesdirektivet alene handlede om en effektiv udsendelse. Spørgsmålet om asylbehandling ved

de ydre grænser var derfor næppe relevant i sammenhængen.

På spørgsmålet om opsættende virkning svarede hun, at det kun var relevant for asylansøge-

re. For alle andre udlændinge er det i Danmark Udlændingenævnet, der tager stilling til opsæt-

tende virkning.

Til Rasmus Nordqvist sagde hun, at forslaget skulle forstås sådan, at EU-lande kunne friheds-

berøve mellem minimum 3 og maksimum 6 måneder. Der var derfor tale om en stramning i

lande, som efter gældende praksis frihedsberøvede folk i kortere tid end 3 måneder.

Om forhandlingerne i Rådet svarede hun, at der var opnået enighed om alt undtagen grænse-

proceduren (artikel 22). Forhandlingerne med Europa-Parlamentet ville begynde i efteråret

2019. Der ville ikke blive ændret ved dansk lovgivning.

Kenneth Kristensen Berth

havde svært ved at bakke op om forhandlingsoplægget, for på

den ene side trak en del ting i den rigtige retning; men på den anden side var det et område,

hvor man nødig opgav dansk selvbestemmelsesret. Dansk Folkepartis støtte afhang af, hvor-

dan det forholdt sig med opsættende virkning, for han ville nødig komme til at støtte en poten-

tiel lempelse af reglerne. Som han forstod det, vedrørte forslaget tilbagesendelse af tredje-

landsstatsborgere uden lovligt ophold i EU

–

enten folk, der var ankommet illegalt eller havde

fået afslag på asyl. Men i samlenotatet stod der, at man ville få mulighed for at anmode om

Side 1151

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 9: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/5-19

37. Europaudvalgsmøde 29/5 2019

opsættende virkning for sin klage

”senest

samtidig med fristen for at påklage en tilbagesendel-

sesafgørelse”. Skulle det forstås sådan, at muligheden for at anmode om opsættende virkning

for en klage i Danmark var ved Udlændingenævnet, og at den mulighed principielt ifølge EU-

retten ville omfatte alle tredjelandsstatsborgere

–

uanset om de havde søgt asyl eller bare var

rejst ind illegalt? Og hvordan var det i så fald en ændring af gældende regler? Havde en tred-

jelandsstatsborger, der var rejst ind illegalt og ikke havde søgt om asyl, og som derfor skulle

sendes retur, allerede efter gældende regler mulighed for at påklage afgørelsen?

Udlændinge- og integrationsministeren

svarede Kenneth Kristensen Berth, at asylansøg-

ninger automatisk havde opsættende virkning, med mindre de er åbenlyst grundløse. Alle an-

dre udlændinge er det i Danmark Udlændingenævnet, der træffer afgørelse om.

Kenneth Kristensen Berth

præciserede sit spørgsmål. Betød det, at det nye kun var tids-

punktet, hvor en klage skulle indgives

–

og altså, at forslaget ikke medførte noget nyt om mu-

ligheden for at indgive en klage?

Udlændinge- og integrationsministeren

svarede bekræftende.

Kenneth Kristensen Berth

glædede sig over det, men Dansk Folkeparti kunne alligevel ikke

støtte forhandlingsoplægget, fordi det fastsatte rammer for, hvor meget landene kan stramme.

Rasmus Nordqvist

fandt det modsat Kenneth Kristensen Berth fornuftigt, når man med for-

slaget ville tøjle medlemsstater, som ville gå amok i stramninger. På den anden side var direk-

tivet et opgør med EU’s tidligere politik om folks rettigheder.

Derfor kunne Alternativet ikke

bakke op om forhandlingsoplægget.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet kun

Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet havde ytret sig imod det.

Mødet sluttede kl. 08.35.

Side 1152