Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 19 (alm. del) af 4. juli 2019
stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL)
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for den skat på finansielle transaktioner, som Frankrig
har indført, herunder beskrive hvilke transaktioner, som den omfatter og det årlige
provenu fra denne skat.
Svar
Frankrig indførte pr. 1. august 2012 en finansiel transaktionsskat (FTT). En revision
heraf trådte i kraft pr. 2. januar 2017.
Den franske FTT pålægges aktier (eller tilsvarende instrumenter) udstedt af franske
virksomheder, der har en markedsværdi på mindst 1 mia. euro, og hvis aktier er
optaget til handel på en autoriseret markedsplads, fx en børs. Skatten lægges på
aktier udstedt af virksomheder med hovedsæde i Frankrig, uanset hvor transaktio-
nen finder sted, dvs. også fx på køb af franske aktier på en børs uden for Frankrig.
Den franske FTT følger således et såkaldt udstedelsesprincip, som indebærer, at
beskatning i udgangspunktet sker ud fra, hvad der handles, og ikke hvem der hand-
ler eller hvor der handles.
Den franske transaktionsskat har en sats på 0,3 pct. af købsværdien. Skatten pålæg-
ges generelt ikke andre værdipapirer (fx obligationer). Der er følgende undtagelser
fra transaktionsskatten på aktier:
Primære udstedelser, dvs. køb af aktier, når en virksomhed udsteder aktierne
for første gang.
Transaktioner foretaget af centrale modparter (Central Counter Parties
–
CCP) o.l., som agerer mellemled mellem køber og sælger i en værdipapirhan-
del, så der sikres en ordnet afvikling af en handel.
Market-making aktivitet, dvs. visse finansielle aktørers løbende køb og salg af
værdipapirer, som udføres mhp. at sikre effektive finansielle markeder med
tilstrækkelig likviditet (omsættelighed).