Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
2091125_0001.png
Folketingets Europaudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
Besvarelse af spørgsmål 66 alm. del stillet af udvalget den 10. septem-
ber 2019 efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).
Spørgsmål:
Ministeren bedes give en status på oprettelsen af Den fælles europæiske
patentdomstol, herunder hvor langt processen er i relation til både Danmark
og andre lande.
Svar:
Aftalen om en fælles patentdomstol er en mellemstatslig aftale, der blev
underskrevet den 19. februar 2013 af 25 EU-lande. Den fælles patentdom-
stol får med aftalen eneret til at afgøre tvister om fælles europæiske paten-
ter, de såkaldte enhedspatenter, som er fastlagt i forordning (EU) nr.
1257/2012, og domstolens afgørelser får umiddelbar virkning for alle de
deltagende lande.
Danmark ratificerede patentdomstolsaftalen den 2. juni 2014 på baggrund
af en folkeafstemning om aftalen, der blev afholdt den 25. maj 2014. 16
lande har på nuværende tidspunkt ratificeret patentdomstolsaftalen, men
aftalen er endnu ikke trådt i kraft. Det skyldes, at aftalen først kan træde i
kraft, når 13 EU lande, deriblandt de tre medlemsstater, hvor det største
antal europæiske patenter havde retsvirkning i det år, der går forud for det
år, hvor undertegnelsen af aftalen fandt sted, har ratificeret. De tre lande,
der havde flest patenter i 2012, og derfor skal ratificere blandt de 13 lande,
er Frankrig, Tyskland og UK.
Frankrig og UK har ratificeret, og det er kun Tysklands ratifikation, der
afventer, før aftalen kan træde i kraft. Tyskland har ikke ratificeret aftalen,
da der verserer en retssag om Tysklands ratifikation af patentdomsaftalen
ved den tyske forfatningsdomstol. Hvis Tyskland efter forfatningsdomsto-
lens afgørelse ratificerer aftalen, vil den fælles europæiske patentdomstol
kunne oprettes. Det er usikkert, hvornår der foreligger en afgørelse fra den
tyske forfatningsdomstol i sagen.
Domstolen består af førsteinstansafdelinger på centralt, regionalt og lokalt
niveau, samt en appelinstans, der er placeret i Luxembourg. De centrale
førsteinstanslokaliteter i henholdsvis Paris, London og München er på
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 66: Spm. om status på oprettelsen af Den fælles europæiske patentdomstol, til erhvervsministeren, kopi til udenrigsministeren og justitsministeren
2/2
plads. Derudover er en række af de regionale og lokale førsteinstansafde-
linger allerede etableret i forskellige lande. Appelinstansen i Luxembourg
er ligeledes på plads.
Af de 16 lande, der pt. har ratificeret aftalen, har Belgien, Danmark, Frank-
rig, UK, Italien, Holland og Finland anmodet om, at der oprettes en lokal
afdeling af Domstolen i deres respektive lande.
Erhvervsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra
Domstolsstyrelsen via Justitsministeriet, som har oplyst følgende:
”Spørgsmålet om oprettelsen af en
lokal afdeling af patentdomstolen i Dan-
mark var ikke omfattet af den danske folkeafstemning om patentdomstolen
den 25. maj 2014, men blev afgjort ved en aftale mellem den daværende
SR-regering og en række øvrige partier (SF, V, K og LA) den 21. februar
2014.
Domstolsstyrelsen og Sø- og Handelsretten vil i fællesskab skulle stå for
etableringen af en lokal afdeling af patentdomstolen i Danmark, der vil
skulle ligge i Sø- og Handelsrettens eksisterende lokaler i København.
Der foreligger en væsentlig usikkerhed om, hvornår aftalen om Den fælles
europæiske patentdomstol træder i kraft, og dermed hvornår patentdomsto-
len vil være etableret på centralt niveau. Domsstolsstyrelsen og Sø- og Han-
delsretten har derfor på nuværende tidspunkt ikke igangsat det konkrete
arbejde med at etablere en lokal afdeling af patentdomstolen i Danmark.”
Med venlig hilsen
Simon Kollerup