Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
2067427_0001.png
20. august 2019
J.nr. 2019 - 6864
Til Folketinget
Europaudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 7 af 4. juli 2019 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Morten Bødskov
/ Søren Schou
EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om et loft over kørselsfradraget, så man maksimalt kan modtage befordringsfradrag for de første 600 km, til skatteministeren, kopi til udenrigsministeren
2067427_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, om Danmark i overensstemmelse med EU-retten kan indføre et
loft over kørselsfradraget, så man maksimalt kan modtage befordringsfradrag for de før-
ste 600 km.
Svar
Alle, der transporterer sig mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads, kan få fradrag for den
del af kørslen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Borgere fra andre EU-lande, der påta-
ger sig arbejde i Danmark, men opretholder den sædvanlige bopæl i hjemlandet, kan også
opnå kørselsfradrag for kørslen mellem den sædvanlige bopæl i hjemlandet og arbejds-
pladsen i Danmark.
Der er ingen begrænsning på størrelsen af befordringsfradraget, hverken kilometer- eller
beløbsmæssigt, hvis det i øvrigt kan dokumenteres, at befordringen rent faktisk finder
sted.
Såfremt der fastsættes et loft, så det i langt de fleste tilfælde rammer personer med bopæl
uden for Danmark, vil det stride mod EU-rettens grundlæggende princip om arbejdskraf-
tens frie bevægelighed.
Der forekommer næppe afstande mellem bopæl og arbejdsplads på over 600 km inden
for landets grænser. Et sådant loft pr. dag vil derfor i langt de fleste tilfælde ramme perso-
ner, der transporterer sig til og fra arbejde på tværs af Danmarks grænser. Ud fra den be-
tragtning er det umiddelbart vurderingen, at et sådant loft ikke vil være i overensstem-
melse med EU-rettens regler om arbejdskraftens frie bevægelighed.
Side 2 af 2