Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
2098271_0001.png
Folketingets Europaudvalg
[email protected]
Søren Søndergaard (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Europaudvalget har i brev af 4. juli 2019 stillet følgende spørgsmål nr.13 (alm.
del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Sønder-
gaard (EL).
Spørgsmål nr. 13:
”Ministeren
bedes oplyse, om det er korrekt, at Rigsadvokaten har krævet, at visse
sager om anmeldepligt til RUT-registeret sættes i bero. I bekræftende fald bedes
ministeren oplyse med hvilken begrundelse, Rigsadvokaten har taget denne
beslutning, samt for hvor længe anmeldepligten i disse sager sættes i bero.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse
fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”EU-Kommissionen
har ved åbningsskrivelse af 9. november 2018 indledt en trak-
tatkrænkelsessag mod Danmark vedrørende anmeldelsespligten for selvstændigt er-
hvervsdrivende uden ansatte til RUT-registret. I den anledning besluttede Rigsad-
vokaten den 9. januar 2019, at alle verserende straffesager om overtrædelse af an-
meldelsespligten til RUT-registret skulle stilles i bero, hvis den udenlandske tjene-
steyder var en selvstændigt erhvervsdrivende uden ansatte, og det udførte arbejde
vedrørte andre sektorer end bygge- og anlægssektoren og sektoren for landbrug,
skovbrug og fiskeri.
Den 21. juni 2019 blev alle sager om overtrædelse af anmeldelsespligten til RUT-
registret stillet i bero på baggrund af en dom afsagt i Vestre Landsret den 15. maj
2019, hvor en virksomhed med ansatte blev frifundet for overtrædelse af anmeldel-
sespligten til RUT-registret. Landsretten anførte i sin begrundelse bl.a., at den al-
mindelige offentlige adgang til oplysninger om stedet for levering af tjenesteydel-
sen, går ud over, hvad der er nødvendigt for at opfylde formålet, hvilket er at for-
bedre arbejdsmarkedets parters mulighed for at sikre løn- og arbejdsvilkår. Lands-
retten fandt derefter, at dagældende udstationeringslovs § 7 a, stk. 1, nr. 3, sam-
menholdt med § 7 c, stk. 1, går videre end nødvendigt og dermed er i strid med ar-
tikel 56 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).
J.nr.
2019 - 3849
EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 71: Spm. om sikre af, at virksomheder - hvis sager om manglende anmeldepligt til RUT for nuværende er sat i bero - ikke bruger perioden for berostillelsen til at forlade Danmark, til beskæftigelsesministeren, kopi til udenrigsministeren
Rigsadvokaten ansøgte den 29. maj 2019 Procesbevillingsnævnet om tilladelse til
at indbringe landsrettens dom for Højesteret som tredje instans, idet anklagemyn-
digheden ikke er enig i landsrettens fortolkning af EU-retten. Procesbevillingsnæv-
net har den 21. august 2019 imødekommet Rigsadvokatens ansøgning.
Den 24. juni 2019 udstedte Erhvervsstyrelsen bekendtgørelse nr. 627 om Register
for Udenlandske Tjenesteydelser (RUT-registret). Bekendtgørelsen trådte i kraft
den 25. juni 2019. Oplysninger om stedet for levering af tjenesteydelser er herefter
ikke længere en del af de oplysninger, der er offentligt tilgængelige.
På den baggrund besluttede jeg den 26. juni 2019, at sager om overtrædelse af an-
meldelsespligten til RUT-registret, hvor gerningstidspunktet er den 25. juni 2019
eller senere, ikke længere er omfattet af berostillelsen af 21. juni 2019. Sager med
en gerningsdato forud for den 25. juni 2019 er fortsat omfattet af berostillelsen af
21. juni 2019.
Det bemærkes, at berostillelsen af 9. januar 2019 fortsat er gældende, således at
alle sager, hvor den udenlandske tjenesteyder er en selvstændigt erhvervsdrivende
uden ansatte, og det udførte arbejde vedrører andre sektorer end bygge- og anlægs-
sektoren og sektoren for landbrug, skovbrug og fiskeri, fortsat
og uanset ger-
ningstidspunkt
i det hele er berostillet.
Berostillelsen af de ovenfor nævnte sager gælder indtil videre. Der vil ske en for-
nyet vurdering heraf, når retstilstanden for sagerne er endeligt afklaret.
Berostillelsen af sagerne indebærer, at anklagemyndigheden ikke på nuværende
tidspunkt rejser tiltale i sagerne og heller ikke forfølger sager, hvori der før bero-
stillelsen er rejst tiltale. Rigsadvokatens berostillelse er således ikke til hinder for,
at Arbejdstilsynet eller andre myndigheder kan politianmelde overtrædelser af an-
meldelsespligten til RUT-registret. Berostillelsen er heller ikke til hinder for, at po-
litiet kan rejse sigtelse, således at forældelsesfristen for et eventuelt strafansvar af-
brydes.
Status er dermed, at alle sager om overtrædelse af anmeldelsespligten til RUT-regi-
stret, hvor gerningstidspunktet er før den 25. juni 2019, er sat i bero, og at sager,
hvor gerningstidspunktet er den 25. juni 2019 eller senere, er sat i bero, hvis der er
tale om en selvstændig erhvervsdrivende uden ansatte, og det udførte arbejde ved-
rører andre sektorer end bygge- og anlægssektoren og sektoren for landbrug, skov-
brug og fiskeri.”
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard Thomsen
2
EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 71: Spm. om sikre af, at virksomheder - hvis sager om manglende anmeldepligt til RUT for nuværende er sat i bero - ikke bruger perioden for berostillelsen til at forlade Danmark, til beskæftigelsesministeren, kopi til udenrigsministeren
3