Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
1
2019-511
EKN
17. oktober 2019
EUU alm. del
–
svar på spørgsmål 84 fra Eva Kjer Hansen stillet
den 25. september 2019 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Regeringen bedes oversende en liste over samtlige initiativer, der er nævnt
i kommissionsformandens breve til de nye kommissærer.
Svar
Den designerede kommissionsformand, Ursula von der Leyen,
offentliggjorde den 10. september 2019 den påtænkte fordeling af
porteføljer blandt de 26 designerede kommissærer. Ursula von der Leyen
offentliggjorde
ved samme lejlighed de såkaldte ”mission letters” til hver
enkelt af de designerede kommissærer, der udstikker en række
horisontale
retningslinjer samt en række
områdespecifikke
målsætninger og initiativer for
hver enkelt kommissær.
Hvad angår de horisontale retningslinjer angiver brevene blandt andet von
der Leyens ønsker til arbejdsmetoderne i den nye Kommission samt en
redegørelse for organiseringen af kommissærkollegiet. Derudover
udstikker brevene den designerede kommissionsformands tilgang til
lovgivning og regulering, herunder en ambition om at undgå unødige
byrder for borgere og erhvervsliv samt et stærkt fokus på proportionalitet,
subsidiaritet og håndhævelse af eksisterende EU-lovgivning.