Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
KOM (2016) 0815 Bilag 25
Offentligt
Folketingets Europaudvalg
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
Orientering vedr. oversendelse af statistik til EU
CVR 10172748
Fri bevægelighed i Europa skal være fair bevægelighed. Derfor vil jeg arbejde for,
at vi finder et rimeligt kompromis i de igangværende forhandlinger om revisionen
af forordning 883 om koordinering af sociale sikringsordninger.
Som udvalget er bekendt med, er forhandlingerne endnu ikke afsluttet. Derfor vil
Danmark igen spille en aktiv rolle, når Europa-Parlamentet forventes at genoptage
forhandlingerne i efteråret.
I lyset af de igangværende forhandlinger vil jeg her orientere udvalget om den se-
neste opgørelse af, hvor mange personer, der eksporterer danske dagpenge til andre
EU/EØS-lande, og hvor mange personer, der sammenlægger perioder for at få dan-
ske dagpenge.
Opgørelsen er desuden oversendt til den Administrative Kommission i EU. Tallene
er baseret på indberetninger fra a-kasserne.
Indledningsvis vil jeg bemærke, at ret til dagpenge ifølge danske regler bl.a. forud-
sætter medlemskab af en a-kasse i mindst ét år samt opfyldelse af det danske ind-
komstkrav.
EU/EØS-borgere kan på visse betingelser medregne forsikrings- og beskæftigel-
sesperioder i andre EU/EØS-lande. For at kunne medregne perioder ifølge forord-
ning (EF) nr. 883/2004 skal pågældende have haft mindst 296 løntimer i Danmark
inden for de seneste 12 uger eller 3 måneder.
Ifølge danske regler kan EU/EØS-borgere fritages fra 296-timers kravet, hvis de
har været medlem af en dansk a-kasse inden for de sidste 5 år. Denne bestemmelse
bygger på Nordisk konvention om social sikring af 12. juni 2012. I så fald skal de
have meldt sig ind i en dansk a-kasse inden 8 uger efter, at deres forsikring ophørte
i det andet EU/EØS-land for at kunne medregne perioder i andre EU/EØS-lande.
Beskæftigelsesministeriet har i år udarbejdet en forbedret metode til opgørelser af
sammenlægninger, så der kan skelnes mellem EU-borgere, der skal opfylde et krav
om 296 timers beskæftigelse som betingelse for at kunne sammenlægge forsik-
rings- og beskæftigelsesperioder og personer, der er omfattet af 5-års reglen.
Den seneste opgørelse for 2018 viser, at i alt 9 personer inkl. danskere har
medregnet perioder fra et andet EU/EØS-land eller Schweiz pba. forordning 883.
J.nr.
2019 - 1748