kom (2018) 0338 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Kommissionens forslag til EU’s budget for 2020 og revision af OLAF-forordningen

Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
KOM (2018) 0338 Bilag 1
Offentligt

26. august 2019

Samlenotat vedr. EU’s budget for 2020 og revision af OLAF-

forordningen

Samlenotat vedr. EU’s budget for 2020

KOM (2019) 600

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

2) Samlenotat vedr. forslag om revision af forordning om undersøgelser, der foretages af Det

Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)

KOM (2018) 338

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

kom (2018) 0338 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Kommissionens forslag til EU’s budget for 2020 og revision af OLAF-forordningen

Side 2 af 21

Dagsordenspunkt 1:

Samlenotat vedr. EU’s budget for 2020

Kommissionens forslag til EU’s budget for 2020, KOM (2019) 600.

1. Resume

Kommissionen har fremlagt forslag til EU's budget for 2020.

Kommissionens forslag til EU's 2020-budget indebærer et niveau for forpligtigelsesbevillinger (for-

pligtelser) på 168,3 mia. euro. I forhold til 2019-budgettet er der tale om en stigning på 1,3 pct.

svarende til 2,1 mia. euro.

Betalingsbevillingerne (betalinger) er i Kommissionens forslag fastsat til 153,6 mia. euro. Beta-

lingsniveauet ligger 18,8 mia. euro under betalingsloftet for 2020, heraf kan 15,5 mia. euro hen-

føres til den globale betalingsmargen. I forhold til budgettet for 2019 er der tale om en stigning i

betalingsbevillingerne på 3,5 pct., svarende til 5,1 mia. euro.

Det er lagt til grund, at det danske EU-bidrag i 2020 vil blive ca. 22,6 mia. kr. Der vil kunne

komme ændringer til estimatet, når der er mere sikker viden om det endelige EU-budget for 2020.

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde den 5. juni 2019 sit forslag til EU's budget for 2020, der

skal behandles i henhold til budgetproceduren vedtaget med Lissabon-traktaten.

Hjemmelsgrundlaget er traktatens artikel 314 (beslutningsprocedure for budget-

tet).

Den 10. juli blev der opnået enighed om Rådets holdning

til EU’s 2020-budget

på

embedsmandsniveau i COREPER. Rådets holdning indebærer en reduktion i

Kommissions forslag til forpligtelsesbevillingerne på 1.507,8 mio. euro og en re-

duktion i betalingsbevillingerne på 508,8 mio. euro,

jf. afsnit 9.

Europa-Parlamentet forventes at behandle forslaget i efteråret 2019. Hvis der er

uoverensstemmelse mellem Rådet og Europa-Parlamentet, indledes herefter en 21

dage lang forligsprocedure med Kommissionen i rollen som mægler. Der stiles

mod en aftale om det endelige budget på ECOFIN-budget i november 2019.

Kommissionens forslag til EU’s budget for

2020 er fastlagt inden for rammerne af

forordningen om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 (MFF).

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag til EU's 2020-budget er opsummeret i tabel 1.

kom (2018) 0338 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Kommissionens forslag til EU’s budget for 2020 og revision af OLAF-forordningen

Side 3 af 21

Tabel 1

Kommissionens forslag til 2020-budgettet

Mia. euro,

løbende priser

2019-budget

2020 budgetforslag

Forskel i mia. euro

Forskel i pct.

Forpligtel-

Betalinger

ser

1a. Vækstpolitikker

1b. Samhørighed

2. Landbrug

3. Sikkerhed & Borger

4. Globale Europa

5. Administration

I alt budgetkategori 1-5

Heraf fleksibilitetsinstru-

mentet

Heraf globale forpligtelses-

margen

23,34

57,19

59,64

3,79

11,32

9,94

165,22

1,2

1,6

20,52

47,04

57,40

3,53

9,36

9,94

147,79

1,0

24,72

58,61

59,99

3,73

10,31

10,32

167,68

0,8

0,1

22,11

50,04

58,01

3,72

8,99

10,33

153,20

0,8

1,38

1,42

0,35

-0,06

-1,01

0,38

2,37

1,59

3,01

0,61

0,20

-0,37

0,38

5,41

5,9%

2,5%

0,6%

-1,5%

-8,9%

3,8%

1,5%

7,7%

6,4%

1,1%

5,6%

-4,0%

3,8%

3,7%

Andre særlige fleksibili-

tetsinstrumenter

I alt

I alt som pct. af BNI

Udgiftsloft

Margen

0,9

166,2

1,01 %

164,1

1,3

0,7

148,5

0,90 %

166,7

19,9

0,6

168,3

0,99 %

168,8

1,8

0,4

153,6

0,90 %

172,4

20,1

-283

2,1

-286,6

5,1

-32,5%

1,3%

-40,6%

3,5%

Anm.: 1) 2019-budget inkl. forslag om ændringsbudget 1-3.



2) Ifølge Kommissionens fortolkning af MFF-forordningen finansieres betalingerne til de særlige fleksibili-

tetsinstrumenter udover betalingsloftet. Gruppen af Danmarks ligesindede lande finder, at alle betalinger

skal finansieres inden for betalingsloftet. Lægges gruppen af Danmarks ligesindede landes fortolkning af

MFF-forordning til grund for beregning af margen til betalingsloftet, udgør denne 18,8 mia. euro i 2020.

Ifølge Kommissionen udregnes margen på baggrund af totalen for budgetkategori 1-5 eksklusiv de særlige

fleksibilitetsinstrumenter, der ligger ud over loftet.

3)De globale margener for betalinger viderefører de ubrugte margener fra tidligere år, og muliggør en for-

øgelse af lofterne. Af de 20,1 mia. euro i betalingsmargen, kan 15,5 mia. euro henføres til den globale beta-

lingsmargen.

Kilde: Kommissionens

forslag til EU’s budget for 2020.

Udgiftslofterne, som er fastsat i MFF-forordningen for 2014-2020, udgør i 2020

168,8 mia. euro i forpligtigelser og 172,4 mia. euro i betalinger. Det bemærkes, at

loftet for betalinger i 2020 er opjusteret med 15,5 mia. euro som følge af den glo-

bale margen for betalinger. Opjusteringen pba. af den globale margen for betalin-

ger følger af MFF-forordningen, som muliggør en videreførelse af de ubrugte

margener fra tidligere år, og som herved forøger lofterne ud i tid. Herudover er

der en række særlige fleksibilitetsinstrumenter

, som ifølge Kommissionen kan ak-

tiveres udover både forpligtelses- og betalingslofterne. En gruppe medlemslande,

herunder Danmark, mener imidlertid, at de særlige fleksibilitetsinstrumenter kun

Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden, Solidaritetsfonden og Fleksibilitetsinstrumentet.

kom (2018) 0338 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Kommissionens forslag til EU’s budget for 2020 og revision af OLAF-forordningen

Side 4 af 21

kan aktiveres udover forpligtigelsesloftet, men skal afholdes inden for det aftalte

betalingsloft.

I sit budgetforslag for 2020 har Kommissionen foreslået, at Fleksibilitetsinstru-

mentet aktiveres for samlet set 0,8 mia. euro i forpligtelser og 0,8 mia. euro i beta-

linger, som primært skal finansiere migrations- og sikkerhedsrelaterede udgifter

under budgetkategori 3,

Sikkerhed og borgerskab.

Kommissionen foreslår desuden at anvende 141,9 mio. euro fra den globale mar-

gen for forpligtigelser

til finansiering af Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet placeret

under budgetkategorien for samhørighed. Det bemærkes, at merbevillingen til

Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet følger af aftalen om midtvejsevalueringen af den

flerårige finansielle ramme (MFF).

3.1 Uddybning af de enkelte budgetkategorier

3.1.1 Budgetkategori 1a

–

Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

Kategori 1a omfatter en række nøglepolitikområder i Europa 2020-strategien, her-

under bl.a. forskning, uddannelse og infrastrukturinvesteringer. Over halvdelen af

udgifterne under kategori 1a går til forskningsprogrammet Horizon 2020.

Kommissionens budgetforslag for kategori 1a indebærer samlede forpligtelser for

24.716 mio. euro svarende til en stigning på 1.281 mio. euro eller 5,9 pct. ift. 2019-

budgettet. Det efterlader en margen op til forpligtigelsesloftet for kategori 1a på

332,7 mio. euro.

Forslaget indeholder betalinger for 22.109 mio. euro svarende til en stigning på

1.587 mio. euro eller 7,7 pct. ift. 2019,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Kommissionens forslag til 2020-budgettet for kategori 1a

–

Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

Mio. euro,

løbende priser

2019-budget

Forplig-

telser

Betalinger

2.142

158

1.022

10.972

370

252

2.563

118

134

1.701

2020 budgetforslag

Forplig-

telser

2.219

147

173

13.184

400

413

2.835

119

133

3.938

p.m.

Betalinger

2.144

171

1.105

11.709

418

381

2.689

107

124

2.064

Forskel i mio. euro

Forplig-

telser

259

-14

872

-17

-2

174

Betalin-

ger

737

129

126

-12

-10

363

-1

Forskel i pct.

Forplig-

telser

13,2%

2,0%

-7,5%

7,1%

7,0%

12,5%

2,5%

-12,5%

-1,4%

4,6%

Betalin-

ger

0,1%

8,4%

8,2%

6,7%

12,9%

51,2%

4,9%

-9,7%

-7,7%

21,3%

1,6%

Store Infrastrukturprojekter

Nuklear sikkerhed

EFSI

Horizon 2020

Euroatom

COSME

Erasmus+

Beskæftigelse og social in-

novation

Told, Fiscalis etc.

CEF

Genopretningspakken

1.959

144

187

12.312

373

367

2.766

136

135

3.764

p.m.

kom (2018) 0338 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Kommissionens forslag til EU’s budget for 2020 og revision af OLAF-forordningen

Side 5 af 21

Europæisk solidaritetskorps

Forsvarsindustrielle udvik-

lingsprogram

Andet

Særlige KOM projekter

Pilotprojekter

Agenturer

I alt

143

245

194

128

383

23.335

120

147

165

115

100

382

20.522

166

255

197

137

p.m.

401

24.716

154

201

185

123

402

22.109

-97

1.381

-28

1.587

15,9%

4,1%

1,1%

6,8%

-100%

4,7%

5,9%

28,7%

36,4%

12,3%

6,8%

-27,6%

5,4%

7,7%

Anm.: 1) 2019-budget inkl. forslag om ændringsbudget 1-3.



Kilde: Kommissionens forslag til 2020-budgettet.

Over halvdelen af bevillingerne under kategori 1a er afsat til forskningsprogrammet

Horizon 2020, hvilket afspejler prioriteringen af forskning, teknologisk udvikling

og innovation som drivkraft til at skabe vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne.

Danmark har traditionelt betragtet Horizon2020 som et af de EU-programmer, der

er forbundet med størst EU-merværdi, idet forskningsmidler samles på EU-niveau,

hvor de konkurrenceudsættes og fordeles til de bedste europæiske projekter (excel-

lenceprincippet). Programmet står i Kommissionens forslag til en stigning på hen-

holdsvis 872 og 737 mio. euro i forpligtelser og betalinger ift. 2019.

Kommissions forslag til budgettet for 2020 har på forpligtelsessiden udover Hori-

zon2020 særligt opprioriteret store infrastrukturprojekter samt infrastrukturfacilite-

ten (CEF). CEF’en skal understøtte

implementeringen af infrastrukturprojekter in-

den for transport, energi og telekommunikation. Kommission foreslår et budget til

CEF’en på 3.938 mio. euro i forpligtelser og 2.064 mio. euro i betalinger, svarende

til stigninger på hhv. 4,6 og 21,3 pct. i forhold til 2019-budgettet.

Endelig kan stigningen i betalinger også henføres til Erasmus+ og COSME.

COSME har til formål at understøtte EU’s små og mellemstore virksomheder

(SMV’er). Kommission foreslår et budget til COSME på 413 mio. euro i forpligtel-

ser og 381 mio. euro i betalinger, svarende til stigninger på hhv. 12,3 og 51,2 pct. i

forhold til 2019-budgettet.

3.1.2 Budgetkategori 1b

–

Økonomisk, social og territorial samhørighed

Kategori 1b indeholder særligt udgifter til Den Europæiske Regionale Udviklings-

fond, Samhørighedsfonden samt Den Europæiske Socialfond

–

også kaldet EU's

samhørighedspolitik. Formålet med EU's samhørighedspolitik er at styrke økono-

misk, social og territorial samhørighed mellem regioner og medlemsstater i EU. I

flere mindre velstående medlemsstater udgør EU's strukturfonde en betydelig del

af de offentlige investeringer.

I den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 er EU's strukturfonde målrettet

EU's 2020 strategi, og skal bidrage til opfyldelse heraf.

Budgettet til samhørighedspolitikken i 2020

Budgetforslaget til kategori 1b indeholder samlede midler til samhørighedspolitik-

ken på 58.612 mio. euro i forpligtelser og 50.042 mia. euro i betalinger. Det svarer

kom (2018) 0338 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Kommissionens forslag til EU’s budget for 2020 og revision af OLAF-forordningen

Side 6 af 21

til en stigning i forpligtelser på 1.420 mio. euro eller 2,5 pct. og en stigning i beta-

linger på 3.007 mio. euro eller 6,4 pct. ift. 2019,

jf. tabel 3.

EU's samhørighedspolitik

udgør ca. 1/3 af hele EU's budget.

Tabel 3

Kommissionens forslag til 2019-budgettet for kategori 1b

–

Økonomisk, social og territorial samhørighed

Mio. euro,

løbende priser

2019-budget

2020 budgetforslag

Betalinger

25.414

4.777

7.698

202

8.300

1.114

1.285

231

600

411

50.042

Forskel i mio. euro

Forskel i pct.

Forpligt-

Betalinger

elser

Mindst udv. regioner

Transitionsregioner

Mest udv. regioner

Perifere regioner

Samhørighedsfonden

CEF- bidrag fra Samhø-

righedsfonden

Territorialt samarbejde

Teknisk assistance

Ungdomsarbejdsløs

Støtte til socialt udsatte

Pilotprojekter

I alt

Heraf anvendelse af den

globale margen for forpl.

Margen

Forpligt-

Forplig-

Betalinger

elser

telser

887

115

173

311

-233

-4

1.420

1.371

407

257

594

262

-32

3.007

3,2%

2,0%

3,2%

4,7%

2,0%

14,4%

-66,7%

2,0%

-100,0%

2,5%

5,7%

9,3%

3,4%

14,3%

7,7%

30,8%

7,9%

8,5%

-5,0%

2,5%

5,4%

6,4%

27.875

5.849

8.649

231

9.754

1.700

1.973

240

350

568

57.192

350

0,0

24.042

4.370

7.442

176

7.706

852

1.191

213

632

401

47.035

28.762

5.964

8.822

236

10.065

1.781

2.012

274

117

579

p.m.

58.612

141,9

0,0

Anm.: 1) 2019-budget inkl. forslag om ændringsbudget 1-3.

Kilde:

Kommissionens forslag til EU’s budget for 2020.

Forpligtigelsesbevilliger og udgiftsmål

I modsætning til de fleste andre budgetkategorier udgør den flerårige finansielle

ramme for samhørighedspolitikken udgiftsmål og ikke udgiftslofter fsva. forpligtel-

serne. Derfor er forpligtigelserne i budgetforslaget også identiske med udgiftsmålet

for 2019. Det er ligeledes årsagen til, at margenen for kategori 1b typisk er nul eller

tæt på nul.

Betalingsbevillinger til samhørighedspolitikken

Budgettet for 2020 markerer det sidste år for implementering af forpligtelser inden

for 2014-2020 MFF-programperioden. Strukturfonden er karakteriseret ved fler-

årige programmer, hvor betalingerne ofte finder sted senere end i det år, de er for-

pligtede. Kommissionen forventer en stigning i betalingerne til strukturfondsprog-

rammer på 6,4 pct. Den store stigning i betalingsbevillingerne skal ses i lyset af, at

der nu forventes afløb på programmer, der er forpligtet tidligere i perioden. Der er

således en forventning fra Kommissions side om, at strukturfondsprogrammer vil

øge implementeringshastighed fra 2019 til 2020 efter en meget langsom opstart.

kom (2018) 0338 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Kommissionens forslag til EU’s budget for 2020 og revision af OLAF-forordningen

Side 7 af 21

3.1.3 Budgetkategori 2

–

Bæredygtig vækst, naturressourcer

Budgetkategori 2 vedrører EU-budgettets landbrugsudgifter. Formålet

med EU’s

landbrugspolitik for 2014-2020 er:

Fremme af en bæredygtig fødevareproduktion

Bæredygtig forvaltning af naturressourcer

Geografisk balanceret udvikling af landdistrikterne i hele EU

Formålene med landbrugspolitikken understøttes af de to søjler i landbrugsbud-

gettet; Søjle 1, der indeholder den direkte landbrugsstøtte og markedsordningerne

og søjle 2, der indeholder udgifter til EU’s landdistriktspolitik.

Kommissionens budgetforslag til kategori 2 for 2020 indebærer samlede bevillinger

på 59.995 mio. euro i forpligtelser, svarende til stigning på 0,6 pct. og 58.014 mio.

euro i betalinger, svarende til en stigning på 1,1 pct. ift. 2019-budgettet,

jf. tabel 4.

Tabel 4

Kommissionens forslag til 2020-budgettet for budgetkategori 2

–

Bæredygtig vækst, naturressourcer

Mio. euro,

løbende priser

2019-budget

2020 budgetforslag

Betalinger

43.502

13.141

912

378

p.m.

58.014

-14

353

-5

614

Forskel i mio. euro

Forpligt-

Betalinger

elser

340

-19

385

-7

200

Forskel i pct.

Forpligt-

Betalinger

elser

0,8%

-0,1%

1,68%

3,9%

0,0%

-100,0%

8,6%

0,6%

0,9%

-0,1%

28,1%

10,6%

0,0%

-26,7%

8,6%

1,1%

Forpligt-

Betalinger

elser

Direkte landbrugsstøtte

Landdistriktsstøtte

Fiskeri

Miljø og klima

Andet

Pilotprojekter

Agenturer

I alt

Margen

43.192

14.727

1.090

558

0,0

59.642

702

43.116

13.148

712

342

p.m.

57.400

43.532

14.709

1.108

580

p.m.

59.995

426

Anm.: 1) 2019-budget inkl. forslag om ændringsbudget 1-3.

Kilde: Kommissionens forslag til

EU’s budget for 2020.

75 pct. af betalingerne (43,5 mia. euro) i budgetkategori 2 vedrører landbrugsstøtten

i søjle 1 (markedsudgifterne og direkte støtte), mens landdistriktsstøtte (søjle 2) med

22,7 pct. af de samlede bevillinger udgør den anden større udgiftspost. Landbrugs-

udgifterne i søjle 1 stiger fra 2019 til 2020 med 340 mio. euro i forpligtelser, sva-

rende til 0,8 pct. og 385 mio. euro i betalinger, svarende til 0,9 pct.

Kommissionen foreslår, i henhold til MFF-aftalen, at aktivere mekanismen for fi-

nansiel disciplin for at etablere en reserve til eventuelle kriser i landbrugssektoren.

Reserven, der finansieres gennem den direkte landbrugsstøtte, vil kunne bringes i

anvendelse ved større kriser i EU’s landbrugs-

og fødevaresektor. Kommissionen

foreslår en reserve på 478,0 mio. euro i 2020. Uforbrugte midler fra reserven fra

2019 bliver tilbageført til den direkte støtte i 2020, og udbetalt til landmændene.

kom (2018) 0338 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Kommissionens forslag til EU’s budget for 2020 og revision af OLAF-forordningen

Side 8 af 21

Landbrugsstøttens første søjle består primært af direkte betalinger og markeds-

støtte. For så vidt angår

markedsstøtte

i landbrugssektoren foreslår Kommissionen at

afsætte 2.644,1 mio. euro (brutto), hvilket er en nedjustering på 4,6 mio. euro ift.

2019-budgettet. Kommissionen henviser til, at niveauet skal ses i lyset af tegn på en

stabilisering af markedet.

For så vidt angår

den direkte støtte

stiger denne i 2020 samlet set med 408,3 mio. euro

ift. 2019.

For så vidt angår

landdistriktsstøtten

ses et mindre fald i forpligtelser på 19 mio. euro

svarende til 0,1 pct. fra 2019 til 2020. På betalingssiden forventer Kommissionen

udgifter til landdistriktspolitikken på 13.141 mio. euro, svarende til et fald i betalin-

ger på 0,1 pct.

Det forventes, at Kommissionen i lighed med tidligere år vil fremlægge et ændrings-

brev til budgetforslaget for landbrugsområdet i oktober, hvor evt. ændringer i for-

ventningerne til priserne på landbrugsprodukter, valutakurser og bødeindtægter vil

blive indarbejdet.

Forpligtigelserne til

miljø- og klimaprogrammet

(LIFE) stiger med 22 mio. euro fra

2019 til 2020 svarende til 3,9 pct. Betalingerne stiger med 36 mio. euro, svarende

til en stigning på 10,6 pct. ift. 2019. Stigningen kan delvist henføres til en oppriori-

tering af initiativer, der fokuserer på at sikre biodiversitet og naturbevaring.

Det bemærkes, at klimadagsordenen endvidere indgår generelt som en tværgående

indsats mellem de forskellige budgetkategorier gennem såkaldt

climate mainstre-

aming,

hvor det er EU’s målsætning at 20 pct. af de samlede udgifter i indeværende

MFF-periode for 2014-2020 helt eller delvist skal understøtte Parisaftalen fra 2015

og EU’s mål om at være lavemissionsudleder i 2050. Kommissionen oplyser i den

forbindelse, at andelen af forslaget til EU’s 2020-budget,

som understøtter klima-

dagsordenen i form af climate mainstreaming forventes at udgøre 21 pct. Der er

tale om en lille stigning ift. 2019, hvor climate mainstreaming ifølge Kommissio-

nen udgør 20,9 pct.

3.1.4 Budgetkategori 3

–

Sikkerhed og borgerskab

Budgetkategori 3 indeholder udgifter vedrørende retlige og indre anliggender, græn-

sekontrol, migration og asylpolitik samt folkesundhed, forbrugerbeskyttelse og kul-

tur.

Kommissionens budgetforslag for budgetkategori 3 indebærer samlede forpligtelser

for 3.729 mio. euro svarende til et fald på 58 mio. euro eller 1,5 pct. ift. 2019-bud-

gettet. Kommissionen lægger desuden

–

i lighed med sidste år - op til at aktivere

Fleksibilitetsinstrumentet for 778 mio. euro, hvilket medfører en tilsvarende for-

øgelse af forpligtelsesloftet for budgetkategorien. Der efterlades ingen margen op

til det opjusterede forpligtelsesloft.

kom (2018) 0338 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Kommissionens forslag til EU’s budget for 2020 og revision af OLAF-forordningen

Side 9 af 21

Forslaget indeholder betalinger for 3.724 mio. euro svarende til en stigning på 197

mio. euro eller 5,6 pct. ift. 2019,

jf. tabel 5.

Kommissionen anfører, at stigningerne i

betalingsniveauet skyldes lav implementering i tidligere år, som nu er kommet op i

fart.

Tabel 5

Kommissionens forslag til 2020-budgettet for budgetkategori 3

–

Sikkerhed og Borgerskab

Mio. euro,

løbende priser

2020 budgetfor-

slag

2019-budget

Forskel i mio. euro

Forskel i pct.

Forpligtel-

Forplig-

Forpligtel-

Betalinger

ser

telser

ser

Asyl- og migrationsfonden

Intern sikkerhedsfond

IT systemer

Justits

Rettigheder og borgerskab

Civilbeskyttelse

Europa for borgerne

Fødevareprogram

Sundhed

Forbrugerprogram

Kreativt Europa

Intern nødhjælp

Særlige KOM projekter

Pilotprojekter

Agenturer

I alt

Heraf fleksibilitetsinstru-

mentet

Margen

1.121

534

0,1

150

290

245

106

1.090

3.787

986

953

664

p.m.

239

195

100

998

3.527

949

501

p.m.

156

280

244

p.m.

105

p.m.

1.250

3.729

778

953

670

p.m.

245

209

p.m.

104

1.223

3.724

-172

-33

-0,1

-10

-0

-1

-15

159

-58

-5

-1

-70

-8

225

197

-15,4%

-6,1%

-100,0%

4,3%

4,2%

4,4%

3,9%

-3,3%

2,0%

1,5%

-0,2%

-100,0%

-0,5%

-100,0%

14,6%

-1,5%

0,0%

1,0%

0,0%

12,4%

19,9%

-5,7%

-2,5%

2,3%

4,7%

17,3%

7,5%

-100,0%

3,7%

-41,8%

22,6%

5,6%

Anm.: 1) 2019-budget inkl. forslag om ændringsbudget 1-3.



Kilde: Kommissionens forslag til 2020-budgettet.

Agenturer stiger betydeligt i både forpligtelser og betalinger, idet forpligtelser stiger

med 159 mio. euro (svarende til 14,6 pct.) og betalinger stiger med 225 mio. euro

(svarende til 22,6 pct.). Denne stigning kan primært henføres til en stigning i bidra-

get til EU’s grænsekontrolsagentur FRONTEX, der i både forpligtelser og betalin-

ger stiger med 108 mio. euro svarende til en stigning på 34,6 pct. ift. 2019-budgettet.

Opprioriteringen af FRONTEX skal ifølge Kommissionen bidrage til indfasning af

målet om op til 10.000 grænsevagter i 2027.

Det bemærkes, at en række af initiativerne inden for budgetkategori 3 er omfattet

af det danske forbehold på området for retlige og indre anliggender. For initiativer

omfattet af det retlige forbehold vil Danmark modtage en refusion af det danske

EU-bidrag svarende til en forholdsmæssig andel af udgifterne på ca. 2 pct.

kom (2018) 0338 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Kommissionens forslag til EU’s budget for 2020 og revision af OLAF-forordningen

Side 10 af 21

3.1.5 Budgetkategori 4

–

Globale Europa

Budgetkategori 4 dækker alle tiltag, som iværksættes uden for EU, herunder udvik-

lingshjælp, humanitær nødhjælp og den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Kommissionens budgetforslag for budgetkategori 4 indebærer samlede forpligtelser

for 10.308 mio. euro, svarende til et fald på 1.012 mio. euro eller 8,9 pct. Forslaget

indeholder betalinger for 8.986 mio. euro, svarende til et fald på 372 mio. euro eller

4,0 pct. ift. 2019,

jf. tabel 6.

Der efterlades ikke en margen under forpligtelsesloftet

for budgetkategori 4.

Tabel 6

Kommissionens forslag til 2020-budgettet for budgetkategori 4

–

Globale Europa

Mio. euro

løbende priser

2019-budget

Forpligti-

gelser

Betalin-

ger

1.708

2.060

2.796

100

159

321

1.603

306

p.m.

9.358

2019 budgetforslag

Forskel i mio. euro

Forpligti-

gelser

-767

-32

-550

-1

Betalin-

ger

-201

-94

-20

-396

-9

Forskel i pct.

Forpligti-

gelser

-31,7%

-1,2%

2,0%

5,4%

2,3%

4,5%

-33,3%

5,1%

-2,2%

0,0%

Betalin-

ger

-11,8%

-4,6%

-0,7%

33,8%

12,7%

8,8%

-24,7%

7,6%

-21,2%

0,0%

-24,0%

17,4%

0,0%

15,1%

6,1%

-70,5%

2,2%

-4,0%

Forpligti-

gelser

1.656

2.646

3.253

162

201

394

1.102

352

233

p.m.

10.308

202

Betalin-

ger

1.507

1.966

2.777

133

180

350

1.207

329

233

8.986

Før-tiltrædelsesstøtte

Naboskabsprogram

Udviklingssamarbejde

Partnerskabsinstrument

Demokrati og menne-

skerettigheder

Stabilitetsinstrument

Humanitær hjælp

Fælles udenrigs- og sik-

kerhedspolitik

Nuklear sikkerhed

Makrofinansiel assi-

stance

EU's lånegarantier

Civilbeskyttelse

Frivillig humanitær hjælp

Europæisk fond for bæ-

redygtig udvikling

Andet

Særlige KOM projekter

Pilotprojekter

Agenturer

I alt

Heraf globale margen

for forpligtelser

Margen

2.423

2.677

3.190

154

197

377

1.652

335

p.m.

11.319

1.051

233

-5

233

-5

0,0%

-20,5%

5,5%

0,0%

-1

-6

-1.012

-6

-372

-0,9%

7,0%

-100,0%

2,2%

-8,9%

Anm.: 1) 2019-budget inkl. forslag om ændringsbudget 1-3.



Kilde: Kommissionens forslag til 2020-budgettet.

kom (2018) 0338 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Kommissionens forslag til EU’s budget for 2020 og revision af OLAF-forordningen

Side 11 af 21

De største poster i budgetkategori 4 udgøres af Udviklingssamarbejdet, Humanitær

hjælp, Naboskabsinstrumentet og Før-tiltrædelsesstøtte. Midlerne til disse fire pro-

grammer udgør tilsammen ca. 84 pct. af forpligtelserne og 83 pct. af betalingerne

under budgetkategori 4.

Kommissionen foreslår at nedjustere før-tiltrædelsesstøtten betydeligt, herunder

med 767 mio. euro i forpligtelser på, svarende til 31,7 pct. og 201 mio. euro i beta-

linger på, svarende til 11,8 pct. Faldet kan primært henføres til, at anden tranche af

EU’s flygtningefacilitet i Tyrkiet udløber i 2019, hvilket isoleret set medfører et fald

i forpligtelser på 850 mio. euro og et fald i betalinger på 157 mio. euro.

Ligeledes nedjusteres bidaget til humanitær hjælp betydeligt i både forpligtelser og

betalinger, idet forpligtelserne falder med 550 mio. euro, svarende til 33,3 pct. og

betalingerne med 396 mio. euro, svarende til 24,7 pct. Kommissionen henviser til,

at faldet i forpligtelser på 550 mio. euro ligeledes kan henføres til udløbet af anden

tranche

af EU’s flygtningefacilitet.

Der er på budgetforslaget for 2020 afsat 233 mio. euro i hhv. forpligtelser og beta-

linger til EU’s lånegarantier

i tredjelande. Der er primært tale om garantier udstedt

via EIB samt via EU’s makrofinansielle assistance.

3.1.6 Budgetkategori 5

–

Administration

Budgetkategori 5 dækker over de administrative udgifter til alle EU-institutionerne,

pensioner og Europaskolerne.

Kommissionens budgetforslag for 2020 indebærer et niveau for forpligtigelser på

10.324 mio. euro til administrative udgifter, hvilket er en stigning på 3,8 pct. i for-

hold til 2019. Det bemærkes, at budgetkategori 5 er karakteriseret ved, at forpligtel-

serne i høj grad svarer til betalingerne, idet langt størsteparten af udgifterne er ét-

årige. Kommissionen opgør derfor kun forpligtelsesniveauet for budgetkategori 5

på underprogramniveau i budgetforslaget. Den samlede margen til forpligtelseslof-

tet er på 678 mio. euro,

jf. tabel 7.

kom (2018) 0338 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Kommissionens forslag til EU’s budget for 2020 og revision af OLAF-forordningen

Side 12 af 21

Tabel 7

Kommissionens forslag til 2020-budgettet for budgetkategori 5

–

Administration

Mio. euro,

løbende priser

Pensioner og europæi-

ske skoler

Heraf pensioner

Heraf europæiske skoler

2019-budget

2.196

2.004

192

7.747

3.633

1.996

582

429

147

139

695

9.943

-254

589

2020 budgetforslag

Forskel i mio. euro

143

142

238

128

381

Forskel i pct.

6,5%

7,1%

0,4%

3,1%

3,5%

1,5%

2,2%

2,5%

5,2%

3,5%

3,4%

8,6%

17,4%

5,3%

3,8%

2.339

2.146

193

7.985

3.761

2.026

595

440

155

143

102

732

10.324

-252

678

EU-institutionernes ad-

ministrative udgifter

Heraf Kommissionen

Heraf Europa-Parlamentet

Heraf Rådet

Heraf EU-Domstolen

Heraf Revisionsretten

Heraf Det Økonomiske og

Sociale Udvalg

Heraf Regionsudvalget

Heraf Ombudsmanden

Heraf Tilsynsførende for Da-

tabeskyttelse

Heraf Udenrigstjenesten

I alt

Aktivering af margenen til

uforudsete udgifter

Margen

Anm.: 1) 2019-budget inkl. forslag om ændringsbudget 1-3. Det bemærkes at loftet for udgiftsområde 5 Admini-

stration reduceres med 252 mio. euro i 2020, som følge af den tidligere anvendelse af Margenen til uforudsete

udgifter i 2017.

Kilde:

Kommissionens forslag til EU’s budget for 2020.

De samlede udgifter til EU-institutionerne stiger gennemsnitligt med 3,8 pct. Ca.

1/3 af den samlede stigning i kan henføres til stigningen i pensionsudgifter på 7,1

pct. ift. 2019-budgettet. De administrative udgifter til Kommissionen udgør mere

end halvdelen af de administrative udgifter for EU-institutionerne. Udgifterne til

Kommissionen stiger i Kommissions forslag med 128 mio. euro ift. 2019-budgettet,

svarende til en stigning på 3,5 pct.

Fsva. stigningen i udgifterne til den fælleseuropæiske udenrigstjenesten angiver

Kommissionen, at stigningen skyldes et ønske om at opnormere med 168 fuldtids-

ansatte som følge af sikkerhedshensyn og nye opgaver, som følger af Rådsbeslut-

ninger.

Fsva. stigningen i udgifterne til Tilsynsførende for Databeskyttelse angiver Kom-

missionen, at udgiftsstigningen bl.a. kan henføres til ny databeskyttelseslovgivning

og nye overvågningsaktiviteter for

EU’s agentur for samarbejde mellem anklage-

myndigheder (Eurojust).

kom (2018) 0338 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Kommissionens forslag til EU’s budget for 2020 og revision af OLAF-forordningen

Side 13 af 21

3.1.7 Særlige Fleksibilitetsinstrumenter

En række såkaldte særlige fleksibilitetsinstrumenter er placeret uden for forpligti-

gelsesloftet i den flerårige finansielle ramme. En række medlemslande (herunder

Danmark) er af den opfattelse, at instrumenterne skal finansieres inden for beta-

lingsloftet. Kommissionen er af den opfattelse, af instrumenterne kan finansieres

udover både forpligtigelses- og betalingslofterne. De særlige fleksibilitetsinstrumen-

ter kan kun aktiveres, hvis der er et særligt behov. Det foreslås desuden at aktivere

den globale forpligtelsesmargen,

jf. tabel 8.

Tabel 8

Kommissionens forslag til 2020-budgettet for særlige fleksibilitetsinstrumenter

Mio. euro,

løbende priser

2019-budget

Forplig-

telser

Nødhjælpsreserven

Globaliseringsfonden

Solidaritetsfonden

Fleksibilitetsinstrumentet

I alt særlige fleksibilitetsinstru-

menter

Global forpligtelsesmargen

Margen til uforudsete udgifter

I alt

351,5

175,7

343,6

1.164,3

2.035,1

1.576

-253,9

3.357

1.667

Beta-

linger

351,5

343,6

961,9

1.667,0

2020 budgetforslag

Forskel i mio. euro

Forskel i pct.

Forpligti-

gelser

Beta-

linger

Forplig-

telser

358,5

179,3

778,1

1.365,9

141,9

-252

1.256

Beta-

linger

358,5

849,8

1.268,3

Forplig-

tigelser

3,5

-293,6

-386,3

-669,4

-1.434,1

Betalin-

ger

-293,6

-112,1

-398,7

-85,4%

-33,2%

-32,9

-91%

-85,4%

-11,7%

-23,9

1.269

1,9

-2.102

-399

-0,7%

-62,6%

-23,9%

Anm.: 1) 2019-budget inkl. forslag om ændringsbudget 1-3.



Kilde: Kommissionens forslag til EU’s budget for 2020.

Nødhjælpsreserven har som primært formål at yde humanitær nødhjælp til tredje

lande som følge af begivenheder, der ikke kan forudses ved budgettets fastlæggelse.

Fra og med 2014 blev fonden også anvendt til at håndtere migrationsstrømme ved

EU's eksterne grænser. Kommissionen foreslår, i tråd med aftalen omkring midt-

vejsevalueringen af den Flerårige Finansielle Ramme, at hele forpligtigelsesloftet in-

klusiv forøgelsen af nødhjælpsreserven fra midtvejsevalueringen udnyttes i 2020, og

at der dermed afsættes 358,5 mio. euro i både forpligtelser og betalinger til nød-

hjælpsreserven.

Globaliseringsfonden har til formål at hjælpe arbejdstagere med at finde nyt arbejde

og udvikle nye kompetencer, når de har mistet jobbet på grund af ændringer i det

globale handelsmønster

–

eksempelvis når en stor virksomhed lukker eller en fabrik

flytter ud af EU. Ligesom for nødhjælpsreserven foreslår Kommissionen, at hele

forpligtigelsesloftet til Globaliseringsfonden udnyttes i 2020, hvorved der foreslås

afsat 179,3 mio. euro i forpligtigelser og 10 mio. euro i betalinger.

Solidaritetsfonden er etableret for, at EU kan reagere hurtigt med finansiel støtte til

medlemsstater, der har været udsat for større naturkatastrofer. Der kan gives støtte

fra Solidaritetsfonden til EU-medlemsstater og ansøgerlande. Kommissionen fore-

kom (2018) 0338 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Kommissionens forslag til EU’s budget for 2020 og revision af OLAF-forordningen

Side 14 af 21

slår at afsætte samlet set 50 mio. euro i forpligtelser og betalinger til Solidaritetsfon-

den, hvilket svarer til et fald på 85,4 pct. for hhv. forpligtelserne og betalingerne.

Den årlige konvolut til Solidaritetsfonden beløber sig til i alt 597,5 mio. euro, som

har karakter af at være en reserve, som kan mobiliseres i det øjeblik, der træffes

beslutning herom. Kommissionen angiver, at formålet med denne nye konstruktion

er at reducere behovet for ændringsbudgetter i løbet af året og sikre hurtig mobili-

sering af Solidaritetsfondens midler.

Fleksibilitetsinstrumentet kan anvendes til at finansiere udgifter, der ikke kan finan-

sernes inden for én eller flere forpligtelseslofter for udgiftsområder. Kommissionen

ønsker at aktivere fleksibilitetsinstrumentet til at finansiere asyl- og migrationstiltag

under budgetkategori 3 for i alt 778,1 mio. euro i forpligtigelser.

Den globale margen for forpligtigelser

Det fremgår af MFF-forordningens art. 14, at forskellen mellem anvendte forplig-

tigelser og forpligtigelseslofterne for 2014-2017 skal udgøre en såkaldt global mar-

gen for forpligtigelser. Denne globale margen for forpligtigelser kan anvendes ud-

over forpligtigelseslofterne for årerne 2016-2020 til politikområder, der relaterer

sig til vækst og beskæftigelse, herunder særligt ungdomsarbejdsløshed. Som følge

af aftalen om midtvejsevalueringen af den flerårige finansielle ramme, kan den glo-

bale margen for forpligtelser også blive anvendt til områder, der relaterer til migra-

tion og sikkerhed.

Kommissionen har beregnet den globale margen for forpligtigelser til at udgøre

1.345,1 mio. euro, som kan anvendes udover forpligtigelsesloftet i 2020. Kommis-

sionen foreslår, at 141,9 mio. euro af den globale margen for forpligtelser skal ak-

tiveres i 2020 til at finansiere ungdomsbeskæftigelsesinitiativet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning. Europa-Parlamentet ven-

tes at fastlægge sin holdning i efteråret.

5. Nærhedsprincippet

Eftersom der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behandles

på EU-niveau. Forslaget er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Når der er opnået enighed om EU's budget for 2020, vil det få betydning for ni-

veauet for det danske EU-bidrag i 2020, der vil blive opført på finansloven for 2020.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Det er Finansministeriets

foreløbige vurdering, at det danske bidrag til EU’s bud-

get i 2020 vil være 22,6 mia. kr.

Forslaget til EU’s budget for 2020 blev i juli be-

handlet af Rådet. Europa-Parlamentet forventes at behandle forslaget i efteråret

kom (2018) 0338 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Kommissionens forslag til EU’s budget for 2020 og revision af OLAF-forordningen

Side 15 af 21

2019. Der stiles mod en aftale om det endelige budget på ECOFIN-budget i no-

vember 2019, som vil lægge udgiftsniveauet for 2020 fast.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Afhængig af det samlede udgiftsniveau på EU-budgettet og fordelingen af udgif-

terne på de forskellige udgiftsområder,

vurderes forslaget til EU’s 2020-budget

have afledte konsekvenser for dansk erhvervsliv i form af fx støtte til danske land-

mænd, forskningsmidler til danske forskningsinstitutioner, strukturfondsmidler til

vækstfora, støtte til små og mellemstore danske virksomheder mv. De samlede er-

hvervsøkonomiske konsekvenser kan dog ikke kvantificeres, men afhænger især af

hvor stor en andel af budgettet, der tildeles vækstpolitikker.

8. Høringer

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Den 10. juli blev der opnået enighed om Rådets holdning til EU’s budget for 2020

på COREPER niveau. Der er frist for endelig stemmeafgivning den 3. september

2019.

På grund af afholdelse af folketingsvalg i Danmark har det ikke været muligt at

indhente mandat til Danmarks holdning til EU’s 2020-budget.

Danmark har der-

for taget parlamentariske forbehold indtil der er givet mandat.

Rådets holdning til EU’s 2020-budget

indebærer en reduktion ift. Kommissions

forslag til forpligtelsesbevillingerne på 1.507,8 mio. euro og en reduktion i beta-

lingsbevillingerne på 508,8 mio. euro,

jf. tabel 11.

Tabel 9

Rådets ændringer i Kommissionens forslag til EU’s 2020-budget

Mio. euro,

løbende priser

Kommissions forslag

Forpligtigel-

ser

Vækstpolitikker

Samhørighedspolitik

Landbrugspolitik

Sikkerhed & Borger

Globale Europa

Administration

Fleksibilitetsinstrumenter

I alt

24.716,4

58.611,9

59.994,9

3.729,1

10.307,6

10.324,1

587,8

168.271,8

Betalinger

22.108,5

50.042,4

58.014,3

3.723,9

8.986,1

10.327,1

418,5

153.620,7

Rådets ændringer

ift. Kommissions forslag

Forpligtigel-

Betalinger

ser

-747,4

-141,9

-243,9

-126,3

-193,2

-55,0

-1.507,8

-104,4

-35,0

-239,9

-34,5

-40,0

-55,0

-508,8

956,3

4.903,5

Rådets ændringer ift.

2019-budgettet

Forpligtelser

629,0

1.280,0

111,0

-187,2

-1.205,6

329,1

Betalinger

1.484,1

2.967,4

374,4

159,4

-413,9

332,1

Anm.: Afvigelser i summer skyldes afrunding.

Kilde: Rådets forslag til EU’s budget for 2020.

kom (2018) 0338 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Kommissionens forslag til EU’s budget for 2020 og revision af OLAF-forordningen

Side 16 af 21

Rådets position indebærer, at EU-budgettet samlet set stiger med 0,6 mia. euro i

forpligtelsesbevillinger ift. 2019-budgettet. Fsva. betalingsbevillinger indebærer

Rådets position en stigning på 0,5 mia. euro ift. 2019-budgettet.

Der lægges i Kommissionens forslag op til en aktivering af Finansforordningens

art. 15. stk. 3. for 72 mio. euro i alt. Artiklen giver, ifølge Kommissionens fortolk-

ning, mulighed for at genanvende annullerede budgettilsagn fra forskningsområ-

det uden om udgiftsloftet. Rådet har i det reviderede budgetforslag ikke indarbej-

det en genanvendelse af tilsagnene, idet Rådet afviser Kommissions fortolkning.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side lægges der betydelig vægt på, at EU's budget afspejler de konsoli-

deringsbestræbelser og løbende prioriteringer, som udgør rammerne for den nati-

onale budgetlægning i EU’s medlemsstater.

Fra dansk side finder man det positivt, at Kommissionen har valgt at efterlade en

margen til betalingsloftet på 18,8 mia. euro, hvorved anvendelsen af den globale

betalingsmargen ikke bliver aktuel. Dette bidrager til at sikre den flerårige finan-

sielle rammes holdbarhed og at der er rum til at håndtere uforudsete udgifter, der

måtte opstå i løbet af budgetåret.

Fra dansk side er det på linje med Rådets holdning vurderingen, at særligt forplig-

telsesniveauet, men også betalingsniveauet kan nedjusteres. Fsva. betalingsni-

veauet vil Danmark sammen med andre budgetsansvarlige lande arbejde for et ret-

visende og realistisk niveau.

Fra dansk side lægges der, sammen med andre budgetsansvarlige lande, vægt på, at

forpligtelsesniveauet understøtter finansiel holdbarhed og at der sikres en tilstræk-

kelig margen til, at der kan tages højde for uforudsete udgifter. Danmark finder, at

der er rum til nedjustering ift. det af Kommissionens foreslåede forpligtelsesni-

veau.

Der lægges endelig vægt på sund finansforvaltning og transparens i budgetud-

møntningen, hvorfor Danmark støtter Rådets position om, at Finansforordnin-

gens art. 15. stk. 3. ikke aktiveres, som Kommissionen ellers har forslået.

Fra dansk side lægges i lighed med tidligere år afgørende vægt på overholdelse af

de udgiftslofter, der er fastsat i den flerårige finansielle ramme.

Fra dansk side lægges der vægt på, at EU’s budget understøtter den grønne om-

stilling og klimadagsordenen. Regeringen finder det derfor positivt, at Kommissio-

nen i budgetforslaget for 2020 har øget den del af budgetanvendelsen, som under-

støtter klimaindsatsen (climate mainstreaming) til 21,0 pct.

Inden for ovennævnte ramme vil regeringen arbejde for følgende mere specifikke

prioriteter:

kom (2018) 0338 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Kommissionens forslag til EU’s budget for 2020 og revision af OLAF-forordningen

Side 17 af 21



Angående

budgetkategori 1a vækstpolitikkerne

indebærer Kommissionens forslag

meget markante stigninger, hvorfor regeringen støtter en mere moderat stig-

ning, som foreslået af Rådet. Regeringen prioriterer udgifterne til vækstpolitik-

kerne, herunder særligt forskning, energi, uddannelse, innovation og transport-

infrastruktur, under hensynstagen til at dette sker inden for en samlet reduce-

ret ramme.



Angående

budgetkategori 1b samhørighedspolitik

arbejdes der for, at budgetkatego-

rien også bidrager til en samlet reduktion i forhold til Kommissionens forslag

og at der sikres retvisende budgettering.



Med hensyn til

budgetkategori 2 landbrugspolitik

arbejdes der for, at der afsættes

realistiske bevillinger til landbrugspolitikken, idet budgetkategorien vurderes at

kunne begrænses ift. det af Kommissionen foreslåede. Danmark anerkender,

at langt hovedparten af udgifterne til landbrugspolitikken i form af direkte

støtte er fastlagt i forordningen herom.



For så vidt angår

budgetkategori 3 sikkerhed og borgerskab

lægger regeringen vægt

på, at migrations- og flygtningerelaterede udgifter prioriteres.



For

budgetkategori 4 globale EU

lægger regeringen generelt vægt på, at EU’s hu-

manitære hjælp og civile krisestyringsindsatser prioriteres. Danmark vil desu-

den arbejde for, at finansieringen af Grønlandsinstrumentet fastholdes, som

det er lagt op til i Kommissions budgetforslag.



Med hensyn til

budgetkategori 5 administration

vægtes en stram og budgetansvar-

lig linje. Det gælder også for de administrationsudgifter, som er budgetteret

under de øvrige budgetkategorier, herunder især agenturer. Der lægges derfor

vægt på, at der tilvejebringes effektiviseringsgevinster i institutionerne bl.a.

som følge af nye IT-løsninger, øget samarbejde på tværs af institutionerne og

strukturelle reformer.



Vedrørende

de særlige fleksibilitetsinstrumenter

finder regeringen, at aktiveringen af

disse til enhver tid skal være retfærdiggjort. Regeringen lægger desuden betyde-

lig vægt på, at de særlige fleksibilitetsinstrumenter finansieres inden for EU's

betalingslofter.

Regeringen kan på den baggrund støtte det foreliggende rådskompromis,

jf. afsnit

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

kom (2018) 0338 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Kommissionens forslag til EU’s budget for 2020 og revision af OLAF-forordningen

Side 18 af 21

Dagsordenspunkt 2: Samlenotat vedr. forslag om revision af forordning om

undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig

(OLAF)

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om æn-

dring af forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 om undersøgelser, der foretages

af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), for så vidt angår

samarbejdet med Den Europæiske Anklagemyndighed og effektiviteten af

OLAF's undersøgelser, KOM (2018) 338 endelig.

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionens fremlagde den 25. maj 2018 forslag om revision af forordning om undersøgelser,

der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) med det primære for-

mål at tilpasse samarbejdet med Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO), som Danmark

ikke deltager i, samt øge effektiviteten af OLAF’s undersøgelser.

Fsva. øget effektivitet i OLAF’s undersøgelser indeholder revisionen en række justeringer

af pri-

mært teknisk karakter. Under de afsluttende drøftelser i Rådet blev der imidlertid tilføjet en be-

stemmelse, der betyder, at OLAF vil være bemyndiget til at foretage administrative undersøgelser

relateret til momssvig i medlemslandene, såfremt to eller flere lande medlemslande er involveret

samt sagen omfatter en skade over 10. mio. euro.

Rådet fastlagde den 12. juni holdning vedr. forslaget. Som følge af den parlamentariske situation

afstod man fra dansk side at tilslutte sig Rådets holdning.

Regeringen støtter op om

målsætningen om at beskytte af EU’s finansielle interesser, samt

OLAF’s arbejde

hermed. Regeringen er derfor positivt indstillet over for forslaget, der søger at

øge effektiviteten og tilpasse OLAF til et samarbejde med EPPO. Regeringen finder Rådets

holdning, herunder kompromisforslaget vedr. undersøgelser af momssvig, er udtryk for et balance-

ret kompromis, hvorfor man støtter Rådets tiltrådte holdning vedr. forslaget.

Nedenstående gennemgår de væsentligste elementer i sagen baseret på Kommissionens oprindelige

forslag og Rådets aktuelle holdning.

2. Baggrund

Forslaget baserer sig på artikel 325 i traktaten om Den Europæiske Unions funkti-

onsmåde (TFEU) og artikel 106a i traktaten om oprettelse af Det Europæiske

Atomenergifællesskab. Den nuværende revision af forordning om undersøgelser,

der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), er ved-

taget den 11. september 2013

og regulerer i hovedsagen kontorets gennemførelse

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU, EURATOM) Nr. 883/2013 af 11.

september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)

og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning

(Euratom) nr. 1074/1999.

kom (2018) 0338 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Kommissionens forslag til EU’s budget for 2020 og revision af OLAF-forordningen

Side 19 af 21

af administrative undersøgelser af formodet svig og andre ulovlige aktiviteter, der

skader EU’s finansielle interesser.

Som følge af at Rådet i oktober 2017 vedtog forordningen om oprettelse af Den

Europæiske Anklagemyndighed

(EPPO) lægges der op til en revision af forord-

ningen vedrørende undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for

Bekæmpelse af Svig (OLAF). EPPO har beføjelse til at foretage strafferetlige un-

dersøgelser og anlægge sager ved domstolene i deltagende lande

. Foruden tilpas-

ningen af OLAF-forordningen til etableringen af EPPO lægges der op til at for-

bedre effektiviteten af OLAF’s undersøgelsesfunktion, hvilket bygger

på Kommis-

sionens evalueringen af anvendelsen af OLAF-forordningen (fra oktober 2017).

3. Formål og indhold

Nedenstående gennemgår de væsentligste elementer i forslaget baseret på Kom-

missionens oprindelige forslag og Rådets aktuelle holdning. Forslaget har til for-

mål at styrke beskyttelsen af EU’s finansielle interesser ved bl.a., at:

tilpasse af OLAF-forordningen som følge af oprettelse af EPPO

forbedre effektiviteten af OLAF's undersøgelsesfunktion.

Forordningen for etableringen af EPPO indeholder bestemmelser, der regulerer

forholdet mellem EPPO og OLAF, hvilket er baseret på tæt samarbejde, udveks-

ling af oplysninger, komplementaritet og undgåelse af overlap. Disse regler afspej-

les og udbygges i forslaget om revision af OLAF-forordningen.

Idet man fra dansk side ikke deltager i EPPO, som følge af Danmarks retsforbe-

hold, fokuseres der på revisionen relateret til OLAF’s

undersøgelser. De væsent-

lige ændringsforslag til forordningen om OLAF er:

OLAF bemyndiges til at kunne foretage administrative undersøgelser relate-

ret til momssvig, såfremt to eller flere lande medlemslande er involveret,

samt sagen omfatter en skade over 10. mio. euro.

Udformningen af henvisninger til national lovgivning forbedres med hen-

blik på at sikre en mere effektiv og sammenhængende anvendelse af

OLAF's beføjelser til at foretage kontrol og inspektion på stedet, dog uden

at ændre den måde, hvorpå forordningen fungerer ift. medlemsstaterne.

Præcisering af at kompetente nationale myndigheder skal bistå OLAF i de-

res undersøgelser ved at fremsende bankoplysninger, såfremt det er relevant

for sagen. Den nationale myndighed skal i sin assistance til OLAF’s under-

søgelse handle i overensstemmelse med nationale regler.

RÅDETS FORORDNING (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samar-

bejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«).

Ikke-deltagende består af Danmark, Ungarn, Irland, Polen, Sverige og Storbritannien.

kom (2018) 0338 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Kommissionens forslag til EU’s budget for 2020 og revision af OLAF-forordningen

Side 20 af 21

Præcisering af rollen for medlemslandenes koordineringstjenester for be-

kæmpelse af svig (AFCOS) med henblik på at OLAF får den nødvendige og

relevante assistance.

4. Europa-Parlamentets holdning

Parlamentet har hidtil været positiv over for Kommissionens forslag. Af Parla-

mentets ændringsforslag kan følgende fremhæves:

OLAF skal være bemyndiget til at foretage undersøgelser relateret til moms-

svig på lige fod med EU’s andre finansielle interesser.

indførelse af en kontrolansvarlig for processuelle garantier.

yderligere fremme af gyldigheden af OLAF's rapporter ifm. nationale rets-

lige og administrative procedurer.

5. Nærhedsprincip

Kommissionen anfører, at OLAF’s arbejde i at beskytte EU’s finansielle interesser

inden for rammerne af artikel 317 og 325 i TFEU ikke på samme måde kan gen-

nemføres på nationalt plan. Hertil fremføres det, at revisionen af forordningen

ikke ændrer medlemsstaternes beføjelser og ansvar for bekæmpelse af svig, der

skader Unionens finansielle interesser. Regeringen er enig i Kommissionens be-

tragtninger og vurderer ikke, at nærhedsprincippet overskrides.

6. Gældende dansk ret

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

7. Konsekvenser

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser,

samt

ingen konsekvenser for EU’s budget, men ventes at styrke beskyttelsen af

Unionens finansielle interesser.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger/forhandlingssituati-

onen

Rådet fastlagde den 12. juni holdning vedr. forslaget. Som følge af den parlamen-

tariske situation afstod man fra dansk side at tilslutte sig Rådets position.

Forhandlingerne i Rådet har generelt været præget af ønsket om, at nationale be-

føjelser fastholdes, samt at OLAF ifm sine undersøgelser skal følge nationale reg-

ler og lovgivning. Hertil er generelt enighed om, at forslaget ikke må medføre

øgede administrative byrder.

I drøftelserne om OLAF’s beføjelser vedr. undersøgelser af momssvig har der væ-

ret uenighed blandt medlemslandene og Kommissionen om, hvilke beføjelser

kom (2018) 0338 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Kommissionens forslag til EU’s budget for 2020 og revision af OLAF-forordningen

Side 21 af 21

OLAF har gennem den nuværende forordning. Kommissionen har med bl.a. bag-

grund i en afgørelse foretaget af den Europæiske Unions domstol (Tarricco-sagen

fra september 2015) fremført, at OLAF i nuværende forordningen er bemyndiget

at undersøge alle Unionens finansielle interesser, herunder også sager relateret

momssvig. Der har fra en bred række lande været ønske om, at beføjelsen om at

foretage administrative undersøgelser af momssvig skal flugte med anvendelses-

området fra direktivet om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Euro-

pæiske Unions finansielle interesser (PIF-direktivet), hvor sagen skal omfatte

mindst to medlemslande og omfatte en skade over 10 mio. euro.

Under de afsluttende drøftelser i Rådet blev der med udgangspunkt heri tilføjet en

bestemmelse, der betyder, at OLAF vil være bemyndiget til at foretage administra-

tive undersøgelser relateret til momssvig, såfremt to eller flere lande medlems-

lande er involveret, samt sagen omfatter en skade over 10. mio. euro.

Langt størstedelen af medlemslande støtter op om det nuværende kompromisfor-

slag.

En række medlemslande lægger i den forbindelse vægt på, at OLAF’s bemyn-

digelser vedr. undersøgelser relateret til momssvig fastlægges inden for klart defi-

nerede rammer.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter op om indsatsen vedr. bekæmpelses af svig og målsætningen

om at beskytte af EU’s finansielle interesser, samt OLAF’s arbejde hermed. Rege-

ringen er derfor positivt indstillet over for forslaget om revision af forordning om

undersøgelser, der foretages af OLAF.

Regeringen lægger vægt på, at det er nationale lovgivning, der er grundlag for nati-

onale kompetente myndigheder i deres bistand til OLAF’s administrative undersø-

gelser. Hertil lægges der vægt på, at organisering af medlemslandenes koordine-

ringstjenester for bekæmpelse af svig (AFCOS) samt beføjelser fortsat henhører

under den enkelte medlemslands kompetence.

Regeringen finder Rådets holdning, herunder kompromisforslaget vedr. undersø-

gelser af momssvig, er udtryk for et balanceret kompromis, hvorfor man støtter

op om Rådets tiltrådte holdning vedr. forslaget om revision af OLAF-forordnin-

gen. Regeringen lægger i den forbindelse, på linje med en række andre medlems-

lande, vægt på at OLAF’s bemyndigelser

vedr. undersøgelser relateret til moms-

svig fastlægges inden for klart definerede rammer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg. Som følge af den parla-

mentariske situation blev der ikke i overensstemmelse med vanlig praksis indhen-

tet forhandlingsmandat forud for fastsættelse af Rådets holdning. Rådet fastlagde

den 12. juni holdning vedr. forslaget.