kom (2018) 0353 - Bilag 1: Samlenotat vedr. taksonomi til fremme af bæredygtige investeringer

Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
KOM (2018) 0353 Bilag 1
Offentligt

Samlenotat

1) Forordning om taksonomi til fremme af bæredygtige investeringer

KOM(2018)353

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

kom (2018) 0353 - Bilag 1: Samlenotat vedr. taksonomi til fremme af bæredygtige investeringer

Dagsordenspunkt 1:

Forordning om taksonomi til fremme af bæredygtige

investeringer

KOM(2018)353

1. Resume

Kommissionen fremsatte 24. maj 2018 en pakke af forslag om finansiering af bæredygtig vækst.

Forslagene skal understøtte mobilisering af private investeringer i bæredygtige aktiviteter, dvs. ak-

tiviteter med positiv indvirkning på klima, miljø eller sociale forhold. Det skal fx stå klart for

investor, hvad virkningerne ift. bæredygtighed vil være, hvis man investerer i en vindmøllepark frem

for en tilsvarende størrelse investering i et kulkraftværk.

Ét af forslagene i pakken er forslag til en forordning om etablering af et klassifikationssystem

(taksonomi) til facilitering af bæredygtig finansiering. Formålet med forslaget er at fremme gen-

nemsigtighed ift. graden af bæredygtighed i en given økonomisk aktivitet, og på den måde fremme

markedet for bæredygtig finansiering. En fælles EU-harmoniseret taksonomi skal således definere,

hvornår en økonomisk aktivitet må klassificeres som bæredygtig, så både offentlige og private in-

vestorer, der ønsker at investere bæredygtigt, kan være sikre på bæredygtigheden af de konkrete

investeringsmuligheder ud fra den fælles taksonomi.

På baggrund af de hidtidige forhandlinger i Rådet er der fremlagt kompromisforslag fra formand-

skabet, som fastholder store dele af Kommissionens forslag, men dog generelt øger Rådets indflydelse

på den nærmere udmøntning af de konkrete kriterier i relation til bæredygtighed, som skal fast-

lægges i opfølgning på forordningen. Det er forventningen, at der inden for kort tid kan opnås et

kompromis i Rådet på linje med kompromisforslaget. Herefter vil trilogforhandlingerne med Eu-

ropa-Parlamentet blive påbegyndt.

Det er regeringens holdning, at fremme af bæredygtig finansiering på europæisk plan er essentielt

for at opfylde internationale mål for bæredygtighed og EU’s egne mål og strategier, herunder Pa-

risaftalen, FN’s verdensmål og EU’s strategi for cirkulær økonomi. Regeringen støtter derfor, at

der etableres en ambitiøs fælles taksonomi, som kan bidrage til at øge omfanget af bæredygtige

investeringer, og kan tilslutte sig enighed om en forordning på linje med det ventede kompromis.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen præsenterede 24. maj 2018 en pakke af forslag om finan-

siering af bæredygtig vækst. Pakken indeholder blandt andet et forslag om en for-

ordning til etablering af et klassifikationssystem (taksonomi) til facilitering af bære-

dygtige investeringer.

Til pakken hører endvidere 1) et forslag om forordning om offentliggørelse af bæ-

redygtige investeringer og risici og ændring af direktiv nr. 2341/2016 om arbejdsre-

laterede pensionskasser (IORP) og 2) et forslag om ændringer af benchmarkforord-

ningen for at inkludere investeringsbenchmarks for CO2-udledning. Disse forslag

blev forelagt for Folketingets Europaudvalg 18. januar 2019 og der er efterfølgende

opnået politiske aftaler med Europa-Parlamentet om begge sager.

kom (2018) 0353 - Bilag 1: Samlenotat vedr. taksonomi til fremme af bæredygtige investeringer

Pakken af forslag om bæredygtige investeringer er fremsat som led i udviklingen af

kapitalmarkedsunionen og skal

bidrage til EU’s opfyldelse af målene under Parisaf-

talen (COP21) samt FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.

Som forberedende arbejde til forslagene nedsatte Kommissionen i 2016 en ekspert-

gruppe, der havde til formål at udarbejde en overordnet handlingsplan for bæredyg-

tig finansiering i EU. I januar 2018 offentliggjorde Kommissions ekspertgruppe an-

befalinger til, hvordan man kunne lette omstillingen til bæredygtige finansielle akti-

viteter, og flere af ekspertgruppens anbefalinger danner grundlag for forslagene i

bæredygtighedspakken.

En ny ekspertgruppe nedsat af Kommissionen i maj 2018 har løbende udsendt for-

skellige rapporter om udmøntning af forslagene i bæredygtighedspakken, hvor den

sidste blev udgivet den 18. juni 2019. Den sidste rapport eksemplificerer, hvordan

en økonomisk aktivitet på teknisk niveau kan klassificeres som bæredygtig. Rappor-

ten fokuserer på udledning af CO2 og omstillingen til klimaforandringer inden for

8 udvalgte sektorer

–

landbrug, skovbrug, produktion, forsyning, affald og vand,

transport, information- og kommunikationsteknologi og byggeri/renovering. Det

forventes at antallet af sektorer inkluderet i taksonomien med tiden vil øges.

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske Unions

funktionsmåde (TEUF). Forslaget vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet efter

den almindelige EU-beslutningsprocedure i TEUF artikel 294, hvor Rådet træffer

afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Forslaget er et centralt led i at skabe en fælles og praktisk anvendelig definition af

klima- og miljømæssig bæredygtighed, som kan anvendes af den finansielle sektor i

EU. Forslaget fastlægger således overordnet de kriterier, som vil skulle anvendes,

når en given

økonomisk aktivitet

(fx kunne økonomiske aktiviteter inden for forsy-

ningssektoren være produktion af elektricitet ved hjælp af hhv. sol, vindkraft, geo-

termisk energi, gas, bioenergi osv.) skal klassificeres som værende bæredygtig eller

ej.

Forslaget åbner mulighed for efterfølgende regulering og standarder vedr. bæredyg-

tighed på det finansielle område, som i givet fald ville kunne basere sig på den fælles

taksonomi. Fx kunne det være produktstandarder såsom ’grønne obligationer’, der

i et tilstrækkeligt omfang går til at finansiere bæredygtige aktiviteter.

Anvendelsesområde

Kommissionens forslag finder anvendelse for finansielle markedsaktører (dvs. ud-

bydere af alternative investeringsfonde eller pensionsprodukter, forvaltere af ven-

En økonomisk aktivitet defineres af Eurostat som et input af ressourcer, en produktion og dernæst et output af et produkt

–

en vare eller service.

kom (2018) 0353 - Bilag 1: Samlenotat vedr. taksonomi til fremme af bæredygtige investeringer

turekapitalfonde, sociale iværksætterfonde, kreditinstitutter eller investeringsselska-

ber), der udbyder finansielle produkter, der markedsføres som miljømæssigt bære-

dygtige.

Disse aktører skal som følge af de to øvrige forslag i bæredygtighedspakken offent-

liggøre information om hvordan og i hvilket omfang et finansielt produkt opfylder

kriterierne for bæredygtighed, hvis produktet udbydes som klima- eller miljømæs-

sigt bæredygtigt. Taksonomi-forslaget indfører den foreslåede fælles metode/tak-

sonomi, som virksomhederne skal anvende til dette formål. Taksonomien er således

bindende at anvende for finansielle produkter der af de omfattede virksomheder

markedsføres som værende bæredygtige, og er ikke blot vejledende.

Endvidere finder forslaget også generelt anvendelse på nationale initiativer eller

EU-initiativer der sætter krav til finansielle produkter der udbydes som bæredygtige.

Rådets kompromis om taksonomi-forslaget pålægger de europæiske finansielle til-

synsmyndigheder (ESA’erne) at udarbejde regulatoriske tekniske standarder, der

præciserer de finansielle aktørers oplysningsforpligtelse. Det præciseres endvidere,

at investorer skal kunne identificere i hvor høj grad, det finansielle produkt går til

at finansiere bæredygtige investeringer. Derudover udvides anvendelsesområdet, så

øvrige udstedere af værdipapirer såsom realkreditinstitutter kan vælge at udstede

værdipapirer i hht. forordningen.

Kriterier for miljø- eller klimamæssig bæredygtighed

Kommissionens forslag opsætter en række kriterier, som skal bruges til at fastlægge,

om en økonomisk aktivitet er miljø- eller klimamæssigt bæredygtigt. For at kunne

blive klassificeret som bæredygtig skal en økonomisk aktivitet bidrage substantielt

til mindst ét af de nedenstående seks kriterier, uden væsentligt at skade de andre:

bekæmpelse af klimaforandringer

tilpasning til klimaforandringer

bæredygtig brug og beskyttelse af vand- og marineressourcer

omstilling til cirkulær økonomi og genbrug samt forebyggelse af affald

forebyggelse og forhindring af forurening

beskyttelse af sunde økosystemer

(med Rådets kompromis ændret til ’be-

skyttelse og genoprettelse af biodiversitet og økosystemer’)

Kommissionens forslag præciserer derefter i et vist omfang, hvad der nærmere for-

stås med disse kriterier. Der henvises til

bilag 1

for en oversigt over disse præcise-

ringer i Kommissionens forslag og i Rådets kompromis.

Kommissionen foreslår endvidere, at de seks kriterier yderligere udmøntes af Kom-

missionen som delegerede retsakter, og vedtages og træder i kraft drypvist i perio-

den 1. januar 2020 - 1. januar 2023. I forbindelse med udmøntningen skal Kommis-

sionen identificere de økonomiske aktiviteter, som har det største potentiale for at

kom (2018) 0353 - Bilag 1: Samlenotat vedr. taksonomi til fremme af bæredygtige investeringer

hjælpe til at opfylde hvert af de 6 kriterier. Endvidere stilles der også krav til ud-

møntningen om fokus bl.a. på energisektoren samt generelt på at kriterierne skal

være evidens-baserede og teknologineutrale.

Eksempel:

Den endelige detaljerede taksonomi forventes fx at fastlægge, hvorvidt

den økonomiske aktivitet ’produktion af elektricitet fra vind’ potentielt kan anses

som værende bæredygtig, fx fordi denne aktivitet kan bidrage til at bekæmpe klima-

forandringer. Det må forventes at være tilfældet. Derudover vil taksonomien fast-

lægge de nærmere kriterier for hvornår det vil være tilfældet. Fx kunne det være, at

en vindmølles CO2-udledning pr. genereret mængde elektricitet er tilstrækkelig lav

og at vedligeholdelse af vindmøllen ikke medfører væsentlig forurening. En inve-

stor, der ønsker at investere bæredygtigt, vil således kunne kontrollere, hvorvidt en

given investering overholder de fastlagte krav. En finansiel virksomhed vil ikke

kunne markedsføre en investering som værende bæredygtig, medmindre investerin-

gen overholder kriterierne i taksonomien.

I Rådets kompromis er den yderligere udmøntning af hvert af de seks kriterier, som

skal finde sted, opdelt i delegerede retsakter og gennemførselsretsakter. Gennem-

førelsesretsakterne skal fastlægge de nærmere kvantitative kriterier/grænseværdier

som skal fastlægges i taksonomien, hvorimod øvrige parametre fastlægges i delege-

rede retsakter.

Kompromisforslaget giver således EU-landene bedre kontrol med indholdet, idet

de givne processer generelt sikrer en større og mere struktureret af inddragelse af

landene i udarbejdelsen af gennemførelsesretsakter end af delegerede retsakter

Retsakterne skal vedtages senest 1. juli 2022 og træde i kraft pr. 1. juli 2023

–

således ikke drypvist mellem 2020 og 2023 som i Kommissionens forslag.

Forslaget inkluderer også minimumskriterier for de grundlæggende arbejdstagerret-

tigheder, hvorved en aktivitet ikke kan betegnes som bæredygtig, med mindre fun-

damentale arbejdsrettigheder bliver overholdt. De fundamentale arbejdsrettigheder

er fastlagt i konventioner udarbejdet af Den internationale arbejdsorganisation

(ILO). Det drejer sig f.eks. om forbud mod tvangsarbejde og børnearbejde. Yderli-

gere opsættes der i Rådets kompromisforslag krav om at

følge OECD’s retnings-

linjer for multinationale selskaber og FN’s Principper for selskabsledelse og men-

neskerettigheder samt den internationale menneskerettighedskonvention.

Platform for bæredygtig finansiering

Kommissionens forslag giver Kommissionen mandat til at oprette en platform for

bæredygtig finansiering, dvs. et forum, hvor relevante interessenter kan bidrage til

Delegerede retsakter forberedes og vedtages af Kommissionen, og træder i kraft medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet

(kvalificeret flertal) gør indsigelse mod den delegerede retsakt. Gennemførelsesretsakter forberedes af Kommissionen i sam-

arbejde med EU-landene. Kommissionen kan ikke vedtage en gennemførelsesretsakt såfremt der er et kvalificeret flertal af

EU-landene imod dette.

kom (2018) 0353 - Bilag 1: Samlenotat vedr. taksonomi til fremme af bæredygtige investeringer

udvikling af bæredygtig finansiering, herunder den nærmere udmøntning og lø-

bende opdatering af taksonomien. Platformen har til formål at rådgive og assistere

Kommissionen i sit arbejde inden for bæredygtig finansiering.

Ifølge Rådets kompromisforslag skal der parallelt med platformen for bæredygtig

finansiering oprettes en ekspertgruppe bestående af eksperter fra EU-landene, som

skal konsulteres i platformens arbejde samt inddrages i vedtagelse af gennemfør-

selsretsakter.

Ifølge Rådets kompromisforslag skal platformen for bæredygtig finansiering ledes

af Kommissionen med deltagelse fra de fælles europæiske tilsynsmyndigheder

, Den

Europæiske Investeringsbank, Det Europæiske Miljøagentur samt private markeds-

aktører og relevante eksperter samt samarbejde med ekspertgruppen bestående af

eksperter fra EU-landene.

Øvrige bestemmelser

I Rådets kompromisforslag foreslås det eksplicit, at EU-landene skal udpege an-

svarlige tilsynsmyndigheder (i Danmark fx Finanstilsynet) til at sikre, at produkter

og investeringer, der udbydes som bæredygtige i hht. forordningen, følger reglerne

herfor.

Slutteligt lægges det i forordningen fast, at Kommissionen senest 31. december

2021, og herefter hvert tredje år, skal evaluere anvendelsen af forordningen.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver af forslaget, og vedtog 28. marts 2019 sin be-

tænkning om forslaget, som Parlamentet er meget positiv overfor. I Europa-Parla-

mentets betænkning foreslås det, at finansielle aktører også skal oplyse, hvis et pro-

dukt

ikke

er bæredygtigt. Parlamentet bibeholder Kommissionens foreslåede tids-

plan for vedtagelse af de delegerede retsakter. Europa-Parlamentet foreslår endvi-

dere, at både europæiske og nationale kompetente myndigheder skal føre tilsyn med

markedet for bæredygtig finansiering for både at sikre sig mod brud på denne for-

ordning og med henblik på revision af forordningen. Slutteligt foreslår Europa-

Parlamentet i sin betænkning, at platformen om bæredygtig finansiering skal udvi-

des med en række eksperter, heriblandt eksperter i menneskerettigheder og eksper-

ter fra tredjelande.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at hensigten med forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan op-

fyldes af EU-landene, hvis de handler uafhængigt af hinanden, da investeringer i

På baggrund af erfaringerne fra den finansielle krise blev tilsynssamarbejdet på det finansielle område i EU i 2011 styrket

med etableringen af Det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS). Systemet består bl.a. af de tre europæiske tilsynsmyndig-

heder

– de såkaldte ESA’er –

for henholdsvis banker (EBA), forsikring og pension (EIOPA) og værdipapirer og markeder

(ESMA) samt de nationale tilsynsmyndigheder. EU-landes nationale tilsynsmyndigheder (i Danmark Finanstilsynet) er repræ-

senteret

i hver af ESA’erne.

kom (2018) 0353 - Bilag 1: Samlenotat vedr. taksonomi til fremme af bæredygtige investeringer

finansielle produkter i høj grad går på tværs af grænser. Det er regeringens vurde-

ring, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Danmark har ikke regler for, hvad der forstås som miljø- og klimamæssig bæredyg-

tig investeringer eller finansielle produkter. De finansielle investeringsprodukter,

som er udbredte i Danmark, og som vil kunne blive klassificeret efter de bæredyg-

tighedskriterier, som forslaget indebærer, er i dag særligt værdipapir og porteføljer

af værdipapirer, der udbydes og markedsføres af især investeringsfonde. Men en

investeringsfond vil i sig selv også kunne blive klassificeret efter bæredygtighedskri-

terierne. Investeringsfonde er reguleret i lov om investeringsforeninger og lov om

forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

Investeringsfondes produkter bliver i Danmark primært solgt gennem værdipapir-

handlere og fondsmæglerselskaber. Disse er reguleret af lov om finansiel virksom-

hed og underlagt Finanstilsynets tilsyn.

Vedtagelse af forslaget forventes at medføre ændringer i lov om investeringsfor-

eninger m.v., FAIF-loven og lov om finansiel virksomhed.

7. Økonomiske konsekvenser

Forslaget forventes på sigt at have positive konsekvenser for investorernes mulig-

heder for at foretage oplyste og sammenlignelige valg, der tager højde for bæredyg-

tighed, idet der med forslaget skabes ensartet klassificering på EU-niveau af, hvilke

kriterier, der skal anvendes i vurderingen af, om en økonomisk aktivitet er bæredyg-

tig.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslagene forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

En harmonisering af forståelsen for, hvad der udgør en bæredygtig økonomisk ak-

tivitet, vil potentielt have samfundsøkonomiske konsekvenser. Producenter af fi-

nansielle produkter opnår med forslaget EU-fastlagte kriterier til at identificere,

hvad der er bæredygtigt. Det giver mulighed for, at der etableres flere miljømæssigt

bæredygtige investeringsfonde, og at der opstår en større efterspørgsel efter bære-

dygtige investeringer. I det omfang at der investeres mere i bæredygtige investerin-

ger på bekostning af andre investeringer med samme risiko og højere forventet af-

kast kan det dog reducere det samlede afkast af investeringerne.

For så vidt angår miljømæssige konsekvenser, kan forslaget forventes at have posi-

tive indirekte miljømæssige konsekvenser. Gennem øget klarhed over, hvad der kan

betegnes som bæredygtigt, kan forslaget fremme investeringer i bæredygtige pro-

jekter og bæredygtige investeringsfonde. Det kan bidrage til, at man opnår en posi-

tiv effekt i forhold til at opnå forslagets klima- og miljømæssige mål

kom (2018) 0353 - Bilag 1: Samlenotat vedr. taksonomi til fremme af bæredygtige investeringer

Der kan desuden forventes en vis positiv social effekt, idet forslaget bidrager til at

sætte fokus på de grundlæggende arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder,

samt generelt forbedre ansvarligheden i virksomhedsledelse.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Generelt må der forventes engangsomkostninger i forbindelse med sektorens til-

pasning til den nye regulering, ligesom der kan være tale om løbende udviklingsom-

kostninger ifm. rapportering og nye bæredygtige forretningsmodeller og produkter.

8. Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor

med frist for bemærkninger 8. juni 2018. For samtlige høringssvarene henvises der

til grund- og nærhedsnotat om forslaget oversendt til Folketingets Europavalg 22.

juni 2018.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene er generelt enige i behovet for en fælles regulering af bæredygtig finan-

siering i EU. Der forventes at kunne opnås et kompromis på linje med kompromis-

forslaget. Enkelte lande foretrækker generelt, at taksonomien bliver en form for

ikke-bindende vejledning, som ikke ville være obligatorisk at anvende for virksom-

hederne. En række EU-lande foretrækker gennemførelsesretsakter frem for delege-

rede retsakter for at sikre støre inddragelse af EU-landene i udarbejdelsen af rets-

akterne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter stærkt forslaget, som har til hensigt at skabe harmonisering af

bæredygtighedskriterier på tværs af EU gennem en fælles taksonomi. Regeringen

har taget en aktiv og ambitiøs tilgang i forhandlingerne og kan støtte et kompromis

på linje med kompromisforslaget.

Finansielle virksomheder spiller en vigtig rolle i at støtte en bæredygtig økonomisk

vækst. Derfor støtter regeringen, at der udvikles et bindende fælles klassifikations-

system for bæredygtige finansielle produkter, og at derigennem skabes ensartede

definitioner af, hvad der udgør bæredygtige investeringer.

Regeringen ønsker at fremme bæredygtige og ansvarlige investeringer på en måde,

hvor der tages hensyn til ikke blot klima- og miljømæssige forhold, men også til

sociale og ledelsesforhold, herunder bl.a. hensyntagen til menneskerettigheder og

arbejdstagerrettigheder. Regeringen støtter,

at FN’s og OECD’s arbejde på området

bliver inddraget.

Regeringen støtter, at krav til relevante finansielle aktører er proportionale og ope-

rationelle. Det indbefatter, at bæredygtighedskriterier skal være enkle, brugbare og

ambitiøse, og derved finder hurtigt optag i markederne. Regeringen ville også kunne

støtte en hurtigere vedtagelse og ikrafttrædelse af de delegerede retsakter og gen-

nemførelsesretsakterne end det er tilfældet i kompromisforslaget.

kom (2018) 0353 - Bilag 1: Samlenotat vedr. taksonomi til fremme af bæredygtige investeringer

Regeringen støtter endvidere, at bæredygtig investering bliver en integreret del af

forretningen hos finansielle aktører, og at man ved hjælp af brugbare screeningskri-

terier kan afdække bl.a. klimarisici og den faktiske bæredygtighed i investeringer.

Regeringen støtter, at de tekniske dele af forslaget skal være evidensbaserede og

foretrækker for dette forslag brugen af delegerede retsakter fremfor gennemførel-

sesretsakter. Den konkrete balance mellem de to i kompromisforslaget kan støttes.

Desuden støtter regeringen, at kriterierne som i det beskrevne kompromis er bin-

dende. Regeringen støtter oprettelsen af en ekspertgruppe med medlemmer fra EU-

landene til at følge platformen for bæredygtig finansiering, og til at sparre med plat-

formen på tekniske niveau for at sikre en brugbare og ambitiøse kriterier.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der henvises til grund- og nærhedsnotat om sagen oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg 22. juni 2018. De to øvrige forslag i pakken af forslag til fremme af bære-

dygtig finansiering blev omtalt for Folketingets Europaudvalg 18. januar 2019 i for-

bindelse med forelæggelse af de to øvrige forslag i bæredygtighedspakken.

kom (2018) 0353 - Bilag 1: Samlenotat vedr. taksonomi til fremme af bæredygtige investeringer

Bilag 1

–

Præciseringer af de seks kriterier for bæredygtighed

Tabel 1

Præciseringer af de seks kriterier for bæredygtighed

Rådets seneste kompromis

(ændringer ift.

Kommissionens forslag)

Kommissionens forslag

Kriterie: Bekæmpelse af klimaforandringer

En økonomisk aktivitet skal ses som bidragende væsentligt til at bekæmpe

klimaforandringer, såfremt den bidrager til at begrænse koncentrationen af

drivhusgasser i atmosphæren gennem en af de følgende måder: a) producere, opbevare

eller bruge vedvarende energi, b) forbedre energieffektivitet, c) forøge klimaneutral

mobilitet, d) omstilling til vedvarende materialer, e) forøge brugen af karbon indfangning

og opbevaring, f) udfasning af menneskeskabte emmissioner af drivhusgasser inkl.

gennem fossile brændstoffer, g) etablering af den nødvendige energiinfrastruktur for

dekarbonisering af energisystemer og h) produktion af rene og effektive brændstoffer fra

vedvarende energikilder eller CO2neutrale kilder.

Kommissionen vedtager via en delegeret retsakt supplerende tekniske

screeningskriterier til bestemmelse af: a) hvornår en specifik økonomisk aktivitet anses

for at bidrage væsentligt til modvirkning af klimaændringer og b) hvornår en økonomisk

aktivitet anses for at skade et eller flere af de relevante miljømål

Kommissionen vedtager den delegerede retsakt senest 31. december 2019, for at sikre,

at den træder i kraft 1. juli 2020.

Rådets seneste kompromis

indeholder

ændringer

relativt begrænset omfang til

Kommissionen

foreslåede

uddybende

kriterier.

økonomisk

aktivitet vil bl.a. skulle følge de

langsigtede mål i Paris-

aftalen.

I kompromisset fastlægges de

relevante

kvantitative

grænseværdier

for

bæredygtighed

gennemførselsretsakter, og

resterende

kriterier

delegerede retsakter. Disse

skal være vedtaget pr. 1. juli

2022 mhp. ikrafttrædelse 1.

januar 2023.

Kriterie: Tilpasning til klimaforandringer

Rådets seneste kompromis

En økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til tilpasning til klimaændringer,

indeholder

ændringer

hvis denne aktivitet bidrager væsentligt til at reducere de negative virkninger af det

relativt begrænset omfang til

nuværende og forventede fremtidige klima eller til at forhindre en forøgelse eller

Kommissionen

omdirigering af de negative virkninger af klimaændringer ved at:

foreslåede

uddybende

kriterier.

a) forebygge eller mindske de lokalitets- og kontekstsbestemte negative virkninger af

klimaændringer for den økonomiske aktivitet

I kompromisset fastlægges de

b) forebygge eller mindske de negative virkninger, som klimaændringer kan have for det

relevante

kvantitative

naturlige og menneskeskabte miljø, hvor den økonomiske aktivitet finder sted

grænseværdier

for

bæredygtighed

Kommissionen vedtager via en delegeret retsakt supplerende tekniske

gennemførselsretsakter, og

screeningskriterier til bestemmelse af: a) hvornår en specifik økonomisk aktivitet anses

resterende

kriterier

for at bidrage væsentligt til tilpasning af klimaændringer og b) hvornår en økonomisk

delegerede retsakter. Disse

aktivitet anses for at skade et eller flere af de relevante miljømål

skal være vedtaget pr. 1. juli

2022 mhp. ikrafttrædelse 1.

Kommissionen vedtager den delegerede retsakt senest 31. december 2019, for at sikre,

januar 2023.

at den træder i kraft 1. juli 2020.

Kriterie: Bæredygtig brug og beskyttelse af vand- og marineressourcer

En økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til bæredygtig udnyttelse og

Rådets seneste kompromis

beskyttelse af vand- og havressourcer, hvis denne aktivitet bidrager væsentligt til en god

indeholder

ændringer

tilstand for vande, herunder ferskvand, overgangsvande og kystvande, eller til en god

relativt begrænset omfang til

miljøtilstand for havområder ved at:

Kommissionen

foreslåede

uddybende

a) Sikre tilstrækkelig opsamling og rensning af spildevand b) Sikre drikkevand frit for

kriterier.

mikroorganismer mv., der kan udgøre en fare for menneskers sundhed c) indvinde vand

jf. mål om god kvantitativ tilstand d) forbedre vandeffektivitet, lette genbrug af vand mv.,

I kompromisset fastlægges de

for at beskytte/forbedre kvaliteten af EU's vandområder e) sikre bæredygtig anvendelse

relevante

kvantitative

af marine økosystemtjenester eller bidrage til en god miljøtilstand i havområder

grænseværdier

for

bæredygtighed

Kommissionen vedtager via en delegeret retsakt supplerende tekniske

gennemførselsretsakter, og

screeningskriterier til bestemmelse af: a) hvornår en bestemt økonomisk aktivitet anses

resterende

kriterier

for at bidrage væsentligt til en bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og

delegerede retsakter. Disse

havressourcer b) hvornår en økonomisk aktivitet anses for at skade et eller flere af de

skal være vedtaget pr. 1. juli

relevante miljømål.

2022 mhp. ikrafttrædelse 1.

januar 2023.

Kommissionen vedtager den delegerede retsakt senest 1. juli 2022, for at sikre, at den

træder i kraft 31. december 2022.

kom (2018) 0353 - Bilag 1: Samlenotat vedr. taksonomi til fremme af bæredygtige investeringer

Tabel 1

Præciseringer af de seks kriterier for bæredygtighed

Kriterie: Omstilling til cirkulær økonomi og genbrug samt forebyggelse af affald

En økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til overgangen til en cirkulær

økonomi og forebyggelse og genanvendelse af affald, hvis denne aktivitet bidrager

væsentligt til dette miljømål ved at:

a) forbedre effektiv anvendelse af råstoffer i produktionen, bl.a. ved at mindske forbruget

af primære råstoffer og øge anvendelsen af biprodukter og affald b) øge produkters

holdbarhed, reparations-, opgraderings- eller genbrugsmulighed c) øge genbrug, bl.a.

ved at erstatte/reducere brug af produkter og materialer, som ikke kan genbruges d)

reducere indholdet af farlige stoffer e) forlænge anvendelsen af produkter, herunder

gennem øget genbrug, genfremstilling, opgradering, reparation og forbrugernes deling

f) øge anvendelsen af sekundære råstoffer og deres kvalitet, herunder gennem

højkvalitetsgenbrug af affald g) reducere affaldsproduktion h) øge forberedelse mhp.

genbrug af affald i) undgå forbrænding og bortskaffelse af affald j) undgå og foretage

oprydning af affald og anden forurening k) anvende naturlige energikilder effektivt.

Kommissionen vedtager via en delegeret retsakt supplerende tekniske

screeningskriterier til bestemmelse af: a) hvornår en bestemt økonomisk aktivitet anses

for at bidrage væsentligt til den cirkulære økonomi og affaldsforebyggelse og

–

genanvendelse og b) hvornår en økonomisk aktivitet anses for at skade et eller flere af

de relevante miljømål

Kommissionen vedtager den delegerede retsakt senest 1. juli 2021, for at sikre, at den

træder i kraft 31. december 2021.

Kriterie: Forebyggelse og forhindring af forurening

Rådets seneste kompromis

En økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til forebyggelse og bekæmpelse

indeholder

ændringer

af forurening, hvis denne aktivitet bidrager til et højt niveau miljøbeskyttelse mod

relativt begrænset omfang til

forurening ved at:

Kommissionen

foreslåede

uddybende

a) reducere udledningen af forurenende stoffer, bortset fra drivhusgasser, til luft, vand

kriterier.

og jord b) forbedre luft-, vand- eller jordbundskvaliteten i de områder, hvor den

økonomiske aktivitet finder sted, og samtidig reducere skadelige følger og risici for

I kompromisset fastlægges de

menneskers sundhed og miljøet c) reducere skadelige følger for menneskers sundhed

relevante

kvantitative

og miljøet af produktion og brug af kemiske stoffer.

grænseværdier

for

bæredygtighed

Kommissionen vedtager via en delegeret retsakt supplerende tekniske

gennemførselsretsakter, og

screeningskriterier til bestemmelse af: a) hvornår en bestemt økonomisk aktivitet anses

resterende

kriterier

for at bidrage væsentligt til forebyggelse og bekæmpelse af forurening og b) hvornår en

delegerede retsakter. Disse

økonomisk aktivitet anses for at skade et eller flere af de relevante miljømål

skal være vedtaget pr. 1. juli

2022 mhp. ikrafttrædelse 1.

Kommissionen vedtager den delegerede retsakt senest 1. juli 2021, for at sikre, at den

januar 2023.

træder i kraft 31. december 2021.

Kriterie: Beskyttelse af sunde økosystemer (med

Rådets kompromis ændret til ’beskyttelse

og genoprettelse

af biodiversitet og økosystemer’)

Rådets seneste kompromis

indeholder

ændringer

relativt begrænset omfang til

Kommissionen

foreslåede

uddybende

a) naturbevaring (levesteder, arter), beskyttelse, genopretning og forbedring af kriterier.

økosystemers tilstand og deres evne til at levere tjenester b) bæredygtig

arealforvaltning, herunder tilstrækkelig beskyttelse af jordbundens biodiversitet, I kompromisset fastlægges de

jordforringelsesneutralitet og rensning af forurenede grunde c) bæredygtige relevante

kvantitative

landbrugsmetoder, herunder metoder, der bidrager til at standse eller forebygge grænseværdier

for

skovrydning og tab af habitater d) bæredygtig skovforvaltning.

bæredygtighed

gennemførselsretsakter, og

Kommissionen vedtager via en delegeret retsakt supplerende tekniske resterende

kriterier

screeningskriterier til bestemmelse af: a) hvornår en bestemt økonomisk aktivitet anses delegerede retsakter. Disse

for at bidrage væsentligt til beskyttelsen af sunde økosystemer og b) hvornår en skal være vedtaget pr. 1. juli

økonomisk aktivitet anses for at skade et eller flere af de relevante miljømål.

2022 mhp. ikrafttrædelse 1.

januar 2023.

Kommissionen vedtager den delegerede retsakt senest 1. juli 2022, for at sikre, at den

træder i kraft 31. december 2022.

En økonomisk aktivitet for at bidrage væsentligt til sunde økosystemer, hvis denne

aktivitet bidrager væsentligt til at beskytte, bevare og forbedre biodiversiteten og

økosystemtjenester i overensstemmelse med de relevante lovgivningsmæssige og

ikkelovgivningsmæssige EU-instrumenter på en af følgende måder:

Rådets seneste kompromis

indeholder

ændringer

relativt begrænset omfang til

Kommissionen

foreslåede

uddybende

kriterier.

I kompromisset fastlægges de

relevante

kvantitative

grænseværdier

for

bæredygtighed

gennemførselsretsakter, og

resterende

kriterier

delegerede retsakter. Disse

skal være vedtaget pr. 1. juli

2022 mhp. ikrafttrædelse 1.

januar 2023.

Anm.: Der er tale om et prioriteret uddrag af Kommissionens forslag. Der henvises hertil for den fulde tekst.

Kilde: Kommissionens forslag og egen tilvirkning.