Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
KOM (2019) 0208 Bilag 1
Offentligt
2063556_0001.png
Den 12. juli 2019
MFVM 869
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af for-
ordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn
til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro
6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer
KOM (2019) 208
Resumé
Kommissionen har ved KOM(2019)208 af den 14. juni 2019 fremlagt forslag om ændring af forord-
ning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer. Forslaget fastsætter regler, der sik-
rer, at prøvninger af lette køretøjers forurening testes ved den faktiske kørsel. Dette har vist sig nød-
vendigt efter, at Volkswagen
erkendte at have produceret dieselbiler med ”snydesoftware”,
der kun-
ne omgå reglerne. Kommissionen fik i første omgang vedtaget supplerende regler igennem en se-
kundær retsakt. Dette er imidlertid blevet underkendt af EU-domstolen, der fastslog, at ændringen
skulle ske i basisretsakten (T-339/16, T-352/16 og T-391/16). Kommissionen fremsætter således nær-
værende forslag for at sikre det korrekte retsgrundlag for emissionsprøvninger af lette køretøjer.
Der ændres generelt ikke i reglernes tekniske elementer i forhold til den af Domstolen underkendte
retsakt. Forslaget indebærer endvidere, at Kommissionen gives en række beføjelser til af foreslå og
fastsætte regler for tilpasning af forordningen fremadrettet gennem delegerede retsakter (tilpasning
til Lissabon-traktaten). Forslaget har i sig selv ikke konsekvenser i forhold til beskyttelsesniveauet,
men forventes at sikre en bedre efterlevelse af reglerne af bilproducenterne.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2019)208 af den 14. juni 2019 fremsendt forslag om ændring af forord-
ning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette
personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdel-
sesinformationer om køretøjer. Forslaget er oversendt til Rådet den 14. juni 2019 i en dansk sprogud-
gave.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114, og skal behandles efter proceduren for den al-
mindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Formål og indhold
Europa-Parlamentet og Rådets forordning 715/2007/EF udgør den overordnede ramme for testning af
emissioner fra lette køretøjer i EU, dog ikke CO2.
kom (2019) 0208 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6)
Formålet med forslaget er at tilvejebringe retsgrundlag for proceduren for prøvninger af lette køretø-
jers forurening testes ved den faktiske kørsel (real driving emissions - RDE) med tilhørende overens-
stemmelsesfaktorer efter en EU-dom fandt, at reglerne burde have været genstand for almindelig lov-
givningsprocedure (T-339/16, T-352/16 og T-391/16). Endvidere tillægges Kommissionen beføjelser til
fremadrettet at kunne beslutte overensstemmelsesfaktorer via delegerede retsakter (tilpasning til Lis-
sabontraktaten).
1. Fastsættelse af overensstemmelsesfaktorer i to trin
Der fastsættes med forslaget forureningsspecifikke overensstemmelsesfaktorer for emission ved fak-
tisk kørsel. Desuden tildeles Kommissionen bemyndigelse til at opdatere overensstemmelsesfaktorer
til den tekniske udvikling gennem delegerede retsakter.
Overensstemmelsesfaktoren er den usikkerhed, som er forbundet ved at måle ved faktisk kørsel, hvor
der måles under forskellige forhold så som kørselsmønstre, temperaturer, højde over havet, hastighed,
vægt/last, mv. Desuden defineres en motorfamilie, således at ikke alle nye biler skal have gennemført
testen, men kan sammenlignes inden for sin motorfamilie. Da bærbart måleudstyr ikke er så nøjagtigt
som laboratorieudstyr, udtrykker overensstemmelsesfaktoren den usikkerhed for målinger udført ved
faktisk kørsel i forhold til Euro 6-emissionsgrænseværdien, der skal overholdes ved laboratorietest.
Med forslaget udgår Kommissionens pligt til årligt at revidere overensstemmelsesfaktorerne således,
at de udelukkende afspejler måleusikkerheden ved de bærbare måleinstrumenter. Kommissionen be-
myndiges i stedet til at opdatere overensstemmelsesfaktorerne til den tekniske udvikling gennem dele-
gerede retsakter.
Overensstemmelsesfaktorer fastsættes i to trin med forskudte ikrafttrædelsesdatoer. Disse datoer æn-
dres ikke, hvorfor den midlertidige overensstemmelsesfaktor for nye person- og varebiler fortsat træ-
der i kraft 1. september 2019/2020, mens den endelige træder i kraft den 1. januar 2021/2022.
Overensstemmelsesfaktorerne anvendes, når det skal fastslås, om et køretøj overholder emissionsvær-
dierne ved faktisk kørsel. Her skal resultatet af RDE-testen divideres med den gældende overens-
stemmelsesfaktor, og værdien heraf må ikke overstige Euro 6-emissionsgrænseværdien.
De endelige overensstemmelsesfaktorer er 1,43 for nitrogenoxider (NOx) og 1,5 for partikelantal (PN),
mens de midlertidige er 2,1 for nitrogenoxider (NOx) og 1,5 for partikelantal (PN), Der er ikke overens-
stemmelsesfaktorer for carbonmonoxid (CO), carbonhydrider i alt (THC) og carbonhydrider og nitro-
genoxider kombineret (HC + NOx).
2. Tilpasning til Lissabon-traktaten
Som det er tilfældet i alle direktiver og forordninger er der indarbejdet en række delegationer til
Kommissionen. Kommissionen har i den gældende forordning bemyndigelse til at gennemføre en ræk-
ke tekniske ændringer gennem forskriftsproceduren med kontrol, som bemyndiger Europa-
Parlamentet og Rådet til under visse forudsætninger at blokere en foranstaltning foreslået af Kommis-
sionen. Denne procedure anvendes kun på retsakter fra 2006 til 2009, som ikke er blevet ændret si-
den.
Med forslaget tildeles Kommissionen bemyndigelser til på en række områder at kunne fastsætte regler
gennem enten gennemførelsesretsakter med komitebehandling efter undersøgelseskomiteproceduren
eller delegerede retsakter (tilpasning til Lissabon-traktaten).
2
kom (2019) 0208 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6)
Kommissionen får med forslaget bemyndigelse til i henhold til undersøgelseskomiteproceduren at
fastsætte specifikke procedurer og krav om fabrikantens forpligtigelser i forhold til produktionens
overensstemmelse med forordningen, de forureningsbegrænsende anordningers holdbarhed og disses
overensstemmelse efter ibrugtagning samt fabrikantens forpligtigelser til at angive CO2-oplysninger
mv.
Kommissionen får endvidere med forslaget beføjelser til at vedtage delegerede retsakter om:
Regler for de specifikke procedurer, prøvninger og krav, som gælder for typegodkendelsen af
person- og varebiler samt regler for at sikre, at køretøjet overholder emissionskravene ved normal
brug.
Ikke-væsentlige regler for definition af OBD-systemer (On-Board-Diagnostic) samt reparations-
og vedligeholdelsesinformationer. Desuden foreslås det som en mindre tilføjelse, at fabrikanten
forpligtes til at afgive informationer senest seks måneder efter typegodkendelsen.
Ændringer til forordningen ved revision af grænseværdier for partikelmasse- og antal og revision
af metode for partikelantalsmåling, at supplere forordningen med procedurer, prøvninger og krav
der anvendes til emissionsmåling for at afspejle faktisk kørsel og at ændre forordningen for at til-
passe endelige overensstemmelsesfaktorer til den tekniske udvikling. For disse bemyndigelser
gælder det, at ændringer skal foretages uden at sænke miljøbeskyttelsesniveauet, og at de baseres
på resultater fra FN/ECE.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets behandling af forslaget vil tidligst starte i september 2019, efter konstituering af
det nye Europa-Parlament.
Europa-Parlamentet har tidligere forholdt sig yderst kritisk til dieselskandalen og den opfølgende pro-
ces forestået af Kommissionen og nedsatte en undersøgelseskommission (EMIS), der har kulegravet
sagen.
Nærhedsprincippet
Regeringen finder, at Kommissionens forslag er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da reg-
lerne er i overensstemmelse med lovgivning om typegodkendelse af motorkøretøjer baseret på artikel
114 i TEUF om sikring af et velfungerende indre marked.
Gældende dansk ret
Regulering af emissioner fra vejgående køretøjer er harmoniseret, og lovgivningen er baseret på for-
ordninger med direkte retsvirkning.
Konsekvenser
Detailforskrifter for køretøjer indeholder henvisning til Europa-Parlamentet og Rådets forordning
2007/715/EF om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler
og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinforma-
tioner om køretøjer. Med en revideret forordning vil denne reference skulle opdateres.
Dette forslag ændrer blot det retslige grundlag, hvorved de eksisterende overensstemmelsesfaktorer er
fastsat. Forslaget kræver således ingen konsekvensanalyse. Det kan dog noteres, at der i 2006 blev
foretaget en dansk konsekvensvurdering i forbindelse med forhandlingen af Euro 5/6-normerne. Da
nærværende forslag kun handler om at sikre, at de vedtagne regler skal fungere i praksis, vil der ikke
være yderligere konsekvenser for Danmark.
3
kom (2019) 0208 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6)
2063556_0004.png
Med den gældende forordning fra 2007 for Euro 5 og Euro 6 blev det vurderet, at staten kunne få en
forventet nettoindtægt på 214 mio. kr. pr. år for Euro 5 og yderligere 90 mio. kr. pr. år for Euro 6.
Nærværende forslag omhandler omkostninger, som allerede er vedtaget, og der vil derfor ikke være
yderligere konsekvenser.
Det vurderes, at nærværende forslag ikke medfører væsentlige erhvervsadministrative konsekvenser,
idet der ikke er bilproducenter eller tekniske tjenester, der kan foretage afprøvning af luftemissions-
kravene under nærværende forordning i Danmark.
Nærværende forslag sikrer implementering af de gældende krav, så der er ikke yderligere negative
samfundsøkonomiske konsekvenser.
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da der ikke
ændres på det allerede gældende regelsæt. En forbedret testning og dermed sikring af, at lette køretø-
jer lever op til reglerne vurderes dog at kunne have et positivt bidrag til miljøet i Europa.
Høring
Forslaget har været sendt i skrift høring i EU Miljøspecialudvalget og i høring blandt en bred kreds af
interessenter.
De Danske Bilimportører vedlægger som høringssvar dokument udarbejdet af ACEA (The European
Automobile Manufacturers' Association), som de er associeret medlem af. ACEA opfordrer lovgiverne
til hurtigst muligt at vedtage det fremlagte forslag uden ændringer med henblik på at skabe klarhed
om reglerne. Der refereres til, at forslaget udelukkende er en konsekvens af en EU-dom vedrørende
procedurer. De finder det nødvendigt, at der genoprettes sikkerhed omkring reglerne for bilfabrikan-
ter, nationale myndigheder og forbrugerne. Endvidere tilkendegiver ACEA, at bilfabrikanterne er en-
gageret i at overholde RDE-reglerne. Med respekt for forslaget, tilkendegiver ACEA, at alle nye per-
sonbiler vil overholde Euro 6 reglerne inklusiv en overensstemmelsesfaktor på 1 (ingen afvigelse) den
1. januar 2021. Det betyder, at bilerne vil overholde grænseværdien på 80 mg/km NOx under faktisk
kørsel. Samtidig tilkendegives det, at overensstemmelsesfaktorerne i forslaget med en variation på 43
% relaterer sig til usikkerheden ved målingen og er nødvendig af hensyn til den fejlmargin målein-
strumenterne indebærer, hvilket bilfabrikanterne ikke har kontrol over. Endeligt noterer ACEA, at
skulle lovgiverne ønske at skærpe kravene yderligere, bør dette ske i et separat "post Euro 6" forslag.
Dansk Bilbrancheråd tilkendegiver støtte til, at artikel 8 om adgang til reparations- og vedligeholdel-
sesinformation ændres således, at Kommissionen tillægges beføjelser til at udstede delegerede retsak-
ter. Det tilkendegives, at der er et massivt efterslæb på lovgivningen i forhold til rettigheder for de uaf-
hængige værksteder. Der opfordres til, at de ekspertgrupper, der nedsættes, omfatter berørte branche-
interessenter i medlemslandene, der har større viden om udfordringerne end de nationale myndighe-
der.
Drivkraft Danmark kan støtte Kommissionens forslag til ændringer af forordningen om typegodken-
delse af motorkøretøjer.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at en række medlemsstater ønsker at begrænse brugen af delegerede retsakter.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder det meget vigtigt, at der sker en effektiv regulering af testningen af lette køretøjers
udledning af forurenede stoffer med henblik på at reducere den faktiske forurening fra lette køretøjer i
4
kom (2019) 0208 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6)
Europa. Regeringen stiller sig generelt positiv over for Kommissionens forslag, der har til hensigt at
sikre retsgrundlaget for emissionsprøvning ved faktisk kørsel.
Regeringen er positiv overfor de foreslåede overensstemmelsesfaktorer for test ved faktisk kørsel. Det
vurderes, at overensstemmelsesfaktorerne flugter med ambitionsniveauet for den gældende forord-
ning. Regeringen lægger vægt på, at der i forordningen fastlægges en procedure for mindskelse af
overensstemmelsesfaktorerne yderligere i takt med at måleusikkerheden ved instrumenterne falder.
Det er væsentligt for regeringen, at fastsættelse af overensstemmelsesfaktorer alene afspejler må-
leusikkerhed.
Regeringen finder det væsentligt, at der ikke slækkes på de i forslaget fremsatte ikrafttrædelsesdatoer,
og man vil være positive overfor eventuelle stramninger.
Regeringens støtter tilpasningen til delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, idet der dog læg-
ges vægt på, at væsentlige justeringer af lovgivningen vedtages efter den almindelige lovgivningspro-
cedure, og at der generelt anvendes gennemførelsesretsakter på væsentlige bestemmelser, der er knyt-
tet til medlemsstaternes forvaltning af forordningen.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5