kom (2019) 0380 - Bilag 3: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2020 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
KOM (2019) 0380 Bilag 3
Offentligt

Den 26. september 2019

MFVM 903

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2020 af fiskerimuligheder

for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

KOM (2019) 380

Resumé

Kommissionens forslag om fiskerimuligheder for 2020 omfatter fastsættelse af fiskerimuligheder for

de kommercielt vigtigste bestande i Østersøen i form af TAC

/kvoter

for 2020. Kommissionens for-

slag indeholder forslag til TAC/kvoter for i alt ti bestande i Østersøen med forslag om reduktion for

otte af disse bestande. For torsk i den vestlige Østersø foreslås en reduktion på 68 % kombineret med

lukning for kommercielt fiskeri fra 1. januar til 31. marts for fartøjer over 12 meter samt en be-

grænsning på to styk torsk, som lyst- og fritidsfiskere må tage med i land pr. dag. Dertil kommer en

begrænsning for torskefiskeriet i ICES underområde 24 til kun at måtte omfatte bifangster. Endvide-

re begrænses det rekreative fiskeri i dette område til kun at måtte foregå ud til seks-sømilegrænsen.

For torsk i den østlige Østersø har Kommissionen fremlagt et kvoteforslag på 2.000 tons, som ude-

lukkende vil skulle dække bifangster, og ikke tillade et kommercielt fiskeri på denne bestand. Forsla-

get indeholder lukning for fiskeri efter torsk i den østlige Østersø fra 1. maj til 31. august for fartøjer

over 12 meter. Dertil kommer forbud mod rekreativt fiskeri efter torsk i ICES underområde 25 og 26.

Forslaget indebærer tillige en reduktion på 71 % for sild i den vestlige Østersø, samt reduktioner på

10 % for sild i den centrale Østersø, 25 % for brisling, 32 % for rødspætte og 5 % for laks i område 22-

31. Forslaget vurderes at have negative erhvervsøkonomiske konsekvenser for fiskere berørt af de

foreslåede kvotereduktioner. Forslaget skønnes at have en positiv effekt på beskyttelsesniveauet, da

forslaget tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande. Sagen er på dagsordenen for

rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. oktober 2019 med henblik på politisk enighed.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2019) 380 af 30. august 2019 fremsendt forslag til Rådets forordning

om fastsættelse for 2020 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i

Østersøen. Forslaget er oversendt til Rådet den 30. august 2019 i en dansk sprogudgave.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal.

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

Kvote er den andel, som EU har af en mængde delt med andre lande eller et udtryk for den andel, en medlemsstat har af den

samlede EU mængde.

kom (2019) 0380 - Bilag 3: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2020 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

Sagen er på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. oktober 2019 med henblik på

politisk enighed.

Formål og indhold

Formålet med Kommissionens forslag om fastsættelse for 2020 af fiskerimuligheder for visse fiskebe-

stande og grupper af fiskebestande i Østersøen er at fastsætte fangstbegrænsninger for EU-fiskeriet

med henblik på at sikre et bæredygtigt fiskeri på såvel kort som på langt sigt. Forslaget bygger på den

videnskabelige rådgivning om fiskerimuligheder i Østersøen udarbejdet af Det Internationale Havun-

dersøgelsesråd (ICES) under hensyntagen til principperne for TAC-fastsættelse, som fremgår af Kom-

missionens meddelelse om høring om fiskerimuligheder for 2020 - KOM (2019)274. Det fremgår af

disse principper, at såfremt der foreligger en forvaltningsplan, skal en sådan danne grundlag for fast-

sættelse af fiskerimuligheder. Derudover vil Kommissionen foreslå, at TAC og kvoter for 2020 fastsæt-

tes på MSY

-niveau for bestande med fuld analytisk rådgivning og med MSY-estimater.

For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil fiskerimulighederne blive fore-

slået på baggrund af den foreliggende videnskabelige rådgivning og uden at tilsidesætte behovet for

bevaring af bestandene. For bestande, hvor der er utilstrækkelig viden om bestandenes tilstand, an-

vendes metoden for databegrænsede bestande.

EU/Rusland

EU og Rusland indgik den 10.-12. juli 2006 en aftale om samarbejde på fiskeriområdet og om bevarel-

se af de levende marine ressourcer i Østersøen. Aftalen blev ratificeret af EU den 4. juni 2009. EU og

Rusland har ikke opnået enighed om fælles forvaltning for de fælles bestande, hvilket betyder,

at EU’s

rådighedsmængder for bestande fælles med Rusland også i 2020 vil blive fastsat som autonome kvo-

ter. Kommissionen har, hvor det er relevant i forslaget til fiskerimuligheder, reduceret for de teoretiske

russiske andele.

Fiskerimuligheder

ICES giver sin rådgivning for torsk for henholdsvis den vestlige og den østlige torskebestand, og ikke

for de to forvaltningsområder i Østersøen. I rådgivningen indgår data fra det rekreative fiskeri efter

torsk.

Kommissionens forslag indebærer en reduktion i kvoten for torsk i den vestlige Østersø på 68 % i for-

hold til 2019. Dertil kommer en genindførelse af lukkeperioden, som udvides til at gælde i perioden fra

1. januar til 31. marts, mens der ikke var lukning i 2019. I lukkeperioden vil der være undtagelser, som

under visse betingelser gør det muligt for mindre fartøjer under 12 meter at fiske i dette tidsrum. Fi-

skeriet efter torsk i ICES underområde 24 begrænses i øvrigt efter forslaget til alene at omfatte bifang-

ster. Forslaget indeholder fortsat en begrænsning

for det rekreative fiskeri i form af en ”bag limit” på

styk torsk, som hver person må bringe i land pr. dag hele året rundt, hvilket er en skærpelse i forhold

til i år, hvor grænsen er syv styk. Endvidere begrænses det rekreative fiskeri i ICES underområde 24 til

kun at måtte foregå ud til seks-sømilegrænsen.

Kommissionen har den 18. september fremlagt et non paper med et forslag til en kvote for østtorsk på

2.000 tons svarende til en reduktion på 92 % i forhold til 2019. Kvoten vil udelukkende skulle dække

bifangster, og ikke tillade et kommercielt fiskeri på denne bestand. Der skal placeres kontrolobser-

vatører eller kamera til at sikre kontrol med overholdelse af bifangstbestemmelser både i østlig Østersø

Fiskeri på grundlag af det maksimalt bæredygtige udbytte (MSY) er den fiskeriintensitet, der giver det største udbytte fra bestan-

den på lang sigt uden at reducere bestandens evne til at reproducere sig på kort sigt.

kom (2019) 0380 - Bilag 3: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2020 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

og i område 24 i vestlig Østersø. Der vil være mulighed for direkte fiskeri inden for rammerne af viden-

skabelige forsøgsfiskerier. Kommissionen foreslår at udvide lukkeperioden fra juli måned til perioden

1. maj til 31. august, kombineret med undtagelser for mindre fartøjer under 12 meter, som under visse

betingelser må fiske i lukkeperioden. Kommissions forslag indeholder tillige et forbud mod rekreativt

fiskeri efter torsk i ICES underområde 25 og 26.

For sild i den vestlige Østersø indebærer Kommissionens forslag en reduktion i kvoten på 71 % og en

mindre reduktion på 10 % for sild i den centrale Østersø.

Forslaget indebærer endvidere reduktioner for brisling på 25 %, på rødspætte på 32 %, mens reduktio-

nen for laks er 5 % i ICES underområde 22-31.

Landingsforpligtelsen for fiskerier i Østersøen har været fuldt indfaset siden 1. januar 2017.

ICES rådgivningen for 2020 er baseret på principperne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om en flerårig forvaltningsplan for torsk, sild og brisling i Østersøen, forordning (EU) 2016/1139, som

blandt andet indeholder spænd for værdier for målet for fiskeridødelighed, FMSY, samt værdier for

gydebiomasse, SSB, for de relevante arter. Ved større ændringer i bestandssituationen justerer ICES

grænseværdierne, som vil erstatte de relevante værdier i forvaltningsplanen. Værdierne er bestem-

mende for fastsættelse af fiskerimuligheder.

Nedenfor er angivet en samlet oversigt over Kommissionens forslag til fiskerimuligheder for 2020 for

de vigtigste bestande sammenlignet med kvoten for 2019.

Art (Områ-

de)

Rådgivning for 2020

TAC

2019 i

tons

laks i

styk.

9 001

Kommissionens

forslag 2020 i

tons, laks i styk

samt ændring i

forhold til 2019

2 651 (-71 %)

DK an-

del af EU

TAC (%)

Sild i den

vestlige

Østersø

(22-24)

Sild i den

centrale

Østersø

(25-27,

28.2, 29 og

32)

Torsk i den

østlige Øs-

tersø

(25-32)

Anbefalingen er en nul-kvote. Bestan-

den deles mellem Skagerrak/Kattegat

og område 22-24 med 50 % til hvert af

de to områder. Gydebiomassen ligger

under grænseværdien, B

lim

, og fiskeri-

dødeligheden (F) er en del højere end

MSY

, 0,31.

Fangster mellem 130 546 tons og 214

553 tons, som også omfatter andelen

til Rusland, men som er fratrukket i

forslaget. Anbefalingen gives på

grundlag af den flerårige plan. Gyde-

biomassen ligger over MSY-niveau,

mens fiskeridødeligheden på 0,29

ligger over F

MSY

på 0,22.

Ud fra forsigtighedsprincippet rådgi-

ves om en 0-fangst på

østbestanden

inkl. østbestanden i område 24 og

andelen til Rusland. ICES vurder, at et

0-fiskeri ikke kan bringe bestanden

over grænseværdien, B

lim

på 96 550 t

inden 2024. Gydebiomassen, fiskeri-

dødeligheden og rekrutteringen er

faldende, mens den naturlige dødelig-

hed er i kraftig vækst. ICES angiver

lavt iltindhold, lav saltindhold, mangel

på føde, sæler og parasitangreb som

(14 %)

170 360

153 384 (-10 %)

(2,2%)

24 112

2 000 (-92 %)

(kun til bifangster

eller videnskabe-

ligt forsøgsfiskeri)

(22,9 %)

kom (2019) 0380 - Bilag 3: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2020 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

Art (Områ-

de)

Rådgivning for 2020

TAC

2019 i

tons

laks i

styk.

Kommissionens

forslag 2020 i

tons, laks i styk

samt ændring i

forhold til 2019

DK an-

del af EU

TAC (%)

Torsk i den

vestlige

Østersø

(22-24)

Rødspætte

(22-32)

Laks (22-

31) (styk)

Brisling

(22-32)

årsager til stigningen i den naturlige

dødelighed.

Samlet fangst mellem 5 205 og 11 006

for den vestlige

bestand

inden for

rammerne af den flerårige plan. Fang-

ster på mere end 7 245 tons forudsæt-

ter opfyldelse af særlige betingelser.

Rekreative fangster estimeres at være

2 140 tons Rekruttering var meget lav i

2018 og 2019, og er årsagen til forslag

om kraftig reduktion i TAC. Årgang

2016 var forholdsvis stor, men er ned-

justeret efter togter sidste år. Fiskeri-

dødeligheden er inden for planens

spænd, mens bestanden er under

MSY-niveau i 2019, men forventes at

være over MSY-niveau i 2020. Der er i

rådgivningen ikke indregnet østtorsk

fra område 24.

Fangster på maksimalt 10 452 tons.

Bestanden er robust.

Rådgivning er baseret på forsigtig-

hedsprincippet, men kvoten er fastsat

på bagrund af F

MSY

og i relation til

fangster og ikke rådgivningen for

2019.

Fangster på max. 116 000 styk inklusiv

andelen til Rusland. Rådgivningen er

givet ud fra MSY-tilgangen og er uæn-

dret i forhold til 2019. ICES anbefaler,

at forvaltningen tilrettelægges ud fra

bestandssituationen i de enkelte flo-

der.

Fangster mellem 169 965 tons og 233

704 tons inkl. andel til Rusland. Re-

krutteringen varierer mellem årene, og

der var en meget stor 2014-årgang.

Effekten af denne vil være aftagende i

2020. Fiskeridødeligheden har siden

1994 været faldende, men er med 0,32

fortsat over F

MSY

på 0,26.

9 515

3 065 (-68 %)

(43,6 %)

10 122

6 894 (-32 %)

(71,6 %)

91 132 stk.

86 575 (-5 %)

(20,7 %)

270 772

203 027 (-25 %)

(9,8 %)

Andre elementer

Forslaget indeholder endvidere regler for ”år-til-år fleksibilitet”. Det fremgår heraf, at de hidtidige

regler om år-til-år fleksibilitet jf. Rådets forordning(EF) 847/96 kun anvendes, når medlemsstaterne

ikke anvender den mulighed for år-til-år fleksibilitet, som fremgår af grundforordningen (EU)

1380/2013. Sidstnævnte forordning indeholder tillige bestemmelser om ”artsfleksibilitet”, som gør det

muligt at afskrive fangster på en målart med op til 9 % af kvoten for målarten, når ikke-målarten er

inden for sikre biologiske grænser.

For sperling i Nordsøen og Skagerrak er der endnu ikke indsat et forslag til TAC. Det forventes at ske

efter offentliggørelse af ICES rådgivning i oktober forud for rådsmødet.

TAC’en fastsættes for perioden

1. november 2019 til 31. oktober 2020. Det bemærkes, at sperling stort set udelukkende fiskes i britiske

kom (2019) 0380 - Bilag 3: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2020 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

farvande.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgode-

set.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget har ikke konsekvenser for

EU’s budget.

Forslaget kan have visse statsfinansielle konsekvenser afhængigt af, hvordan kontrollen

med bifangster af torsk tilrettelægges.

Ifølge Kommissionen indebærer forslaget samlet set en reduktion i fiskerimuligheder på 23,6 %, sva-

rende til en samlet mængde på 469.000 tons, som kan fiskes i 2020.

Den foreslåede fastsættelse af fiskerimuligheder har erhvervsøkonomiske konsekvenser. Ligeledes kan

forslaget om kontrol med bifangster have visse erhvervsøkonomiske konsekvenser afhængigt af, hvor-

dan kontrollen med bifangster af torsk tilrettelægges.

De foreslåede reduktioner af kvoterne for torsk i henholdsvis den vestlige og den østlige Østersø vil

have økonomiske konsekvenser for de berørte fiskere.

Den foreslåede reduktion af kvoten for sild, særligt i den vestlige Østersø, vil have betydelige erhvervs-

økonomiske konsekvenser for de berørte danske fiskere og for lokalsamfundene. Fire lokale fartøjer fra

Gilleleje er helt afhængige af dette fiskeri, ligesom filetfabrikken i Gilleleje vil blive hårdt ramt af re-

duktionen. Særligt Gilleleje havn vil blive berørt, da langt størstedelen af de danske landinger af sild

fra vestlige Østersø landes i Gilleleje og forarbejdes på den lokale sildefiletfabrik.

Københavns Universitet, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, er blevet anmodet om at udar-

bejde en analyse af de økonomiske konsekvenser for det erhvervsmæssige fiskeri af Kommissionens

forslag. Analysen forventes at foreligge ultimo september 2019.

De yderligere restriktioner med begrænsning af antal torsk til to styk torsk, der må tages med i land pr.

dag, som vil gælde for det rekreative fiskeri, forventes at have negative erhvervsøkonomiske konse-

kvenser for turbåde i det rekreative fiskeri og turismeerhvervet. Denne stramning forventes at forringe

indtjeningen betydeligt for både turbåde og turisme i de berørte områder, da begrænsningen kan af-

holde især udenlandske turister fra at tage på lystfiskeri i Danmark.

Fiskerimulighedernes størrelse har selvsagt også afledte erhvervsøkonomiske konsekvenser for forar-

bejdningsindustrien og de øvrige følgeerhverv.

Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget

tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande.

kom (2019) 0380 - Bilag 3: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2020 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) og i § 7-udvalget (rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og fiskepleje) er blevet hørt.

Danmarks Fiskeriforening PO (DFPO) mener, at forslaget med stor sandsynlighed vil betyde, at mange

fiskere fra mindre havne må ophøre med at fiske, og at forslaget ud over erhvervsøkonomiske konse-

kvenser på kort sigt, også vil få langsigtede konsekvenser for fiskeriet og lokalsamfundene, når mindre

fartøjer må lægges op og små landingspladser forsvinder for altid. DFPO ser en udvikling, hvor for-

trinsvist store fartøjer udefra vil kunne indgå i fiskerierne fremover, hvilket ikke er hensigten med

forslaget. DFPO er uenig i, at forslaget er i overensstemmelse med bestandssituationen for de berørte

bestande.

DFPO mener, at forslaget på en række punkter er i direkte modstrid med bestandsituationen. For

torskekvoten i den vestlige Østersø er der ifølge DFPO tale om en decideret overreaktion, idet bestan-

den vil være over MSY B

trigger

i 2020, og at der er tale om en bestand i kraftig vækst. På den baggrund

mener DFPO, at kvoten for 2020 skal fastsættes på et uændret niveau. DFPO støtter ikke indførelse af

en lukkeperiode på tre måneder, og henviser til, at der ikke er en klar videnskabelig begrundelse her-

for, ligesom bestandssituationen ikke tilsiger indførelse af et sådant tiltag. DFPO accepterer til en vis

grad indførelse af følgeforanstaltninger, når en bestand er i krise. For område 24 i den vestlige Østersø

mener DFPO, at der skal findes en løsning, der på samme tid sikrer en bæredygtig udnyttelse af vest-

torsken og tager hensyn til østtorskens dårlige situation. En lukning af underområde 24 vil medføre et

større og uønskeligt pres på underområde 22, og derfor foreslår DFPO en opdeling af underområde 24

vest for en linie fra Smygehuk på Sveriges sydkyst til Swinoujscie i Polen. Forvaltningen af den vestlige

del af underområde 24 bør tilrettelægges på tilsvarende vis, som i første halvdel af 2019, mens forvalt-

ningen af den østlige del af underområde 24 skal være den samme, som kommer til at gælde for den

østlige Østersø.

DFPO vurderer, at der for østtorsk bør fastsættes en samlet EU-kvote på 7.234 tons, som skal dække

landinger af bifangster af torsk i det målrettede fiskeri efter fladfisk. DFPO henviser til, at bestanden

for rødspætte er i vækst, og anbefaler derfor en uændret kvote i 2020. For sild i den vestlige Østersø

ønsker DFPO en kvote på 9.000 tons, idet der med en kvote af denne størrelse forventes en vækst i

bestanden. For rødspætte ønsker DFPO opretholdelse af kvoten med henvisning til, at bestanden

nærmest er i eksponentiel vækst. For sild i den vestlige Østersø mener DFPO, at kvoten skal fastsættes

til mindst 9.000 tons svarende til en fiskeridødelighed på 0,1 og en vækst i bestanden på mindst 20 %.

En reduktion som foreslået af Kommissionen er, set i lyset af den forventede vækst i bestanden, ifølge

foreningen helt unødvendig og vil have voldsomme erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK) mener, at lukkeperioden fra 1. januar til 31. januar skal

opretholdes som foreslået af Kommissionen, men med dén ændring, at det dog skal være tilladt for

fartøjer, der fisker med skånsomme redskaber, at fiske i lukkeperioden. FSK støtter lukningen fra 1.

februar til 31. marts i den form, som den er foreslået af Kommissionen.

Danmarks Amatørfiskerforening (DAFF) er som udgangspunkt positiv over for tiltag, der har til formål

at fremme fiskebestandene. DAFF støtter et totalt forbud mod fiskeri efter torsk i underområde 25 og

26, herunder også totalt forbud for rekreativt fiskeri i disse to områder. DAFF er uenig i grundlaget for

reduktion af kvoterne for torsk i den vestlige Østersø og dermed også i forslaget om begrænsning af det

rekreative fiskeri. DAFF har forståelse for, at der bliver begrænsninger i det rekreative fiskeri, når der

sker reduktion i kvoter for det kommercielle fiskeri. DAFF foreslår, at den nuværende begrænsning på

syv styk opretholdes, idet en yderligere reduktion vil være totalt ødelæggende for turbådsfiskeriet og

den tilknyttede turisme.

kom (2019) 0380 - Bilag 3: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2020 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) finder det rimeligt, at lystfiskere også skal bidrage, når torske-

bestanden er presset, selvom det ikke er lystfiskerne, der bærer ansvaret for torskens triste situation i

store dele af Østersøen. DSF anerkender, at en daglig fangstbegrænsning er en god måde at regulere

lystfiskeriet på, forudsat at antallet af fisk, der må tages hjem, giver mening. Ulempen ved denne regu-

lering er, at det er et dårligt redskab til at forudsige, hvor mange kg torsk, der bliver hjemtaget af lystfi-

skere. DSF anfører, at det kun er en relativ begrænset andel af lystfiskerne, der reelt hjemtager det

antal torsk, som de må, og derfor virker en daglig fangstbegrænsning ikke som en kvote. DSF nævner,

at begrænsningen i den overordnede kvote på 68 % vil betyde en forholdsvis større begrænsning for

lystfiskere, når grænsen bliver to styk pr dag for lystfiskere, og den forslåede begrænsning på to styk vil

lægge turbådene i graven. DSF oplyser, at begrænsningerne i 2017 og 2018 har haft negative økonomi-

ske konsekvenser for turbådsskipperne, og flere rederier har måttet sælge nogle af deres skibe. I 2019,

hvor der kunne bringes syv styk torsk med i land, blev forretningen ifølge turbådene mere rentabel.

Med en fangstbegrænsning på to styk i 2020, er det forventeligt, at turbådene vil få en dårlig økonomi

med risiko for frasalg af turbåde. DSF fremhæver, at torskefiskeriet i Øresund er en meget vigtig rekre-

ativ ressource for lystfiskere, og at værdien for turbådsfiskeriet anslås at udgøre omkring 80 millioner

kroner. Regulering af lystfiskeriet i Øresund bør ikke følge den øvrige regulering for dette fiskeri, og

DSF foreslår derfor, at mindstemålet for torsk i underområde 22, 23 og 24 bør hæves til 45 cm, og bør i

princippet gælde for alle fiskeformer, men kan acceptere, at dette mål kun kommer til at gælde for

lystfiskeriet i den danske del af Østersøen. Det nævnes endvidere, at Sportsfiskerna (svensk organisa-

tion) og turbådene på begge sider af Sundet støtter et mindstemål på 45 cm, hvilket efter deres opfat-

telse kan få en positiv effekt på bestanden. Danmarks Sportsfiskerforbund foreslår endvidere, at

fangstbegrænsningen i underområde 22 og 24 lægges på et bæredygtigt niveau, der samtidig vil kunne

sikre turbådene, mens fiskeriet i Øresund, med henvisning til, at torsken her efter foreningens opfat-

telse har det bedre, bør reguleres uden daglig fangstbegrænsning og et mindstemål på 45 cm. DSF

støtter ikke en markant reduktion i den daglige fangstbegrænsning, hverken i område 22 eller 24 eller i

Øresund.

Greenpeace finder det stærkt beklageligt, at Kommissionen har fremsat forslag til kvoter, der for

mindst tre ud af ni bestande (sild i vestlige Østersø og to laksekvoter) overskrider de videnskabelige

anbefalinger fra ICES. Derudover finder Greenpeace det unuanceret, at Miljø- og Fødevareministeriet

vurderer, at forslaget fra Kommissionen får erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet de ser forslaget

som en naturlig følge af målsætningerne i den fælles fiskeripolitik. Greenpeace finder, at den relativt

store nedgang i fiskerimuligheder i høj grad må betragtes som et resultat af gentagne års overfiskeri,

som er muliggjort af politiske beslutninger (herunder Danmark). Greenpeace påpeger endvidere, at

bundtrawlfiskeriet, ulovligt udsmid af fisk, myndighedernes utilstrækkelig håndhævelse heraf og den

dårlige miljøtilstand i Østersøen har betydning for situationen. Greenpeace savner en anerkendelse af,

at der en lang række forhold ud over Kommissionens forslag, der har ført til Østersøens forarmede

tilstand og dermed de konsekvenser, som fiskerierhvervet står overfor, Greenpeace anbefaler, at der

fra dansk side arbejdes for, at samtlige kvoter i Østersøen fastsættes på et bæredygtigt niveau, og støt-

ter i øvrigt genindførelse af lukkeperioden og ”bag limit” for det rekreative fiskeri.

Der er ingen formel organisering af turbåde, hvorfor det ikke har været muligt at få et samlet hørings-

svar dækkende hele Østersøen. Miljø- og Fødevareministeriet har imidlertid gennem kontakter fået

høringssvar fra visse turbåde, hvoraf det blandt andet fremgår, at den samlede vurdering er, at en

”bag

limit” på kun to styk pr. dag vil være altødelæggende for turbådeerhvervet i den vestlige Østersø. Det

kan eventuelt være tilstrækkeligt for en privat bådejer, som tager ud og fiske med sin båd, men ikke for

turbådene. Det nævnes, at den foreslåede reduktion fra syv til to torsk i teorien skal svare til kvotere-

duktionen for erhvervsfiskerne, men at fakta er, at to torsk vil medføre et meget større fald i fangster-

ne. Der henvises til, at turbådene er en vigtig ressource for tusinder af lystfiskere og lystfiskeforenin-

ger, som ikke har mulighed for at have egen båd.

kom (2019) 0380 - Bilag 3: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2020 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

Specifikt for så vidt angår turbådene, der ligger i Øresund, udgør over 75 % af markedet for lystfiskeri i

de berørte områder. Opfattelsen for turbådene i Øresund er, at den første tid med begrænsninger af

det rekreative fiskeri var katastrofal for turbådene. I indeværende år her der dog efter det oplyste været

en vis

fremgang, hvilket tillægges den større ”bag limit” i 2019, men der er dog tre både, der har stop-

pet deres virksomhed i 2019. Det anføres, at man tidligere har spurgt ind til kompensation og håber, at

man i tide ser omfanget af, hvor hårdt restriktionerne af det rekreative fiskeri rammes, og der i tide

ydes den fornødne støtte. Der henvises til, at tyske turbåde tidligere har fået støtte. Det påpeges, at

restriktionerne har betydet et fald af lystfiskere, der har taget på fisketur. Dette betyder, at der er fan-

get færre torsk, end man havde forventet ved vedtagelsen af ”bag limit”,

- hvilket også fremgår af de

opgjorte tal fra ICES.

Ved en ”bag limit” på to torsk om dagen er opfattelsen blandt turbådene,

at der

bør indføres en kompensationsordning.

Der foreslås forskellige andre alternativer som en årskvote i stedet for en dagskvote for at sidestille

turbådserhvervet med erhvervsfiskeriet. Nogle af turbådsejerne vurderer, at man så kan leve med en

betydelig begrænsning. En anden mulighed er en kvote der gælder pr måned med mulighed at rykke

de torsk der ikke fanges, til næste måned. Hvis ”bag limit” pr. dag opretholdes foreslås det at fastholde

den

nuværende ”bag limit” på syv torsk om dagen, kombineret

med et mindstemål på 45 cm. Det anses

for stærkt konkurrenceforvridende, at det kun er området for den vestlige Østersø, hvor det rekreative

fiskeri er underlagt en ”bag limit”, men når der ikke lægges op til ”bag limit” i f.eks. Kattegat Skagerrak

og Nordsøen. Det bemærkes, at turbådene i Øresund som helhed ikke er imod en kvoteordning, men er

meget uenig i den måde den bliver administreret på. Udgangspunktet for de pågældende turbåde er

stadigvæk, at ”bag limit” fra start er sat for lavt.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Formandskabet lægger op til politisk enighed på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14.- 15. oktober

2019. Der må forudses særdeles vanskelige forhandlinger særligt for så vidt angår fiskerimuligheder

for torsk i både den østlige og vestlige del af Østersøen og for sild i den vestlige Østersø. Flere med-

lemsstater ønsker og forudsætter, at Kommissionens forslag kombineres med en form for støtteord-

ninger for at kunne støtte et kompromisforslag.

I BALTFISH-sammenhæng arbejdes der sideløbende med at finde en fælles henstilling om det forelig-

gende forslag om fiskerimuligheder for 2020.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt hensigten om at sikre et bæredygtigt fiskeri og er bekymret for den negati-

ve udvikling for torsk i den østlige Østersø og for sild i den vestlige Østersø. Samtidig er man bekymret

for torsk i den vestlige Østersø.

Som generelt princip kan regeringen tilslutte sig, at kvoterne i Østersøen fastsættes på grundlag af

forvaltningsplaner, den videnskabelige rådgivning og målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbyt-

te (MSY) i henhold til den fælles fiskeripolitik.

Regeringen finder, at der skal findes en tilfredsstillende samlet løsning for torsk i Østersøen, der inde-

bærer en mere begrænset reduktion i TAC for 2020 for det vestlige forvaltningsområde, end Kommis-

sionen har lagt op til. Regeringen kan tilslutte sig restriktioner for det rekreative fiskeri efter torsk, idet

man dog arbejder for en større ”bag limit”

i den vestlige Østersø end to fisk pr. dag, som Kommissio-

nen har lagt op til. Regeringen arbejder for at begrænse de foreslåede lukkeperioder. Med hensyn til

underområde 24 bør der efter regeringens opfattelse findes en mere proportional tilgang, så et direkte

kom (2019) 0380 - Bilag 3: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2020 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

fiskeri kan finde sted i en del af området. For så vidt angår torsk i den østlige Østersø til bifangster er

det vigtigt at tage højde for landingsforpligtelsen.

Endvidere vil regeringen arbejde for, at andre forhold, der påvirker bestandene i negativ retning, her-

under problemer forbundet med sæler og forurening, også adresseres.

Regeringen støtter en betydelig reduktion i TAC for vestlig sild, idet der må tages højde for landings-

forpligtelsen og socioøkonomiske konsekvenser.

Regeringen finder, at TAC for brisling kan fastsættes højere end foreslået af Kommissionen inden for

rammerne af den flerårige plan og den videnskabelige rådgivning. Regeringen finder, at der bør findes

en varig løsning, der giver mulighed for passende bifangstmuligheder for sild i brislingefiskeriet.

I det omfang det er muligt på MSY-grundlag vil regeringen arbejde for en højere TAC for rødspætte.

Regeringen arbejder for, at der snarest muligt fastsættes en EU-TAC for sperling i Nordsøen og Ska-

gerrak under hensyntagen til den biologiske rådgivning fra 1. november, så der undgås et stop i fiskeri-

et midt i sæsonen.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.