Det Europæiske Råd den 20.-21. juni 2019 - Bilag 8: Skriftlig afrapportering fra mødet i Det Europæiske Råd 20-21/6-19

Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
Det Europæiske Råd 20-21/6-19 Bilag 8
Offentligt

STATSMINISTERIET

Dato: 26. juni 2019

Skriftlig afrapportering fra møde i Det Europæiske Råd den 20.-

21. juni 2019

Der blev afholdt møde i Det Europæiske Råd den 20.-21. juni 2019.

Der var tale om en lang dagsorden, hvor drøftelserne især handlede

om klima og fordeling af topposter.

Drøftelserne om topposterne blev ikke afsluttet. Derfor har formanden

for Det Europæiske Råd indkaldt til et nyt topmøde søndag den 30.

juni, hvor drøftelserne fortsætter.

***

Mødet startede med en lang drøftelse om EU's klimaambitioner.

Udgangspunktet for drøftelsen var fornuftigt, idet der var indsat

reference til behovet for klimaneutralitet i hele EU i 2050. Den

reference fik opbakning fra det store flertal af regeringschefer. Den

meget store og brede opbakning viser, hvor meget dagsordenen er

blevet flyttet siden marts, hvor den første drøftelse fandt sted blandt

regeringscheferne.

Statsministeren var blandt de

–

i hvert fald

–

ni regeringschefer, der

ønskede et endnu højere ambitionsniveau end udgangspunktet.

Det Europæiske Råd den 20.-21. juni 2019 - Bilag 8: Skriftlig afrapportering fra mødet i Det Europæiske Råd 20-21/6-19

Statsministeren argumenterede for, at det skulle stå krystalklart, at EU

forpligtigede

sig til klimaneutralitet i 2050. Og at det ville være

naturligt at blive enig om et ambitiøst, overordnet mål for derigennem

at sætte retning for det videre arbejde med klimapolitikken.

Desværre var der stor modstand fra 3-4 regeringschefer, som ikke

kunne acceptere at sætte nye klimamål udover de nuværende mål for

2030. De ønskede at få sikkerhed for byrdefordeling og

kompensationsmekanismer, inden beslutningen om et overordnede

mål om klimaneutralitet blev truffet.

Kompromisset blev en konklusion om, at EU skulle arbejde for at

sikre en overgang til et klimaneutralt EU på linje med Parisaftalen.

Det er ikke et ubetydeligt skridt. Det viser, at mange lande har flyttet

sig siden Sibiu-topmødet i april med en meget aktiv indsats.

Men der kunne desværre ikke opnås konsensus om en helt specifik

tidsfrist

for klimaneutralitet. Det viser så samtidig, hvor svært der er at

løfte denne dagsorden.

Efter lange drøftelser blev kompromisset, at der blev indsat en

fodnote, hvori det markeres, at et stort flertal af medlemslandene går

ind for klimaneutralitet i 2050. Det vil sætte et yderligere pres på de

meget få lande, som stadig ikke er overbevist om målet om et

klimaneutralt EU senest i 2050.

Det Europæiske Råd den 20.-21. juni 2019 - Bilag 8: Skriftlig afrapportering fra mødet i Det Europæiske Råd 20-21/6-19

Det er forventningen, at Det Europæiske Råd vil vende tilbage til

spørgsmålet senere på året.

***

Derefter blev EU's næste strategiske dagsorden vedtaget. Det er stats-

og regeringschefernes opdrag til, hvad den næste Kommission skal

prioritere i sit arbejdsprogram de næste fem år.

Folketingets partier modtog forud for mødet et nøje balanceret udkast

til strategisk dagsorden. På mødet kunne stats- og regeringscheferne

konstatere, at der var opbakning til teksten uden ændringer.

***

Torsdag eftermiddag blev den øvrige konklusionstekst om en række

forskellige emner vedtaget. Det drejede sig bl.a. om desinformation, et

strategisk partnerskab med Afrika, Rusland, Cypern, den videre

proces for MFF-forhandlingerne, det europæiske semester, det østlige

partnerskab mv. Der var en kort drøftelse af de tyrkiske boringer i

cypriotisk farvand. Herudover blev konklusionsteksten vedtaget uden

egentlig drøftelse.

***

Det Europæiske Råd den 20.-21. juni 2019 - Bilag 8: Skriftlig afrapportering fra mødet i Det Europæiske Råd 20-21/6-19

I forbindelse med mødet blev der truffet formel beslutning om, at den

næste Kommission skal bestå af én kommissær per medlemsland. I

modsat fald ville Lissabon-traktatens bestemmelser om en reduceret

Kommission træde i kraft. Det betyder, at der

–

uanset udfaldet af

topposterne

–

vil være en dansk kommissær i den næste Kommission.

***

Under middagsdrøftelsen blev det drøftet, hvem der skal besætte

posten som formand for den næste Kommission.

Fra dansk side har man under hele forløbet fremhævet vigtigheden af,

EU’s

topposter besættes på en måde, så de passende balancerer

geografi, små lande og store lande, politisk tilhørsforhold og køn.

Ud fra en betragtning om, at

EU’s

ledelse bør være en naturlig

afspejling af

EU’s

borgere og medlemslande.

Forud for mødet havde Danmark peget på Margrethe Vestager til

posten som formand for Kommissionen.

Det stod imidlertid klart under mødet, at der ikke var tilstrækkelig

opbakning til Vestager

–

i hvert fald ikke på nuværende tidspunkt.

Det Europæiske Råd den 20.-21. juni 2019 - Bilag 8: Skriftlig afrapportering fra mødet i Det Europæiske Råd 20-21/6-19

Der var heller ikke opbakning til de øvrige af Europa-Parlamentets

såkaldte spidskandidater

–

Manfred Weber fra EPP og Franz

Timmermans fra S&D.

Det er baggrunden for, at formanden for Det Europæiske Råd

besluttede sig for at indkalde til et nyt møde søndag den 30. juni 2019

for at fortsætte drøftelserne om

EU’s

topposter.

***

Fredag startede med et eurotopmøde i inklusivt format, dvs. med

deltagelse af de 27 EU-lande.

Der blev vedtaget en erklæringstekst, som bl.a. bød fremskridt i

forhandlingerne om videreudvikling af ØMU'en velkomne.

Der blev givet et mandat til, at eurogruppen i udvidet format skulle

arbejde videre med revision af ESM-traktaten, det nye

budgetinstrument, som skal støtte investeringer og reformer og med

styrkelsen af bankunionen.

Det blev også aftalt, at finansieringsspørgsmål vedr. det nye

budgetinstrument skal afklares i forbindelse med forhandlingerne om

den næste MFF.

Det Europæiske Råd den 20.-21. juni 2019 - Bilag 8: Skriftlig afrapportering fra mødet i Det Europæiske Råd 20-21/6-19

Statsministeren bemærkede, at det kun er de lande, som deltager i det

nye budgetinstrument, som skal bidrage til finansieringen.

***

Efter eurotopmødet orienterede Juncker og Tusk kort om status for

Brexit. Det var en del af aftalen tilbage i april, at der på juni-topmødet

skulle gøres status.

Tusk fremhævede, at man ser frem til at samarbejde med den næste

britiske premierminister, og at man ønsker at undgå et hårdt Brexit,

ligesom man ønsker et så tæt fremtidigt forhold til Storbritannien som

muligt. Men han understregede samtidig, at udtrædelsesaftalen ikke er

til genforhandling. Juncker supplerede med en kort orientering om

EU’s

forberedelse af no deal-scenariet, og opfordrede alle til at

fortsætte deres nationale forberedelser.