Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
Rådsmøde 3698 - beskæftigelse m.v. Bilag 6
Offentligt
2060330_0001.png
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2019 - 2570
Doknr.
711779
Dato
05-06-2019
SKRIFTLIG FORELÆGGELSE
Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyt-
telse) den 13. juni 2019.
Dagsordenen for rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger-
beskyttelse) den 13. juni 2019 omfatter følgende punkter på Børne- og Social-
ministeriets område:
”Direktivet om gennemførelse af princippet om ligebe-
handling af alle uanset religion eller tro, handicap eller seksuel orientering (An-
tidiskriminationsdirektivet) og Rådskonklusioner om FEAD Den Europæiske
Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede). Begge punkter forelægges her-
med Folketingets partier til orientering. Der henvises i øvrigt til samlenotatet for
rådsmødet, som er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2. maj 2019.
Det bemærkes, at punktet vedrørende Det Europæiske Semester er delt mel-
lem beskæftigelsesministeren og børne- og socialministeren. Der henvises til
beskæftigelsesministerens skriftlige forelæggelse af Semester-punktet.
Direktiv om ligebehandling uden for arbejdsmarkedet af alle uanset religion el-
ler tro, handicap, alder eller seksuel orientering (Antidiskriminationsdirektivet)
Kommissionen har den 2. juli 2008 fremsat et forslag til direktiv om ligebehand-
ling uden for arbejdsmarkedet af alle uanset religion eller tro, handicap, alder
eller seksuel orientering, det såkaldte Antidiskriminationsdirektiv. Antidiskrimi-
nationsdirektivet har været forhandlet siden 2008. Sagen behandles på råds-
mødet som en fremskridtsrapport, hvori der redegøres for udviklingen i for-
handlingerne.
Forslaget går ud på, at gennemføre princippet om ligebehandling mellem men-
nesker udenfor arbejdsmarkedet - uanset deres religion eller tro, handicap, al-
der eller seksuelle orientering. I direktivforslaget foreslås regler om forbud mod
diskrimination af disse årsager, og en ensartet minimumsbeskyttelse inden for
EU.
Det rumænske formandskab har afholdt to halvdagsmøder, hvor der b.la. har
været fokus på diskrimination på baggrund af flere elementer. Der er dog ikke
sket nævneværdige fremskridt.
1
Rådsmøde nr. 3698 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 13.-14. juni 2019 - Bilag 6: Skriftlig forelæggelse fra børne- og socialministeren vedr. rådsmøde beskæftigelse 13-14/6-19, socialdelen
2060330_0002.png
Danmark er som udgangspunkt positiv over for en styrket indsats mod diskrimi-
nation og bakker op om håndhævelsen af menneskerettighederne. Forslaget til
direktiv, som det er fremlagt, giver dog anledning til en række betænkeligheder.
Det er derfor nødvendigt at få belyst en række spørgsmål vedrørende forsla-
gets nærmere juridiske og økonomiske konsekvenser
herunder rækkevidden
af flere mere generelt afgrænsede bestemmelser, inden en nærmere holdning
fastlægges. Danmark vil fortsat arbejde for en afklaring af de afgrænsnings- og
fortolkningsspørgsmål, der knytter sig til direktivforslaget, navnlig i relation til
beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund af alder og handicap. Der er
derfor nedsat en tværministeriel følgegruppe med henblik på at analysere for-
slagets juridiske og økonomiske konsekvenser.
Udkast til rådskonklusioner om Den Europæiske Revisionsrets særberetning
om FEAD
Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede
Det rumænske formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner om den
Europæiske Revisionsrets særlige rapport (5/2019) om FEAD.
Rapporten, hvis fulde titel er: ”FEAD Den Europæiske Fond for Bistand til de
Socialt Dårligst Stillede; Værdifuld støtte, men dens bidrag til reduktion af fattig-
dom er endnu ikke fastslået” kommer blandt
andet med tre anbefalinger for
FEAD-programmet i den kommende 7-årige budgetperiode:
at FEAD målrettes bedre
at de sociale indsatser, der understøtter uddeling af materiel bistand foran-
kres bedre, samt
at metodologien for evaluering af programmet udvikles.
Rapporten tager udgangspunkt i en undersøgelse af ni medlemslandes imple-
mentering af FEAD-fonden. Danmark er ikke blandt disse lande.
Rådskonklusionerne bekræfter, at disse anbefalinger vil indgå i udarbejdelsen
af nye operationelle programmer under den nye Europæiske Socialfond Plus
(ESF+), og inviterer endvidere Kommissionen til at fortsætte videndelingsaktivi-
teterne under FEAD-programmet.
Rådskonklusionerne har været behandlet på ét arbejdsgruppemøde, og der har
kun været få bemærkninger fra medlemslandende.
Fra dansk side kan man støtte rådskonklusionerne. Fra dansk side har der væ-
ret lagt vægt på, at rådskonklusionerne ikke foregreb forhandlingerne om EU's
flerårige budgetramme
(MFF’en).
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2